Dato for udgivelse
30 okt 2024 13:23
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
24 apr 2024 07:59
SKM-nummer
SKM2024.540.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-18451/2022-ROS
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Virksomheder + Personlig indkomst
Emneord
Kontantindsætninger, cafe’, anpartsselskab, familie
Resumé

Sagen omhandlede i alt 1.338 indsætninger til en samlet sum af 985.987 kr., der var tilgået skatteyders konti i indkomstårene 2015 og 2016. En væsentlig andel af indsætningerne var kontantindsætninger via hæveautomater, ligesom der var tilgået skatteyder et meget stort antal (red.betalingsmetode.nr.2.fjernet) -betalinger, der vedrørte driften af caféer i skatteyderens helejede anpartsselskab. Der var desuden modtaget en række øvrige indsætninger på skatteyders bankkonti.

Skatteyder gjorde gældende, at beløbene hidrørte bl.a. fra optagelse af familielån og salg af (red.produkter.nr.1.fjernet) i udlandet samt salg af privat (red.produkt.nr.2.fjernet) og indbogenstande, og at indsætninger vedrørende salg i caféerne var indeholdt i beskatningsgrundlaget for disse.

Henset til antallet og størrelsen af indsætninger på skatteyders bankkonti sammenholdt med det oplyste om skatteyders økonomi, påhvilede det skatteyder at dokumentere, at indsætninger var den skattepligtige indkomst uvedkommende. Bevisbyrden var skærpet som følge af forskellige og til dels skiftende redegørelser om de enkelte beløb, samt at skatteyder var direktør og eneanpartshaver i det selskab, som en del af indsætninger efter skatteyders anbringender skulle henregnes til.

Retten lagde for så vidt det angivelige låneforhold og (red.produkter.nr.1.fjernet)-salg vægt på, at forklaringerne ikke var tilstrækkelig understøttet af objektiv dokumentation, at der ikke var tids- og beløbsmæssig sammenhæng mellem det angivelige salg hhv. låneforhold, og at det fremlagte lånedokument var oprettet efterfølgende og under omstændigheder og på vilkår, der ikke understøttede låneforholdets realitet.

For så vidt angik skatteyders øvrige indsigelser, lagde retten for en dels vedkommende yderligere vægt på, at skatteyder ikke havde besvaret Skatteministeriets opfordringer, og at skatteyder måtte bære risikoen for bortkomsten af regnskabsmateriale fra selskabet.

Retten fandt det efter en konkret bevisvurdering dog godtgjort, at 4 indsætninger til samlet 11.500 kr. hidrørte fra salg af private indbogenstande.

Reference(r)

Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra a 

Statsskatteloven § 5 

Retsplejeloven § 344, stk. 2 

Henvisning

Den juridiske vejledning 2024-2, C.A.2.2.1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2024-2, C.C.2.1.2.1

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Landsskatteretten, 18-0003974, ej offentliggjort 

Sag BS-18451/2022-ROS

Parter

A

(v/ advokat Torben Stenius)

mod

Skatteministeriet Departementet

(v/ advokat Anne Larsson)

Denne afgørelse er truffet af dommer Jakob Fink Nielsen.

 

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 25. marts 2022. Sagen drejer sig om, hvorvidt skattemyndighederne med rette havde forhøjet A’s skattepligtige indkomst for året 2015 og 2016 med sammenlagt 985.288 kr. på baggrund af forskellige indsættelser på og overførsler til seks forskellige konti tilhørende A. Der skal herunder tages stilling til, om A har godtgjort, at disse indsættelser m.v. stammede fra andet end skattepligtig indkomst, herunder blandt andet et lån på 50.000 (red.valuta.nr.1.fjernet) optaget hos hendes (red.familierelation.nr.1.fjernet), salg af (red.produkter.nr.1.fjernet) tilhørende hendes børn, salg af (red.udstyr.nr.1.fjernet), salg af aktiver på loppemarked, salg af (red.produkt.nr.2.fjernet), tilbageførsel af betalingsservicehævninger, et privat lån på 10.000 kr. og (red.betalingsmetodeindsættelse.nr.1.fjernet) samt andre overførsler til hendes konti, herunder fra det af hende drevne selskab.

A har nedlagt følgende endelige påstand: 

Skatteministeriet Departementet tilpligtes at anerkende, at A’s skattepligtige indkomst for årene 2015 og 2016 nedsættes med 985.288 kr. med sædvanlig modifikation.

Skatteministeriet Departementet har nedlagt følgende påstande:

Principalt: 

Frifindelse mod, at Skatteministeriet anerkender, at A’s skattepligtige indkomst for 2015 nedsættes med 8.473 kr.

Subsidiært: 

Ansættelsen af A’s skattepligtige indkomst for indkomstårene 2015 og 2016 hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen

Oplysningerne i sagen

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Generelle oplysninger

SKAT indkaldte med brev af 29. juni 2017 oplysninger fra A, herunder hendes bankkontoudtog for 2015 og 2016. 

Af SKAT's brev af 20. december 2017 til A fremgår blandt andet følgende:

"Jeg har nu gennemgået bevægelserne på dine bankkonti ved hjælp af excel-regneark. Der indsættes løbende beløb på dine bankkonti, som ikke er løn eller anden skattepligtig indkomst. Du bedes redegøre for disse indtægter.

Jeg vedlægger udskrifter af de bevægelser. Det drejer sig om ret mange posteringer. Du bedes fremsende en forklaring på hver enkelt beløb, og redegøre for årsagen til, at de ikke indgår som en del af din skattepligtige indkomst.

Som udgangspunkt er alle indtægter skattepligtige efter statsskattelovens § 4. Såfremt der er tale om ikke skattepligtige indtægter, bedes du indsende dokumentation herfor.

Vi beder dig sende os oplysningerne, så vi har dem senest den 12. januar 2018."

Ved brev af 20. februar 2018 til A meddelte SKAT, at hendes indkomst for 2015 blev foreslået forhøjet med 920.335 kr. og for 2016 med 567.983 kr. 

SKAT traf den 21. marts 2018 en afgørelse med samme indhold i A’s sag. Af sagsfremstillingen fremgår blandt andet følgende:

"Vi har haft følgende kontakt med dig efter udsendelse af forslag til ændring af din indkomst:

indsætninger udskrevet på papir og fordelt på hver bankkonto.

12. januar 2018

Du skrev, at nogle af de udskrevne sider var utydelige,  og bad os sende dem på excel-regneark. 

22. januar 2018

Sendte excel-regneark med samtlige indsætninger  fordelt for hver bankkonto. Samme oplysninger som blev sendt på papir 20. december 2017.

30. januar 2018

Du skrev, at du har modtaget en SMS med en kode til  åbning af krypteret mail, men at du ikke har modtaget en mail.

5. februar 2018

Sendte excel-regneark endnu engang. Gav frist til 9. februar 2018.

21. februar 2018

Sendt forslag om ændring af indkomsten

26. februar 2018

Talt med dig i telefonen. Du oplyste, at du vil sende  noget materiale til mig, men du har ikke nået det fordi  du har været meget syg. (red.sygdom.nr.1.fjernet). Du vil forsøge at nå det inden 15. marts 2018, ellers ringer hun igen.


20. december 2017 SKAT fremsender specifikation for samtlige bank-

1.2. Dine bemærkninger 

Du har ikke indsendt bemærkninger til det fremsendte forslag den 20. februar 2018."

A påklagede afgørelsen til Skatteankestyrelsen, og revisor SP deltog på hendes vegne den 29. september 2020 i et møde i styrelsen. Af mødereferatet fremgår blandt andet følgende:

"SP fortæller indledningsvist om driften af (red.cafe’.nr.1.fjernet): Klagers (red.familierelation.nr.2.fjernet) ville gerne opstarte en (red.cafe’.nr.1.fjernet). Derfor åbnede klageren sin forretning først i Y1-by og derefter i Y2-by. Der er kasseapparater i begge forretninger, hvor der er en kassestrimmel for hver dag. SP fremlagde en mappe, som viser eksempler på dette. 

I cafeen kan der betales med (red.betalingsmetode.nr.1.fjernet), (red.betalingsmetode.nr.2.fjernet), andre kreditkort og kontanter. Det fremgår ikke af kassestrimlen, hvornår der er betalt med kontanter hhv. (red.betalingsmetode.nr.2.fjernet). Det fremgår specifikt, hvornår der er betalt med (red.betalingsmetode.nr.1.fjernet) og øvrige kreditkort. 

SP oplyser, at det i dag er svært at få en hvervskonto i banken, og at dette også var svært for klageren ved opstart af cafeerne i Y1-by og Y2-by. Det tog derfor meget lang tid for F1-bank at give klageren en konto, hvor der kunne tilknyttes en erhvervsmæssigt (red.betalingsmetode.nr.2.fjernet) -betaling til.  

De kontante indsætninger er blevet afleveret i banken, og nogen af dem er blevet brugt til udgifter. Det er derfor vigtigt for repræsentanten at oplyse, at pengene er blevet registreret i virksomheden, inden de bliver registreret på klagerens private konto.

Da klageren ikke med det samme kan få en (red.betalingsmetode.nr.2.fjernet) konto tilknyttet sin virksomhed, opretter klageren en privatkonto til dette formål. Privatkontoen bliver kun anvendt til (red.betalingsmetode.nr.2.fjernet). Man kan se, at der indimellem sker overførsel fra kontoen til firmakontoen, fx 15.300 kr. den 25-04-2016. Repræsentanten forklarer, at man kan se, at kontoen hele tiden bliver tømt og overført til firmakontoen.

Privatkontoen anvendes til (red.betalingsmetode.nr.2.fjernet) indtil 23-05-2016. Derefter kommer indsætningerne fra (red.betalingsmetode.nr.2.fjernet) Business én gang om ugen, fx 31-05-2016 og 07-06-2016 osv.

Udlejningsejendom

Klageren har udlejet sit hus og gør det stadig. Der er indgået 5.500 kr. pr. måned. Derudover bliver indskuddet betalt fra Y3-by Kommune, da lejerne kommer herfra. Repræsentanten synes, at dette burde være dokumenteret allerede.

Klageren

Klageren er skilt fra sine børns far. Hun har (red.antal.nr.1.fjernet) børn med ham. Køb og salg af (red.produkter.nr.2.fjernet) i klagerens navn har været til børnene, når de er blevet 18 og har skullet studere, fået arbejde osv.

Penge fra (red.familierelation.nr.4.fjernet) i Y1-land (der er lavet gældsbreve):

25.000 (red.valuta.nr.1.fjernet) 2 gange.

50.000 (red.valuta.nr.1.fjernet) 1 gang.

Derudover har klageren solgt noget (red.genstand.nr.6.fjernet), som hun har fået af sine (red.familierelation.nr.4.fjernet).

Kørselsfradrag

Klageren har fast arbejde i (red.kommune.nr.1.fjernet). Derudover har hun en (red.ansættelse.nr.1.fjernet), hvor hun kører lidt forskellige steder hen.

Grøn mappe - privat (red.betalingsmetode.nr.2.fjernet) - konto (red.konto.nr.1.fjernet)

Skattestyrelsen har forhøjet med 76.329,50 kr. på denne konto. Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at kontoen hedder (red.konto.nr.2.fjernet), men det fremgår af kontoudskriften, at den hedder (red.konto.nr.1.fjernet). Opgørelsen fra Skattestyrelsen viser ved stikprøver, at det er (red.konto.nr.1.fjernet) -kontoen, som er anvendt ved opgørelsen.

Konto (red.konto.nr.2.fjernet)

Repræsentanten oplyser, at Skattestyrelsen accepterer 56.100 kr. ud af de 80.700 kr.

Klageren har oplyst, at 13.100 kr. er en rejse, hvor hun har fået penge tilbage fra (red.betalingsmetode.nr.3.fjernet).

Den sidste indsætning kan hun ikke dokumentere.

F2-bank, konto (red.konto.nr.3.fjernet)

Denne konto er klagerens private konto.

Der er mange (red.betalingsmetode.nr.2.fjernet) indsætninger, i alt 74.752,10 kr.

2015

10.000 kr. - 25-01-2015 - mail vedr. lån fra KA.

19-11-2015: 68.700 kr. er salg af et (red.genstand.nr.1.fjernet). Repræsentanten har dokumentation for køb af (red.genstand.nr.1.fjernet). Det er købt i Y4-by den 19-08-2015.

04-12-2015: 10.000 kr. kommer fra (red.familierelation.nr.3.fjernet)’s konto. (red.familierelation.nr.3.fjernet)’s kontoudskrift er fremlagt.

21.000 kr. fra 29-04-2015 kan repræsentanten ikke dokumentere.

2016

Husleje - repræsentant fremlægger lejekontrakt - alene underskrevet af klager.

5.500 kr. pr måned fremgår af kontakten, som gælder fra (red.dato.nr.1.fjernet) til (red.dato.nr.2.fjernet).

Derudover kommer der 2x12.000 kr. fra Y3-by Kommune, som betaler depositummet for lejeren. 

Indtægter privat loppemarked

Der er ingen dokumentation for dette, bortset fra mail af 24-09-2020, hvor HV bekræfter at have købt (red.genstand.nr.2.fjernet), (red.genstand.nr.3.fjernet), (red.genstand.nr.4.fjernet) og (red.genstand.nr.5.fjernet).

Salg af (red.produkt.nr.2.fjernet), 69.050 kr.

Afgang af (red.produkt.nr.2.fjernet), (red.bilmærke.nr.1.fjernet)

Afgang af (red.produkt.nr.2.fjernet), (red.bilmærke.nr.2.fjernet)

Afgang af (red.produkt.nr.2.fjernet), (red.bilmærke.nr.3.fjernet)

Klageren har oplyst, at hun har solgt tre (red.produkter.nr.2.fjernet) kort tid efter hinanden. Indsætningen stammer fra dette.

Der er ikke dokumentation for handlerne, men det fremgår af skatteoplysningerne, at der er afgang af disse tre (red.produkter.nr.2.fjernet).

Medtaget to gange - konto (red.konto.nr.4.fjernet) og (red.konto.nr.5.fjernet) 

Repræsentanten oplyser, at det ser ud til, at beløbene er medtaget to gange. 

Der er udleveret 2 bilag.

Konto (red.konto.nr.5.fjernet) 

Forhøjelse på 558.831,72 kr. i 2015.

106.400 kr. stammer fra inventar, som er solgt fra de lokaler, de overtog i Y1-by.

Repræsentanten oplyser, at hvis beløbet er skattepligtigt, så bør det indtægtsføres i virksomheden og ikke hos klageren selv. 

Ophævede pensionsordninger

Klageren har ophævet en pensionsordning, som er udbetalt (red.dato.nr.3.fjernet). Repræsentanten har fremlagt dokumentation herfor:

85.784 kr.

-51.420 kr.

= 34.364 kr.

Salg af (red.genstand.nr.6.fjernet)

Klageren har solgt (red.genstand.nr.6.fjernet) for 17.000 (red.valuta.nr.1.fjernet) og 15.000 (red.valuta.nr.1.fjernet). (red.genstand.nr.6.fjernet) er solgt i Y1-land. Klageren har fået (red.genstand.nr.6.fjernet) af sine (red.familierelation.nr.4.fjernet). SP oplyser, at klageren (red.familierelation.nr.4.fjernet) er meget velhavende.

Ved samme besøg i Y1-land udfærdiges der et gældsbrev for lån af 50.000 (red.valuta.nr.1.fjernet) fra klagerens (red.familierelation.nr.1.fjernet) /(red.familierelation.nr.4.fjernet).

Pengene fremgår ikke som én indsætning, da de har taget kontanterne med i bagagen og har vekslet pengene hos F1-vekselerer efter indrejse i Danmark.

Klagerens privatforbrug

Repræsentanten oplyser, at klageren faktisk har et relativt højt privatforbrug. Skattestyrelsen burde have undersøgt dette, fremfører han.

Repræsentanten vil forsøge at lave en privatforbrugsopgørelse til sagen.

Konto (red.konto.nr.6.fjernet) 

Forhøjelse med 97.450 kr.

Der kommer moms retur (red.dato.nr.4.fjernet) på 55.756,32 kr.

Klageren overfører samme dag 55.700 kr. til sin egen private konto, da hun har indskudt 118.000 kr. pr. (red.dato.nr.5.fjernet) til firmakontoen.

SP oplyser, at han ikke lige nu har mere dokumentation for indsætningerne, men han håber, at medtaget af det er blevet klarlagt. Han vil fremsende beregning på klagerens privatforbrug i indkomstårene 2015 og 2016." 

Af den nye sagsbehandler i Skatteankestyrelsens brev af 16. december 2020 til revisor SP fremgår blandt andet følgende:

"Materiale i ringbind

Jeg kan se, at du har indleveret et ringbind i sagen. Jeg har særligt hæftet mig ved følgende materiale i ringbindet:

- Materiale i plastikchartek med nummeret (red.konto.nr.4.fjernet) (også omtalt i mødereferatet)

- Materiale i plastikchartek med nummeret (red.konto.nr.5.fjernet) (også omtalt i mødereferatet)

- Lejekontrakt

- E-mail af 18. september 2020 fra IJ og din klient vedrørende et lån på 10.000 kr.

- Oplysninger for 2015 om ophævede pensionsordninger

- 2 kvitteringer fra G1-virksomhed

- Dokument fra LA med oversættelse

- Kvittering fra G2-virksomhed

- E-mail fra HV vedrørende køb af forskellige genstande

Ringbindet ses derudover at indeholde følgende, som jeg ikke umiddelbart har vurderet, er relevant for sagen:

- Kontoudtog, som tidligere ses fremlagt

- Kontoudskrift nr. 1, Danske (red.betalingsmetode.nr.2.fjernet) Business, (red.kontonummer.nr.1.fjernet), tilhørende G3-virksomhed for perioden 8.4.2016 - 30.6.2016 samt

- Diverse fakturaer og kvitteringer vedrørende G4-virksomhed

Hvis du er uenig i dette, må du endelig sige til." 

Det fremgår af Skatteankestyrelsens brev af 22. november 2021 til revisor SP blandt andet, at styrelsen returnerede det modtagne ringbind. 

Skatteankestyrelsen traf den 30. december 2021 afgørelse om, at A’s indkomst for 2015 skulle forhøjes med 655.581 kr. og for 2016 med 330.406 kr. Af afgørelsen fremgår blandt andet følgende:

"Faktiske oplysninger

Klageren drev i indkomstårene 2015 og 2016 virksomheden G3-virksomhed med CVR-nr. ...11 som eneanpartshaver. Virksomheden har branchekoden (red.branchekode.nr.1.fjernet) (red.branche.nr.1.fjernet) og blev startet den (red.dato.nr.6.fjernet). Det fremgår af virksomhedens regnskab, at regnskabet omfatter perioden 1. juli - 30. juni. Ifølge specifikationerne til årsregnskabet for 2016/2017 havde virksomheden i indkomståret 2015/2016 en omsætning på (red.omsætning.nr.1.fjernet) kr. og et resultat før finansielle poster på -189.742 kr., og i indkomståret 2016/2017 havde virksomheden en omsætning på (red.omsætning.nr.2.fjernet) kr. og et resultat før finansielle poster på -119.020 kr.

Klageren arbejdede derudover som (red.arbejde.nr.1.fjernet) i (red.kommune.nr.1.fjernet) og som (red.arbejde.nr.2.fjernet) i G5-virksomhed.

Det fremgår af klagerens skatteoplysninger (R75) for indkomståret 2015, at klagerens lønindkomst i indkomståret 2015 er selvangivet til 553.309 kr., fordelt med 352.251 kr. fra (red.kommune.nr.1.fjernet), som har indberettet et timetal på 1.557, og 201.058 kr. fra G5-virksomhed, som har indberettet et timetal på 706.

I indkomståret 2016 er klagerens lønindkomst selvangivet til 621.939 kr., fordelt med 347.097 kr. fra (red.kommune.nr.1.fjernet), som har indberettet et timetal på 1.483, og 274.842 kr. fra G5-virksomhed, som har indberettet et timetal på 933 (for perioden 1. januar 2016 - 4. december 2016).

I de omhandlede indkomstår har klageren haft folkeregisteradresse på Y1-adresse, frem til den (red.dato.nr.31.fjernet), hvor hun flyttede adresse til Y2-adresse. Klageren har (red.antal.nr.1.fjernet) voksne børn, herunder bl.a. (red.familierelation.nr.3.fjernet) JF.

Klageren ejer fortsat ejendommen beliggende Y1-adresse.

2/3 af boligen har ifølge fremlagt lejekontrakt været udlejet til NM til en månedlig leje på 5.500 kr. i perioden (red.dato.nr.1.fjernet) - (red.dato.nr.2.fjernet), med indbetaling af et depositum på 24.000 kr.

NM er registreret som tilflyttet adressen pr. (red.dato.nr.1.fjernet) sammen med OA og 2 børn. Ifølge lejekontrakten, er NM flyttet fra en adresse i Y3-by. Kontrakten er underskrevet af klager som udlejer den (red.dato.nr.7.fjernet), men er ikke underskrevet af lejer.

Indsætninger i banken

SKAT (nu Skattestyrelsen) har i forbindelse med en gennemgang af klagerens kontoudtog konstateret indsætninger på klagerens bankkonti, som efter SKAT’s opfattelse ikke har kunnet afstemmes med klagerens bilagsmateriale.

SKAT har opgjort de konkrete indsætninger, som ikke stammer fra løn, som følgende for de anførte bankkonti:

2015

F2-bank: (red.konto.nr.7.fjernet)

196.452 kr.

F1-bank: (red.konto.nr.8.fjernet)

558.832 kr.

F1-bank: (red.konto.nr.9.fjernet)

43.160 kr.

F1-bank: (red.konto.nr.10.fjernet)

97.450 kr.

I alt

2016

F2-bank: (red.konto.nr.7.fjernet)

326.976 kr.

F1-bank: (red.konto.nr.8.fjernet)

7.201 kr.

F1-bank: (red.konto.nr.11.fjernet) (rettelig F2-bank)

80.700 kr.

F1-bank: (red.konto.nr.10.fjernet)

7.150 kr.

F1-bank: (red.konto.nr.2.fjernet) (rettelig F2-bank: (red.konto.nr.1.fjernet))

76.330 kr.

I alt

498.357 kr.

Klageren og hendes daværende repræsentant har ved e-mails af henholdsvis 14. august 2017 og 18. november 2017 fremlagt følgende kontoudskrifter for SKAT:

Bank:

Konto:

Kontoens navn:

Periode:

Kontohaver:

F2-bank

(red.konto.nr.7.fjernet)

Danske Konto

01.01.2015-

31.12.2015

Klageren

F2-bank

(red.konto.nr.7.fjernet)

Danske Konto

01.01.2016 -

31.12.2016

Klageren

F2-bank

(red.konto.nr.12.fjernet)

Køberkonto

11.01.2016-

04.03.2016

Klageren + en anden

F2-bank

(red.konto.nr.13.fjernet)

Boliglån

01.02.2016-

31.12.2016

Klageren + en anden

F1-bank Finans

(red.konto.nr.14.fjernet)

360 konto, forbrugskredit

Saldo pr.

19.10.2017

Klageren

F1-bank

(red.konto.nr.15.fjernet)

Forbrugslån

Udskrift pr.

31.12.2014

Klageren

F1-bank 

(red.konto.nr.16.fjernet) 

Omprioriteringskonto

31.12.2015-

31.12.2016

Klageren

F1-bank

(red.konto.nr.8.fjernet) 

Grundkonto

01.01.2015-

31.12.2015

Klageren

F1-bank 

(red.konto.nr.8.fjernet)

Grundkonto

01.01.2016-

31.12.2016

Klageren

F1-bank

(red.konto.nr.9.fjernet) 

Grundkonto med betaling

01.01.2015-

05.01.2016

Klageren

F1-bank 

(red.konto.nr.10.fjernet)

Pluskonto

01.01.2015-
05.01.2016
(opgjort til 0 kr. pr. 5.1.2016)

Klageren

F1-bank

(red.konto.nr.15.fjernet) 

Forbrugslån

01.01.2015-

29.12.2015

Klageren

F2-bank

(red.konto.nr.11.fjernet) 

Danske Konto

30.11.2015-

30.6.2017

Klageren

F2-bank

(red.konto.nr.2.fjernet)

Danske Konto

30.11.2015-

30.6.2017

Klageren

F2-bank

(red.konto.nr.17.fjernet)

Danske Konto

20.01.2016-

30.06.2017

Klageren + en anden

F2-bank (red.konto.nr.1.fjernet)

Danske Konto

15.02.2016-
30.06.2017 (oprettet den 15.2.2016)

Klageren

Klageren har derudover fremlagt:

- Kreditaftale af 27. november 2015 mellem klageren og F3-bank om bevilling af et lån på 12.299 kr. i forbindelse med køb af varer, lånenr. (red.lånenr.nr.1.fjernet) (ikke underskrevet)

- Kreditaftale af 18. november 2016 mellem klageren og F3-bank om bevilling af et lån på 20.000 kr., lånenr. (red.lånenr.nr.2.fjernet) (ikke underskrevet)

- Skærmprint fra (red.hjemmeside.nr.1.fjernet) med kontobevægelser i 2017 for lån (red.lån.nr.1.fjernet) på 9.999 kr. (kontohaver og tidspunkt for udbetaling af lånebeløb fremgår ikke)

Og klagerens daværende repræsentant har fremlagt:

- Udvidet selvangivelse for 2016, hvor indkomst for ejendommen beliggende Y1-adresse, er indregnet. Overskud af virksomhed er på den udvidede selvangivelse oplyst til 46.198 kr. og renteudgifter i virksomheden til 12.172 kr.

- Årsrapport for ejendommen beliggende Y1-adresse, for perioden (red.periode.nr.1.fjernet), hvoraf fremgår en nettoomsætning i form af lejeindtægter på 55.000 kr., deposita på 24.000 kr. og et skattemæssigt resultat før renter mv. på 46.198 kr.

I SKAT’s afgørelse af 21. marts 2018 blev der truffet afgørelse i overensstemmelse med det selvangivne i forhold til lejeindtægter, således at klageren er blevet beskattet af lejeindtægter med 46.198 kr.

Der er fremlagt uddrag af virksomhedens kontospecifikationer for regnskabsåret 2015/2016 i form af mellemregningskonto med klageren som anpartshaver.

Der foreligger R75 for klageren for indkomstårene 2015 og 2016. Heraf fremgår bl.a., at der er registreret en (red.bilmærke.nr.4.fjernet) (reg.nr.... Q) med afgang den (red.dato.nr.8.fjernet), en anden (red.bilmærke.nr.4.fjernet) (reg.nr.... Q1) med afgang den (red.dato.nr.9.fjernet), en (red.bilmærke.nr.2.fjernet) (reg.nr. ...Q2) med afgang den (red.dato.nr.10.fjernet), en (red.bilmærke.nr.1.fjernet) (reg.nr. ...Q3) med afgang den (red.dato.nr.11.fjernet) samt en (red.bilmærke.nr.3.fjernet) (reg.nr. ...Q4) med afgang den (red.dato.nr.12.fjernet).

Klagerens repræsentant har i forbindelse med klagesagens behandling oplyst, at indsætningerne på klagerens bankkonti består af tilbageførsler af klagerens udlæg for og kapitalindskud i virksomheden og (red.betalingsmetode.nr.2.fjernet) -indbetalinger på private bankkonti, som efterfølgende er overført til virksomhedskonto, idet indtægterne stammer fra salg i caféen. Dette skyldes efter det oplyste, at det i en længere periode ikke har været muligt at få oprettet en (red.betalingsmetode.nr.2.fjernet) -konto for virksomheden. Yderligere er der foretaget kontante indbetalinger fra salg af (red.genstand.nr.6.fjernet) og (red.produkter.nr.1.fjernet), salg af (red.genstand.nr.1.fjernet), salg af (red.produkter.nr.2.fjernet), salg af (red.udstyr.nr.1.fjernet), salg af indbo, udbetaling af ophævet ratepension, udbetaling af F3-banklån, udbetaling af private lån samt huslejeindbetalinger og -depositummer for udlejning af ejendom.

Ifølge klagerens repræsentant, figurerer virksomhedens tilbageførsler af klagerens udlæg for og indskud i virksomheden, som indsætninger på klagerens bankkonti under betegnelser som f.eks.: "Fra virksomhedskonto, Fra (red.konto.nr.18.fjernet), Fra (red.konto.nr.19.fjernet)".

I forbindelse med klagesagens behandling har klagerens repræsentant fremlagt følgende yderligere kontoudskrifter:

Bank:

Konto:

Kontoens navn:

Periode:

Kontohaver:

F1-bank

(red.konto.nr.19.fjernet)

Virksomhedskonto

31.12.2015-

04.04.2016

Virksomheden

F1-bank

(red.konto.nr.18.fjernet)

Virksomhedskonto

31.12.2014-

26.01.2015

Virksomheden

Ifølge klagerens repræsentant, fik virksomheden mulighed for at modtage (red.betalingsmetode.nr.2.fjernet) -betalinger på virksomhedskontoen i starten af 2016. På kontoudskriften vedrørende virksomhedskonto (red.konto.nr.19.fjernet), figurerer der indbetalinger via (red.betalingsmetode.nr.2.fjernet) i januar 2016.

Klagerens repræsentant har endvidere fremlagt følgende bilag:

- Oversigt over bankkonti

- Udskrift fra (red.styrelse.nr.1.fjernet) vedr. G3-virksomhed, cvr.nr. ...11

- Bemærkninger til de forskellige bankkonti

- To kvitteringer af henholdsvis (red.dato.nr.13.fjernet) og (red.dato.nr.14.fjernet) (på den ene af kvitteringerne kan man kun se en del af datoen) fra G1-virksomhed (på et fremmed sprog), efter det oplyst dokumentation for salg af (red.genstand.nr.6.fjernet) og (red.produkter.nr.1.fjernet), som hun har fået af sine (red.familierelation.nr.4.fjernet) i Y1-land

- En kvittering af (red.dato.nr.15.fjernet) fra G2-virksomhed i Y4-by til klageren på et (red.genstand.nr.7.fjernet) købt for 10.100,00 (red.valuta.nr.1.fjernet), som klageren efter det oplyste senere solgte

- En liste med køb fra G6-virksomhed, efter det oplyste køb af rejsevaluta, som blev solgt igen ved hjemkomsten i det omfang, den ikke var forbrugt, men uden klageren fik dokumentation for den solgte valuta - den solgte valuta figurerer efter det oplyste som kontantindsætninger på klagerens bankkonti. Det fremgår af listen, at der i 2015 blev købt valuta for 58.800 kr. fordelt over 7 gange og i 2016 blev købt valuta for 129.100 kr. fordelt over 7 gange.

- Virksomhedens balance for regnskabsåret 2014-2015

- Virksomhedens balance og kontospecifikationer for regnskabsåret 2015-2016

- Virksomhedens balance og kontospecifikationer for regnskabsåret 2016-2017

- Specifikationer til virksomhedens årsregnskab og skattemæssige opgørelser for 2016-2017 (2015-2016 indeholdt heri)

- Virksomhedens årsrapport for regnskabsåret 2015-2016

- Privatforbrugsopgørelser for klageren for indkomstårene 2015 og 2016

- Lejekontrakt vedr. udlejning af 2/3 af boligen beliggende Y1-adresse, til NM

- Videresendt e-mail af 18. september 2020 fra IJ til klageren med følgende tekst:

- "Jeg har lånt A 10000,00 kroner Den (red.dato.nr.16.fjernet)"

- I emnefeltet i e-mailen står der "KA..."

- Udskrift fra www.tastselv.skat.dk af klagerens personlige skatteoplysninger for 2015 vedrørende ophævede pensioner, hvoraf det fremgår, at klageren pr. (red.dato.nr.3.fjernet) har fået udbetalt en rateordning med en værdi på 85.784 kr. og et indeholdt afgiftsbeløb på 51.420 kr.

- Uddrag af kontoudskrift for konto nr. (red.konto.nr.20.fjernet) i F1-bank tilhørende JF,

- hvoraf der den 4. december 2015 fremgår en overførsel på 10.000 kr. med teksten "(red.tekst.nr.1.fjernet)".

- Kopi af et dokument fra Y1-land samt oversættelse til dansk fra G7-virksomhed. Dokumentet er udarbejdet af en navngiven advokat i Y5-by den 5. april 2015, og det fremgår af dokumentet, at MB har lånt 50.000 (red.valuta.nr.1.fjernet) af sin (red.familierelation.nr.1.fjernet), som hun er forpligtet til at betale tilbage, hvis dette kræves.

- Videresendt e-mail af 24. september 2020 fra HV til klageren med emnet "Handel + Afdrag" og teksten:

"17/3 - 2016

Købt (red.genstand.nr.2.fjernet)

31/3 - 2016

Købt et (red.genstand.nr.3.fjernet)

31/5 - 2016

Købt et (red.genstand.nr.4.fjernet) med (red.genstand.nr.5.fjernet)

Jeg siger tak for handlen og for at jeg måtte afdrage. 

Hilsen

HV"

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren har fået et lån på 50.000 (red.valuta.nr.1.fjernet) af sin (red.familierelation.nr.1.fjernet), jf. det ovenfor nævnte dokument. Efter det oplyste fremgår pengene ikke som én indsætning, da klageren og noget familie har taget kontanterne med i bagagen og vekslet pengene efter indrejse i Danmark.

Det fremgår af de fremlagte årsregnskaber og balancer for virksomheden, at klagerens tilgodehavende i virksomheden udgjorde 143.530 kr. pr. (red.dato.nr.5.fjernet), 415.123 kr. pr. (red.dato.nr.17.fjernet) og 519.665 kr. pr. (red.dato.nr.18.fjernet).

Efter modtagelse af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse, har klagerens repræsentant ved breve af 29. juli 2021 og 17. august 2021 fremlagt følgende yderligere bilag:

- Billede af tidligere fremlagt kvittering af (red.dato.nr.15.fjernet) fra G2-virksomhed i Y4-by til klageren på et (red.genstand.nr.7.fjernet) købt for 10.100,00 (red.valuta.nr.1.fjernet) med tilføjelse af en håndskrevet tekst dateret den 19. november 2015. Heraf fremgår, at klageren har solgt (red.genstand.nr.1.fjernet) til HB for 68.700 kr., som er betalt kontant. Begge har underskrevet teksten.

- Kopi af brev til Motorstyrelsen, hvori klagerens repræsentant har anmodet om navn om adresse på køberne af 3 (red.produkter.nr.2.fjernet), som klageren har solgt (registreringsnumrene ...Q, ...Q1 og ...Q3).

- Brev af 16. august 2021 fra Motorstyrelsen til klageren med afslag på anmodning om aktindsigt i navne og adresser på køberne af de 3 (red.produkter.nr.2.fjernet).

- Kopi af pas, hvoraf det ifølge repræsentanten fremgår, at klageren og (red.familierelation.nr.3.fjernet) JT var i Y1-land, da (red.produkter.nr.1.fjernet) blev solgt. Da (red.familierelation.nr.3.fjernet)

JF’s pas er nyt, fremgår det ifølge repræsentanten ikke af hendes.

o Det fremgår af kopi af en side i et pas, at vedkommende er indrejst i Y1-land den (red.dato.nr.19.fjernet) og udrejst den (red.dato.nr.20.fjernet) (det fremgår ikke, hvem passet tilhører).

o Samme datoer for ind- og udrejse af Y1-land fremgår af (red.familierelation.nr.3.fjernet) JT’s pas.

o Det fremgår af (red.familierelation.nr.3.fjernet) JF’s pas, at det er udstedt den (red.dato.nr.21.fjernet).

- Oversættelser af 8. august 2021 fra G8-virksomhed af kvitteringer af henholdsvis 3. og 7. april 2015 fra G1-virksomhed (red.produkter.nr.1.fjernet/ JH (red.produkter.nr.1.fjernet) for salg af henholdsvis (red.genstand.nr.8.fjernet) mod betaling af 15.000 (red.nationalitet.nr.1.fjernet) (red.valuta.nr.1.fjernet) til klageren, samt (red.genstand.nr.9.fjernet) og (red.genstand.nr.10.fjernet) mod betaling af 17.000 (red.nationalitet.nr.1.fjernet) (red.valuta.nr.1.fjernet) til klageren.

- Kopi af håndskrevet erklæring fra MA, ifølge hvilken han har købt en (red.bilmærke.nr.3.fjernet) af klageren, som han "på daværende tidspunkt" betalte hende 70.000 kr. kontant for. Erklæringen er underskrevet af MA og udateret.

- Gældsbrev fra F1-bank vedrørende et lån på godt 90.000 kr. udstedt til MA, underskrevet af låntager den (red.dato.nr.29.fjernet).

Ved brev af 1. december 2021 har klagerens repræsentant fremlagt følgende yderligere kontoudskrifter:

Bank:

Konto:

Kontoens navn:

Periode:

Kontohaver:

F1-bank

(red.konto.nr.19.fjernet)

Virksomhedskonto

17.04.2016-23.05.2016 (dog mangler side 2 af kontoudskrift nr. 8 vedr. 26.-27.04.2016)

Virksomheden

F1-bank

(red.konto.nr.18.fjernet)

Virksomhedskonto

10.03.2015-28.04.2015

17.04.2016-15.06.2016

Virksomheden

Og følgende yderligere bilag:

- Tingbogsattest udskrevet den (red.dato.nr.22.fjernet) på ejendommen beliggende Y2-adresse. Det fremgår heraf, at klageren og hendes (red.familierelation.nr.3.fjernet) JF ejer ejendommen med halvdelen hver, og at de overtog ejendommen pr. (red.dato.nr.23.fjernet).

- Udskrift fra www.skat.dk vedrørende "Salg, bytte og udlejning af ting" under afsnittet "Deleøkonomi" 

- Udskrift af en salgsvurdering af (red.dato.nr.24.fjernet) fra (red.hjemmeside.nr.2.fjernet) på en (red.bilmærke.nr.3.fjernet) indregistreret i juni 2013, anført med en nypris i 2013 på 74.990 kr.

- Kopi af indbetalingskort fra SKAT - Centralregistret for motorkøretøjer til MA vedrørende registreringsnummer ...Q4 vedrørende afgiftsperioderne 8. juni - 30. november 2016 og 1. december 2016 - 31. maj 2017

- Et foto af to pantsække fra G9-virksomhed"

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen den 15. august 2018 kommet med følgende bemærkninger:

"(…)

Mellemregningskonto i selskabet G3-virksomhed

SKAT har modtaget et udskrift af mellemregningskontoen fra selskabet fra (red.dato.nr.26.fjernet) til (red.dato.nr.18.fjernet).

Der er tale om et stort antal postering i den nævnte periode (77 sider kontospecifikationer). Mange af posteringerne er indkøb af materiale til selskabet fra eksempelvis (red.marked.nr.1.fjernet) eller (red.marked.nr.2.fjernet). Det fremgår af kontospecifikationerne at det indskydes store beløb i selskabet, men at der også hæves mange penge i selskabet.

SKAT har ikke sammenholdt posteringerne i selskabet med hævninger og indsætninger på A’s private konti. Det skyldes især det store antal posteringer, og de mange konti i privat regi. Som revisor har anført, og som det fremgår nedenfor, overføres der rigtig nok penge fra selskabet til hendes private konti.

… 

Skatteankenævn Sydsjællands afgørelse

Indsætninger på bankkonti

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. den dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905 H.

SKAT har anset de opgjorte indsætninger på klagerens konti for skattepligtige efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, idet klageren ikke over for SKAT har redegjort for, hvor beløbene stammer fra, eller har påvist, at indsætningerne ikke stammer fra skattepligtige aktiviteter.

Rejsevaluta

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren har købt rejsevaluta og ofte har hævet betydeligt mere, end der blev brugt under rejsen. Når hun kom hjem, solgte hun valutaen til G6-virksomhed. Klageren satte efterfølgende beløbene ind i banken, og de figurerer derfor som kontantindsætninger på klagerens bankkonti. Efter det oplyste modtager man ikke dokumentation for den solgte valuta.

Der er fremlagt en liste med køb fra G6-virksomhed i 2015 og 2016. Der er ikke fremlagt dokumentation for salg af valuta til G6-virksomhed.

Da forklaringen vedrørende salg af valuta og efterfølgende kontantindsætninger ikke er understøttet af objektive konstaterbare forhold, anses det ikke for dokumenteret eller godtgjort i tilstrækkelig grad, at pengene er midler, der er undtaget fra beskatning eller allerede er beskattet.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret, at klageren har solgt valuta, og at det ikke er muligt at følge pengestrømmen fra G6-virksomhed til klageren.

Der er således ikke grundlag for at undtage nogen af de kontante indsætninger på klagerens konti for beskatning under henvisning til, at de stammer fra klagerens salg af rejsevaluta.

Lån fra (red.familierelation.nr.4.fjernet)

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren har fået et lån på 50.000 (red.valuta.nr.1.fjernet) af sin (red.familierelation.nr.1.fjernet). Efter det oplyste fremgår pengene ikke som én indsætning, da klageren og noget familie har taget kontanterne med i bagagen og vekslet pengene efter indrejse i Danmark.

Hvad angår lånet på 50.000 (red.valuta.nr.1.fjernet), er der fremlagt kopi af et dokument fra Y1-land samt oversættelse til dansk fra G7-virksomhed. Dokumentet er udarbejdet af en navngiven advokat i Y5-by den 5. april 2015, og det fremgår af dokumentet, at "MB" har lånt 50.000 (red.valuta.nr.1.fjernet) af sin (red.familierelation.nr.1.fjernet), som hun er forpligtet til at betale tilbage, hvis dette kræves. Det er dog ikke muligt at følge pengestrømmen fra klagerens (red.familierelation.nr.1.fjernet) til klageren.

Det er således ikke dokumenteret eller godtgjort i tilstrækkelig grad, at pengene er midler, der er undtaget fra beskatning eller allerede er beskattet.

Der er derfor heller ikke grundlag for at undtage nogen af de kontante indsætninger på klagerens konti for beskatning under henvisning til, at de stammer fra lån fra klagerens (red.familierelation.nr.1.fjernet).

Indsætninger på konto (red.konto.nr.7.fjernet) i F2-bank i 2015 og 2016

SKAT har anset indsætninger på denne konto på i alt 196.452 kr. i 2015 og 326.976 kr. i 2016 for skattepligtige.


2015:

Privat lån fra KA

Klagerens repræsentant har oplyst, at indsætningen på 10.000 kr. den 25. januar 2015 er et privat lån til klageren fra KA.

Der er fremlagt en videresendt e-mail af 18. september 2020 fra IJ til klageren med følgende tekst:

"Jeg har lånt A 10000,00 kroner Den 25/01-2015"

Navnet på långiver ifølge klagerens repræsentant og navnet på afsenderen af e-mailen er umiddelbart ikke samstemmende. I emnefeltet på e-mail står der dog "KA...", og på kontoudskriften står der i teksten ud for posten på 10.000 kr. den 25. januar 2015: "Overførsel, (red.tekst.nr.2.fjernet)..." På den baggrund antages der at være tale om samme person.

Den fremlagte e-mail fra IJ med bekræftelse af låneforholdet indeholder ingen oplysninger om afdrags- eller rentevilkår og er først sendt den 18. september 2020, dvs. flere år efter lånet blev ydet. Låneforholdet er ikke dokumenteret ved et underskrevet og dateret lånedokument, hvori der fremgår oplysninger om tilbagebetalingsvilkår, afdrag- og rentebetaling. Der er heller ikke fremlagt dokumentation for, at overførslen er sket fra KA, eller at klageren har betalt nogen del af beløbet tilbage til ham.

Da lånet således ikke er bestyrket ved objektive konstaterbare forhold, er det ikke dokumenteret eller tilstrækkelig godtgjort, at der er tale om midler, der er undtaget fra beskatning eller allerede er beskattet. Beløbet er derfor skattepligtigt, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Salg af (red.genstand.nr.7.fjernet) -(red.genstand.nr.1.fjernet)

Klagerens repræsentant har gjort gældende, at indsætningen på 68.700 kr. den 18. november 2015 stammer fra salg af et (red.genstand.nr.7.fjernet) -(red.genstand.nr.1.fjernet).

I SKAT’s opgørelse og på den underliggende kontoudskrift figurerer beløbet som indgået på klagerens konto den 19. november 2015 med teksten "(red.tekst.nr.3.fjernet)".

Der er fremlagt dokumentation for klagerens køb af (red.genstand.nr.1.fjernet) i form af en kvittering af (red.dato.nr.15.fjernet) fra G2-virksomhed i Y4-by på et (red.genstand.nr.7.fjernet) -(red.genstand.nr.1.fjernet) købt for 10.100,00 (red.valuta.nr.1.fjernet). Klageren er anført som kunde på kvitteringen. Der er endvidere fremlagt en kopi af kvitteringen for købet af (red.genstand.nr.1.fjernet) med tilføjelse af en håndskrevet tekst dateret den 19. november 2015, ifølge hvilken klageren har solgt (red.genstand.nr.1.fjernet) til HB for 68.700 kr., som er betalt kontant. Både klageren og køberen har underskrevet kvitteringen.

Nævnet anser det på den baggrund for godtgjort, at indsætningen stammer fra midler, som allerede er beskattede, eller som ikke skal beskattes hos klageren, og indsætningen er derfor ikke skattepligtig. Der er lagt vægt på overensstemmelsen mellem klagerens forklaring, datoerne og beløbene på de fremlagte kvitteringer og datoen for indsætningen på klagerens konto.

SKAT’s afgørelse nedsættes derfor med 68.700 kr. på dette punkt.

Beløb fra (red.familierelation.nr.3.fjernet), JF

Klagerens repræsentant har den 11. oktober 2018 oplyst, at indsætningen på 10.000 kr. den 3. december 2015 stammer fra et privat lån fra klagerens (red.familierelation.nr.3.fjernet), JF.

I SKAT’s opgørelse og på den underliggende kontoudskrift fremgår beløbet som indgået på klagerens konto den 4. december 2015 med teksten "H
Vi har modtaget ovennævnte indbetaling fra JF..."

Der er fremlagt uddrag af kontoudskrift for konto nr. (red.konto.nr.20.fjernet) i F1-bank tilhørende JF, hvoraf der den 4. december 2015 fremgår en overførsel på 10.000 kr. med teksten "(red.tekst.nr.1.fjernet)".

Der påhviler klageren en skærpet bevisbyrde for, at hun har optaget et privat lån. Der kan til eksempel henvises til Østre Landsrets dom af 5. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.156.ØLR.

Låneforholdet er ikke dokumenteret ved et underskrevet og dateret lånedokument, hvoraf der fremgår oplysninger om tilbagebetalingsvilkår samt afdrag- og rentebetaling. Der er heller ikke fremlagt dokumentation for, at klageren har betalt nogen del af beløbet tilbage til (red.familierelation.nr.3.fjernet).

Klagerens repræsentant har den 1. december 2021 oplyst, at det nok er mere korrekt at kalde beløbet på de 10.000 kr. den 3. december 2015 fra (red.familierelation.nr.3.fjernet) til klageren for en forudbetaling, idet klageren og (red.familierelation.nr.3.fjernet) pr. (red.dato.nr.23.fjernet) købte ejendommen beliggende Y2-adresse, i fællesskab 50/50.

Nævnet finder efter en konkret vurdering, at der er tale om midler, som er undtaget fra beskatning eller allerede er beskattet. Nævnet lægger vægt på, at pengestrømmen kan følges, og at beløbet kommer fra (red.familierelation.nr.3.fjernet).

Skatteankenævnet ændrer SKAT’s afgørelse på dette punkt.

Overførsler fra G3-virksomhed

Klagerens repræsentant har gjort gældende, at overførslerne på henholdsvis 2.000 kr. den 19. marts 2015 og 10.000 kr. den 16. december 2015 er fra klagerens virksomhed, G3-virksomhed.

I SKAT’s opgørelse og på de underliggende kontoudskrifter fremgår begge indsætninger med teksten "Vi har modtaget ovennævnte indbetaling fra:

G3-virksomhed..."

SKAT har erklæret sig enig med klagerens repræsentant i, at indsætningerne er bogført på mellemregningskontoen og derfor ikke skal indgå i beskatningsgrundlaget.

Ved gennemgang af mellemregningskontoen ses de 10.000 kr. at være godskrevet klagerens tilgodehavende den 16. december 2015. Der er ikke fremlagt kontospecifikationer, som omfatter perioden forud for den (red.dato.nr.26.fjernet), og det har derfor ikke været muligt at afstemme indsætningen af 2.000 kr. den 19. marts 2015 med mellemregningskontoen.

Indsætningen af de 10.000 kr. på klagerens konto i 2015, som det har været muligt at afstemme med mellemregningskontoen, anses derfor ikke for skattepligtig for klageren.

For de 2.000 kr. vedkommende er det ikke dokumenteret eller godtgjort, at disse stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som ikke skal beskattes hos klageren. Derfor er det berettiget, at SKAT har anset pengene for at være skattepligtig indkomst for klageren.

SKAT’s afgørelse nedsættes med 10.000 kr. på dette punkt.

(red.betalingsmetode.nr.2.fjernet) fra G3-virksomhed

Der er et større antal indsætninger via (red.betalingsmetode.nr.2.fjernet) på kontoen i perioderne 14.-20. maj 2015 og fra den 1. september 2015 og året ud. Klagerens repræsentant har opgjort disse til i alt 64.252,10 kr. og oplyst, at de efterfølgende er tilbageført.

Klagerens repræsentant har endvidere gjort gældende, at det i en periode ikke har været muligt for virksomheden at få oprettet en (red.betalingsmetode.nr.2.fjernet), hvorfor betalinger via (red.betalingsmetode.nr.2.fjernet) til virksomheden i en periode er blevet indsat på klagerens private konti. Virksomheden fik efter det oplyste mulighed for at modtage (red.betalingsmetode.nr.2.fjernet) -betalinger på virksomhedskontoen i starten af 2016. Dette bekræftes af kontoudskrift vedrørende virksomhedskonto (red.konto.nr.19.fjernet), hvorpå der figurerer indbetalinger via (red.betalingsmetode.nr.2.fjernet) i januar 2016.

Efter Skattestyrelsens opfattelse er indsættelserne skattepligtige hos klageren efter statsskattelovens § 4, idet beløbene er indsat på hendes private bankkonto og dermed har passeret hendes privatøkonomi.

Ved gennemgang af virksomhedens kontospecifikation for 2015/2016 er det ikke muligt at se, at indbetalingerne via (red.betalingsmetode.nr.2.fjernet) er tilbageført.

Ved gennemgang af kontoudskrifterne for den private bankkonto, fremgår det, at der med jævne mellemrum er foretaget overførsler til hver af de 2 virksomhedskonti. Ved gennemgang af virksomhedens kontospecifikationer for regnskabsåret 2015/2016 fremgår det, at tilsvarende beløb, som er blevet overført fra den private konto, er registreret som indgået i pengeinstitutter samme dato. Samme beløb figurerer på mellemregningskontoen (gæld til selskabsdeltagere og ledelse) på de samme datoer, som de er registreret indgået i pengeinstitutter. Beløbene er tilskrevet mellemregningskontoen som yderligere tilgodehavende for klageren.

På det foreliggende grundlag fremstår de overførte beløb således som lån fra klageren til virksomheden, og det er ikke dokumenteret, at indsætningerne via (red.betalingsmetode.nr.2.fjernet) skulle være beskattet som omsætning i virksomheden.

Det ændrer ikke vurderingen, at man kan se af virksomhedens kontoudskrifter, at der er indgået beløb fra klageren, idet det ikke ændrer på det forhold, at beløbene er tilskrevet mellemregningskontoen som yderligere tilgodehavende for klageren.

Indsætningerne på klagerens konto via (red.betalingsmetode.nr.2.fjernet) i 2015 anses derfor som skattepligtig indkomst for klageren, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Sammenfattende for 2015:

Klageren har ikke dokumenteret eller godtgjort, at de øvrige indsætninger på kontoen stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som ikke skal beskattes hos klageren. Derfor er det berettiget, at SKAT har anset pengene for at være skattepligtig indkomst for klageren.

På baggrund af ovenstående nedsættes SKAT’s afgørelse dog med 10.000 kr., som er bogført på mellemregningskontoen, og som derfor ikke skal beskattes hos klageren, med 68.700 kr., som det er godtgjort stammer fra salg af (red.genstand.nr.7.fjernet) -(red.genstand.nr.1.fjernet), og med 10.000 kr. fra klagerens (red.familierelation.nr.3.fjernet) JF, som nævnet efter en konkret vurdering finder er midler, som er undtaget fra beskatning eller allerede er beskattet.

Klageren er skattepligtig af de resterende indsætninger på kontoen i 2015 på i alt 107.752 kr., jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

2016:

Husleje og depositum vedrørende udlejet ejendom

Klagerens repræsentant har gjort gældende, at klageren har haft indtægter ved udlejning af sit hus, som i løbet af 2016 er blevet indsat på kontoen.
Indtægterne herfra har repræsentanten opgjort til 53.500 kr.

Y3-by Kommune har den 14. marts 2016 indbetalt 2 gange 12.000 kr. på kontoen. Der er ifølge klagerens repræsentant tale om indskud betalt af Y3-by Kommune, da lejerne kommer derfra.

SKAT har medregnet indsætningerne i opgørelsen over skattepligtige indsætninger på kontoen i 2016.

Klagerens tidligere repræsentant har den 14. august 2017 sendt en udvidet selvangivelse for 2016 til SKAT, hvor indkomst fra ejendommen beliggende Y1-adresse, er indregnet. Overskud af virksomhed er på den udvidede selvangivelse oplyst til 46.198 kr. og renteudgifter i virksomheden til 12.172 kr.

I SKAT’s afgørelse af 21. marts 2018 blev der truffet afgørelse i overensstemmelse med det selvangivne, således at klageren er blevet beskattet af lejeindtægter med 46.198 kr. i 2016.

Det fremgår af årsrapporten for ejendommen beliggende Y1-adresse, for perioden (red.periode.nr.1.fjernet), at der ligger en lejeindtægt på 55.000 kr. til grund for beskatningen af de 46.198 kr., og at der er indbetalt deposita med i alt 24.000 kr.

I forbindelse med klagesagens behandling, er der endvidere fremlagt kopi af en lejekontrakt vedr. udlejning af 2/3 af boligen beliggende Y1-adresse, til NM i perioden (red.dato.nr.1.fjernet) - (red.dato.nr.2.fjernet) til en månedlig leje på 5.500 kr. med betaling af et depositum på 24.000 kr. Kontrakten er underskrevet af klager som udlejer den (red.dato.nr.7.fjernet), men er ikke underskrevet af lejer. Ifølge kontrakten flytter lejeren fra en adresse i Y3-by.

Der ses et betydeligt antal indsætninger på kontoen fra NM i perioden fra den 29. februar 2016 og året ud, oftest på 5.000-5.500 kr. Uanset den manglende underskrift fra lejeren på lejekontrakten, anses indsætningerne sammenholdt med den fremlagte lejekontrakt og de selvangivne lejeindtægter at gøre, at det er tilstrækkeligt godtgjort, at der har været et lejeforhold som beskrevet i lejekontrakten.

Det anses dermed også for tilstrækkeligt godtgjort, at de af repræsentanten opgjorte lejeindtægter på 53.500 kr. allerede er blevet beskattet som en del af de 46.198 kr., som specifikt er blevet beskattet som lejeindtægter, og at de i alt 24.000 kr. fra Y3-by Kommune er indskud i forbindelse lejemålets påbegyndelse, som ikke er skattepligtigt.

SKAT’s afgørelse nedsættes derfor med i alt 77.500 kr. i forhold til dette punkt.

Privat loppemarked

Klagerens repræsentant har gjort gældende, at 33.500 kr. af de indsatte beløb på klagerens konto, er indtægter fra et privat loppemarked. Det er ikke specificeret, hvilke af indsætningerne, der indgår i det opgjorte beløb på 33.500 kr.

Efter Skattestyrelsens opfattelse er indsætningerne skattepligtige, da der mangler dokumentation og sammenhæng.

Til dokumentation for, at klageren har haft indtægter ved et privat loppemarked, er der fremlagt en e-mail af 24. september 2020 fra HV til klageren. Det fremgår af e-mailen, at HV har købt en (red.genstand.nr.13.fjernet) den 17. marts 2016, et (red.genstand.nr.3.fjernet) den 3(red.dato.nr.1.fjernet) og et (red.genstand.nr.4.fjernet) med (red.genstand.nr.5.fjernet) den 31. maj 2016, samt at han har fået lov til at betale i afdrag. Der fremgår ikke noget om købesummen eller nærmere om betalingen heraf.

Ved gennemgang af SKAT’s opgørelse og de underliggende kontoudskrifter fremgår der indbetalinger via (red.betalingsmetode.nr.2.fjernet) fra HV henholdsvis den 1. januar 2016 på 150 kr., den 17. marts 2016 på 1.500 kr., den 3 (red.dato.nr.1.fjernet) på 3.000 kr., den 29. april 2016 på 3.000 kr. og den 31. maj 2016 på 4.000 kr. Der er således overført i alt 11.650 kr. fra HV til klageren.

Den fremlagte erklæring fra HV omkring køb af forskelligt indbo er udarbejdet efterfølgende og til brug for behandlingen af klagerens skattesag, hvorfor den ikke kan tillægges afgørende vægt. Det tidsmæssige sammenfald mellem datoerne i e-mailen og indbetalingerne via (red.betalingsmetode.nr.2.fjernet) fra HV kan derfor heller ikke tillægges afgørende betydning. Der er ikke fremlagt andet, som underbygger, at klageren har haft indtægter ved privat loppemarked.

At 33.500 kr. af de indsatte beløb på kontoen skulle stamme fra indtægter ved privat loppemarked, er således ikke understøttet af objektive konstaterbare forhold, og det anses derfor ikke for dokumenteret eller godtgjort i tilstrækkelig grad, at pengene er midler, der er undtaget fra beskatning eller allerede er beskattet.

Det er derfor berettiget, at SKAT har anset pengene for at være skattepligtig indkomst for klageren.

Salg af (red.produkter.nr.2.fjernet)

Der er indsat 69.050 kr. på klagerens konto den 22. august 2016.

Ifølge klagerens repræsentant stammer beløbet fra salg af 3 (red.produkter.nr.2.fjernet), som klageren har solgt kort tid efter hinanden. Der er ikke fremlagt dokumentation for salgene.

Efter Skattestyrelsens opfattelse er indsætningerne skattepligtige, da der mangler dokumentation og sammenhæng.

I SKAT’s opgørelse og på kontoudskriften fremgår følgende tekst ud for beløbet den 22. august 2016: "(red.tekst.nr.4.fjernet), Vi har modtaget ovennævnte indbetaling fra KM".

Det fremgår af klagerens R75 for 2016, at der er registreret en (red.bilmærke.nr.3.fjernet) med afgang den (red.dato.nr.12.fjernet), en (red.bilmærke.nr.2.fjernet) med afgang den (red.dato.nr.10.fjernet) og en (red.bilmærke.nr.1.fjernet) med afgang den (red.dato.nr.11.fjernet).

Klageren har ikke dokumenteret eller godtgjort, at indsætningen på kontoen stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som ikke skal beskattes hos klageren. Derfor er det berettiget, at SKAT har anset pengene for at være skattepligtig indkomst for klageren.

Der er lagt vægt på, at der ikke er objektive konstaterbare forhold, som knytter indsætningen til salgene af (red.produkter.nr.2.fjernet), idet der ikke er fremlagt nogen aftaler vedrørende salg af (red.produkter.nr.2.fjernet), salgsannoncer eller lignende. Der er heller ikke fremlagt dokumentation for, at beløbet stammer fra (red.produkter.nr.2.fjernet) efterfølgende ejere. Det bemærkes i den forbindelse, at det forhold, at der er registreret afgang af tre (red.produkter.nr.2.fjernet) i 2016, ikke er tilstrækkeligt til, at indsætningen kan anses for knyttet til salgene heraf.

Den fremlagte erklæring fra MA vedrørende køb af en (red.bilmærke.nr.3.fjernet) fremgår at være udarbejdet efterfølgende og kan derfor ikke tillægges afgørende betydning. Det fremlagte gældsbrev ændrer heller ikke vurderingen, idet der ganske vist er tale om et lån udstedt til MA, men lånebeløbet på godt 90.000 kr. stemmer ikke med den oplyste købspris på 70.000 kr. for (red.produkter.nr.2.fjernet), og gældsbrevet er først underskrevet af låntager den (red.dato.nr.29.fjernet), dvs. 16 dage efter, at (red.produkter.nr.2.fjernet) er registreret med afgang hos klageren. Hverken erklæringen eller gældsbrevet anses dermed at kunne knytte indsætningen til salget af klagerens (red.bilmærke.nr.3.fjernet).

Heller ikke den fremlagte udskrift af en salgsvurdering fra (red.hjemmeside.nr.2.fjernet) eller opkrævningerne af ejerafgift på (red.bilmærke.nr.3.fjernet) til KB anses at kunne knytte indsætningen på de 69.050 kr., som efter det oplyste stammer fra salg af i alt 3 (red.produkter.nr.2.fjernet), til salget af klagerens (red.bilmærke.nr.3.fjernet).

Indbetalinger fra veninder

Der er er indsat 730 kr. på klagerens konto den 16. oktober 2016 og 200 kr. den 18. oktober 2016.

Ifølge SKAT’s opgørelse og de underliggende kontoudskrifter, er der tale om indbetalinger via (red.betalingsmetode.nr.2.fjernet) fra henholdsvis DS og BM.

Klagerens repræsentant har gjort gældende, at det er indbetalinger fra klagerens veninder.

Efter Skattestyrelsens opfattelse er indsætningerne skattepligtige, da der mangler dokumentation og sammenhæng.

Det er ikke oplyst, hvorfor indbetalingerne er sket, og der foreligger ikke nogen objektive konstaterbare forhold, som understøtter, at pengene er midler, der er undtaget fra beskatning eller allerede er beskattet. Indsætningerne er derfor skattepligtige.

Lån fra F3-bank

Der er indsat 20.000 kr. på klagerens konto den 21. november 2016. Skattestyrelsen har erklæret sig enig med klagerens revisor i, at lånet fra F3-bank på 20.000 kr. ikke skal beskattes hos klageren.

Af SKAT’s opgørelse og kontoudskriften for kontoen fremgår teksten: "F3-bank, Y3-adresse" ud for beløbet.

Der er fremlagt en kreditaftale af 18. november 2016 mellem klageren og F3-bank om bevilling af et lån på 20.000 kr., lånenr. (red.lånenr.nr.2.fjernet). Aftalen har plads til klagerens underskrift, men er ikke underskrevet af hende.

Det anses for godtgjort, at indsætningen på de 20.000 kr. på klagerens bankkonto den 21. november 2016 stammer fra lån, og derfor ikke skal henføres til den skattepligtige indkomst.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at det fremgår af lånedokumentet dateret den 18. november 2016, at klageren har modtaget 20.000 kr., hvilket tidsmæssigt kan sammenholdes med indsætningen på klagerens konto den 21. november 2016. Der er desuden lagt vægt på, at lånedokumentet er udformet med dato samt vilkår om tilbagebetaling. Endelig er der lagt vægt på, at det af klagerens kontoudskrift fremgår, at beløbet er modtaget fra F3-bank. Det forhold, at klageren ikke har skrevet under på hendes kopi af aftalen, anses ikke i det konkrete tilfælde at ændre vurderingen.

På den baggrund nedsættes SKAT’s afgørelse med 20.000 kr.

Sammenfattende for 2016:

Klageren har ikke dokumenteret eller godtgjort, at de øvrige indsætninger på kontoen stammer fra midler, som allerede er beskattede, eller som ikke skal beskattes hos klageren. Derfor er det berettiget, at SKAT har anset pengene for at være skattepligtig indkomst for klageren.

På baggrund af ovenstående nedsættes SKAT’s afgørelse i forhold denne konto dog med 77.500 kr. vedrørende udlejning af ejendommen beliggende Y1-adresse, og 20.000 kr., som er lån fra F3-bank, idet disse beløb enten allerede er beskattede eller ikke skal beskattes hos klageren.

SKAT’s afgørelse nedsættes således med 97.500 kr.

Klageren er skattepligtig af de resterende indsætninger på kontoen i 2016 på i alt 229.476 kr., jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Indsætninger på konto (red.konto.nr.8.fjernet) i F1-bank Bank i 2015 og 2016

SKAT har anset indsætninger på denne konto på i alt 558.832 kr. i 2015 og 7.201 kr. i 2016 for skattepligtige.

2015:

Indsætninger fra virksomheden

I alt 71.800 kr. af de indsatte beløb i 2015 kommer ifølge teksten i kontoudskriften fra virksomheden, idet der enten er anført kontonummeret på en af virksomhedens bankkonti eller "fra virksomhedskonto".

Hvad angår indsætningerne fra virksomheden i 2015 har Skattestyrelsen erklæret sig enig med klagerens revisor i, at de er bogført på mellemregningskontoen i virksomheden og derfor ikke skal beskattes hos klageren. Ved gennemgang af indsætningerne fra virksomheden sammenholdt med virksomhedens kontospecifikationer for regnskabsåret 2015/2016, ses indsætningerne fra den (red.dato.nr.26.fjernet) og frem at være bogført på mellemregningskontoen. De indsætninger, som ligger forud for den (red.dato.nr.26.fjernet), i alt 12.600 kr. har det ikke været muligt at afstemme, idet der ikke er fremlagt kontospecifikationer, som omfatter denne periode.

De af indsætningerne på klagerens konto i 2015, som det har været muligt at afstemme, i alt 59.200 kr., anses derfor ikke for skattepligtige for klageren.

Kontante indsætninger

Der er indsat kontante beløb på kontoen, primært via pengeautomat, med i alt 452.667,50 kr.

Ifølge klagerens repræsentant er i alt 106.400 kr. af de indsatte kontanter betaling for salg af (red.udstyr.nr.1.fjernet), som var efterladt i de lokaler, som caféen overtog i Y1-by. Det drejer sig om indsættelserne i perioden 5. januar - 2. februar 2015. Repræsentanten har gjort gældende, at hvis beløbet er skattepligtigt, bør det indtægtsføres i selskabet og klagerens tilgodehavende reduceres. Der er ikke fremlagt dokumentation for salget af (red.udstyr.nr.1.fjernet).

Der er indsat 45.000 kr. på kontoen både den 27. april og den 7. maj 2015. Ifølge klagerens repræsentant stammer beløbene fra salg af (red.genstand.nr.6.fjernet) og (red.produkter.nr.1.fjernet), som klageren har fået af sine (red.familierelation.nr.4.fjernet) i Y1-land, hvor (red.genstand.nr.6.fjernet) og (red.produkter.nr.1.fjernet) også er solgt. Der er fremlagt 2 oversatte kvitteringer af henholdsvis 3. og 7. april 2015 fra G1-virksomhed, som dokumentation for salg af (red.genstand.nr.6.fjernet) og (red.produkter.nr.1.fjernet). Det fremgår heraf, at der er udbetalt 15.000 (red.nationalitet.nr.1.fjernet) (red.valuta.nr.1.fjernet) til klageren for salg af (red.genstand.nr.8.fjernet) den 3. april 2015, og at der er udbetalt 17.000 (red.nationalitet.nr.1.fjernet) (red.valuta.nr.1.fjernet) til klageren for salg af (red.genstand.nr.9.fjernet) og (red.genstand.nr.10.fjernet) den 7. april 2015. Tages der udgangspunkt i en omregningskurs på ca. 6,75 som anført af repræsentanten i brev af 17. august 2021, svarer 15.000 (red.nationalitet.nr.1.fjernet) (red.valuta.nr.1.fjernet) til ca. 101.250 kr. og 17.000 (red.nationalitet.nr.1.fjernet) (red.valuta.nr.1.fjernet) til ca. 114.750 kr., i alt ca. 216.000 kr. Derudover er der fremlagt kopier af pas, hvoraf fremgår indrejse i Y1-land den (red.dato.nr.19.fjernet) og udrejse den (red.dato.nr.20.fjernet).

Der er indsat 19.000 kr. på kontoen den 2. juli 2015. Ifølge klagerens repræsentant stammer beløbet fra salg af en (red.bilmærke.nr.4.fjernet). Der er ikke fremlagt nogen dokumentation for salget. Det fremgår af klagerens R75 for 2015, at der er registreret en (red.bilmærke.nr.4.fjernet) med afgang den (red.dato.nr.8.fjernet) og en anden (red.bilmærke.nr.4.fjernet) med afgang den (red.dato.nr.9.fjernet).

Der er indsat i alt 55.700 kr. på kontoen i perioden 31. juli - 7. august 2015 (21.600 kr., 32.000 kr. og 2.100 kr.), som ifølge klagerens repræsentant er indtægter fra et privat loppemarked. Der er ikke fremlagt nogen form for dokumentation for dette.

Klageren har ikke dokumenteret eller godtgjort, at de kontante indsætninger på kontoen stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som ikke skal beskattes hos klageren. Derfor er det berettiget, at SKAT har anset pengene for at være skattepligtig indkomst for klageren.

Der er lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for salget af (red.udstyr.nr.1.fjernet). Der er ikke fremlagt dokumentation for salget af en (red.bilmærke.nr.4.fjernet), og under hensyn til størrelsen og hyppigheden af kontante indsætninger på kontoen anses det ikke for godtgjort, at indsætningen på 19.000 kr. den 2. juli 2015 skulle stamme fra salg af en (red.bilmærke.nr.4.fjernet) registreret med afgang den (red.dato.nr.8.fjernet). Der er ikke fremlagt noget til dokumentation for, at klageren har haft indtægter ved et privat loppemarked i sommeren 2015.

Der er ikke overensstemmelse mellem størrelsen af de beløb, som klageren har modtaget som betaling for (red.genstand.nr.6.fjernet) og (red.produkter.nr.1.fjernet), svarende til i alt ca. 216.000 kr., og størrelsen af de indsætninger på 2 gange 45.000 kr., i alt 90.000 kr., som efter det oplyste stammer fra salg af (red.genstand.nr.6.fjernet) og (red.produkter.nr.1.fjernet). Derudover er klageren udrejst af Y1-land den (red.dato.nr.20.fjernet) og indsætningerne af de 2 gange 45.000 kr. er først foretaget henholdsvis den 27. april og den 7. maj 2015. Der anses dermed ikke at være en sådan beløbsmæssig og tidsmæssig sammenhæng, at det kan anses for tilstrækkeligt godtgjort, at indsætningerne af de 2 gange 45.000 kr. stammer fra salg af (red.genstand.nr.6.fjernet) og (red.produkter.nr.1.fjernet).

Hertil kommer, at der, både hvad angår indtægter ved salg af (red.udstyr.nr.1.fjernet), (red.genstand.nr.6.fjernet) og (red.produkter.nr.1.fjernet), en (red.bilmærke.nr.4.fjernet), og et privat loppemarked samt de resterende kontante indsætninger, ikke er fremlagt dokumentation for pengestrømmene, således at det er muligt at konstatere, hvem de kontante indsætninger stammer fra.

Det bemærkes, at vurderingen vedrørende (red.udstyr.nr.1.fjernet) ikke ændres af, om klageren efterfølgende overført et beløb til virksomhedens konto.

Klageren har ikke redegjort for de øvrige kontante indsætninger, hvorfor det heller ikke for disses vedkommende anses for dokumenteret eller i tilstrækkelig grad godtgjort, at de kontante indsætninger på kontoen stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som ikke skal beskattes hos klageren. Derfor er det berettiget, at SKAT har anset pengene for at være skattepligtig indkomst for klageren.

Ratepension

Ifølge klagerens repræsentant, er indsættelsen den (red.dato.nr.3.fjernet) på 34.364,22 kr. fra en ophævet ratepension.

Det fremgår af SKAT’s opgørelse og den underliggende kontoudskrift, at beløbet er overført fra (red.konto.nr.21.fjernet). Af klagerens personlige skatteoplysninger for 2015 vedrørende ophævede pensioner fremgår det, at klageren den (red.dato.nr.3.fjernet) har fået udbetalt en rateordning med dette police-/kontonummer med en værdi på 85.784 kr. og et indeholdt afgiftsbeløb på 51.420 kr. Når afgiftsbeløbet fratrækkes værdien, udgør beløbet 34.364 kr.

Det anses på den baggrund for godtgjort, at indsætningen på klagerens bankkonto af 34.364,22 kr. den (red.dato.nr.3.fjernet) er for udbetaling af en ophævet ratepension, hvorfor klageren ikke skal beskattes af beløbet.

Sammenfattende vedrørende konto (red.konto.nr.8.fjernet) i F1-bank Bank i 2015 På baggrund af ovenstående nedsættes SKAT’s afgørelse i forhold til dette punkt med 59.200 kr., som er ikke skattepligtige indsætninger fra virksomheden, og 34.364 kr., som er udbetaling af en ophævet ratepension.

SKAT afgørelse nedsættes derfor med i alt 93.564 kr.

Klageren er skattepligtig af de resterende indsætninger på kontoen i 2015 på i alt 465.268 kr., jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

2016:

Indsætningerne i 2016 på i alt 7.201 kr. kommer ifølge teksten i kontoudskriften fra virksomheden, idet der enten er anført en af virksomhedens bankkonti eller caféerne i henholdsvis Y1-by og Y2-by.

Hvad angår indsætningerne i 2016 har Skattestyrelsen erklæret sig enig med klagerens revisor i, at de er bogført på mellemregningskontoen i virksomheden og derfor ikke skal beskattes hos klageren.

Ved gennemgang af indsætningerne i 2016 sammenholdt med virksomhedens kontospecifikationer for henholdsvis regnskabsårene 2015/2016 og 2016/2017, ses indsætningerne bogført på mellemregningskontoen.

Indsætningerne på klagerens konto i 2016 anses derfor ikke for skattepligtige for klageren. SKAT’s afgørelse nedsættes med 7.201 kr. i 2016.

Indsætninger på konto (red.konto.nr.9.fjernet) i F1-bank Bank i 2015

SKAT har anset indsætninger på denne konto på i alt 43.160 kr. i 2015 for skattepligtige.

Klagerens repræsentant har hertil bemærket, at indsætningerne stammer fra virksomheden og fremlagt uddrag af kontoudskrift for virksomhedskonto (red.konto.nr.18.fjernet) i F1-bank, hvor beløbene er hævet fra. Indsætningerne med teksten "Bs indbetalinger..." er ifølge repræsentanten "... formentlig tilbageførsel af B's betalinger", idet der ikke var dækning på kontoen." SKAT har på den baggrund erklæret sig enige i, at 30.100 kr. af indsætningerne kommer fra selskabet. Da overførslerne er ført på mellemregningskontoen, er SKAT enige i, at disse indsætninger ikke skal beskattes hos klageren.

Ved gennemgang af kontospecifikationerne for regnskabsåret 2015/2016 ses de indsætninger med teksten "(red.konto.nr.18.fjernet)", som ligger i perioden fra den (red.dato.nr.26.fjernet) og frem at være godskrevet klagerens tilgodehavende i selskabet, idet de er ført på mellemregningskontoen. Indsætningerne udgør i alt 13.700 kr.

Disse indsætninger anses derfor ikke at være skattepligtige for klageren. Der er en indsætning på 1.502,75 kr. den 6. juli 2015 med teksten "Bs betaling...", som ikke figurerer på mellemregningskontoen, og der er ikke fremlagt kontospecifikationer, som omfatter første halvår af 2015.

Repræsentanten har den 1. december 2021 yderligere gjort gældende, at indsætningerne den 5. januar 2015 på henholdsvis 8.473,44 kr. og 2.598,83 kr. er tilbageførsel af betalinger til henholdsvis F4-bank den 31. december 2014 og G10-virksomhed den 2. januar 2015.

Det fremgår af kontoudskriften, at der den 2. januar 2015 er betalt 2.598,83 kr. til G10-virksomhed. Der er ikke fremlagt kontoudskrifter for tiden før den 1. januar 2015, hvorfor det ikke er muligt at se, hvad der er betalt i december 2014.

Under hensyn til den tidsmæssige og beløbsmæssige sammenhæng finder nævnet det godtgjort, at indsætningen på 2.598,83 kr. den 5. januar 2015 er en tilbageførsel af en betaling og dermed ikke skattepligtig.

Det er dermed ikke godtgjort, at indsætningen den 6. juli 2015 på 1.502,75 kr. og de indsætninger, som ligger før den (red.dato.nr.26.fjernet), dog med undtagelse af indsætningen på 2.598,83 kr. den 5. januar 2015, ikke skulle være skattepligtige for klageren, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Klageren er derfor skattepligtig af i alt 26.861 kr. af indsætningerne på kontoen i 2015, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

SKAT’s afgørelse nedsættes således med i alt 16.299 kr. på dette punkt.

Indsætninger på konto (red.konto.nr.10.fjernet) i F1-bank i 2015 og 2016

SKAT har anset indsætninger på denne konto på i alt 97.450 kr. i 2015 og i alt 7.150 kr. i 2016 for skattepligtige.

Klagerens repræsentant har gjort gældende, at indsætningerne i begge indkomstår udelukkende består af overførsler fra selskabets bankkonti og dermed har reduceret klagerens tilgodehavende i selskabet.

2015:

Skattestyrelsen har erklæret sig enige i, at de af beløbene i 2015, som er overført via mellemregningskontoen, ikke er skattepligtige for klageren. Da der alene er modtaget kontospecifikationer for perioden fra den 1. juli 2015 og frem, er det dog kun de indsætninger, som ligger efter den (red.dato.nr.26.fjernet), i alt 41.750 kr., som Skattestyrelsen ikke anser for skattepligtige for klageren.

Ved gennemgang af kontospecifikationerne for regnskabsåret 2015/2016 ses alle fire indsætninger i perioden fra (red.dato.nr.26.fjernet) og frem at være godskrevet klagerens tilgodehavende i selskabet, idet de er ført på mellemregningskontoen med teksten "Pluskonto", som er navnet på klagerens konto (red.konto.nr.10.fjernet) i F1-bank Bank.

Der er ikke fremlagt kontospecifikationer, som omfatter første halvår af 2015. Det er dermed ikke godtgjort, at indsætningen på 55.700 kr. den 25. juni 2015 ikke skulle være skattepligtig for klageren. Beløbet er derfor skattepligtigt, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Indsætningerne på klagerens konto i andet halvår af 2015 anses ikke for skattepligtige for klageren. SKAT’s afgørelse nedsættes på den baggrund med 41.750 kr. i 2015.

2016:

Skattestyrelsen har bemærket, at indsætningerne på konto (red.konto.nr.10.fjernet) er stort set identiske med indsætningerne på konto (red.konto.nr.8.fjernet), bortset fra 50 kr. Da der ikke er sket overførsel for beløbene to gange på mellemregningskontoen, mener Skattestyrelsen ikke, at indsætningerne stammer derfra.

Klagerens repræsentant har efterfølgende gjort gældende, at det er de samme indsætninger, der er taget med i SKAT’s opgørelse af indsætninger på henholdsvis konto (red.konto.nr.10.fjernet) og konto (red.konto.nr.8.fjernet) i F1-bank Bank i 2016.

Ved gennemgang af SKAT’s opgørelser af indsætninger på konto (red.konto.nr.10.fjernet) og konto (red.konto.nr.8.fjernet) i F1-bank, ses beløb, datoer for indsætninger og de medfølgende tekster fra kontoudskrifterne at være fuldstændig identiske med undtagelse af indsætningen af henholdsvis 1 kr. den 27. juni 2016 og 50 kr. den 5. september 2016, som alene er medtaget i SKAT’s opgørelse af indsætninger på konto (red.konto.nr.8.fjernet).

Når SKAT’s opgørelser sammenholdes med de underliggende kontoudskrifter, ses disse at stemme med kontoudskrifterne for konto (red.konto.nr.8.fjernet) mens det af kontoudskrifterne for konto (red.konto.nr.10.fjernet) fremgår, at denne pr. 5. januar 2016 er opgjort til 0 kr. Af SKAT’s opgørelser fremgår de første to indsætninger at være sket den 4. og 5. januar 2016, men ingen af disse fremgår af kontoudskriften for konto (red.konto.nr.10.fjernet). Samtidig fremgår konto (red.konto.nr.10.fjernet) af klagerens R75 for 2015 men ikke for 2016. Konto (red.konto.nr.10.fjernet) anses dermed for udgået pr. 5. januar 2016.

På den baggrund anses der ikke at være grundlag for den af SKAT udarbejdede opgørelse af indsætninger på konto (red.konto.nr.10.fjernet) i 2016.

SKAT’s afgørelse nedsættes derfor med 7.150 kr. i 2016.

Indsætninger på konto (red.konto.nr.11.fjernet) i F2-bank i 2016

SKAT har anset indsætninger på denne konto på i alt 80.700 kr. i 2016 for skattepligtige.

Ifølge klagerens repræsentant udgør indsætningerne primært overførsler fra konto (red.konto.nr.7.fjernet) i F2-bank, som er klagerens egen konto.

SKAT har erklæret sig enige i, at 56.100 kr. er indsat fra den af repræsentanten, oplyste konto, som er klagerens egen, og at beløbet derfor ikke skal beskattes hos klageren.

Ud for de indbetalinger, som beløber sig til i alt 56.100 kr. (11 x 5.100 kr.), er der på kontoudtoget for konto (red.konto.nr.11.fjernet) i F2-bank alene anført "Indbetaling". Ved gennemgang af kontoudskriften vedrørende konto (red.konto.nr.7.fjernet) i F2-bank, ses tilsvarende beløb at være hævet fra kontoen med teksten "Øvrige faste" på de samme datoer, som beløbene er indsat på konto (red.konto.nr.11.fjernet).

På den baggrund finder nævnet det godtgjort, at de 56.100 kr. er overført mellem klagerens egne konti og derfor ikke er skattepligtige for klageren. Derudover er der indsat kontanter via pengeautomat den 3. og 5. oktober 2016, henholdsvis 13.100 kr. og 11.500 kr., dvs. i alt 24.600 kr.

Klagerens repræsentant har på et møde med Skatteankestyrelsen den 29. september 2020 oplyst, at de 13.100 kr. er penge, som klageren har fået tilbage fra (red.betalingsmetode.nr.3.fjernet) for en rejse. Det er ikke oplyst, hvorfor der er tale om en kontantindsætning.

Repræsentanten har tidligere oplyst, at beløbet er indbetalt af nogen af klagerens veninder, som skulle med på en rejse. Efter det oplyste betalte klageren alle flybilletterne med (red.betalingsmetode.nr.3.fjernet), hvorfor der den 3. oktober 2016 er hævet 18.330,10 kr. på kontoen.

På kontoudskriften for oktober 2016 ses der at være hævet 18.330,10 kr. fra kontoen med teksten "(red.betalingsmetode.nr.3.fjernet)" den 3. oktober og samme dag indsat 13.100 kr. via en automatindbetaling.

Repræsentanten har endvidere oplyst, at de 11.500 kr. er penge, som klageren har modtaget fra sin (red.familierelation.nr.2.fjernet). Klageren har indsat pengene den 5. oktober 2016 og samme dag overført beløbet til (red.familierelation.nr.2.fjernet).

Af kontoudskriften fremgår indsætningen af de 11.500 kr. at være sket via en automatindbetaling den 5. oktober 2016. Et tilsvarende beløb ses endvidere at være overført til (red.konto.nr.22.fjernet) samme dag. Det vides ikke, hvem konto (red.konto.nr.22.fjernet) tilhører.

Der er ikke objektive konstaterbare forhold, som understøtter klagerens forklaringer vedrørende de 13.100 kr. og de 11.500 kr., som er indsat på kontoen henholdsvis den 3. og den 5. oktober 2016. Det anses derfor ikke for dokumenteret eller godtgjort i tilstrækkelig grad, at pengene er midler, der er undtaget fra beskatning eller allerede er beskattet.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at der ikke er fremlagt nogen form for dokumentation for den omtalte rejse, at indsætningen på 13.100 kr. er fra nogen af klagerens veninder og at indsætningen udgør betaling for rejsen. Der er heller ikke fremlagt noget, som understøtter, at de 11.500 kr. tilhører klagerens (red.familierelation.nr.2.fjernet), eller forklarer, hvorfor klageren skulle modtage et kontant beløb fra (red.familierelation.nr.2.fjernet) for at indsætte det på sin egen konto og herefter overføre beløbet til (red.familierelation.nr.2.fjernet). I den forbindelse bemærkes desuden, at det ikke vides, hvem de 11.500 kr. er overført til, da det ikke er dokumenteret, hvem konto (red.konto.nr.22.fjernet) tilhører. Da der er tale om kontante indsætninger, er det heller ikke muligt at følge pengestrømmene.

Nævnet finder det på den baggrund ikke godtgjort, at kontantindsætningerne på i alt 24.600 kr. er beløb, som ikke er skattepligtige for klageren. Klageren er derfor skattepligtig af i alt 24.600 kr. af indsætningerne på hendes konto (red.konto.nr.11.fjernet) i F2-bank i 2016.

SKAT’s afgørelse nedsættes således med 56.100 kr.

Indsætninger på konto (red.konto.nr.1.fjernet) i F2-bank i 2016 (i SKAT’s afgørelse ved en fejl benævnt konto (red.konto.nr.2.fjernet) i F1-bank)

SKAT har anset indsætninger på denne konto på i alt 76.330 kr. i 2016 for skattepligtige.

Der er tale om betalinger via (red.betalingsmetode.nr.2.fjernet) i april og maj 2016.

Klagerens repræsentant har gjort gældende, at det i en periode ikke har været muligt for virksomheden at få oprettet en (red.betalingsmetode.nr.2.fjernet) -konto, hvorfor betalinger via (red.betalingsmetode.nr.2.fjernet) til virksomheden i en periode er blevet indsat på klagerens private konti. Ifølge repræsentanten er de modtagne indbetalinger blevet debiteret mellemregningskontoen, og når indbetalingerne er tilbageført til virksomheden, er indbetalingerne blevet krediteret mellemregningskontoen.

Virksomheden fik efter det oplyste mulighed for at modtage (red.betalingsmetodeindsættelse.nr.1.fjernet) på virksomhedskontoen i starten af 2016. Dette bekræftes af kontoudskrift vedrørende virksomhedskonto (red.konto.nr.19.fjernet), hvorpå der figurerer indbetalinger via (red.betalingsmetode.nr.2.fjernet) i januar 2016.

Den private bankkonto er oprettet den 15. februar 2016 og første indbetaling via (red.betalingsmetode.nr.2.fjernet) er sket den 18. april 2016. Oprettelsen af og indbetalingerne på den private bankkonto er altså først sket efter virksomheden havde fået oprettet en (red.betalingsmetode.nr.2.fjernet) -konto.

Ved gennemgang af kontoudskrifterne for den private bankkonto, fremgår det, at der med jævne mellemrum er foretaget overførsler til hver af de 2 virksomhedskonti. Ved gennemgang af virksomhedens kontospecifikationer for regnskabsåret 2015/2016 fremgår det, at tilsvarende beløb, som er blevet overført fra den private konto, er registreret som indgået i pengeinstitutter på enten samme dato, som de er overført fra den private konto, eller kort efter. Samme beløb figurerer på mellemregningskontoen (gæld til selskabsdeltagere og ledelse), på samme datoer, som de er registreret indgået i pengeinstitutter. Beløbene er tilskrevet mellemregningskontoen som yderligere tilgodehavende for klageren.

På det foreliggende grundlag fremstår indsætningerne således som tilhørende klageren, og det er ikke dokumenteret, at beløbene skulle være beskattet som omsætning i virksomheden.

Indsætningerne på i alt 76.330 kr. i 2016 anses derfor for skattepligtig indkomst for klageren, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Forskellige småbeløb

Klagerens repræsentanten har anført, at klageren har fået i alt 1.466 kr. tilbage i pant i 2015 og 2016, som hun ikke skal beskattes af. Det fremgår ikke, hvordan beløbet er opgjort. Klagerens repræsentant har endvidere anført, at 699 kr. er penge, som klageren har fået retur i forbindelse med returnering af varer.

Nævnet er ikke bekendt med, at klageren skulle være blevet beskattet af pantbeløb, som hun har fået tilbage. Det bemærkes i øvrigt, at et foto af to pantsække i givet fald ikke ville være tilstrækkeligt til at dokumentere, at klageren havde fået pant tilbage.

Nævnet er ikke bekendt med, hvoraf beløbet på de 699 kr. kommer.

Nævnet finder derfor ikke grundlag for at undtage beløbene på henholdsvis 1.466 kr. og 699 kr. fra beskatning."

Kontante indsætninger

Af en udskrift af IS’s konto med F5-bank dateret den 17. december 2023 fremgår blandt andet, at der den 25. november 2013 blev debiteret 8,4 mio. (red.valuta.nr.2.fjernet), og at der den 28. november 2013 blev krediteret et tilsvarende beløb.

Af kvittering fra G1-virksomhed i Y5-by, Y1-land, dateret den 3. april 2015 fremgår blandt andet, at der for salg af (red.genstand.nr.8.fjernet) er betalt 15.000 (red.valuta.nr.1.fjernet) til A.

Det fremgår af en af advokat HA underskrevet gældsbrev af 5. april 2015 blandt andet følgende (i dansk oversættelse):

"Jeg fru MB, med det danske pas nr. (red.pasnr.nr.1.fjernet) udstedet den (red.dato.nr.25.fjernet) anerkender, at jeg har modtaget et lån på beløbet 50.000 halvtreds tusind (red.valuta.nr.1.fjernet) fra min (red.familierelation.nr.1.fjernet), IS. Jeg er forpligtet til at tilbage betale beløbet ved kravet og denne bekræftelse er i overensstemmelse med ovennævnt gæld." 

Af kvittering fra G1-virksomhed i Y5-by, Y1-land, dateret den 7. april 2015 fremgår blandt andet, at der for salg af (red.genstand.nr.9.fjernet) og (red.genstand.nr.10.fjernet) er betalt et beløb på 17.000 (red.valuta.nr.1.fjernet) til A.

Med supplerende replik af 9. januar 2023 fremlagde A en af revisor SP udarbejdet oversigt vedrørende kontantindsætninger vedrørende lån og salg af (red.produkter.nr.1.fjernet), der for perioden for 2. februar 2015 til 8. december 2016 med 48 posteringer sammenlagt opgøres til 522.617,50 kr. 

Med A’s processkrift 1 af 26. april 2023 blev fremlagt yderligere to sådanne oversigter, der for samme periode viser 42 posteringer sammenlagt opgjort til 466.017,50 kr. 

Salg af (red.udstyr.nr.1.fjernet)

Af en håndskreven og udateret erklæring fra LY, der blev fremlagt med A’s replik af 10. november 2022, fremgår, at han i 2015 har købt inventar for 100.000,00 kr. fra A.

Med A’s processkrift 1 af 26. april 2023 blev fremlagt en af revisor SP udarbejdet oversigt, der viser, at dette beløb blev indsat på A’s konto med F1-bank i med fire forskellige størrelser indbetalinger den 5., 8. og 11. januar samt 2. februar 2015. 

Salg på loppemarked

Af en mail fra HV til A dateret den 24. september 2020 med emnet "Handel + Afdrag" fremgår blandt andet:

"17/3 - 2016

Købt (red.genstand.nr.2.fjernet)

31/3 - 2016

Købt et (red.genstand.nr.3.fjernet)

31/5 - 2016

Købt et (red.genstand.nr.4.fjernet) med (red.genstand.nr.5.fjernet).

Jeg siger tak for handlen og for at jeg måtte afdrage."

A har med processkrifter fremlagt flere af revisor SP udvisende oversigter, der viser to forskellige beløb, hvoraf den sidste vedrører 12 indsættelser på A’s konto med F2-bank i perioden fra 16. marts til 31. maj 2016 for et samlet beløb på 33.012,00 kr. 

Overførsler til og fra G3-virksomhed i første halvår 2015

Der er mellem parterne enighed om, at der i denne periode var en række overførsler mellem A og selskabet, der gik begge veje.

Der er ikke enighed om, hvad de foreliggende opgørelser viser. 

(red.betalingsmetodeindsættelse.nr.1.fjernet)

A har fremlagt tre af revisor SP udarbejdede oversigter over omkring 1.500 (red.betalingsmetodeindsættelse.nr.1.fjernet) på hendes konti i F2-bank i perioden fra 1. september til 31. december 2015 med sammenlagt 63.733,50 kr., for perioden 1. januar til 3. januar 2016 med sammenlagt 4.269,00 kr. og for 2016 med sammenlagt 76.330,00 kr. eller i alt 144.332,50 kr.

Der er enighed om, at sidstnævnte indtalinger vedrører perioden fra 18. til 30. april 2016. 

Af kontoudtogene for G3-virksomhed driftskonto med F1-bank fremgår blandt andet, at mobilepayindsætningerne ophørte den 18. april 2016, og at der blev registreret ugentlige indbetalinger med (red.betalingsmetode.nr.2.fjernet) business fra den 31. maj 2016.

Af revisor SP redegørelse for forløbet, som indgik i Skatteankenævnets sagsbehandling, fremgår blandt andet:

"I selskabet drev man 2 cafeer. Den ene i Y1-by og den anden i Y2-by

Y1-by åbnede før (red.dato.nr.26.fjernet) og Y2-by åbnede (red.dato.nr.27.fjernet)

For at have et bedre overblik over de 2 forretninger havde hver cafe deres egen bankkonto.

Selvom man kunne modtage (red.betalingsmetodeindsættelse.nr.1.fjernet) i Y1-by siden åbningen, ville F1-bank ikke acceptere (red.betalingsmetodeindsættelse.nr.1.fjernet) på bankkontoen vedrørende cafeen i Y2-by konto nummer (red.konto.nr.19.fjernet).

Det foretagne salg i Y2-by, som blev betalt med (red.betalingsmetode.nr.2.fjernet) blev der bogført som følger: kredit: omsætning, Debet : mellemregning og pengene blev indsat på As private konto.

Først den 4. januar 2016 accepterede F1-bank, at (red.betalingsmetodeindsættelse.nr.1.fjernet) måtte indsættes på selskabets bankkonto. Til Belysning af dette henvises til vedhæftede bankkontoudtog fra december 2015 - januar 2016. …

l caféen i Y1-byanvendte man en bankkonto i F1-bank, konto nummer (red.konto.nr.23.fjernet). På denne konto kunne indbetales med (red.betalingsmetode.nr.2.fjernet) indtil den 20. april 2016, hvor F1-bank skulle have et nyt system, og derfor kunne der ikke i en periode indbetales (red.betalingsmetode.nr.2.fjernet) på denne konto, …

Det nye system virker fra den 24. maj 2016, og (red.betalingsmetodeindsættelse.nr.1.fjernet) kan atter indsættes på kontoen. (red.betalingsmetodeindsættelse.nr.1.fjernet) afregnes ugevis og indsættes i et samlet beløb."

Der er mellem parterne enighed om, at salg blev bogført samlet for hver af caféerne for sig på selskabets varesalgskonto, men der er ikke enighed om, at omsætningen er indtægtsført i selskabet.

Salg af en (red.produkt.nr.2.fjernet)

Det fremgår af en kontoudskrift over MA’s konto med F1-bank blandt andet, at der den 26. april 2016 blev udbetalt 75.000 kr. 

A var registreret ejer af en (red.bilmærke.nr.3.fjernet) fra (red.dato.nr.28.fjernet) til (red.dato.nr.12.fjernet). 

MA blev opkrævet vægtafgift for samme (red.produkt.nr.2.fjernet) fra (red.dato.nr.12.fjernet). 

Af et lånedokument underskrevet den (red.dato.nr.29.fjernet) fremgår blandt andet, at MA optog et lån på 90.461,86 kr. i F1-bank. 

Det fremgår af en udskrift af A’s konto med F1-bank blandt andet, at banken den 22. august 2016 modtog en indbetaling på 69.050,00 kr. fra hende. 

Af en udateret erklæring fra MA, som indgik i skattemyndighedernes behandling af sagen, fremgår, at han købte en (red.bilmærke.nr.3.fjernet) af A, og at han på daværende tidspunkt betalte hende 70.000 kr. kontant. 

Tilbageførte betalingsservice hævninger

A’s konto med F1-bank er den 1. april og 6. juli 2015 krediteret et samlet beløb på 1.987,91 kr., som tilbageførte betalingsservicehævninger. 

Pant

Der er i perioden fra den 13. juli til den 25. november 2016 med 11 posteringer på A’s konto med F2-bank indbetalt samlet 1.466,00 kr. fra G9-virksomhed.

Privatlån

Af en mail af 18. september 2020 fra IJ til A med emneteksten " KA min cpr (red.cpr.nr.1.fjernet)" fremgår følgende:

"Jeg har lånt A 10000,00 kroner Den 25/1-2015"

Lejeforhold - 4.500 kr. 

Af en lejekontrakt undertegnet af A den (red.dato.nr.7.fjernet) fremgår blandt andet, at hun fra (red.dato.nr.1.fjernet) udlejede en del af ejendommen beliggende Y1-adresse til NM, at den månedlige leje var 5.500 kr. og der var som betaling for aconto bidrag var angivet et spørgsmålstegn.

Det fremgår af en udskrift af A’s konto med F2-bank, at lejer den 1. september 2016 overførte 4.500 kr. til hende. 

Flybilletter

Det fremgår af en udskrift af A’s konto med F2-bank, at der den 3. oktober 2016 med angivelse af posteringsteksten "Automatindbetaling Y1-by Afdeling" blev indsat 13.100 kr. 

Med A’s processkrift 1 af 26. april 2023 blev fremlagt en af revisor SP udarbejdet oversigt, der viser, at dette beløb vedrører "Flybilletter/veninder". 

Diverse indbetalinger

Det fremgår af en udskrift af A’s konto med F2-bank, at der den i perioden fra 2. juni til 29. november 2016 med seks posteringer med forskellig posteringstekster og personer blev indsat samlet 3.829,00 kr. på kontoen. 

Forklaringer

Der er afgivet forklaringer af A, SP, JT og KB.

A har forklaret, at hun oprindelig stammer fra Y1-land. Hun kom til Danmark med sin familie i (red.årstal.nr.1.fjernet). Hun er uddannet som (red.uddannelse.nr.1.fjernet) i Y1-land. Der var ikke behov for uddannelsen, hvorfor hun efteruddannede sig som (red.arbejde.nr.1.fjernet). Hun har været gift, har børn og har aktuelt arbejde som (red.arbejde.nr.1.fjernet). Hun driver desuden en café. 

Foreholdt gældsbrevet af 5. april 2015 (ekstrakten side 135) forklarede hun, at da hun ønskede at starte selvstændig virksomhed, ville hendes (red.familierelation.nr.1.fjernet), der er meget velhavende, støtte hende og hendes (red.familierelation.nr.2.fjernet). 

Hendes (red.familierelation.nr.1.fjernet) og to brødre kom i sommeren (red.årstal.nr.2.fjernet) til Danmark. De medbragte på det tidspunkt 30.000 (red.valuta.nr.1.fjernet) i kontanter. 

I april 2015 rejste hele hun selv og hele familien til Y1-land for at besøge familie. De havde ikke været i Y1-land siden 1998. Hun fik under opholdet i Y5-by 20.000 (red.valuta.nr.1.fjernet) af sin (red.familierelation.nr.1.fjernet). 

Derfor blev der i april 2015 oprettet et gældsbrev hos en (red.nationalitet.nr.2.fjernet) advokat. Advokaten er hendes mors advokat, og han oprettede gældsbrevet. Hendes (red.familierelation.nr.1.fjernet) er IS. Hun har selv skrevet under på den sidste side. Hendes mors underskrift står til højre for hendes. 

Hendes (red.familierelation.nr.1.fjernet) og hun aftalte, at det skulle på skrift, da hendes søskende ønskede, at det kom på skrift, at hun skyldte sin (red.familierelation.nr.1.fjernet) penge, da beløbet skulle tilbagebetales til hendes (red.familierelation.nr.1.fjernet). Det er forbudt for (red.religion.nr.1.fjernet) at kræve forrentning af lån. 

Kontantbeløbet på 20.000 (red.valuta.nr.1.fjernet) tog hun selv med hjem. 

I 2013 forsøgte hendes (red.familierelation.nr.1.fjernet) at give sit barnebarn og hendes yngste (red.familierelation.nr.3.fjernet) en pengegave. Det var på det tidspunkt ikke muligt for en dansk bank at modtage overførsler fra Y1-land. 

Kontoudtoget dateret den 17. december 2023 (ekstrakten side 129) viser bevægelserne på hendes mors konto i Y1-land. Hun forsøgte den 25. november 2013 at overføre 8.400.000 (red.valuta.nr.2.fjernet). Det svarer til lidt under 50.000 kr. Det lykkedes ikke og beløbet kom retur den 28. november 2013. 

I (red.årstal.nr.2.fjernet) kontaktede hun SKAT, der oplyste, at de som følge af situationen i Y1-land ikke kunne modtaget overførsler fra landet. Hendes revisor har kontaktet F6-bank og (red.myndighed.nr.1.fjernet), og kan ikke få svar på, hvorfor det ikke kan lade sig gøre. 

Hun havde kontantbeløbene liggende hjemme. Hun var i banken, som ville give en lavere vekselkurs. Hun gik derfor til G6-virksomhed og vekslede beløb. (red.valuta.nr.1.fjernet) -kursen varierede, og derfor valgte hun at veksle, når hun havde behov for penge. Hun satte derfor løbende pengebeløb ind på sin konto. Det svarer til de beløb, der fremgår af opgørelsen. 

Foreholdt salgskvitteringer af 3. april 2015 (ekstrakten side 137-138) forklarede hun, at hun modtog gaver til sine børn fra sine (red.familierelation.nr.4.fjernet). Det er sædvanligt, når børnebørn besøger deres bedsteforældre for første gang, og det er en tradition, at man giver (red.genstand.nr.6.fjernet) til pigerne. (red.produkter.nr.1.fjernet) var derfor en gave til hendes børn, som var opvokset i Danmark. De er meget danske, og går ikke med sådanne (red.genstand.nr.8.fjernet). Derfor valgte de at sælge (red.genstand.nr.6.fjernet) i en (red.genstand.nr.6.fjernet) forretning i Y1-land. Hun bad om, at hun fik beløbet udbetalt i (red.valuta.nr.1.fjernet). Hun beholdt kontantbeløbet, og aftalte med børnene, at de fik det retur, når de skulle have (red.produkter.nr.2.fjernet) eller lignende. Hun tog kontantbeløbet med hjem på samme måde, som lånene hun havde optaget hos sin (red.familierelation.nr.1.fjernet). 

Det er ikke sædvanligt at oprette et sådant gældsbrev. Da hun var i Y1-land, sagde hendes brødre, at det var nødvendigt, at det blev oprettet. Hun havde på forhånd sagt, at hun ville 50.000 (red.valuta.nr.1.fjernet), og derfor manglede der fortsat nogle, da familien tog på besøg dertil.

Hun er sidste år begyndt at overføre tilbagebetaling til sin (red.familierelation.nr.1.fjernet) på skiftevis 500 og 800 (red.valuta.nr.1.fjernet). Hun kan endnu ikke betale det fulde beløb. Hun har aftalt, at hun betaler afdrag hver måned. Der er ikke en aftale om faste afdrag. 

Hun opbevarede alle (red.valuta.nr.1.fjernet) beløb fra både lån og (red.produkter.nr.1.fjernet) salg på sin bopæl og vekslede beløb "hen ad vejen". Hun må erkende, at hun har opbevaret kontantbeløbene i sin bankboks i F2-bank, selv om hun ikke måtte gøre det. Derfra hentede hun løbende nogle af dem, som hun vekslede. Børnene har løbende fået lidt, men hun har ikke holdt et nøje regnskab med, hvad de har fået.

Hun driver G3-virksomhed, som er en (red.cafe’.nr.1.fjernet), hvor de sælger (red.produkt.nr.3.fjernet), (red.produkt.nr.4.fjernet), (red.produkt.nr.5.fjernet) og (red.produkt.nr.6.fjernet). De åbnede forretningen i Y1-by i (red.årstal.nr.2.fjernet). Han åbnede den for at støtte sin (red.familierelation.nr.2.fjernet). Hun arbejdede selv dengang som (red.arbejde.nr.1.fjernet). Hun havde ansatte, og derudover arbejdede hendes (red.familierelation.nr.2.fjernet) og (red.familierelation.nr.3.fjernet) i caféen. 

Hun står selv for regnskaberne sammen med revisor. Der bliver bogført fra dag til dag. Det første halve år fra januar til juni 2015 havde hun KI som revisor. Hun er ikke uddannet som revisor, og derfor havde hun behov for revisorbistand. 

Hun overførte løbende penge til caféen, og hun modtog også penge retur fra caféen. Der var i den periode ingen indtægt, og derfor indbetalte hun penge til driften. Disse gik på mellemregningen i virksomheden. Det oplyste KI i hvert fald, at han gjorde. KI tog alle hendes bilag, og hun har derfor ikke nogen bilag fra den periode. 

De kunne på et tidspunkt ikke få kontakt med KI, selv om de kontaktede hans kontor. Dér vidste man ikke, hvor KI var, og hun kunne heller ikke få udleveret regnskabsmateriale. 

Som hun erindrer det, åbnede hun i august (red.årstal.nr.2.fjernet) endnu en café i Y2-by. 

Da hun i (red.årstal.nr.2.fjernet) etablerede virksomheden, oplyste banken, at hun ikke kunne oprette en (red.betalingsmetode.nr.2.fjernet) konto til et firma. Banken anbefalede, at hun oprettede en konto, hvor hun modtog indbetalinger fra virksomheden. Indbetalingerne gik derfor ind på hendes private konto. Der var i den periode ikke nogen (red.betalingsmetode.nr.2.fjernet) konto tilknyttet virksomheden. Hun mener, at alle (red.betalingsmetode.nr.2.fjernet) betalinger gik ind i regnskabet. Det var revisor, der bogførte disse indbetalinger. 

Det var først KI, der bogførte dette, og siden overtog den følgende revisor MI virksomhedens bogføring. 

I de lokaler, hvor de drev caféen i Y1-by, havde der forinden været en (red.forretning.nr.1.fjernet). Den daværende ejer af (red.forretning.nr.1.fjernet) gik på pension, og han meddelte, at de kunne bortskaffe eller sælge (red.udstyr.nr.1.fjernet). De indgik aftalen i slutningen af (red.årstal.nr.2.fjernet). Hun kunne ikke anvende udstyret i sin café. Hendes (red.familierelation.nr.2.fjernet) satte det derfor til salg på G11-virksomhed. Der kom en køber, som betalte 100.000 kr. kontant for (red.udstyr.nr.1.fjernet). Beløbet blev sat ind på hendes konto. Hun har efterfølgende overført beløbet til caféen, som blev anvendt til renovering af lokalerne og køb af møbler, kasseapparat, (red.anlæg.nr.1.fjernet) m.m. Hun sagde til revisor, hvad hun gjorde, og han sagde, at hun bare skulle betale det. Betalingerne for disse indkøb fremgår af bankoverførslerne.

Hendes døtre blev større, og de købte derfor en anden ejendom. Familien flyttede i slutningen af (red.periode.nr.2.fjernet) ind i den nye bolig. De ville ikke have alt indbo og genstande med, og satte en del til salg. De kaldte det et loppemarked, men det var et garagesalg. De satte salgsannoncer op i (red.marked.nr.2.fjernet), i caféen og på master på vejen og hovedvejen. De solgte over tre måneder en del genstande. De havde spisestue, (red.genstand.nr.11.fjernet), (red.genstand.nr.12.fjernet), (red.genstand.nr.13.fjernet), (red.genstand.nr.14.fjernet) og (red.genstand.nr.15.fjernet) m.v., som blev solgt på garagesalget. Hun modtog samlet omkring 33.000 kr. ved salgene, som blev sat ind på kontoen. Der er efter hendes opfattelse beviser for nogle af salgene. HV har gået i skole med hendes (red.familierelation.nr.2.fjernet). Han skulle flytte hjemmefra, havde ikke mange penge, og derfor gav hun ham lov til at afdrage købesummen for de ting, som han købte af dem. 

Hun husker ikke nærmere om, hvad de tilbageførte betalingsservicehævninger drejer sig om. 

Hun har modtaget indbetalinger fra G9-virksomhed. Det er betaling for indleveret pant fra vand- og (red.produkt.nr.7.fjernet) emballage, som de i familien har drukket. De er en stor familie, og de drikker ikke noget fra vandhanen. Hun samler den tomme emballage i en sæk, og afleverer hele posen i pantmaskinen og registrerer det på et kort. Pengene går direkte ind på kontoen, og hun modtager en kvittering for, hvad hun har afleveret, og hvad tid det er sket. 

Hun havde på et tidspunkt sin familie på besøg, og havde ikke nogen penge. Hun lånte derfor 10.000 kr. af SA kaldet TA. Hun husker ikke, hvad brugt lånebeløbet til. SA købte senere noget af deres indbo, og på den måde tilbagebetalte hun lånet. Foreholdt sit kontoudtog med F2-banke indsætningen den 25. januar 2015 af 10.000 fra G12-virksomhed v/ KA (ekstrakten side 591) forklarede hun, at overførslen kom fra "G12-virksomhed", da SA er ejer af virksomheden. 

Hun har haft udlejet den ejendom, som hun ejer, til 5.500 kr. pr. måned. Lejer overførte også beløb for forbrug. Det indbetalte beløbet på 4.500 kr. er betaling for spildevand og andet forbrug i lejemålet. Når lejer skyldte hende penge for forbrug, ringede hun eller sendte en sms til dem. Hun modtog selv en regning hver tredje måned fra forsyningsselskabet. Derefter kontaktede hun lejer, og bad dem betale. De betalte med forskellige beløb. Hun er flink og tillader, at de betaler i afdrag. 

Hun har et (red.betalingsmetode.nr.3.fjernet). Hun anvendte dette kort til at betale for en rejse, da der er knyttet en rejseforsikring til kortet. Hun betalte billetter for både sine to veninder og sig selv for rejse, hotel og flybilletter til Y2-land. Hun lagde det samlede beløb ud, og veninderne betalte deres andel af disse udgifter direkte til hende. Derfor er beløbet gået ind på hendes konto. Flybilletterne købte hun online. Hun kan ikke længere finde dem. F1-bank har hun også kontaktet, men banken kan ikke finde (red.betalingsmetode.nr.3.fjernet) betalinger længere tilbage end de seneste fem år. 

Hun har løbende afleveret bilag til revisor, og han førte regnskabet. Hun var ind i mellem selv i caféen og afstemte kassen. Nogle gange foretog hun afstemning før kl. 12.00, og i weekenderne foretog hun ind i mellem kasseafstemning efter kl. 13.00, hvor de lukker caféen. Hun har derfor været i caféen flere gange. Når hun afstemmer kassen, er det ikke opgjort med kontanter, men hun har taget kontantbeløb med og noteret, at hun tog beløb. 

Foreholdt kontospecifikation for mellemregningskontoen (ekstrakten side 333) med posteringsteksten "Hævet fra kasse", husker hun ikke, hvad det konkret skyldes. Det kan godt være, at der blev hævet et beløb fra kassen, som der blev indkøbt varer for. Hun ved ikke, hvorfor det er anført på mellemregningskontoen på denne måde. Posteringen den 17. august 2015 "G13-virksomhed" har hun ikke en redegørelse for. Hun anvendte ikke caféens kort, medmindre det var indkøb til caféen. Det kan være, at der er blev indkøbt nogle (red.produkt.nr.7.fjernet). Foreholdt posteringen den 21. august 2016 "G14-virksomhed", kan det være, at hendes (red.familierelation.nr.3.fjernet) har købt noget mad. Hun kan ikke svare konkret på det. 

KI ophørte som revisor i juni 2015. MI tiltrådte efterfølgende, men hun husker ikke datoen, hvor han startede. 

Foreholdt udskrift af kontoudtog for sin konto med F2-bank (ekstrakten side 609), mener hun, at i september 2015 havde caféen i Y1-by en mobilebusiness konto. Da de i august 2015 åbnede caféen i Y2-by, blev der ikke etableret en mobilebusiness konto til den. Det fremgår af kontoudtoget, hvorfra betalingen kommer. Det gik efter afstemning fra kassen, hvad der kom ind i caféen, hvilket også fremgår af kassestrimlen. 

Der var to caféer, men banken ville indledningsvis ikke være med til at oprette en (red.betalingsmetode.nr.2.fjernet) business konto. Hun husker blot ikke præcis, hvornår det skete. Hun husker heller ikke, om KI var med til at tage stilling til spørgsmålet om (red.betalingsmetode.nr.2.fjernet). Hun lagde det hele til revisor, og overlod det til ham at bogføre. 

KB er fortsat hendes ægtefælle. De er ikke blevet skilt på grund af familien og deres kultur. Han købte den omhandlede (red.bilmærke.nr.3.fjernet) af hende. Hun husker ikke, hvornår de indgik aftalen, men det var i 2016. Hun omregistrerede inden da (red.produkter.nr.2.fjernet) til ham, da hun ikke ville stå med to (red.produkter.nr.2.fjernet).

Omregistreringen skete den (red.dato.nr.12.fjernet) og hun modtog efterfølgende betaling.

Hendes mand havde ingen (red.produkt.nr.2.fjernet), og hun ville gerne have, at han købte hendes (red.produkt.nr.2.fjernet). Hendes mand taler ikke meget dansk, og hun var med ham i banken, hvor banken bevilgede ham et lån til købet. Hendes mand fik lånet udbetalt den (red.dato.nr.29.fjernet), hævede købesummen og betalte hende beløbet kontant. 

Foreholdt kontoudtog fra KB’s konto med F1-bank (ekstrakten side 185) forklarede hun, at det er udbetaling på 75.000 kr. fra kontoen den 26. april 2016, som var det beløb, han betalte til hende. Hun modtog beløbet den dag, hvor KB hævede det fra sin konto.

Foreholdt, at beløbet først blev indsat på hendes konto den 22. august 2016, forklarede hun, at hun lagde kontantbeløbet i bankboksen, og først siden satte det ind på sin konto. 

I Y1-by ligger G15-virksomhed lige overfor caféen. De afleverede pant i en maskine i G15-virksomhed overfor caféen i Y1-by. 

SP har forklaret, at han har fungeret som revisor siden 1971 og tidligere været ansat som statsautoriseret revisor, men har deponeret sin bestalling. Han er gået på pension og udfører fortsat revisionsopgaver. 

Han blev involveret i sagen, da der var truffet afgørelse af Skattestyrelsen. Han har samarbejdet med MI gennem mange år. MI bad ham se på A’s sag, og han har siden været med på sidelinjen. MI driver et (red.firma.nr.1.fjernet) og har 4-5 ansatte - også i Y3-land. MI kender til bogføring og udfærdigelse af regnskaber. 

Han skrev A’s klage, hvorefter sagen overgik i Skatteankestyrelsen. Der var undervejs lidt korrespondance med Skattestyrelsen, som løbende udtalte sig, efterhånden som akterne fremkom. I forbindelse med klagen skrev han, at sagen burde hjemvises til fornyet behandling i Skattestyrelsen, da der ikke var foretaget en korrekt vurdering af sagen.  

Han deltog personligt i et møde i Y3-by den 29. september 2020, da det var væsentligt, at alt materiale blev afleveret. Han fik stillet to timer tid rådighed, da sagsbehandleren oplyste, at hun havde fået nyt job og fratrådte sin stilling den følgende dag. Han oplevede ikke nogen "intens" sagsbehandling, tværtimod var den lidt "tynd". 

Det var et omfattende materiale, og der var rejst mange spørgsmål om A’s forhold. Det var vanskeligt at indhente en række oplysninger, da der kun er fem års frister for at opbevare dem. Det gælder blandt andet oplysninger om (red.betalingsmetode.nr.3.fjernet) betalinger og overførsler fra Y1-land.

Han er selv kunde i F2-bank, og forespurgte banken, om det i 2013 var muligt at overføre penge fra Y1-land til Danmark. Banken svarede, at det kunne man ikke. Han bad banken undersøge, hvornår man atter kunne overføre beløb. Det kunne banken ikke oplyse, og banken henviste ham til (red.myndighed.nr.1.fjernet) og (red.ministerie.nr.1.fjernet). Dem har han også kontaktet, men de har endnu ikke svaret. 

Som gengivet i Skatteankenævnets afgørelse af 30. december 2021, havde han anført, at Skattestyrelsen ikke havde sammenholdt alle posteringer i G3-virksomhed med A’s private konti (ekstrakten side 284, 3. afsnit). Skattestyrelsen havde haft hele G3-virksomhed’s bogføring til rådighed, da han havde indsendt materialet til styrelsen. Han har den opfattelsen, at Skattestyrelsen ikke havde interesse i at gennemgå materialet. Den eneste interesse, som styrelsen havde, var at træffe hurtige afgørelser, og derefter lå sagen stille i Skatteankenævnet i to år. Han oplevede også, at medarbejderen i ankenævnet nok så materialet, og hvis beløbene havde været "inde over" A’s privatøkonomi, havde det været skattepligtig indkomst.

Det var imidlertid ikke tilfældet, og medarbejderen havde ingen interesse i at undersøge forholdene nærmere. 

I mødet i Skatteankestyrelsen lyttede man på det, som han fremførte. Formanden oplyste, at der var en person fra Skattestyrelsen med i nævnet, og han har muligvis redegjort for, hvordan det hang sammen. 

Der var et bilagsmateriale for overførsler mellem G3-virksomhed og A’s konti for første halvår af 2015. 

Frem til den (red.dato.nr.5.fjernet) blev dette bogført af en revisor, der er tilknyttet en virksomhed i København. Han kontaktede selv virksomheden, som lovede at sende materialet. Det kom aldrig bortset fra en saldobalance pr. (red.dato.nr.5.fjernet).

Fra (red.dato.nr.26.fjernet) til (red.dato.nr.18.fjernet) blev bogføringen i selskabet forestået af MI, og for den periode har man alle bilag. Dette materiale havde med til mødet i Y3-by. Det var medarbejderen som nævnt ikke interesseret i, men han fik hende til at beholde én af mapperne, der handlede om betalinger til F1-bank. Han havde nøje gennemgået perioden, hvor betalingerne gik fra den ene og anden konto. Medarbejderen stillede kun ganske få og ikke relevante spørgsmål. Det relevante var, at hun ikke stillede spørgsmål til de perioder, hvor betalingen gik fra den ene til den anden konto. Han ved ikke, om medarbejderen efterfølgende gennemgik mappens indhold.

Med Skatteankestyrelsens brev af 22. november 2021 (ekstrakten side 323) modtog han mappen retur. En ny medarbejder havde da overtaget sagen. Han modtog ringbindet i slutningen af 2021. Det var en bilagsmappe fra 2. kvartal 2016, som indeholdt en samling over, hvad der var blevet solgt pr. dag. I mappen var kassebilag, leverandørfakturaer og oversigt over salg for de enkelte dage. Der var ikke materiale, som han havde taget med til mødet i Skatteankestyrelsen, som han ikke modtog retur. Han har ikke kontrolleret, om der var fjernet bilag. Han havde kopier af noget af bilagene om (red.betalingsmetode.nr.2.fjernet) betalinger.

Han tror derfor ikke, at der er materiale, som er gået tabt i Skatteankestyrelsen. 

Kontospecifikationen for G3-virksomhed (ekstrakten side 219ff) indeholder på de første sider varesalgskontoen for caféen i Y1-by og fra side 778 (ekstrakten side 230ff) varesalget fra caféen i Y2-by. Hver forretning havde et kasseapparat. Et køb blev registreret på kasseapparatet og slået ind. Når dagen var overstået, bliver der udskrevet en bon. Den viser en finansrapport, som er sammenstilling af alle transaktioner den pågældende dag. Denne kassestrimmel anførtes som bogføringsgrundlag for dagens salg. Når der den 9. oktober 2015 blev registreret to salg (ekstrakten side 221 nederst til side 222 øverst), skyldes det, at kassen blev slået "ud" på et tidspunkt, hvor forretningen fortsat var åben, og salget fortsatte. Derfor kom der to kassestrimler fra denne dag. 

Oversigten for G3-virksomhed (ekstrakten side 325) viser mellemregningskontoen. Hvis man slår ned på posterne "Hævet fra kassen" den 9. oktober 2015 (ekstrakten side 346) er det vanskeligt at se sammenhængen det, der fremgår af kontospecifikationen for varesalget i de to caféer. Hvad der går ind og ud af kassen, er de samme beløb. Den ene af de posteringer, som bliver foretaget, sker på mellemregningskontoen. 

Der er efter hans opfattelse en sammenhæng mellem det, som fremgår af varesalgskontoen for de to caféer, og det som fremgår af mellemregningskontoen. Det vil man kunne konstatere ved at se på en række kontospecifikationer, der ikke er fremlagt i sagen. 

Skatteministeriets sammentælling af beløb i processkrift C af 17. januar 2024 (ekstrakten side 127) er forkert, da der i ministeriets posteringer er sket sammenlægning af tal fra både caféen i Y1-by og i Y2-by. Det kan man rent bogføringsmæssigt ikke gøre. 

På varesalgskontoen blev ført det samlede varesalg pr. dag. Det er ikke muligt at se den enkelte (red.betalingsmetodeindsættelse.nr.1.fjernet). Det har bogholderen kunnet, men disse oplysninger skal efter bogføringslovens alene opbevares ét år. 

Det er heller ikke muligt at se de enkelte (red.betalingsmetodeindsættelse.nr.1.fjernet)’er på mellemregningskontoen. 

Salget blev registreret hver eneste dag, og det registreres, hvordan man har fået omsætningen. (red.betalingsmetodeindsættelse.nr.1.fjernet) bliver registreret på kontoen, men man kan ikke følge den enkelte betaling, når det samles til et samlet beløb, som afregnes ugevis.

Når der er bogført med teksten "Hævet fra kasse", kan det indeholde (red.betalingsmetodeindsættelse.nr.1.fjernet). MI opdelte det ved registrering af salget. 

Der er efter gennemgang af materialet hans overbevisning, at der er ført private udgifter over G3-virksomhed’s konto. A havde et stort tilgodehavende i selskabet, men det ville overraske ham, hvis der var tale om større beløb. 

Det bogførte beløb på 198 kr. den 17. august 2015 med teksten "G13-virksomhed" (ekstrakten side 333) reducerer selskabets gæld til A. Hvis det var en udgift, som var relevant for caféen, ville en sådan kunne udgiftsføres i selskabet. MI har antagelig taget stilling til spørgsmålet og bogført det som en privat udgift. Det samme kan være tilfældet for bogføringen den 21. august 2015 med posteringsteksten "G14-virksomhed". Det kan være personalet, som har taget for sig, men det er nødvendigt at se det underliggende bilag, hvis han skal være sikker. 

Som han forstår det, har A stort set ikke været i caféen, og hun har derfor ikke selv hævet disse beløb. 

På opgørelsen over A’s indbetalinger til G3-virksomhed (ekstrakten side 431) er det anførte ud for "Udlæg vedr. G3-virksomhed", som han har forstået det, vedrørende (red.anlæg.nr.2.fjernet) til Caféen og løn til en medarbejder. Det kan dog vedrøre husleje til NH. Han har ikke set et udgiftsbilag på de 28.125 kr. eller en huslejeopkrævning for 20.000 kr. Der er ingen bilag for første halvår af 2015. 

Han er enig i, at det fremgår af kontospecifikationen for mellemregningskontoen, at A pr. (red.dato.nr.26.fjernet) havde et tilgodehavende i selskabet på 143.529,79 kr. (ekstrakten side 325). Når det sammenholdes med afslutningsbalancearket (ekstrakten side 164), som man fremskaffede fra tidligere revisor, og det anførte beløb på 118.885,69 kr. angivet med positivt fortegn, afhænger det ifølge ham af det system, som revisor anvender. Det er også naturligt, at man fra den færdige bogføring og til regnskabet foretager nogle efterpostering eller reguleringer, og at der derfor er forskel på de to tal. 

Foreholdt, at afslutningsbalancearket er blevet udskrevet den 17. december 2015, retter han til, at der ikke nødvendigvis er foretaget korrektioner, men det er også et tilfældigt balanceark. Han har ikke set regnskabsbilag vedrørende G3-virksomhed for perioden fra 1. januar til (red.dato.nr.5.fjernet). 

Han har udfærdiget brevet af 11. oktober 2018 med bilag til Skatteankestyrelsen (ekstrakten side 255ff). Han vil ikke afvise, at husleje sammentalt giver 53.500 kr. (ekstrakten side 259). 

Han husker, at SKAT’s medarbejder den 15. august 2018 udtalte, at de ikke gennemgik tallene nærmere. Det var forud for hans møde i Y3-by. 

Når det af referatet fra mødet den 29. september 2020 er angivet, at han oplyste, at A lånte 25.000 (red.valuta.nr.1.fjernet) to gange og 50.000 (red.valuta.nr.1.fjernet) én gang (ekstrakten side 264) er det en fejl, og medarbejderen har ikke forstået, at der var tale om ét lån på 50.000 (red.valuta.nr.1.fjernet). 

Han modtog brevet af 16. december 2020 fra Skatteankestyrelsen (ekstrakten side 269ff). Når det i brevet side 2 er anført "Hvis du er uenig i dette, må du endelig sige til" ved han ikke, hvornår han atter var i kontakt med medarbejderen i Skatteankestyrelsen. De havde efter brevet nogle telefonsamtaler, men han husker ikke, om han gjorde hende opmærksom på, at han var uenig, eller hvordan han reagerede på, om det var relevant for sagen. 

Medarbejderen var reelt ligeglad. Hun fortalte ham, at hun var presset til at afslutte sagen, og hun ville gerne have det med på et møde i ankenævnet i andet kvartal. Han fik derfor helt ekstraordinært hendes foreløbige indstilling til mødet, som han kunne kommentere på. Medarbejderen bad om, at de gjorde det hurtigt, da hun var presset. Hun skrev ikke dette til ham, hvilket "man" ikke gør. 

Efter hans gennemgang af bilagsmaterialet har han konstateret, at alle (red.betalingsmetodeindsættelse.nr.1.fjernet)’er er registreret som en del af G3-virksomhed’s omsætning, og disse betalinger indgår derfor som en del af caféens skattepligtige indkomst. 

JT har forklaret, at hun er uddannet (red.uddannelse.nr.2.fjernet), og at hun arbejder på et (red.arbejde.nr.3.fjernet). Hun er A’s (red.familierelation.nr.3.fjernet).

Hun var med familien på rejse til Y5-by i (red.ferie.nr.1.fjernet) 2015. På turen deltog hendes (red.familierelation.nr.4.fjernet) og to søskende. Hun var på daværende tidspunkt (red.alder.nr.1.fjernet) gammel. Hendes søskende var dengang (red.alder.nr.2.fjernet) og (red.alder.nr.3.fjernet) år gamle. De skulle primært besøge deres bedsteforældre. De er alle født i Y5-by. Siden de kom til Danmark i slutningen af 1990´erne, havde de ikke været i Y5-by, og det var første besøg siden da. De besøgte familie og deres bedsteforældre.

Som en del af deres kultur, og da bedsteforældrene ikke havde set dem i (red.år.nr.1.fjernet) år, blev alle børn forkælet med masser af (red.genstand.nr.8.fjernet). Det var (red.produkter.nr.1.fjernet) i forskellige størrelser. Hendes søskende og hun gik ikke med (red.produkter.nr.1.fjernet). De sagde derfor til deres (red.familierelation.nr.4.fjernet), at de kunne sælge (red.produkter.nr.1.fjernet), hvilket skete. 

Kvitteringerne (ekstrakten side 137-138) stammer fra salget af (red.produkter.nr.1.fjernet). De kendte som børn ikke til at sælge (red.genstand.nr.6.fjernet), og det var hendes (red.familierelation.nr.1.fjernet), som tog sig af det, tog pengebeløbene, som de tog med sig retur til Danmark. 

Hendes søskende og hun fik (red.produkter.nr.1.fjernet). I deres kultur er det sådan, at selv om man er over 18 år, så handler (red.familierelation.nr.4.fjernet) på børnenes vegne. De blev handlet med deres accept. De kunne ikke forhandle med (red.nationalitet.nr.2.fjernet) (red.genstand.nr.6.fjernet) handlere, og vidste ikke, hvor de skulle gå hen. Hendes (red.familierelation.nr.1.fjernet) beholdt salgssummen, fordi hun passer på dem. Det er helt sædvanligt. De giver i familien hinanden mange gaver. Hun har fået dyre gaver af sin (red.familierelation.nr.1.fjernet). Da hun blev færdiguddannet, fik hun en (red.produkt.nr.2.fjernet).

Hendes (red.familierelation.nr.1.fjernet) valgte på rejsen at tage et lån hos deres mormor. Hendes onkler og mormor kom med nogle af pengene. Resten tog de selv med sig til Danmark. Hun har set gældsbrevet, som hendes (red.familierelation.nr.1.fjernet) udstedte til hendes mormor. Hun læser ikke (red.sprog.nr.1.fjernet), men hun kan genkende brevet. Hun så også brevet på rejsen, men hun husker ikke, at hun så, da det blev underskrevet. 

Foreholdt udskriften af IS’s konto (ekstrakten side 129) husker hun, at det var op til hendes fødselsdag den (red.dato.nr.30.fjernet). Hendes mormor havde forsøgt at overføre beløbet. Hun ringede til banken og spurgte, og banken kunne ikke se, at det var gået ind. De kunne på hendes mormors konto se, at beløbet var kommet retur. Hendes rådgiver havde ingen forklaring på dette. En overordnet i banken oplyste, at det på grund af sanktionerne ikke var muligt at overføre penge fra Y1-land til Danmark. 

Hun har hjulpet til i G3-virksomhed. Hun gik da i gymnasiet og hjalp til efter skoletid. De åbnede caféen i Y1-by i starten af året. Det er en (red.cafe’.nr.1.fjernet), hvor der sælges (red.produkt.nr.5.fjernet), (red.produkt.nr.4.fjernet) og (red.produkt.nr.7.fjernet). De sælger ikke (red.produkt.nr.8.fjernet). 

De forsøgte til at starte med at oprette en (red.betalingsmetode.nr.2.fjernet) business konto. Mange unge ville kun betale med (red.betalingsmetode.nr.2.fjernet). Hendes (red.familierelation.nr.1.fjernet) og hun talte med en medarbejder i banken om oprettelse af en (red.betalingsmetode.nr.2.fjernet). En mandlig rådgiver sagde, at det kunne de godt, da de havde en erhvervskonto. Han ville opstarte en ansøgningsproces. Der gik virkelig lang tid, og de rykkede flere gange. Hun ved ikke, hvad der gik galt. Hun husker, at de ringede, men erindrer ikke, at de skrev rykkere. Hun har serveret for gæster og fortalt, at de skulle indbetale på en bestemt (red.betalingsmetode.nr.2.fjernet). Som hun husker det, var der to perioder, hvor der var et problem, og det var på begge caféer. De kørte derfor i perioder betalingerne over hendes mors konto. Indbetalingerne blev efterfølgende overført til en erhvervskonto.

De oprettede endnu en café i Y2-by i sommeren (red.årstal.nr.3.fjernet). Den blev dog først åbnet i (red.årstal.nr.4.fjernet). Hun har også arbejdet på caféen i Y2-by. 

Der blev mest solgt hjemmelavede (red.produkt.nr.9.fjernet), som er godt sammen med (red.produkt.nr.3.fjernet). De solgte også mange (red.produkt.nr.10.fjernet). Der var nogen pantemballage. Da de startede i Y1-by, kendte de ikke til pantordning, og de afleverede pant i G15-virksomhed i Y1-by. Senere blev de klar over, at firmaet kunne blive kunde hos G9-virksomhed. Man får nogle poser til den tomme emballage, som G9-virksomhed kommer og henter hver anden eller tredje måned. Hun husker det ikke, men mener, at der hver gang blev afleveret omkring to store sække. Det var G3-virksomhed, som blev oprettet som kunde hos G9-virksomhed. Hun husker ikke, hvornår caféen blev kunde hos G9-virksomhed, men det var nok i (red.årstal.nr.4.fjernet). 

Hun arbejdede på caféen i sit sabbatår. I gode måneder fik hun udbetalt løn. I de dårlige måneder fik hun ikke løn for sit arbejde. Hun modtog lønsedler. Det var en kamp at få caféen "op at køre". Hendes (red.familierelation.nr.1.fjernet) er ejer af caféen, og hun fungerede som chef eller daglig leder. Hun tog selv et ansvar, og der var også andre ansatte. De havde samme mening og holdning, og der var ikke nogen, der var mere chef end den anden, når hun kom i caféen. Hun kan ikke sige, hvor meget hendes (red.familierelation.nr.1.fjernet) kom dengang. Det var i perioder mere end én gang om ugen. I andre perioder var det ikke så ofte.

Familien skulle på et tidspunkt flytte til et andet hus. De flyttede i (red.periode.nr.2.fjernet).

Møblerne passede ikke det nye sted, og de ville gerne indrette med nye møbler. Det tog lidt tid, at få deres ting flyttet med. De satte overskudsmøblerne i en lukket garage. De havde sat flyers op rundt omkring i (red.marked.nr.2.fjernet), på vejen og i caféen. Det var et garagesalg og effekterne blev solgt over tid. I dag var det nok sket på nettet.  

KB har forklaret, at han er gift med A, og de har sammen (red.antal.nr.1.fjernet) børn. 

Han har i 2016 haft en (red.bilmærke.nr.3.fjernet). A gik med ham til banken, hvor han spurgte, om han kunne få et lån. Han lavede en ansøgning, og fik bevilget et lån på 70.000 kr. Han hævede 75.000 kr. kontant fra sin konto, efter han fik lånet udbetalt. Han betalte 70.000 kr. kontant til A. 

Foreholdt udskrift af hans konto (ekstrakten side 185) forklarede han, at han dengang havde en konto i F1-bank. Han hævede den 26. april 2016 kontant 75.000 kr. Han gav A 70.000 kr. og beholdt selv 5.000 kr. til andre ting vedrørende (red.produkter.nr.2.fjernet). 

De har ikke oprettet et dokument, hvoraf fremgår, at hun solgte (red.produkter.nr.2.fjernet) til ham. De behøver ikke papirer, da de er familie. Han spurgte hende, om han måtte købe (red.produkter.nr.2.fjernet). Det var i forbindelse med en fest, og som han husker det i begyndelsen af juni 2016. 

(red.produkter.nr.2.fjernet) blev omregistreret til ham den (red.dato.nr.12.fjernet). 

Han ansøgte først om og fik bevilget et lån. Derefter betalte han købesummen. 

Det er derfor forkert, når der i låneansøgningen er anført, at det er underskrevet den (red.dato.nr.29.fjernet) (ekstrakten side 187). Han kan ikke forklare denne forskel i datoerne. Det foregik, som han har forklaret. 

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført blandt andet følgende:

"2. Sagens tema:

Nærværende sag vedrører prøvelse af en myndighedsafgørelse.

Skattestyrelsen og senere Skatteankenævnet har forhøjet sagsøgtes skattepligtige indkomst for indkomstårene 2015 og 2016.

Sagen er en retlig prøvelse af om forskellige indsættelser på sagsøgte bankkonti i 2015 og 2016 hel eller delvis skal medregnes til sagsøgtes skattepligtige indkomst jvf. princippet i statsskattelovens § 4.

Sagsøger gør overordnet gældende, at de diskuterede indbetalinger - uden undtagelse - enten vedrører forhold hvor der tidligere er sket beskatning eller forhold der er undtaget fra beskatning.

De pågældende indbetalinger skal som en konsekvens heraf ikke medregnes i sagsøgers skattepligtige indkomst.

3. Kort indledende sagsfremstilling

Sagsøgte er lønmodtager og har ikke drevet erhvervsmæssig virksomhed. Skattestyrelsen traf d 21 marts 2018 afgørelse om at ændre (forhøje) sagsøgtes skattepligtige indkomst for årene 2015 og 2016.

Skattestyrelsens afgørelse er fremlagt som bilag 1.

Skattestyrelsen mente ikke at sagsøgte havde godtgjort at en række indsættelser på diverse bankkonti i de respektive indkomstår vedrørte forhold der ikke havde noget med sagsøgtes indkomst at gøre og skattestyrelsens forhøjede derfor sagsøgtes skattepligtige indkomst efter et foretaget skøn.

Skattestyrelsens afgørelse blev af sagsøgte indbragt for Skatteankenævnet der den 30. december 2021 traf afgørelse i sagen og hvor sagsøger fik delvis medhold i klagen.

Skatteankenævnets afgørelse er fremlagt som bilag 2.

Skatteankenævnets beløbsmæssige afgørelse i oversigtsform fremgår på side 2 i afgørelsen. Det bemærkes at posterne "Befordringsfradrag" ikke er en del af sagen da sagsøgte tager Skatteankestyrelsens afgørelse vedrørende disse forhold til efterretning.

På side 26/26 i Skatteankenævnets afgørelse er medtaget en specifikation af de kontant indsættelser sagsøger mener ikke skal medregnes i den skattepligtige indkomst og som således er omdrejningspunktet i nærværende sag.

Sagsøger skal herefter gennemgå de enkelte forhold der diskuteres i forhold til de rejste problemstillinger.

4. Familielåneforhold.

Sagsøger har, således som det fremgår af bilag E, i sin tid lånt i alt 50.000 (red.valuta.nr.1.fjernet) af sin moder, og der foreligger, som det ses, et lånedokument.

Lånet er ikke forrentet, da dette vil være i strid med den (red.religion.nr.2.fjernet) tro, som sagsøger bekender sig til.

I forhold til udbetaling af lånet bemærkes det, at sagsøger indledningsvis har afhentet 30.000 (red.valuta.nr.1.fjernet) i kontanter hos sin moder, hvorefter gældsbrev blev udfærdiget, og hvorefter sagsøger på et senere tidspunkt fik udbetalt de sidste 20.000 (red.valuta.nr.1.fjernet) kontant, således at der i alt er blevet udbetalt 50.000 (red.valuta.nr.1.fjernet) svarende til lånebeløbet.

De udbetalte beløb i (red.valuta.nr.1.fjernet) har sagsøger haft liggende hos sig, og har herefter i flere omgange vekslet til danske kroner via et vekselbureau.

Sagsøger har anvendt vekselbureau, da hun i sin tid fik en bedre kurs, end den hun ville kunne have fået, såfremt der var vekslet via bank.

De vekslede beløb har sagsøger haft liggende i danske kroner, og har herefter foretaget forskellige indsættelser på hendes private konti i takt med, at hun skulle bruge penge til enten betaling af husleje eller andre ting eller med, at der skulle foretages kontantindskud/lån til selskabet G3-virksomhed hvis opstart og igangsættelse skulle finansieres via noget af det lån, som sagsøger havde optaget hos sin moder.

Der er en overvejende overensstemmelse mellem det samlede låneprovenu og de kontant indsættelser der er foretaget på sagsøgers bankkonto. Forholdet vil blive nærmere gennemgået under hovedforhandlingen.

Sagsøger gør gældende, at det er tilstrækkelig dokumenteret, at de diskuterede beløb/indsættelser hidrører fra ydet familielån.

Såfremt man måtte komme til det resultat at de diskuterede indsættelser ikke dokumenterbart vedrører lån fra sagsøgers moder som hævdet da vil de udbetalte beløb skulle anses som gave og således ikke skulle medregnes til sagsøgers skattepligtige indkomst.

Det bemærkes at der i den foreliggende situation er tale om et sædvanligt gavemiljø.

5.  Salg af (red.produkter.nr.1.fjernet).

Der er her tale om, at sagsøgers børn i 2015 sammen med sagsøger besøgte børnenes bedsteforældre i Y1-land, hvilket var første gang, børnene så deres bedsteforældre, siden de forlod Y1-land som 4-5-årige.

Børnene modtog gaver af bedsteforældrene i form af (red.genstand.nr.8.fjernet), hvilket er skik og brug i det (red.nationalitet.nr.2.fjernet) samfund, og hvilket i øvrigt under de givne omstændigheder var et særligt ønske fra bedsteforældrenes side, da de, som ovenfor anført, ikke har set deres børnebørn igennem flere år.

Sagsøger foretog salg af de modtagne (red.genstand.nr.8.fjernet) efter aftale med børnene, og de tog til Danmark med provenuet heraf, der efterfølgende blev vekslet til danske kroner. Dette skete via vekselbureau og provenuet indsat på sagsøgers konto henholdsvis den 27. april og 7 maj 2015 med hver kr. 45.000, således som det fremgår af bilag G.

Gaver er undtaget fra beskatning, jvf. statsskattelovens § 5.

Sagsøger gør gældende at det er tilstrækkelig dokumenteret, at de diskuterede beløb hidrører fra salg af (red.produkter.nr.1.fjernet) givet som gaver.

6. Salg af (red.udstyr.nr.1.fjernet).

Som bilag 3 er fremlagt udateret underskreven erklæring fra LY hvori denne oplyser at have købt inventar for kr. 100.000 ved kontant betaling.

Der er tale om det beskrevne (red.udstyr.nr.1.fjernet), og baggrunden for salg af det pågældende udstyr var, at G3-virksomhed i forbindelse med overtagelse af lejemål, aftalte med den tidligere lejer, at det pågældende udstyr kunne blive stående i lejemålet, og at den indtrædende lejer, G3-virksomhed kunne disponere over udstyret efter eget valg.

Sagsøger har senere solgt udstyret, modtaget provenuet i alt kr. 100.000 og har efterfølgende overført det til G3-virksomhed.

Sagsøger gør gældende, at det pågældende beløb ikke skal medtages sagsøgers skattepligtige indkomst da beløbet/salget vedrører G3-virksomhed og da beløbet er overført til cafeselskabet.

7. Salg fra loppemarkeder.

Som bilag 4 er fremlagt oversigt over de indsættelser af beløb hidrørende fra salg af private effekter på loppemarked, der er foretaget i perioden 16.3. - 31.5. 2016.

Indsættelserne kan identificeres ved at gennemgå det, som bilag k fremlagte kontoudtog fra sagsøgers bankkonto i F2-bank i den pågældende periode.

Derudover bemærkes det, at salg af de pågældende effekter på private loppemarkeder fandt sted i forbindelse med, at sagsøger flyttede fra adressen Y1-adresse til Y2-adresse. Sagsøger har været tilmeldt adressen Y1-adresse indtil (red.dato.nr.31.fjernet) og flyttede til en mindre bolig, hvorfor salg på private loppemarkeder af en del af sagsøgers private løsøregenstande blev gennemført. Salg af private løsøreeffekter er skattefri medmindre det kan lægges til grund, at effekterne er anskaffet med henblik på videresalg. Dette er ikke tilfældet i den foreliggende sag.

Sagsøger gør gældende, at det er tilstrækkelig dokumenteret, at de diskuterede beløb/indsættelser hidrører fra salg af private indboeffekter der er undtaget fra beskatning, jf. statsskattelovens § 5.

8. (red.betalingsmetode.nr.2.fjernet) overførsler

Som bilag 5 er fremlagt kontoudtog for G3-virksomhed´s konto i F1-bank i perioden 12. april - (red.dato.nr.17.fjernet).

Som det fremgår ved en gennemgang af kontoudtoget, ses det, at der er foretaget en lang række (red.betalingsmetode.nr.2.fjernet) indbetalinger på cafeselskabets konto frem til og med 20. april 2016.

Efter den 20. april 2016 modtog G3-virksomhed meddelelse fra F1-bank om, at det ikke længere var muligt at benytte (red.betalingsmetode.nr.2.fjernet), da banken arbejdede på at lave en ny og forbedret (red.betalingsmetode.nr.2.fjernet) løsning, hvorfor cafeselskabet i perioden fra 20. april og frem til ultimo maj 2016 benyttede sagsøgers private konto til (red.betalingsmetode.nr.2.fjernet) betalinger.

Cafeselskabet genoptog (red.betalingsmetode.nr.2.fjernet) betalinger via F1-bank ultimo maj 2016, og det produkt banken på daværende tidspunkt udbød kaldtes (red.betalingsmetode.nr.2.fjernet) Business - K.

Det ses af det som bilag 5 fremlagte kontoudtog, at der foretages ugentlige (red.betalingsmetode.nr.2.fjernet) indbetalinger på cafeselskabets konto.

De (red.betalingsmetode.nr.2.fjernet) overførsler, der er omtalt ovenfor, fremgår af bilag M - sagsøgers kontoudtog fra F2-bank.

(red.betalingsmetode.nr.2.fjernet) overførelser for perioden 1 september 2015 - 3 januar 2016 vedrører på tilsvarende vis betalinger foretaget i cafeselskabet men indgået på sagsøgers konto da cafeselskabet i den pågældende periode ikke havde adgang til at benytte (red.betalingsmetode.nr.2.fjernet).

De foretagne (red.betalingsmetode.nr.2.fjernet) betalinger er bogført i G3-virksomhed - Y2-by og Y1-by, jf. bilag Å og samtidig bogført via mellemregningskontoen med sagsøger, bilag L. Mellemregningskontoen er løbende afstemt og saldoen på kontoen har på intet tidspunkt været i cafeselskabets favør.

9. Overførsler fra G3-virksomhed - kontante indsætninger 2015.

Det er korrekt, at der i perioden 1. januar 2015 - (red.dato.nr.5.fjernet) er foretaget en række overførsler fra G3-virksomhed til sagsøgers opgivne konti, og at beløbet udgør i alt kr. 86.700.

Det er ligeledes korrekt, at disse beløb ikke er blevet registreret i cafeselskabets bogføring, hvilket alene kan tilskrives revisors forhold.

Den omhandlede revisor, LB, foretog bogføring for cafeselskabet via revisionsfirmaet R1-revision, og sagsøger har ganske enkelt ikke kunnet komme i kontakt med den pågældende revisor for at få oplyst, hvorfor der ikke er bogført, og hvor bogføringsmaterialet i øvrigt befinder sig.

Som bilag 26 er fremlagt udarbejdet opgørelse/mellemregning over sagsøgers indsætninger på driftskontoen i G3-virksomhed. Det fremgår heraf at sagsøger i perioden har indsat i alt 163.100 kr. hvortil skal lægges 2 udlæg på kr. 48.125 således at det samlede beløb sagsøger har "krediteret" driften i G3-virksomhed udgør kr. 211.200.

Som bilag 27 er fremlagt saldobalance pr 30/06 2015 i G3-virksomhed hvor mellemregningen med sagsøger er bogført.

Som bilag 28 er fremlagt kontoudtog for driftskontoen i G3-virksomhed i den samme periode. De af sagsøger foretagne kontante indsættelser er markeret og dokumenterer det i bilag 26 oplyste.

Sagsøger har som bekendt foretaget hævninger i perioden med kr. 86.700 og altså et væsentlig mindre beløb end det sagsøger har til gode ifølge mellemregningen.

Sagsøger fastholder at de omtalte kr. 86.700 ikke er skattepligtig indkomst. Såfremt det pågældende beløb skal medregnes i den skattepligtige indkomst, ville dette betyde at beløbet skal anses som et ulovligt kapitalejerlån jf. selskabslovens § 210.

Dette er der ikke belæg for og spørgsmålet har ikke på noget tidspunkt været nævnt - ej heller i forbindelse med udarbejdelse af årsrapport for G3-virksomhed.

Sagsøger var 100 % kapitalejer i G3-virksomhed.

Sagsøger gør gældende, at de diskuterede indsættelser indgår i cafeselskabets skattepligtige indkomst ligesom det gøres gældende, at de pågældende indsættelser ikke skal medtages i sagsøgers skattepligtige indkomst.

10.  Salg af (red.produkt.nr.2.fjernet)

Som bilag 6 er fremlagt kontoudtog vedrørende KB - sagsøgers eksmand - hvor det fremgår, at der d. 26. april er udbetalt kr. 75.000. Beløbet vedrører eksmandens køb at den omtalte (red.bilmærke.nr.3.fjernet).

KB er indkaldt som vidne i sagen.

Som bilag 25 er fremlagt biloplysninger for sagsøger og det fremgår bl.a. heraf, at den diskuterede (red.bilmærke.nr.3.fjernet) er afgangsført 8 juni 2016. Automomobiler har reg.nr.... Q4 - svarende til det reg.nr. der fremgår af opkrævningen af vægtafgift hos sagsøgers ex.mand, bilag 20.

Den diskuterede indsætning vedrører salgsprovenuet i forbindelse med sagsøgers salg at automobilet og er ikke skattepligtig indkomst.

Sagsøger gør gældende, at det må anses som tilstrækkelig bevist, at den diskuterede indsættelse hidrører fra sagsøgers salg af det omtalte automobil.

Beløbet skal ikke medregnes til den skattepligtige indkomst, jvf. statsskattelovens § 5.

11. Tilbageførsel af betalingsservicehævninger

Det fastholdes at de beløb der er medtaget i skema 10 vedrør tilbageførelser af betalingsservice hævninger. Det fremgår af bilag G at der d. 14. januar 2016 er hævet terminsydelse til F4-bank. Denne ydelse er tilbageført d. 5. januar 2015 og indsat på konto (red.konto.nr.9.fjernet).

Sagsøgte ses at have accepteret at det diskuterede beløb ikke skal medtages i sagsøgers skattepligtige indkomst.

12. G9-virksomhed

Der er tale om helt sædvanlige pantudbetalinger der vedrører sagsøgers families privatforbrug af diverse læskedrikke m.v.

Udbetalingen fra G9-virksomhed skal ikke medtages i sagsøgers skattepligtige indkomst, jvf. statsskattelovens § 5.

13. Privatlån - kr. 10.000

Det fastholdes at sagsøger tidligere har optaget et privatlån på kr. 10.000 som angivet. Långiver SA er indkaldt som vidne. indkaldt som vidne i sagen. 

Anbringender:

Sagsøger gør sammenfattende gældende, at sagsøger på tilstrækkelig og overbevisende måde har redegjort for hvad de diskuterede indsættelser vedrører - herunder redegjort for at indsættelserne enten vedrører beløb der er blevet beskattet eller er undtaget fra beskatning.

Det gøres således gældende at sagsøger har løftet sin bevisbyrde i forhold til at sandsynliggøre at det samlede beløb på i alt kr. 985.987,00 skat udgå af sagsøgers skattepligtige indkomst.

Det gøres gældende, at det i rettens bevisvurdering med betydelig vægt må indgå, at sagsøger har udfoldet ganske store anstrengelser for at redegøre for sine privatøkonomiske forhold og at sagsøger i al væsentlighed har kunnet skabe et plausibelt og klart billede af hvad de forskellige indsættelser vedrører.

I forhold til mellemregningen med G3-virksomhed gøres det gældende, at denne mellemregning er løbende afstemt og fremstår korrekt og nøjagtig ligesom det ses, at sagsøger har sørget for at holde sin privatøkonomi skarp adskilt fra cafeselskabets når det drejer sig om at skulle redegøre for de enkelte transaktioner."

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført blandt andet følgende:

 "2. Anbringender

Skatteministeriet gør overordnet gældende at forhøjelsen af A’s skattepligtige indkomst ved Skatteankenævn Sydsjællands afgørelse af 30. december 2021 (bilag 2) er korrekt. Det følger af statsskattelovens § 4, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig.

A modtog ubestridt kontant- og bankindsætninger på i alt 1.394.251 kr., hvoraf 895.894 kr. blev modtaget i indkomståret 2015 og 498.357 kr. blev modtaget i indkomståret 2016.

Af disse indsætninger er 1.338 indsætninger på i alt 985.987 kr. henregnet til A’s skattepligtige indkomst.

A modtog således ubestridt det omstridte beløb på sine private konti. Bevisbyrden for, at beløbet er hendes skattepligtige indkomst uvedkommende påhviler derfor A, og bevisbyrden er skærpet, jf. afsnit 2.2.

A har ikke løftet denne bevisbyrde.

A har således - i det væsentligste - fremlagt opgørelser udarbejdet af A eller dennes revisor, samt uddrag af konti fra G3-virksomhed, der er uden betydning for A’s skattepligtige indkomst. A har herom henvist til parts- og vidneforklaringer, ligesom A for har fremlagt en række erklæringer afgivet efter skattesagens påbegyndelse, som også indgår i sagen for retten.

De fremlagte dokumenter og varslede vidner er - især henset til sagens omstændigheder, hvor en betydelig andel af indsætninger er foretaget kontant og således er ganske uden betalingsspor, og hvor A’s økonomi ikke klart kan adskilles fra G3-virksomhed’s økonomi - utilstrækkelige til at løfte A’s bevisbyrde for, at de nu omtvistede 1.337 indsætninger er hendes skattepligtige indkomst uvedkommende.

A har således ikke fremlagt sikker og objektiv dokumentation, der kan godtgøre, at de i alt 1.337 omtvistede indsætninger er hendes skattepligtige indkomst uvedkommende,

2.1 Overordnet om A’s skattepligtige indkomst og sagens tvist

A modtog ubestridt kontante indsætninger og bankoverførsler for i alt 895.894 kr. i indkomståret 2015 og 498.357 kr. i indkomståret 2016. Det er ligeledes ubestridt, at disse indsætninger ikke stammede fra løn fra A’s arbejdsgivere, (red.kommune.nr.1.fjernet) og G5-virksomhed (bilag 2, s. 3).

Af disse udgjorde kontante indsætninger mere end 600.000 kr. ligesom der var tilgået A betydelige summer ved (red.betalingsmetode.nr.2.fjernet) -indsætninger.

Den samlede forhøjelse af A’s indkomst, som opgjort af Skatteankenævn Sydsjælland, kan herefter opgøres til 985.987 kr., fordelt på 655.581 kr. for indkomståret 2015 og 330.406 kr. for indkomståret 2015.

Der har under skriftvekslingen været betydelig tvivl om, hvilke indsætninger, som kunne henregnes til A’s enkelte anbringender. Skatteministeriet forstår på baggrund af A’s processkrift 3, at sagens tvist kan opgøres på følgende vis, fordelt på A’s enkelte anbringender:

Skema 23

Kategori i henhold til A’s anbringender

Beløb, som A påstår sin skattepligtige indkomst nedsat med

Kontante Indsætninger

509.017,50 kr.

(red.betalingsmetode.nr.2.fjernet) betalinger, indtægtsført i G3-virksomhed

144.332,00 kr.

Salg af (red.udstyr.nr.1.fjernet) fra overtaget lejemål

100.000,00 kr.

Overførsler fra G3-virksomhed

86.700,00 kr.

Indsat i forbindelse med salg af automobil

69.050,00 kr.

Loppemarked, salg af indbogenstand

33.012,00 kr.

Udlæg, flybilletter for veninder

13.100,00 kr.

Tilbageførte betalingsservice hævning

10.461,35 kr. (-8.473 kr.)

Privat lån

10.000,00 kr.

Ej registreret huslejeindtægt

4.500,00 kr.

G9-virksomhed

1.466,00 kr.

Diverse, jf. bilag 19

3.829,00 kr.

Indbetalinger, der ikke vedrører (red.betalingsmetode.nr.2.fjernet), jf. bilag 18

518,60 kr.

Total

985.987 kr. (afrundet)

 

2.2 Overordnet om A’s bevisbyrde

Det følger af statsskattelovens § 4, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig. Det påhviler A at selvangive sin indkomst, ligesom det påhviler A at kunne dokumentere sine indkomst- og formueforhold jf. hertil dagældende skattekontrollovs § 1, stk. 1, (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med senere ændringer).

I tilfælde som det foreliggende, hvor der over en periode på 2 år er indsat betydelige kontante beløb, som ikke er selvangivet, og som ubestridt ikke vedrører A’s løn, påhviler det A at godtgøre, at beløbene stammer fra allerede, beskattede eller ikke skattepligtige midler, jf. f.eks. UfR 2009.163 H, SKM 2008.905.HR, SKM 2016.327.ØLR og SKM 2013.389ØLR.

Efter retspraksis skal en forklaring om, at modtagne beløb ikke er skattepligtige indtægter, være bestyrket af objektive kendsgerninger, jf. f.eks. UfR 2011.1599 H, SKM2016.327.ØLR, SKM2014.254.ØLR og SKM2013.389.ØLR. Eventuelle parts- og vidneforklaringer vil således ikke være tilstrækkelige til at løfte denne skærpede bevisbyrde. Erklæringer udarbejdet til brug for skattesagen udgør heller ikke tilstrækkelig dokumentation, jf. hertil f.eks. UfR 2002.1172 H.

Det følger endvidere af retspraksis, at denne bevisbyrde skærpes som følge af den betydelige sammenblanding der - også ifølge A selv - er sket mellem hendes personlige økonomi og økonomien i G3-virksomhed, jf. eksempelvis SKM2020.456.ØLR, SKM2018.321.VLR, SKM2014.521.ØLR og SKM2013.696.ØLR.

Det bemærkes videre, at A under sagens forberedelse løbende har ændret sin opgørelse af, til hvilke af hendes anbringender en række indsætninger skulle knyttes.

2.3 A’s enkelte anbringender

2.3.1 Kontante indsætninger

A har gjort gældende, at de kontante indsætninger på i alt 509.017,50 kr., der er indsat på A’s forskellige konti i perioden fra 2. februar 2015 til 8. december 2016 (Støttebilag A), dels hidrører fra et lån fra A’s familie i Y1-land, og dels, fra provenuet fra salg af (red.produkter.nr.1.fjernet), som i Y1-land blev givet til A’s børn i forbindelse med et besøg til Y1-land i 2015.

A har hverken godtgjort, at indsætningerne på i alt 509.017,50 kr. hidrører fra et lån eller udgjorde provenu fra salg af (red.produkter.nr.1.fjernet).

2.3.1.1 Der foreligger ikke et låneforhold

Det følger af fast retspraksis, at private lån skal være bestyrket ved objektive kendsgerninger, jf. f.eks. SKM 2009.37.HR og U 2011.1599 H. Eventuelle parts- og vidneforklaringer vil derfor ikke være tilstrækkelige til at løfte denne skærpede bevisbyrde.

Det påhviler A at godtgøre, at der er realitet i det påberåbte låneforhold på i alt 50.000 (red.valuta.nr.1.fjernet). Det fremgår af det fremlagte gældsbrev (bilag E), at det angivelige lån er ydet af A’s (red.familierelation.nr.1.fjernet). Der fremgår ikke vilkår om forrentning, ligesom det fremgår, at lånet er et anfordringslån.

Det angivelige lån er således ydet mellem interesseforbundne parter, og er ydet på usædvanlige vilkår, idet der er tale om et rentefrit anfordringslån. A’s bevisbyrde for gældsforholdets realitet er således skærpet, jf. eksempelvis SKM2018.481.HR, og SKM2011.208.HR.

At A har angivet, at dette skyldes hendes religiøse overbevisning, kan ikke føre til en lempeligere bevisbedømmelse af låneforholdets realitet, jf. eksempelvis SKM2009.37.HR, SKM2014.534.BR og SKM2010.579.BR.

A har ikke fremlagt dokumentation for gældsforholdets realitet, eller at der påhvilede hende en reel tilbagebetalingsforpligtelse. Der foreligger f.eks. ikke dokumentation for betalingsstrømmen i form af eksempelvis overførsler mellem långiver og A. Låneforholdets eksistens er således ikke godtgjort, og det påberåbte låneforhold kan også af denne årsag ikke føre til nedsættelse af A’s skattepligtige indkomst.

2.3.1.2 Der er ingen sammenhæng mellem de påberåbte forhold og de enkelte indsætninger

A har ikke nærmere angivet hvilke af de i alt 46 kontantindsætninger, som blev foretaget over en periode på omkring 2 år, som A gør gældende hidrører fra låneforholdet hhv. (red.produkter.nr.1.fjernet) gaven. Tværtimod har A anført (supplerende replik, s. 3): " […] kontant indsættelser som opgjort i bilag 7 vedrører såvel salg af (red.produkter.nr.1.fjernet) som optagelse af lån. De to poster kan ikke adskilles"

Allerede som følge af, at A ikke kan anvise, hvilke indsætninger, der angiveligt skulle hidrøre fra salg af (red.produkter.nr.1.fjernet), hhv. familielåneforholdet, har A ikke løftet sin skærpede bevisbyrde for, at indsætninger er hendes skattepligtige indkomst uvedkommende.

Der er således ingen objektiv dokumentation for sammenhængen mellem de påberåbte forhold om (red.produkter.nr.1.fjernet) gaver og lån og de i alt 46 kontantindsætninger i perioden 2. februar 2015 til 8. december 2016.

Tværtimod underbygger den fremlagte dokumentation, at der ikke er sammenhæng mellem de påståede lån og indtægter fra (red.produkter.nr.1.fjernet) salg og kontantindsætningerne på A’s konti.

Den fremlagte låneaftale vedrørende 50.000 (red.valuta.nr.1.fjernet) (bilag E) er dateret den 5. april 2015, og de fremlagte kvitteringer for salg af (red.produkter.nr.1.fjernet) (bilag F) er dateret hhv. den 3. og 7. april 2015. Disse påberåbte forhold kan selvsagt ikke dokumentere, at indsætninger, der blev foretaget før den 3. april 2015, er A’s skattepligtige indkomst uvedkommende. 5 indsætninger til en sum 141.250 kr. blev foretaget mellem 2. februar 2015 til (red.dato.nr.19.fjernet) (bilag 7, linje 1-5).

Idet A ikke har dokumenteret nogen sammenhæng mellem de påberåbte indsætninger og det påståede gældsforhold hhv. (red.produkter.nr.1.fjernet) salg, er der ikke grundlag for at betragte indsætningerne som gave omfattet af statsskattelovens § 5 b, ligesom der ikke er grundlag for at betragte indsætningerne som lån omfattet af statsskattelovens § 5 c.

A har derfor ikke godtgjort, at beløbet på 509.017,50 kr. er hendes skattepligtige indkomst uvedkommende.

2.3.2 (red.betalingsmetode.nr.2.fjernet) -betalinger vedrørende driften i G3-virksomhed

A modtog i alt 613 indsætninger på (red.betalingsmetode.nr.2.fjernet) i perioden 1. september 2015 til 3. januar 2016. A modtog yderligere i alt 625 (red.betalingsmetode.nr.2.fjernet) -indsætninger i 2016. De i alt 1.238 indsætninger fra (red.betalingsmetode.nr.2.fjernet) udgør en samlet sum på 144.332 kr. og fremgår af Skatteministeriets støttebilag B.

A har gjort gældende, at beløbene indsat på (red.betalingsmetode.nr.2.fjernet) udgør omsætning i G3-virksomhed, som er overført til selskabet, behørigt er registreret ved selskabet og følgelig er indgået i selskabets beskatningsgrundlag.

Det er udokumenteret, at beløbet er tilgået og behørigt indtægtsført hos G3-virksomhed, og derfor er hendes skattepligtige indkomst uvedkommende.

I tillæg til det i afsnit 2.2. indeholdte, er bevisbyrden for, at de omtvistede indsætninger rettelig tilkom G3-virksomhed yderligere skærpet som følge af A’s interessefællesskab med G3-virksomhed, hvori hun var eneanpartshaver og direktør (bilag A), jf. f.eks. UfR 2012.443 H, SKM2016.68.VLR, SKM2013.389.ØLR, SKM2008.82.ØLR og SKM2007.809.VLR.

Det fremgår af en række overførsler, at A løbende overførte beløb til G3-virksomhed i perioderne, hvor hun modtog (red.betalingsmetode.nr.2.fjernet) -indsætninger. Et eksempel på en sådan overførsel fremgår af bilag J, s. 41 nederst, hvoraf det fremgår, at A overførte 900 kr. til G3-virksomhed den 12. november 2015.

A blev ved disse overførsler dog tilsvarende godskrevet disse beløb på mellemregningskontoen, jf. eksempelvis bilag L, s. 29, hvor A’s tilgodehavende ved G3-virksomhed forøges med 900 kr. ved overførslen.

Det foreliggende bogføringsmateriale vedrørende A’s overførsler til G3-virksomhed, underbygger således ikke A’s synspunkt om, at (red.betalingsmetode.nr.2.fjernet) -indsætningerne er tilgået selskabet som omsætning. Det forhold, at A overførte beløb til G3-virksomhed, godtgør således ikke, at de 1.238 (red.betalingsmetode.nr.2.fjernet) -indsætninger, som ubestridt tilgik A’s private konti, er hendes skattepligtige indkomst uvedkommende, jf. også SKM2022.105 V og U.2010.415/2 H.

Det er udokumenteret, at G3-virksomhed var afskåret fra at modtage (red.betalingsmetode.nr.2.fjernet) -indbetalinger i de perioder, hvor A modtog indsætninger fra selskabets omsætning, jf. hertil A’s revisors erklæringer i bilag 9 og bilag 29.

Erklæringerne (bilag 9 og 29) - der ses udarbejdet til brug for skattesagen - godtgør ikke, at virksomheden var afskåret fra at anvende (red.betalingsmetode.nr.2.fjernet)’s erhvervsløsning, jf. eksempelvis UfR 2002.1172 H.

At G3-virksomhed, jf. også bilag 30-32, tillige og i andre perioder modtog indbetalinger fra (red.betalingsmetode.nr.2.fjernet) til selskabets bankkonti, godtgør dog uanset de tidligere og senere (red.betalingsmetode.nr.2.fjernet) -indsætninger på G3-virksomhed’s konti ikke, at de 1.238 indsætninger er A’s skattepligtige indkomst uvedkommende. Der er således ingen sammenhæng mellem de tidligere og senere indsætninger på G3-virksomhed’ konti, og indsætningerne på A’s private konti.

Det er ligeledes udokumenteret, at de omtvistede (red.betalingsmetode.nr.2.fjernet) -indsætninger er bogført i selskabet, ligesom det er udokumenteret, at beløbene udgjorde en mellemregning mellem A og G3-virksomhed.

Det fremgår således af varesalgskontoen (bilag Å), at virksomhedens løbende, samlede varesalg registreres på daglig basis, idet der dog på enkelte dage ses mere end én registrering. Der fremgår således ikke dokumentation for enkelte transaktioner, og der er følgelig ingen beløbsmæssig sammenhæng med indsætningerne på A’s private konti.

Det fremgår ligeledes af mellemregningskontoen (bilag L), at der foretages hævninger "fra kasse", som nedbringer A’s påberåbte tilgodehavende ved selskabet.

Disse hævninger optræder imidlertid både i og udenfor de perioder, hvor A efter sine anbringender, måtte indrette sin forretning med (red.betalingsmetode.nr.2.fjernet) -betalinger til hendes private konti (bilag L, hhv. bilag 26). Posteringen "hævet fra kasse" optræder således også eksempelvis den 17, 18., 19., 20. 21. og 22. august 2015 (bilag L, s. 9) og således udenfor de relevante perioder, hvor (red.betalingsmetode.nr.2.fjernet) -indsætningerne tilgik A’s private konti.

Disse transaktioner på mellemregningskontoen og varesalgskontoen stemmer heller ikke med (red.betalingsmetode.nr.2.fjernet) -transaktionerne, jf. hertil skema 22 umiddelbart nedenfor.

Det er heller ikke korrekt, når A anfører (processkrift 3, side 4), at der er beløbsmæssig overensstemmelse mellem "hævet fra kasse"-posteringerne på mellemregningskontoen og det daglige varesalg. Det fremgår derimod af bogføringskontoen vedrørende varesalg og mellemregningskontoen (bilag Å og bilag L), at beløbene ikke kan afstemmes.:

Skema 22 (som også angivet i processkrift C)

Dato

Posteringer på varesalg (bilag

Å, s. 3-4)

Samlet beløb på varesalg med tillæg af moms

Samlet beløbet "hævet fra kasse" på mellemregningskonto (bilag L, s. 22)

(red.betalingsmetodeindsættelse.nr.1.fjernet)

9. oktober

2015

5.243 kr.

(2 posteringer)

6.554 kr.

5.747 kr.

(3 posteringer)

561 kr.

(5 inds.)

10. oktober

2015

2.600 kr.

3.251 kr.

2.549 kr.

(2 posteringer)

905 kr.

(10 inds.)

11. oktober

2015

2.135 kr.

2.669 kr.

2.330 kr.

(2 posteringer)

0 kr.

(0 inds.)

12. oktober

2015

2.033 kr.

2.541 kr.

2.675 kr.

(2 posteringer)

589 kr.

(4 inds.)

Der er således ingen sammenhæng mellem transaktionerne på mellemregnings- og varesalgskontoen, og de (red.betalingsmetode.nr.2.fjernet) -indsætninger på 144.332 kr., der ubestridt tilgik A’s private konti i indkomstårene 2015 og 2016.

A har ikke - uanset Skatteministeriets opfordring 13, jf. svarskrift, s. 14 som genfremsat i duplikkens s. 12 - fremlagt eksempelvis samtidigt bogføringsmateriale hvoraf (red.betalingsmetode.nr.2.fjernet) -indsætningerne fremgår, der kan godtgøre, at indsætningerne har nogen sammenhæng med posteringerne på G3-virksomhed’s mellemregningskonto. A har derfor ikke dokumenteret, at (red.betalingsmetodeindsættelse.nr.1.fjernet) er indtægtsført hos G3-virksomhed.

Kan A ikke løfte sin skærpede bevisbyrde som følge af bortkommet regnskabsmateriale eller lignende forhold, kan dette ikke føre til lempelse af A’s bevisbyrde, idet A som direktør og indehaver af G3-virksomhed er ansvarlig for regnskabsmaterialet, jf. hertil UfR 2007.1007 H, SKM2002.100.HR, SKM2013.572.VLR, SKM2004.119.ØLR og SKM2021.148.BR.

Det bemærkes i denne forbindelse, at alt regnskabsmateriale, der var skattemyndighederne i hænde under sagens behandling den 22. november 2021, blev returneret til A’s repræsentant, SP (bilag Ø).

A har derfor ikke løftet sin skærpede bevisbyrde for, at beløbene er hendes skattepligtige indkomst uvedkommende.

2.3.3 Salg af (red.udstyr.nr.1.fjernet) fra overtaget lejemål

A foretog desuden yderligere i alt 4 kontantindsætninger på sin private bankkonto i perioden 5. januar 2015 til 2. februar 2015. Disse indsætninger udgjorde samlet 100.000 kr. og fremgår af Skatteministeriets støttebilag C.

A har gjort gældende, at beløbet udgør indtægter fra salg af (red.udstyr.nr.1.fjernet), som blev overtaget af G3-virksomhed i forbindelse med overtagelse af cafeens lejemål.

I tillæg til det i afsnit 2.2. indeholdte, er A’s bevisbyrde skærpet som følge af interessefællesskabet med G3-virksomhed som også beskrevet i afsnit 2.3.2, jf. UfR 2012.443 H, SKM2016.68.VLR, SKM2013.389.ØLR, SKM2008.82.ØLR og SKM2007.809.VLR. At A i perioden overførte beløb til G3-virksomhed, kan ikke godtgøre, at de 4 indsætninger er hendes skattepligtige indkomst uvedkommende, jf. også SKM2022.105 V og U.2010.415/2 H.

A har ikke fremlagt nogen objektiv dokumentation herfor i form af fakturaer, kvitteringer eller lignende. A har alene fremlagt en erklæring fra LY, der angiver at have købt inventar for 100.000 kr. (bilag 3). Erklæringen er udateret og fremstår som udarbejdet til brug for skattesagen, jf. UfR 2002.1172 H. Erklæringen godtgør derfor ikke, at beløbet udgør indtægter fra salg af (red.udstyr.nr.1.fjernet). A har desuden ikke besvaret Skatteministeriets opfordring 6 (svarskriftets s. 10) fyldestgørende og har ikke fremlagt dokumentation for det påståede salg af (red.udstyr.nr.1.fjernet). Det må derfor lægges til grund, at indsætningerne på A’s konti ikke vedrører salg af (red.udstyr.nr.1.fjernet) på G3-virksomhed’ vegne.

A har derfor ikke godtgjort, at beløbet er hendes skattepligtige indkomst uvedkommende.

2.3.4 Overførsler fra G3-virksomhed

A modtog i perioden 4. februar til 25. juni 2016 i alt 9 indsætninger på sine private bankkonti fra G3-virksomhed. Indsætningerne fremgår af Skatteministeriets støttebilag D.

Det følger af eksempelvis SKM2014.515.ØLR og UfR 1998.898 H, at A, der var registreret som eneanpartshaver og direktør i G3-virksomhed, skal beskattes af hævningerne som personlig indkomst. A har gjort gældende, at beløbet er indregnet i hendes mellemregningskonto med G3-virksomhed, og følgelig er hendes skattepligtige indkomst uvedkommende.

I tillæg til det i afsnit 2.2. indeholdte, er A’s bevisbyrde skærpet som følge af interessefællesskabet med G3-virksomhed som også beskrevet i afsnit 2.3.2, jf. UfR 2012.443 H, SKM2016.68.VLR, SKM2013.389.ØLR, SKM2008.82.ØLR og SKM2007.809.VLR.

A har imidlertid ikke fremlagt objektiv dokumentation, der kan godtgøre, at beløbet er A’s skattepligtige indkomst uvedkommende.

Der er således ikke fremlagt mellemregningskonto for den relevante periode eller anden sikker dokumentation, der kan godtgøre, at beløbet er ført på mellemregningskontoen eller på anden vis godtgjort, at beløbet er A’s skattepligtige indkomst uvedkommende.

A har fremlagt bilag 26, der angiver at være en opgørelse over A’s indsætninger til G3-virksomhed samt udgifter afholdt på G3-virksomheds vegne, hhv. indsætninger på i alt 86.700 kr., som A i perioden mellem januar og juni 2015 modtog fra G3-virksomhed.

Bilag 26 er - fortrinsvis - en sammenstilling af oplysninger fra bilag 28, og udgør ikke objektiv dokumentation. Udlæggene "Air control" og "Løn NH" er ikke nærmere oplyst eller dokumenteret.

A har videre fremlagt bilag 27, hvoraf fremgår en saldobalance ("afslutningsark") af (red.dato.nr.5.fjernet) vedrørende G3-virksomhed.

Saldobalancen indeholder ikke oplysninger om enkelte transaktioner, og kan allerede af denne grund ikke dokumentere, at de ni bestridte overførsler er behørigt opgjort på mellemregningskontoen. Saldobalancens datering er efter transaktionerne, der fandt sted i perioden 4. februar 2015 til 25. juni 2015.

Saldobalancen for mellemregningskontoen af (red.dato.nr.5.fjernet) (bilag 27, s. 4) kan ikke afstemmes med åbningsbalancen den (red.dato.nr.26.fjernet) på mellemregningskontoen (bilag L, s. 1).

A har altså ikke godtgjort, at de omtvistede transaktioner blev godskrevet G3-virksomhed på mellemregningskontoen eller i øvrigt dokumenteret, at overførslerne stammer fra midler, som allerede er beskattede eller midler, som i øvrigt er skattefrie.

A har dermed ikke godtgjort, at de 9 indsætninger er hendes skattepligtige indkomst uvedkommende.

Det bestrides, at beløbet, for at kunne henregnes til hendes skattepligtige indkomst, skal kvalificeres som et ulovligt kapitalejerlån (processkrift 3, s. 4). De ni omtvistede indsætninger udgør skattepligtig indtægt, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, jf. hertil bilag 1, bilag 2.

2.3.5 Indsat i forbindelse med salg af automobil

A indsatte den 22. august 2016 69.050 kr. kontant på kontoen (red.konto.nr.11.fjernet) ved F2-bank (bilag K, s. 41).

A har gjort gældende, at beløbet udgør provenu fra salg af en privat (red.bilmærke.nr.3.fjernet), som efter A’s anbringender blev solgt til hendes eksmand, MA.

A har ikke fremlagt nogen oplysninger, der godtgør, at beløbet på 69.050 kr. stammer fra det påståede salg af en (red.bilmærke.nr.3.fjernet). A har for Skatteankenævnet fremlagt en erklæring fra MA (bilag N). Erklæringen er udarbejdet til brug for skattesagen, jf. UfR 2002.1172 H, og kan ikke godtgøre, at beløbet udgør betaling fra det påståede salg af en (red.bilmærke.nr.3.fjernet).

A fremlagde under den administrative behandling videre en salgsvurdering vedrørende en (red.bilmærke.nr.3.fjernet) (bilag O) og har for retten fremlagt oplysninger, der viser, at KB blev opkrævet vægtafgift for en (red.bilmærke.nr.3.fjernet), der tidligere havde tilhørt A (bilag Q, bilag 20 og bilag 25). Disse oplysninger har imidlertid ingen sammenhæng med indsætningen af 22. august 2016.

Af MA’s kontoudtog (bilag 6) fremgår, at han den 26. april 2016 hævede et beløb på 75.000 kr., ligesom der foreligger en låneaftale mellem MA og F1-bank af (red.dato.nr.29.fjernet) med en hovedstol på omtrent 90.000 kr. (bilag P).

Der er ikke nogen tidsmæssig eller beløbsmæssig sammenhæng mellem MA’s hævning den 26. april 2016 af 75.000 kr. (bilag 6), MA’s lån ved F1-bank af (red.dato.nr.29.fjernet) (bilag P), og indsætningen på A’s konto på 69.050 kr. den 22. august 2016. A har dermed ikke godtgjort, at indsætningen er hendes skattepligtige indkomst uvedkommende.

2.3.6 Loppemarked, salg af indbogenstande

A modtog i perioden 16. marts til 31. maj 2016 - i tillæg til det ovenfor beskrevne - i alt 12 indsætninger til en samlet værdi af 33.012 kr. De 12 indsætninger fremgår af Skatteministeriets støttebilag E.

A har gjort gældende, at disse indsætninger hidrører fra salg af private loppemarkeder afholdt på A’s adresse. Det bemærkes, at A under sagens behandling har angivet, at indsætninger fra loppemarked udgjorde 25.712 kr. (stævningen), 33.012 kr. (bilag 4, ved replik), 29.012 kr. (bilag 8, ved supplerende replik) og nu atter 33.012 kr. ved processkrift 1 (bilag 14).

Til støtte for, at beløbet hidrører fra loppemarked, har A henholdt sig til bilag H, der angiver, at en HV har købt en række nærmere angivne indboeffekter af A den 17. marts, 31. marts og 31. maj 2016.

Erklæringen er dateret den 24. september 2020, og er udarbejdet til brug for skattesagen, jf. UfR 2002.1172 H. Erklæringen godtgør derfor ikke, at beløbet hidrører fra salg på private loppemarkeder.

HV ses alene være afsender på 4 af de overførsler, som A har gjort gældende hidrører fra salg af private indboeffekter på loppemarked. HV’s erklæring er også af den grund uden betydning for i hvert fald 8 af de omtvistede overførsler.

A har således ikke fremlagt nogen objektiv dokumentation for, at beløbet er hendes skattepligtige indkomst uvedkommende.

 

2.3.7 Udlæg, flybilletter for veninder

Den 3. oktober 2016 er der indsat 13.100 kr. kontant på kontoen (red.konto.nr.11.fjernet) ved F1-bank (bilag R, s. 8).

A har gjort gældende, at beløbet stammer fra midler, som hendes veninder kontant erlagde til A som refusion for flybiletter, som A havde lagt ud for.

A har ikke besvaret Skatteministeriets opfordring 22, jf. svarskriftets s. 19 og gentaget, jf. duplikken, s. 9. A har således ikke fremlagt kvitteringer eller andet, der kan godtgøre, at A afholdt udgifter til indkøb af flybilletter på sine veninders vegne, eller anden dokumentation, der kan underbygge at beløbet på 13.100 kr. af 3. oktober 2016 udgør refusion for indkøb af flybilletter. Det må på denne baggrund lægges til grund, at indsætningen på 13.100 kr. ikke hidrører fra refusion af indkøb af flybilletter, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2.

A har heller ikke i øvrigt fremlagt noget form for dokumentation angående beløbet på 13.100 kr. A har derfor ikke godtgjort, at beløbet er hendes skattepligtige indkomst uvedkommende.

2.3.8 Tilbageførte betalingsservicehævninger

A modtog i perioden 5. januar 2015 til 6. juli 2015 i alt 10.461 kr. ved 3 bankindsætninger. Skatteministeriet har ved processkrift 3 taget delvist bekræftende til genmæle, således at dette tvistepunkt nu alene vedrører en indsætning på 1.502,75. kr. af 6. juli 2015 og en indsætning på 485,16 kr. af (red.dato.nr.19.fjernet). Indsætningerne fremgår af Skatteministeriets støttebilag F.

A har gjort gældende, at beløbet udgør tilbageførsel af betalingsservicehævninger, som der ikke var dækning for på A’s konti, og som derfor blev tilbageført.

A har ikke godtgjort, at indsætningerne udgør tilbageførte betalingsservicehævninger.

A har således ikke - trods Skatteministeriets opfordring 23, jf. svarskriftets s. 20 som genfremsat, jf. duplikken, s. 14 - fremlagt betalingsserviceaftaler eller andet, der kan dokumentere, at indsætningerne af 6. juli 2015 og (red.dato.nr.19.fjernet) udgør tilbagebetaling af betalingsservicehævninger. Det må på denne baggrund lægges til grund, at de to indsætninger ikke hidrører fra tilbagebetaling af betalingsservicehævninger, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2.

Der er følgelig ikke grundlag for at nedsætte A’s skattepligtige indkomst med de omhandlede beløb.

2.3.9 Privat lån

Den 25. januar 2015 er der indsat 10.000 kr. (red.konto.nr.7.fjernet) ved F2-bank (bilag J, s. 1). A har gjort gældende, at beløbet stammer fra lån ydet af KA.

Det følger af fast retspraksis, at private lån skal være bestyrket ved objektive kendsgerninger, jf. f.eks. SKM 2009.37.HR og U 2011.1599 H. Eventuelle parts- og vidneforklaringer vil derfor ikke være tilstrækkelige til at løfte denne skærpede bevisbyrde.

A har ikke fremlagt dokumentation, der på et objektivt grundlag dokumenterer, at de pågældende indsætninger udgør lån fra KA.

A har således ikke fremlagt eksempelvis lånedokument, der godtgør, at der foreligger et låneforhold mellem hende og KA.

Den for Skatteankenævnet fremlagte erklæring (bilag X) om låneforholdet af 18. september 2020 er indhentet til brug for skattesagen. Der kan allerede af denne årsag ikke lægges afgørende vægt på erklæringen, jf. UfR 2002.1172 H. A’s oplysninger om lånoptagelsen er således ikke bestyrket af objektive kendsgerninger.

A har heller ikke i øvrigt godtgjort, at der foreligger et låneforhold. Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke foreligger dokumentation for eksempelvis en tilbagebetaling til KA. Der er således ikke grundlag for at nedsætte A’s skattepligtige indkomst med beløbet på 10.000 kr.

2.3.10 Ej registreret huslejeindtægt

A har gjort gældende, at en indsætning på 4.500 kr. den 1. september 2016 på kontoen (red.konto.nr.7.fjernet) i F2-bank vedrører ikke-registreret huslejeindtægt, og at indsætningen følgelig er indregnet i beskatningsgrundlaget for A’s udlejningsvirksomhed vedrørende Y1-adresse (bilag T).

A har ikke dokumenteret, at indsætningen er indgået i beskatningsgrundlaget for udlejningsvirksomheden.

Det fremgår tværtimod af Skatteankenævn Sydsjællands afgørelse af, at der skete nedsættelse af A’s skattepligtige indkomst med 53.500 kr. (bilag 2, s. 36-37) på baggrund af den daværende repræsentants opgørelse af indsætninger, der kunne henregnes til udlejningsvirksomheden (bilag S). Af årsregnskabet for udlejningsvirksomheden (bilag T, s. 8) fremgår, at udlejningsvirksomheden regnskabsførte indtægter i indkomståret 2016 for 55.000 kr.

A’s tidligere repræsentant har ikke gjort gældende, at overførslen på 4.500 kr. indgik i huslejeindtægten. Hvis de 4.500 kr. indregnes ville overstige beløbet overstige de 55.000 kr., der ifølge bilag T ligger til grund for beskatningen.

A’s har videre afgivet uklare og skiftende forklaringer om beløbet. Således har A ved processkrift 3 gjort gældende, at 1.500 kr. vedrører en fejl begået af Skattestyrelsen, og at 3.000 kr. vedrører tilbagebetaling af forbrugsafgifter.

A har imidlertid tidligere oplyst, at beløbet vedrører forudbetalt leje (supplerende replik, s. 9), og ved processkrift 1 oplyst, at der er tale om manglende husleje med 1.500 kr. og ekstrabetaling for vand og spildevand med 3.000 kr. A’s bevisbyrde er skærpet som følge af den skiftende forklaring, jf. eksempelvis SKM2017.407.ØLR.

A har endelig ikke besvaret Skatteministeriets opfordring 44 og 45. A har således ikke nærmere forklaret årsagen til sin skiftende forklaring om beløbet, eller fremlagt dokumentation i form af f.eks. huslejeopkrævning, der kan forbinde indsætningen af 1. september 2016 med udlejningsvirksomheden. Det må altså, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2, lægges til grund, at indsætningen ikke kan forbindes til A’s udlejningsvirksomhed, og dermed ikke er indgået i beskatningsgrundlaget for denne.

A har således ikke godtgjort, at beløbet på 4.500 kr. er hendes skattepligtige indkomst uvedkommende.

2.3.11 G9-virksomhed

A modtog i perioden 13. juli 2016 til 25. november 2016 11 indsætninger fra G9-virksomhed. Indsætningerne fremgår af Skatteministeriets støttebilag G.

Det fremgår af støttebilag G, at der over en periode på omtrent 4 måneder er foretaget 11 indsætninger, der angiveligt skulle stamme fra returnering af pant. Det samlede beløb udgør 1.466 kr.

A har ikke fremlagt nogen dokumentation, der kan knytte indsætningerne til hendes private forbrug af pantbelagte varer, idet det bemærkes at A i perioden var direktør for G3-virksomhed.

Det udaterede billede af en plastiksæk godtgør ikke, at indsætningerne fra

G9-virksomhed udgør pant, endsige pant, der hidrører fra A’s private forbrug (bilag W). A har end ikke knyttet billedet af pantsækken til en eller flere indsætninger.

A har således ikke godtgjort, at beløbet er hendes skattepligtige indkomst uvedkommende.

2.3.12 Diverse, jf. bilag 18

A modtog i perioden 1. januar 2015 til 20. maj 2015 5 indsætninger på i alt 518,60 kr. ved (red.betalingsmetode.nr.2.fjernet), check og kontantindsætning. Indsætningerne fremgår af bilag 18.

A har om disse indsætninger alene anført, at de ikke vedrører driften i G3-virksomhed, og at de er tilfældige indsætninger, hvor A "f.eks. har betalt/lagt ud for frokost eller andet i forhold til arbejdskolleger" (processkrift 2, s. 2).

Dette er imidlertid helt udokumenteret, og A har først ved processkrift 1 anført, at indsætningerne hidrører fra "f.eks. arbejdskollegaer".

Der er således ikke grundlag for at nedsætte A’s skattepligtige indkomst med det omstridte beløb.

2.3.13 Indbetalinger, der ikke vedrører (red.betalingsmetode.nr.2.fjernet), jf. bilag 18

A modtog i perioden 2. februar 2016 til 29. november 2016 6 bankoverførsler på i alt 3829 kr. Indsætningerne fremgår af bilag 18. A har om disse indsætninger alene har anført, at overførslerne "kan stamme fra salg af effekter på [A’s] loppemarked" (processkrift 2, s. 2), og at overførslerne er "tilfældige indbetalinger hidrørende fra salg af private effekter bla. fra loppemarked".

Dette er imidlertid helt udokumenteret, og A har først ved processkrift 1 anført, at indsætningerne kan hidrøre fra loppemarked. Der er således ikke grundlag for at nedsætte A’s skattepligtige indkomst med det omstridte beløb.

Samlet set gøres det gældende, at skattemyndighedernes forhøjelse af A’s indkomst, som opgjort ved Skatteministeriets påstand på i alt 977.514 kr. i indkomstårene 2015 og 2016 er korrekt, jf. statsskattelovens § 4.

2.4 Skatteministeriets subsidiære hjemvisningspåstand

Den subsidiære hjemvisningspåstand er nedlagt for det tilfælde, at retten måtte finde, at der i et vist omfang er grundlag for nedsættelse af de omhandlede forhøjelser af A’s skatteansættelse, og hvor opgørelsen indebærer et skøn.

Det følger af retspraksis, at domstolene ikke selv udøver indkomstskøn, jf. f.eks. U 2000.2039 H, UfR 1982.1115 H, UfR 1978.660 H og UfR 1975.196 H. Finder retten, at der er anledning til at nedsætte A’s skattepligtige indkomst og indebærer nedsættelsen, at der skal udøves et skøn, skal A’s skatteansættelse hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen."

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Efter statsskattelovens § 4 anses den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de stammer fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegode af pengeværdi med de i bestemmelsen fastsatte undtagelser og begrænsninger som skattepligtig indkomst. 

Der er mellem parterne enighed om, at A - ud over løn fra sine daværende arbejdsgivere - med varierende beløb og på sine forskellige bankkonti i indkomståret 2015 modtog et betydeligt antal kontante indsætninger og bankoverførsler for et samlet beløb på 895.894 kr. og i indkomståret 2016 for samlet beløb på 498.357 kr. 

Ved skatteankenævnets afgørelse af 30. december 2021 blev det bestemt, at A’s indkomst for 2015 skulle forhøjes med 655.581 kr. og for 2016 med 330.406 kr., og det lægges efter bevisførelsen til grund, at det samlede beløb på 985.987 kr. over disse to indkomstår vedrører 1.338 indsætninger og overførsler på A’s konti. 

Efter antallet og navnlig størrelsen af disse beløb sammenholdt med det oplyste om A’s indtægtsforhold de pågældende indkomstår påhviler det hende at godtgøre, at disse indsætninger og overførsler stammer fra beskattede midler, eller at de i øvrigt ikke skal indkomstbeskattes hos hende, og at der derfor er grundlag for at tilsidesætte afgørelsen helt eller delvist.  

Det lægges efter bevisførelsen til grund, at skattemyndighederne den 20. december 2017 første gang anmodede A om at fremsende oplysninger og nærmere redegøre for de mange og betydelige indsætninger samt overførsler, og at hun ikke fremkom med nogen bemærkninger eller oplysninger forud for SKAT's afgørelse af 21. marts 2018, hvor hendes indkomst for indkomstårene 2015 og 2016 blev forhøjet med beløb, der oversteg de ovenfor anførte. 

Hun er siden sin klage til skatteankenævnet og under retssagens behandling i nogen udstrækning kommet med forskellige og til dels skiftende redegørelser om baggrunden for de enkelte indsættelser og overførsler. Når dette sammenholdes med den omstændighed, at hun som direktør og eneanpartshaver er nærtstående til G3-virksomhed, finder retten, at det skærper kravene til de beviser, som A skal føre for at godtgøre, at der er grundlag for at tilsidesætte skatteankenævnets afgørelse.

Som sagen er forelagt retten til prøvelse, tages udgangspunkt i den opstilling af spørgsmål om nedsættelse af A’s skattepligtige indkomst, som fremgår af Skatteministeriets påstandsdokument. 

Kontante indsætninger - 509.017,50 kr.  

Det lægges efter bevisførelsen til grund, at der gennem det meste af 2015 og 2016 med 43 kontantindsætninger til forskellige af A’s konti med meget varierende beløb fra knap 800 kr. op til det højeste på 45.000 kr. blev indsat samlet 509.017,50 kr. 

A har gjort gældende, at disse indsætninger stammer dels fra et lån fra hendes (red.familierelation.nr.1.fjernet) på 50.000 (red.valuta.nr.1.fjernet), dels fra salg af (red.genstand.nr.8.fjernet) for samlet 32.000 (red.valuta.nr.1.fjernet). 

Efter bevisførelsen har A ikke godtgjort, at disse 43 kontantindsætninger stammer fra et sådant lån eller salgsprovenu. 

Der er herved lagt vægt på, at A og JT’s forklaringer herom ikke er tilstrækkeligt bestyrket af objektive kendsgerninger, at lånedokumentet er oprettet til dels efterfølgende og under omstændigheder og på vilkår, der ikke på tilstrækkelig måde understøtter låneforholdets realitet, at der ingen dokumentation er for, hvorfra indsætningerne stammer, at der ingen tidsmæssig sammenhæng er mellem på den ene side modtagelsen og låneoptagelsen af det samlet set meget betydelige beløb og indsætningerne på A’s konti, og at der ikke er nogen sikker sammenhæng mellem størrelsen af det samlede oplyste låne- og salgsprovenu og indsættelsen af de knap 510.000 kr. 

Der er derfor heller ikke grundlag for at anse nogen af indsætningerne som gaver omfattet af statsskattelovens § 5 b eller lån omfattet af lovens § 5 c. 

På denne baggrund har A ikke godtgjort, at der for disse beløb er grundlag for at tilsidesætte skatteankenævnets afgørelse. 

(red.betalingsmetodeindsættelse.nr.1.fjernet) - 144.332,00 kr. 

Det lægges efter bevisførelsen til grund, at A i de sidste 4 måneder af 2015 modtog over 600 indsætninger på (red.betalingsmetode.nr.2.fjernet) og tilsvarende i de første 4 måneder af 2016. Der blev samlet overført 144.332 kr. 

A har gjort gældende, at disse indsætninger er en del af omsætningen i G3-virksomhed, der er overført til selskabet, og som følgelig er indtægtsført og dermed indgår i selskabets beskatningsgrundlag. 

Det lægges efter de foreliggende oplysninger til grund, at de mange indsætninger vedrører mindre beløb på en størrelse fra tyve og op til nogle få hundrede kr. 

A og JT’s forklaringer om, at disse beløb blev indsat på A’s konti som følge af, at F1-bank ikke havde oprettet en løsning til (red.betalingsmetode.nr.2.fjernet) for caféerne, er støttet af de øvrige oplysninger og til dels SP’s forklaring.

Retten finder det herefter på tilstrækkelig måde godtgjort, at indsætningerne af disse beløb skete i forbindelse med salg i de to caféer, som var drevet af G3-virksomhed. 

A har imidlertid ikke med hendes forklaring og forklaringen fra SP sammenholdt med det fremlagte regnskabsmateriale godtgjort, at indsætningerne på hendes konti blev overført til, indtægtsført hos og indgik i G3-virksomhed’s beskatningsgrundlag. 

Der er herved også lagt vægt på, at det fremgår af SP’s forklaring, at det ikke af de fremlagte regnskabsbilag fra G3-virksomhed er muligt at konstatere sammenhængen mellem det, som fremgår af varesalgskontoen for caféerne og selskabets mellemregningskonto med A, og at en del af de hævninger fra kassen, som er registreret på mellemregningskontoen, er gået til dækning af udgifter, som var selskabet uvedkommende.

Der er også lagt vægt på, at A både har haft anledning til og af Skatteministeriet flere gange er opfordret til at godtgøre sammenhængen nærmere.

Med de bemærkninger, at hun må bære risikoen for, at en del af regnskabsmaterialet måtte være bortkomme, og at det ikke kan tillægges afgørende betydning, at hun har overført en del beløb til G3-virksomhed, har A ikke godtgjort, at der vedrørende disse indsætninger er grundlag for at tilsidesætte skatteankenævnets afgørelse af 30. december 2021.

Salg af (red.udstyr.nr.1.fjernet) fra overtaget lejemål - 100.000 kr. 

A har gjort gældende, at fire kontantindsætninger på hendes bankkonto den 5., 8. og 22. januar samt 2. februar 2015 på et samlet beløb på 100.000 kr. stammer fra salg af (red.udstyr.nr.1.fjernet), der blev overtaget da G3-virksomhed overtog et lejemål. 

Det er ikke med den erklæring, som LY har afgivet til brug for skattesagen, og A’s forklaring godtgjort, at disse indsætninger stammer fra et sådant salg. 

Der er herved lagt vægt på, at et sådant salg ikke er dokumenteret nærmere med fakturaer, kvittering eller aftaledokumenter, at det påståede salg har en væsentlig værdi, og at det fremstår mindre troværdigt, at den tidligere ejer tilsyneladende vederlagsfrit har overdraget sådant værdifuldt udstyr til A’s selskab. 

På denne baggrund har A ikke godtgjort, at der for disse beløb er grundlag for at tilsidesætte skatteankenævnets afgørelse. 

Overførsler fra G3-virksomhed - 86.700 kr. 

Det lægges efter bevisførelsen til grund, at der fra G3-virksomhed med ni transaktioner på beløb fra 500 kr. som det mindste op til 55.700 kr. som det største i perioden fra den 4. februar til den 25. juni 2015 blev overført samlet 86.700 kr. til A’s bankkonti.

Det er ikke med A’s forklaring, de oversigter, som SP til brug for skattesagen efterfølgende har udarbejdet, og afslutningsarket, der viser saldobalancen pr. (red.dato.nr.5.fjernet) for G3-virksomhed, godtgjort, at disse overførsler er A’s skattepligtige indkomst uvedkommende. 

Der er herved lagt vægt på, at A ikke med objektive oplysninger, herunder relevant og tidstro regnskabsmateriale har godtgjort, at disse beløb blev godskrevet mellemregningskontoen med selskabet, og at afslutningsarkets saldobalance ikke stemmer med saldoen for mellemregningskontoen på kontospecifikationen pr. (red.dato.nr.26.fjernet).   

Med de bemærkninger, at hun må bære risikoen for, at regnskabsmateriale for den omhandlede periode måtte være bortkomme, at det ikke kan tillægges afgørende betydning, at hun har overført en del beløb til G3-virksomhed, og at der ikke er grundlag for at tilsidesætte afgørelsen om, at beløbene skal indkomst- og ikke udbyttebeskattes hos hende, har A ikke godtgjort, at der vedrørende disse overførsler er grundlag for at tilsidesætte skatteankenævnets afgørelse af 30. december 2021.

Indsat i forbindelse med salg af (red.produkt.nr.2.fjernet) - 60.050 kr. 

A har gjort gældende, at en kontantindsætning på hendes konto i F2-bank den 22. august 2016 på 69.050 kr. for den største del er penge, som stammer fra hendes ægtefælle KB’s køb af hendes (red.bilmærke.nr.3.fjernet). 

Det fremgår af deres forklaringer, at de indgik aftale om købet, og at KB betalte købesummen til A den 26. april 2016. De har derimod forskellige forklaringer om størrelsen af den købesum, som blev betalt, ligesom deres forklaring om KB’s optagelse af lån til brug for købet ikke stemmer overens med det fremlagte lånedokument, hvoraf fremgår af KB underskrev lånedokumentet den (red.dato.nr.29.fjernet). 

Når endvidere henses til, at indsætningen på A konto skete den 22. august 2016, finder retten, at hun herefter og med den øvrige bevisførelse om den omhandlede (red.produkt.nr.2.fjernet) ikke har godtgjort, at det indsatte beløb stammer fra en sådan handel med hendes (red.produkt.nr.2.fjernet). 

Derfor er der ikke grundlag for at tilsidesætte skatteankenævnets afgørelse af 30. december 2021 vedrørende denne indsætning. 

Loppemarked, salg af indbogenstande - 33.012 kr. 

A har gjort gældende, at 12 indsætning i det væsentlige fra (red.betalingsmetode.nr.2.fjernet) på hendes konto i F2-bank i perioden fra den 16. marts til den 31. maj 2016 på sammenlagt 33.012 kr. stammer fra salg af forskellige indbo- og løsøregenstande på loppemarked. 

Det fremgår af forklaringerne fra A og JT, at familien i forbindelse med købet af en ny bolig afholdt et garagesalg, hvor der blev solgt flere indbogenstande, som familien ikke ønskede at medtage til det nye sted. 

Det fremgår af A’s forklaring endvidere, at hendes (red.familierelation.nr.2.fjernet)’s tidligere klassekammerat HV skulle flytte hjemmefra, at han købte nogle indbo- og løsøregenstande, og at han betalte i afdrag til hende. 

Det lægges efter kontoudtoget fra A’s konto med F2-bank til grund, at HV på (red.betalingsmetode.nr.2.fjernet) til A overførte 1.500 kr. den 17. marts 2016, 3.000 kr. den 3(red.dato.nr.1.fjernet), 3.000 kr. den 29. april 2016 og 4.000 kr. den 31. maj 2016. 

På denne baggrund og støttet af den erklæring, som HV har afgivet til brug for skattesagen om køb af indbo- og løsøregenstande hos A, finder retten, at hun på tilstrækkelig måde har godtgjort, at hun har solgt ejendele for samlet 11.500 kr., som ikke vedkommer hendes skattepligtige indkomst for 2016.  

Det er ved denne vurdering tillagt betydning, at salg af brugte indbo- og løsøregenstande mellem private jævnligt handles uden kvittering, og at de betalte beløb ikke fremstår som meget høje eller urealistiske i forhold til oplysningerne om de solgte ejendele. 

Derimod findes A ikke uden sådanne supplerende oplysninger at have godtgjort, at de øvrige indsætninger er hendes skattepligtige indkomst uvedkommende. 

Hendes påstand tages derfor til følge med 11.500 kr. for indkomståret 2016, hvorimod der ikke i øvrigt er grundlag for at tilsidesætte skatteankenævnets afgørelse af 30. december 2021, for så vidt angår de øvrige indsætninger. 

Udlæg, flybilletter for veninder - 13.100 kr. 

A har gjort gældende, at en kontantindsætning den 3. oktober 2016 af 13.100 kr. på hendes konto med F1-bank stammer fra pengebeløb, som hendes veninder har tilbagebetalt til hende for hendes udlæg til deres flybilletter. 

Efter bevisførelsen har A ikke godtgjort, at denne indsætning stammer fra en sådan refusion. 

Der er herved lagt vægt på, at A’s forklaring herom ikke er understøttet af andre objektive kendsgerninger.

Derfor er der ikke grundlag for at tilsidesætte skatteankenævnets afgørelse af 30. december 2021 vedrørende denne indsætning. 

Tilbageførte betalingsservicehævninger - 10.461,35 kr. ( - 8.473 kr.) 

Skatteministeriet har anerkendt, at et beløb på 8.473 kr. er A’s skattepligtige indkomst uvedkommende, og at hendes skattepligtige indkomst for 2015 skal nedsættes med dette beløb. 

Den øvrige del vedrører indsætninger på hendes konto med F1-bank den (red.dato.nr.19.fjernet) med 485,16 kr. og den 6. juli 2015 med 1.502,75 kr. Det fremgår af sagens oplysninger, at der på kontoudtoget om førstnævnte indsætning er anført "Bs betaling (red.konto.nr.24.fjernet)" og om anden på kontoudtoget er anført "Bs betaling (red.konto.nr.25.fjernet)".

A har tidligere anført, at disse vedrører tilbageførte betalingsservicehævninger, som der ikke var dækning for på hendes konti, og som derfor blev tilbageført, men hun har ikke imødekommet Skatteministeriets opfordringer til nærmere at dokumentere dette. 

Retten finder derfor, at A ikke har godtgjort, at disse indsætninger stammer for en sådan tilbageførsel.

Derfor er der ikke grundlag for at tilsidesætte skatteankenævnets afgørelse af 30. december 2021 vedrørende disse beløb for et samlet beløb på 1.987,91 kr. 

Parternes samstemmende påstande tages derfor alene til følge med 8.473 kr. for indkomståret 2016.  

Privat lån - 10.000 kr. 

Det lægges efter bevisførelsen til grund, at KA den 25. januar 2015 overførte 10.000 kr. til A’s konto med F2-bank. 

A har gjort gældende, at denne indsættelse på hendes konto var et lån fra KA til hende. 

Efter den øvrige bevisførelse har A imidlertid ikke godtgjort, at denne indsætning vedrører et sådant låneforhold. 

Der er herved lagt vægt på, at A’s forklaring og KA’s erklæring, der er udarbejdet til brug for skattesagen, ikke er understøttet af andre objektive kendsgerninger, herunder et lånedokument, og oplysninger om tilbagebetaling af et lånebeløb af den størrelse.

Derfor er der ikke grundlag for at tilsidesætte skatteankenævnets afgørelse af 30. december 2021 vedrørende denne indsætning. 

Ej registreret huslejeindtægt - 4.500 kr. 

Det lægges efter bevisførelsen til grund, at A fra (red.dato.nr.1.fjernet) udlejede en del af sin ejendom beliggende Y1-adresse til NM.

Der er mellem parterne enighed om, at NM den 1. september 2016 indbetalte 4.500 kr. på A konto med F2-bank. 

A har tidligere gjort gældende, at denne er en uregistreret lejeindtægt, og det fremgår af hendes forklaring, at indbetalingen er gået til dækning af lejerens udgifter til forbrug i lejemålet.

Efter den øvrige bevisførelse har A imidlertid ikke godtgjort, at denne indsætning vedrører et sådant låneforhold. 

Der er herved lagt vægt på, at det ikke nærmere er understøttet med forbrugsafregninger fra perioden eller lignende, at indsætningen vedrører sådant forbrug. 

Derfor er der ikke grundlag for at tilsidesætte skatteankenævnets afgørelse af 30. december 2021 vedrørende denne indsætning. 

G9-virksomhed - 1.466 kr. 

Der er mellem parterne enighed om, at der i perioden fra den 13. juli til den 25. november 2016 ved ni indsætninger på hver mellem 100 og 200 kr. fra G9-virksomhed blev indsat samlet 1.466 kr. på A’s konto med F2-bank. 

A har gjort gældende, at dette vedrører hendes families privatforbrug og deres tilbagelevering af pantbelagt emballage.

Efter bevisførelsen har A ikke godtgjort, at disse indsætninger stammer fra indlevering af privat forbrugt emballage. 

Der er herved lagt vægt på, at A’s forklaring ikke nærmere er understøttet af objektive oplysninger, samt at det af JT’s forklaring fremgår, at G3-virksomhed blev tilmeldt pantordningen hos G9-virksomhed, og at der fra caféen blev afleveret flere sække returpant med ordningen. 

Diverse og indbetalinger, der ikke vedrører (red.betalingsmetode.nr.2.fjernet) - 4.347,60 kr.

Der er enighed om, at A i perioden fra den 1. januar til den 20. maj 2015 på sin konto i F2-bank modtog i alt fem indsætninger fra (red.betalingsmetode.nr.2.fjernet), check og kontant til dels fra navngivne personer for et samlet beløb på 518,60 kr. Tilsvarende blev til hendes konto i perioden fra den 2. juni til den 29. november 2016 fra navngivne personer ved seks overførsler overført et samlet beløb på 3.829 kr. 

A har ikke nærmere kunnet redegøre for disse indsætninger og overførsler, og det er derfor ikke godtgjort, at de er hendes skattepligtige indkomst uvedkommende. 

Derfor er der ikke grundlag for at tilsidesætte skatteankenævnets afgørelse af 30. december 2021 vedrørende disse. 

Konklusion

Efter det ovenfor anførte tages A’s påstand, herunder til dels som følge af Skatteministeriets påstand, til følge som fastsat nedenfor og således, at A skattepligtige indkomst nedsættes med 8.473 kr. for skatteåret 2015 og med 11.500 kr. for skatteåret 2016. 

I øvrigt tages Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

Sagsomkostninger

Efter sagen udfald må A anses som den tabende part, som skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet. 

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift og materialesamling med 62.500 kr. inklusive moms.  Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet Departementet tilpligtes at anerkende, at A’s skattepligtige indkomst nedsættes med 8.473 kr. for året 2015 og med 11.500 kr. for året 2016.  

A skal til Skatteministeriet Departementet betale sagsomkostninger med 62.500 kr. 

Sagsomkostningsbeløbet skal betales inden 14 dage og bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.