Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger har ret til fradrag for moms af godtgjort elafgift, G1 har udbetalt til Spørgers kunder

Svar

1. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger udbyder en service- og refusionsaftale til privatforbrugere, der har ladestandere til deres elbiler. I Spørgers ydelse til kunderne indgår ikke en aftale om levering af el. Kunderne køber el hos egen udbyder.

Af Spørgers aftalevilkår fremgår, at kunderne skal oprette abonnement ved Spørger via appen G1. Ved at bruge G1-app, får kunden mulighed for automatisk opladning af deres elbil med Smart Charging, når strømmen er billigst eller grønnest, og de får vist mere end 300.000 private og offentlige ladestandere i Danmark og hele Europa.

I Spørgers abonnement er inkluderet, at kunden får refusion af elafgift efter hver tankning, serviceopkald ved nødvendighed, reparation eller erstatning af ladeboks og gratis midlertidig erstatningslader.

Af vilkårene fremgår også, at kunden er berettiget til at modtage refusion af elafgift fra Spørger, og at refusionen udbetales gennem appen G1 og vil fremgå af kundens virtuelle wallet hos G1. Beløb på de virtuelle wallet kan direkte videreoverføres til kundens bankkonto. Det er en forudsætning for Spørgers udbetaling af refusion af elafgift til kunden, at kunden anvender G1-appen ved opladning af kundens elbil.

Spørger anvender softwareplatformen G1, som sørger for og holder styr på tilbagebetaling af elafgiften til Spørgers kunder. Kunderne tegner et abonnement igennem G1, hvor de betaler X kr. pr. måned. Jf. vilkårene har Spørger den fulde risiko for kundens ladeboks, og står derfor for service heraf, og sætter ligeledes en evt. erstatningslader op hvis der er problemer med deres egen ladeboks.

Det fremgår af kontrakten mellem G1 og Spørger, at G1 på vegne af Spørgers opkræver vederlag for Spørgers service- og refusionsydelser hos kunderne.

Spørger modtager en månedlig opkrævning fra G1, hvor Spørger modtager X kr. pr. kunde. Af opkrævningen fra G1 fremgår også det fee, som G1 modtager for deres ydelse. G1s fee udgør en procentdel af de X kr. som kunden betaler i abonnement til Spørger.

Derudover skal Spørger betale til G1 den elafgift, som kunderne har fået retur, da det er igennem G1s softwareløsning, at kunderne har fået elafgiften retur.

Spørger modtager en faktura fra G1, hvor der er blevet pålagt moms på den elafgift, G1 har tilbagebetalt til kunderne.

Selve elafgiften søger Spørger retur. Udfordringen er, om Spørger har ret til fradrag for den moms, som G1 har pålagt den elafgift, Spørger betaler retur til dem.

Spørgsmålet er, om Spørger har ret til fradrag for moms, når der er tale om en service- og refusionsaftale, hvor Spørger ikke også har en elaftale med kunderne?

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørger ønsker at få afklaret, hvorvidt de har momsfradrag for opkrævning af godtgjort elafgift udbetalt til Spørgers kunder, så de kan håndtere det korrekt i momsangivelsen.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørger har ret til fradrag for moms af godtgjort elafgift, som G1 har udbetalt til Spørgers kunder.

Begrundelse

Spørger er en virksomhed, som tilbyder månedlig service- og refusionsaftale af ladestandere til elbiler, hvor kunden selv ejer ladestanderen. Spørgers kunder er private forbrugere.

Spørgers kunder skal benytte sig af appen G1, og via G1 vælger kunderne, at de ønsker en service- og refusionsaftale ved Spørger.

Spørger har indgået et samarbejde med softwareplatformen G1, som administrerer tilbagebetaling af elafgift til Spørgers kunder.

Det fremgår af kontrakten mellem G1 og Spørger, at G1 på vegne af Spørger opkræver vederlag ved Spørgers kunder for Spørgers service- og refusionsydelser. G1 viderebetaler vederlaget til Spørger.

Af det månedlige vederlag for service- og refusionsaftale af ladestanderen opkræver Spørger moms, jf. momslovens § 4, stk. 1.

G1 leverer en administrationsydelse til Spørger, som består i, at G1 stiller deres softwareplatform til rådighed for Spørgers kunder, samt at G1, på baggrund af kundens forbrugte el til opladning af elbil registreret via G1 app, straks udbetaler elafgift af den anvendte el til kunden. Udbetalingen sker via G1 appen og kommer ind på kundernes virtuelle wallet hos G1.

For G1s leverance til Spørger modtager de et vederlag, der udgør en procentmæssig andel af Spørgers vederlag fra kunderne.

Spørger forestår service af kundens ladestander for Spørgers regning og risiko, samt forestår refusion af kundens elafgift.

G1 fremsender hver måned en faktura til Spørger, hvor kundernes anvendte elforbrug fremgår, og Spørger kan anvende dette som grundlag for ansøgning om godtgørelse af elafgift. Af G1s faktura til Spørger fremgår, at G1 opkræver salgsmoms af den elafgift, de har udbetalt til Spørgers kunder.

Spørger ønsker bekræftet, at de har fradrag for den moms, som G1 opkræver vedrørende udbetalt elafgift til Spørgers kunder.

Retten til fradrag for moms efter momslovens § 37, stk. 1, forudsætter, at man er en momspligtig person, der optræder i denne egenskab. Derudover er det en betingelse, at indkøbte varer og ydelser udelukkende anvendes til brug for denne momspligtige leverancer, samt at de indkøbte varer og ydelser er leveret af en momspligtig person.

Momsfradragsretten omfatter hele den moms, der er betalt i forbindelse med transaktioner i tidligere omsætningsled, således at den momspligtige aflastes fuldt ud for den moms, denne skylder eller har erlagt. Momsfradragsretten er således knyttet til den faktiske levering af en vare eller en ydelse, og der opstår ingen fradragsret, når den faktiske gennemførelse af leveringen ikke har fundet sted.

Bevisbyrden for, at betingelserne for fradrag er opfyldt, påhviler den momspligtige. Den momspligtige skal således fremlægge objektive beviser for, at de påståede varer og ydelser faktisk er blevet leveret, jf. SKM2021.456.LSR.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at Spørger ikke har ret til fradrag af G1s opkrævning af moms for godtgjort elafgift udbetalt til kunderne, idet betingelserne for momsfradragsretten ikke er opfyldte, jf. momslovens § 37, stk. 1.

Skattestyrelsen har henset til, at udbetalt elafgift til Spørgers kunder ikke udgør en leverance til Spørger mod vederlag, der er derimod tale om en tilbagebetaling til G1 som følge af straksudbetaling af elafgift til Spørgers kunder, jf. parternesaftale. Der er også henset til, at den godtgjorte elafgift ikke udgør en udgift, der direkte kan henføres til eller som indgår blandt omkostningselementerne i prisen for Spørgers leverancer til kunderne, se hertil EU-Domstolens dom i sag C-437/06, Securenta, præmis 27.

Skattestyrelsen bemærker, at G1s opkrævning af den godtgjorte elafgift udbetalt til Spørgers kunder, ikke kan anses for en del af vederlaget for G1s ydelse i form af softwareplatform til Spørger, idet der som anført overfor ikke er tale om en momspligtig transaktion.

Endvidere bemærker Skattestyrelsen, at Skatterådet har fastslået, at operatører af ladestandere til elbiler kan udbetale godtgjort elafgift inkl. moms til kunderne, idet der momsmæssigt er tale om et prisafslag jf. momslovens § 27, stk. 4. Der kan imidlertid ikke ske momsregulering efter momslovens § 27, stk. 4, for den del af prisafslaget, som overstiger vederlaget for operatørens leverance til kunden, jf. SKM2021.376.SR og SKM2022.449.SR.

På baggrund af ovenstående er det Skattestyrelsens vurdering, at Spørger ikke har ret til fradrag for moms af G1 opkrævning vedrørende godtgjort elafgift udbetalt til Spørgers kunder.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med Nej.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Momslovens § 3, stk. 1.

Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Momslovens § 4, stk. 1.

Der betales afgift at varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.

Momslovens § 37, stk. 1.

Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb mv. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug.

Praksis

C-437/06, Securenta

EU-Domstolen udtalte, at hvad angår udgifter afholdt i forbindelse med en udstedelse af særlige passive kapitalandele bemærkes, at for at indgående moms vedrørende en sådan transaktion kan give anledning til en fradragsret, skal de udgifter, der er afholdt i forbindelse med transaktionen, indgå blandt omkostningselementerne i prisen for de transaktioner i senere omsætningsled, der giver ret til fradrag (jf. dom af 22.2.2001, sag C-408/98, Abbey National, Sml. I, s. 1361, præmis 28, af 27.9.2001, sag C-16/00, Cibo Participations, Sml. I, s. 6663, præmis 31, og af 8.2.2007, sag C-435/05, Investrand, Sml. I, s. 1315, præmis 23).

EF-domstolen udtalte, at indgående moms på udgifter afholdt af en afgiftspligtig person ikke kan give fradragsret i det omfang, den vedrører virksomhed, som henset til dens ikke-økonomiske karakter ikke falder inden for sjette direktivs anvendelsesområde. Domstolen udtalte derefter, at når en afgiftspligtig person samtidig udøver økonomisk, afgiftspligtig eller afgiftsfritaget, virksomhed og ikke-økonomisk virksomhed, som ikke er omfattet af sjette direktivs anvendelsesområde, kan der kun foretages fradrag af moms, der er blevet pålagt udgifter forbundet med udstedelsen af aktier og særlige passive kapitalandele, i det omfang disse udgifter kan henføres til den afgiftspligtige persons økonomiske virksomhed.

SKM2021.456.LSR

Landsskatteretten fastslog, at det følger af momssystemdirektivet og EU-Domstolens praksis, at den afgiftspligtige person er forpligtet til at fremlægge objektive beviser for, at varerne og tjenesteydelserne faktisk er blevet leveret til den pågældende af en anden afgiftspligtig person i et forudgående led i forbindelse med den pågældendes egne afgiftspligtige transaktioner, og at den pågældende faktisk har betalt moms heraf.

Da virksomheden ikke havde fremlagt sådanne objektive beviser, var virksomheden ikke berettiget til et fradrag for købsmoms. Landsskatteretten bemærkede, at der ikke kan godkendes et skønsmæssigt fastsat fradrag for købsmoms ud fra en formodning om, at der er afholdt udgifter i virksomheden til generering af den angivne omsætning, og OPKL § 5, stk. 2, 1. pkt., er ikke et tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for et udokumenteret momsfradrag. Fradragsretten er betinget af fremlæggelse af dokumentation for levering og betalt moms, og dette havde virksomheden ikke gjort.

SKM2021.376.SR

Spørger påtænker at drive virksomhed med udlejning og drift af ladestandere til elbiler. Aftalerne indgås med både privatpersoner og virksomheder, men ladestanderen er i nærværende anmodning altid placeret hos en privatperson.

Fælles for aftalerne er, at privatpersonen skal have godtgjort et beløb af Spørger, fordi privatpersonen i første omgang afholder udgiften til den elektricitet, der bruges til at oplade elbilerne.

Skatterådet kan bekræfte, at det beløb, der godtgøres privatpersoner, er inkl. moms, når aftalen om udleje og drift af ladestanderen er indgået med en privatperson, og det endvidere er aftalt, at den elafgift, som Spørger hjemtager og videregiver til privatpersonen, skal nedbringe privatpersonens betaling for Spørgers udlejning og drift af ladestander. I dette tilfælde kan Spørgers videregivelse af elafgiftsgodtgørelsen anses for et prisafslag omfattet af ML § 27, stk. 4.

SKM2022.449.SR

Spørger kan som operatør af ladestandere til el-biler få godtgjort elafgiften for elforbruget i ladestanderen. Da det er kunden, som har afholdt udgiften til elafgift i forbindelse med indkøb af elektricitet fra en el-leverandør, vil Spørger tilbagebetale elafgiftsgodtgørelsen til kunden.

Hovedspørgsmålet er herefter, hvordan Spørger momsmæssigt skal behandle elafgiftsgodtgørelsen, når den tilbagebetales til kunden, og elafgiftsgodtgørelsen overstiger det vederlag, som Spørger har modtaget fra kunden.

Skatterådet kan ikke bekræfte, at der kan ske momsregulering, jf. ML § 27, stk. 4, for den del af prisafslaget, der overstiger vederlaget for leverancen.

SKM2024.369.SR

Spørger drev virksomhed med leasing af biler til henholdsvis erhvervskunder og privatkunder. I forbindelse med leasingkundernes tilbagelevering af leasingbilerne blev bilerne gennemgået for manglende vedligeholdelse, skader og mangler. Ved konstaterede skader og mangler og manglende vedligeholdelse opkrævede Spørger et vederlag ved leasingtager. Spørgsmålene var, om Spørgers opkrævninger ved leasingtager skulle anses for erstatning eller momspligtige vederlag, og om Spørger havde momsfradragsret svarende til moms af opkrævningen til leasingtager, selvom Spørger ikke udbedrede skaderne og manglerne på leasingaktivet.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at Spørger havde momsfradrag svarende til opkrævningen ved leasingtagerne, idet det følger af momsfradragsretten, at der er fradragsret for afholdte fradragsberettigede udgifter. Hertil var det tillagt vægt, at den moms, Spørger ønskede at fratrække, udgjorde den moms, som Spørger opkrævede for leverancer til leasingtagerne og ikke moms pålagt ved levering til Spørger selv.

Den juridiske vejledning 2024-2

Afsnit D.A.4.1.2 Levering mod vederlag

...

Direkte sammenhæng

Levering af ydelser mod vederlag forudsætter, at der består en direkte sammenhæng mellem ydelsen og vederlaget. Se EF-domstolens dom i sag C-154/80, Coöperatieve Aardappelenbewaarplaats GA, præmis 12, og dommen i sag C-102/86, Apple and Pear Development Council, præmisserne 11 og 12.

...

Retsforhold

Ydelser kan kun anses for udført mod vederlag og er derfor kun momspligtige, hvis der mellem tjenesteyderen og aftageren består et retsforhold, der vedrører en gensidig udveksling af ydelser, idet vederlaget til tjenesteyderen udgør momsgrundlaget for ydelsen til aftageren. Se EF-domstolens dom i sag C-16/93, Tolsma, præmis 14.

...

Afsnit D.A.11.1 Generelle betingelser for fradragsret

...

Momspligtige personer kan i henhold til momslovens § 37, stk. 1, fradrage momsen fuldt ud af de omkostninger, som alene kan henføres direkte til disses momspligtige aktiviteter.

...

Momsfradragsretten udgør en integrerende del af momsordningen og derfor som udgangspunkt ikke kan begrænses. Denne ret omfatter umiddelbart hele det afgiftsbeløb, der er blevet betalt i forbindelse med transaktioner i tidligere omsætningsled. Fradragssystemet tilsigter, at den afgiftspligtige aflastes fuldt ud for den moms, denne skylder eller har erlagt i forbindelse med hele sin økonomiske virksomhed. Det fælles momssystem sikrer således, at afgiftsbyrden er neutral for enhver økonomisk virksomhed, uanset denne virksomheds formål eller resultater, forudsat at virksomheden i princippet i sig selv er momspligtig, jf. EU-Domstolens dom i sagen C-126/14, Sveda.

Ifølge fast retspraksis er en direkte og umiddelbar tilknytning mellem en bestemt indgående transaktion og én eller flere udgående transaktioner, der giver ret til fradrag, principielt nødvendig, for at en afgiftspligtig person har ret til at fratrække den betalte indgående moms, og for at omfanget af en sådan ret kan fastlægges. Retten til at fradrage den indgående moms, der er erlagt for disse goder og tjenesteydelser, er betinget af, at udgifterne til erhvervelse af disse goder eller tjenesteydelser indgår blandt omkostningselementerne i prisen for de transaktioner i senere omsætningsled, der giver ret til fradrag. Se eksempelvis præmis 57 i EU-Domstolens dom i sagen C-29/08, AB SKF.

 ...

Momsfradragsretten er knyttet til den faktiske levering af en vare eller en ydelse, og der opstår ingen fradragsret, når den faktiske gennemførelse af leveringen ikke har fundet sted. Spørgsmålet, om den afgiftspligtige person, der har anmodet om momsfradrag, var i god eller ond tro, er uden betydning for, om levering har fundet sted. Se SKM2019.231.HR.

Bevisbyrden for, at betingelserne for fradrag er opfyldt, påhviler den afgiftspligtige.

Herunder påhviler det den afgiftspligtige at fremlægge objektive beviser for, at de påståede ydelser faktisk er blevet leveret, jf. SKM2021.456.LSR.

Afsnit D.A.11.1.2 Indkøbet skal foretages af en momspligtig person

...

Det er en betingelse for momsfradrag, at den momspligtige person optræder i sin egenskab af momspligtig person ved indkøbet. Hvis en ikke-momspligtig person foretager et indkøb, er der ikke momsfradragsret for momsen på indkøbet, og der kan ikke senere opstå en momsfradragsret. Se afsnit D.A.11.2 om tidspunktet for fradragsrettens indtræden.

Afsnit D.A.11.1.2.3 Rette omkostningsbærer

...

Krav om, at faktura er udstedt til virksomheden

Det er som udgangspunkt en betingelse for, at varen eller ydelsen kan anses for at være "leveret til virksomheden", at den afgiftspligtige person er i besiddelse af en forskriftsmæssig faktura, som er udstedt til den købende virksomhed. Se

• EF-domstolens domme i sagerne
  • C-338/98, Kommissionen mod Nederlandene og
  • C-165/86, Intiem CV
• Landsskatterettens kendelse i SKM2009.139.LSR.

Når fakturaer for investeringsomkostninger er udstedt til interessenterne i et selskab, som følge af at selskabet endnu ikke er stiftet, har selskabet dog fradragsret for momsen. Se EU-Domstolens dom i sag C-280/10, Polski Trawertyn.

I sagen blev det lagt til grund, at investeringsomkostningerne var afholdt til brug for selskabets afgiftspligtige transaktioner, og at der var identitetssammenfald mellem de personer, der havde betalt købsmomsen og dem, der var deltagere i selskabet.

Det er altså en betingelse, at udgiften kan anses for at vedrøre selskabets momspligtige aktiviteter og ikke må anses for at være udgifter, som er fx aktionærens udgift.

Se også SKM2007.125.VLR.

Afsnit D.A.11.1.3.1.3 Betingelsen om en direkte og umiddelbar forbindelse

...

Ifølge EU-domstolens faste retspraksis er en direkte og umiddelbar tilknytning mellem et bestemt indkøb, en bestemt erhvervelse mv. og én eller flere af virksomhedens momspligtige leverancer principielt nødvendig, for at en momspligtig person

har ret til at fratrække købsmomsen. Se EU-domstolens domme i sagerne.

...

Domstolen har også udtrykt betingelsen på den måde, at retten til at fradrage købsmomsen for varer og ydelser, som virksomheden har indkøbt mv., er betinget af, at udgifterne til indkøbet mv. indgår blandt omkostningselementerne i prisen for de transaktioner i senere omsætningsled, der giver ret til fradrag. Se EU-domstolens domme i sagerne

C-16/00, Cibo Participations, præmis 31

C-465/03, Kretztechnik, præmis 35

C-435/05, Investrand, præmis 23, og

C-437/06, Securenta, præmis 27.