Dato for udgivelse
22 okt 2024 12:23
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
22 okt 2024 12:20
SKM-nummer
SKM2024.523.VURDST
Myndighed
Skatteforvaltningen
Ansvarlig styrelse
Vurderingsstyrelsen
Sagsnummer
24-1612358
Dokument type
SKM-meddelelse
Overordnede emner
Skat + Ejendomsvurdering
Overemner-emner
Ejendomsskat
Emneord
Lån, rente 2025, rentesats, grundskyld, ejendomsværdiskat, ejendomsbidrag
Resumé

Meddelelse om rentesats for 2025 vedrørende den permanente indefrysningsordning, lån til pensionister til betaling af grundskyld samt lån til pensionister til betaling af kommunale ejendomsbidrag m.v.

Hjemmel

Ejendomsskatteloven § 61, stk. 2
Lovbekendtgørelse nr. 256 af 25. februar 2021 om lån til betaling af kommunale ejendomsbidrag m.v., § 3

Reference(r)

Ejendomsskatteloven § 61, stk. 2
Lovbekendtgørelse nr. 256 af 25. februar 2021 om lån til betaling af kommunale ejendomsbidrag m.v., § 3

Henvisning

-

Denne SKM-meddelelse vedrører rentesatsen for 2025 med henvisning til: 

  •         Lovbekendtgørelse om lån til betaling af kommunale ejendomsbidrag m.v., § 3, og
  •         Ejendomsskatteloven § 61, stk. 2


Lovbekendtgørelse om lån til betaling af kommunale ejendomsbidrag m.v., § 3

Lovbekendtgørelsens kapitel 1 vedrører lån til betaling af kommunale ejendomsbidrag m.v. for pensionister m.fl. Lovbekendtgørelsens § 3 regulerer forrentningen af disse lån.

Rentesatsen for disse lån fastsættes efter § 3, stk. 1, 1. pkt., som følger: 

"Lånebeløbene forrentes med en årlig rente, der svarer til et gennemsnit opgjort med to decimaler af den effektive rente på alle udestående realkreditobligationer for de 12 foregående måneder pr. 1. oktober det foregående år."

Den årlige rente på lån til betaling af kommunale ejendomsbidrag mv. for 2025 er 3,54%.

Rentesatsen for 2024 er 3,57 %. Se SKM2023.486.VURDST.

Se lovbekendtgørelse nr. 256 af 25. februar 2021 om lån til betaling af kommunale ejendomsbidrag m.v.


Ejendomsskatteloven § 61, stk. 2

Ejendomsskattelovens §§ 61-63 regulerer forrentning for: 

  •           lån ydet § 46, stk. 1, (den permanente indefrysningsordning for stigninger i ejendomsværdiskat og grundskyld), og
  •           lån ydet efter § 53, stk. 1, (lån til pensionister til betaling af grundskyld)

Rentesatsen for disse lån fastsættes efter ejendomsskattelovens § 61, stk. 2, som følger: 

"Renten efter stk. 1 udgør 1/12 af gennemsnittet opgjort med to decimaler af den effektive rente på alle udestående realkreditobligationer de 12 forudgående måneder pr. 1. oktober i det forudgående år."

Gennemsnittet, jf. § 61, stk. 2, er for 2025 3,54%. 

Renten tilskrives pr. påbegyndt måned og udgør 1/12 af gennemsnittet, jf. § 61, stk. 1 og 2. 

Ved opgørelsen af rentesatsen ydes inden renten opgøres og tilskrives et nedslag på 25 %, jf. § 61, stk. 3. For hele 2025 udgør gennemsnittet efter nedslag derfor 75 % af 3,54 % svarende til 2,655 %.

Se ejendomsskatteloven §§ 61-63 om renter og sidste rettidige betalingsdag.