Afsnittet indeholder

  • Reeksportangivelse for varer i flere forsendelser (F.A.27.3.4.1)
  • Indgivelse af en reeksportangivelse med tilbagevirkende kraft (F.A.27.3.4.2)
  • Indgivelse af en reeksportangivelse for varer omfattet af et ATA- og CPD-carnet (F.A.27.3.4.3)
  • Ugyldiggørelse af en reeksportangivelse (F.A.27.3.4.4)
  • Varer frigivet til reeksport, der ikke forlader EU (F.A.27.3.4.5)
  • Indholdet af en reeksportangivelse (F.A.27.3.4.6)

Ikke-EU-varer, der skal føres ud af EU's toldområde skal være omfattet af en reeksportangivelse, der skal indgives til det kompetente toldsted. Se art. 270, stk. 1 i EUTK.

Følgende ikke-EU-varer skal dog ikke omfattes af en reeksportangivelse

  • varer, der er henført under proceduren for ekstern forsendelse, og som kun passerer gennem EU's toldområde
  • varer, der omlades i eller reeksporteres direkte fra en frizone, og
  • varer under midlertidig opbevaring, der reeksporteres direkte fra en lagerfacilitet til midlertidig opbevaring.

Se art. 270, stk. 3 i EUTK.

Bestemmelserne om henførsel af varer under en toldprocedure finder anvendelse på reeksportangivelsen. Se art. 270, stk. 2 og F.A.16.