Indhold

Afsnittet beskriver en af hjørnestenene for toldbehandling, idet varernes toldmæssige status er væsentlig for hvordan vi forholder os, i forhold til den toldmæssige behandling af varer, der enten kommer ind i toldunionen, eller skal forlade den igen. Samt for afregning af told for varer, der ikke har status af EU-varer

Bestemmelserne for varens toldmæssige status fortsætter uændret frem til det nye system Proof of Union Status (PoUS), der efter planen forventes klar til ibrugtagning i oktober kvartal 2017. Systemet skal erstatte papirdokumentationen T2L.

Ændringer pr. 1. maj 2016:

Der er foretaget en beløbsmæssig ændring for bevis for toldmæssig status som EU-varer, i de tilfælde hvor beviset indgives vha. faktura eller et transportdokument. Værdien må ikke overstige 15.000 EUR, mod før 10.000 EUR.

Følgende bestemmelser er omfattet af overgangsordninger, se DFO:

Artikel 12  Vedrørende bevis for den toldmæssige status som EU-varer, der er omhandlet af de forenklede regler for skibe og fly i EU-forsendelsesproceduren, fortsætter de gamle regler med manifestoplysningerne, indtil opgraderingen af NCTS i 2019. Se afsnit F.A.20.7.9.2 og F.A.20.7.9.3
Artikel 13 Formularer, der anvendes som bevis for varers toldmæssige status, som EU-varer, kan fortsat anvendes, indtil det nye system POUS-system, kan tages i brug i 2017/2018. Dvs. enhedsdokumentets eksemplar 4 eller 4/5 samt det særlige stempel for godkendt afsender.
Artikel 55, nr. 7 vedrører informations- og kommunikationssystemet for skibe i fast rutefart. Indtil datoen for ibrugtagning af det nye system "Customs Decisions" i 2017/2018, benytter Kommissionen og medlemsstaterne det gamle eksisterende informations- og kommunikationssystem for skibe i fast rutefart, til at lagre og få adgang til oplysninger.
Artikel 55, nr. 8-13 vedrører anvendelse af bevis for den toldmæssige status som EU-varer ved hjælp af et T2L eller T2LF-dokument og et manifest fra et rederi. Endvidere er omhandlet udstedelse af tilladelse til at udfærdige rederiets manifest efter afsejling. Indtil ibrugtagningen af det nye POUS-system i 2017/2018, anvendes de gamle regler og procedurer.

Afsnittet indeholder:

  • Formål og lovgrundlag (F.A.15.1)
  • Bevis for den toldmæssige status som EU-varer (T2L) (F.A.15.2)
  • Proceduren for landing af fisk (T2M) (F.A.15.3)
  • Forenklinger (F.A.15.4)
  • Skibe i fast rutefart (F.A.15.5)