Indhold
Dette afsnit indeholder reglerne om virksomhedernes opgørelse og afregning af afgiften.
Afsnittet indeholder:
- Afgiftsperiode
- Oplagshavers opgørelse
- Varemodtagers opgørelse
- Regnskab.
Se også
Se mere om de generelle regnskabsbestemmelser vedrørende afgifter i nedenstående afsnit:
Afgiftsperiode
Afgiftsperioden efter CFCAL er måneden.
Afgiften angives og indbetales til ►Skatteforvaltningen◄ den 15. i den efterfølgende kalendermåned. Se OPKL § 2, stk.2, 1. punktum (bilag 1, liste A).
Se også
Se regler om opkrævning af afgifter i OPKL §§ 2-8.
Oplagshavers opgørelse
Oplagshaver skal opgøre afgiften på grundlag af mængden af udleverede stoffer fratrukket den mængde stoffer, som er leveret til udlandet i løbet af måneden.
Oplagshaveren skal således ikke betale afgift, før stoffet udleveres fra virksomheden.
Der skal betales afgift af virksomhedens forbrug af egne stoffer. Forbrug af egne stoffer sidestilles med udlevering. Virksomhedens forbrug af stoffer ved at lade disse indgå i varer skal der også betales afgift af. Det vil sige varer, som der skulle være betalt dækningsafgift af ved indførsel, er omfattet af afgiftspligten. Se mere i afsnit E.A.7.12.5. om hvad der skal betales dækningsafgift af.
Se mere i afsnit E.A.7.12.7. om hvad der kan fratrækkes i den afgiftspligtige mængde.
Varemodtagers opgørelse
Varemodtagere skal opgøre den afgiftspligtige mængde ved varernes modtagelse her i landet. Registrerede varemodtagere skal dog kun opgøre og indbetale den afgiftspligtige mængde en gang om måneden.
Opgørelsen omfatter mængden af modtagne afgiftspligtige stoffer i varer, der er tilført virksomheden i løbet af måneden. Stoffernes art og vægt skal på angivelsestidspunktet kunne dokumenteres ved fabrikanterklæring, ellers beregnes afgiften efter satserne for dækningsafgift. Se mere i afsnit E.A.7.12.5.
Regnskab
Regnskabet skal opdeles i de forskellige afgiftspligtige stoffer og dækningsafgiftspligtige varer, hvor der ikke er fremlagt fabrikanterklæring, og hvor afgiften derfor er betalt efter en standardsats eller en standardvægt.
Virksomheden skal opbevare erklæringer fra fabrikanter om indholdet af afgiftspligtige stoffer på samme måde som andet regnskabsmateriale.
Se også
De generelle regler for regnskab i afsnit A.B.3.5.