Når du som vareafsender skal udarbejde et udkast til elektronisk ledsagedokument, og EMCS er annonceret med nedbrud, skal du anvende en skabelon til et midlertidigt ledsagedokument, som du kan hente på SKATs hjemmeside. Find skabelonerne til de midlertidige dokumenter på SKATs hjemmeside under Virksomhed - blanketter - 22 Punktafgift, drikkevarer

Du skal printe to eksemplarer af det midlertidige ledsagedokument efter, at det er udfyldt. Det ene eksemplar skal følge med forsendelsen, og det andet eksemplar skal du opbevare på papir eller alternativt i elektronisk form, til brug for senere indtastning, når systemet er tilgængeligt igen.

Hvis det danske EMCS er tilgængeligt, men det er modtagerlandets EMCS, der ikke er tilgængeligt, vil varemodtager ikke kunne se det elektroniske ledsagedokument, der bliver sendt til varemodtager fra det danske EMCS. Det kan derfor blive nødvendigt at sende en kopi af det elektroniske ledsagedokument på anden måde til varemodtageren.

Varemodtageren skal følge nødprocedurerne, der er gældende i det pågældende EU-land.