Dato for udgivelse
18 feb 2009 11:36
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
08 jan 2009 09:57
SKM-nummer
SKM2009.112.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 5-238/2008 og BS 5-239/2008
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat + Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
Momspligt + Virksomhedsformer. Hæftelse, ansvar og erstatning. + Indbetaling og udbetaling samt rentegodtgørelse + Personlig indkomst
Emneord
Skattepligt, momspligt, fakturaer, bevisbyrde
Resumé

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren var skatte- og afgiftspligtig i anledning af 5 fakturaer udstedt i indkomståret 2000.

Sagsøgeren nægtede kendskab til de pågældende fakturaer. Retten fandt efter en konkret bevisvurdering, at de betalte fakturaer var skattepligtige for sagsøgeren, jf. statsskattelovens § 4. Endvidere fandt retten, at de i fakturaerne opgjorte momsbeløb skulle medregnes ved opgørelsen af sagsøgerens momstilsvar, jf. momslovens § 46, stk. 5. Ved afgørelsen lagde retten bl.a. vægt på, at sagsøgeren havde erkendt at have udstedt lignende fakturaer til samme fakturamodtager i indkomståret 2001.

Reference(r)

Statsskatteloven § 4
Momsloven § 46, stk. 5

Henvisning

Ligningsvejledningen 2009-1 A.A.1.1

Henvisning
Momsvejledningen 2009-1 D.2
Henvisning
Momsvejledningen 2009-1 G.1.1
Henvisning
Momsvejledningen 2009-1 L.5

Parter

H1 Invest v/ A og A
(Advokat Poul Bostrup)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Advokat Sune Riisgaard)

Afsagt af byretsdommer

Bente Thanning

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag vedrører, hvorvidt sagsøger A og hans virksomhed H1 Invest ved A er pligtige til at indtægtsføre og momsafregne fakturasummen på 5 fakturaer udstedt i indkomståret 2000.

Påstande

Sagsøger A og H1 Invest ved A, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at As personlige indkomst vedrørende indkomståret 2000 nedsættes med 2.733.000 kr., og at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at afgiftstilsvar for moms for As personlige ejede virksomhed, H1 Invest, for afgiftsperioden april - oktober 2000 nedsættes med 683.250 kr.

I forhold til begge påstande er der subsidiært nedlagt påstande om hjemvisning til ToldSkat.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Sagens oplysninger

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2. Forklaringen er gengivet i dommen.

Der blev udstedt i alt 5 fakturaer i 2000 på i alt 2.733.000 kr. + moms 683.250 kr. til G1 A/S, alle med angivelse af virksomhedsnavnet H.1.2 og med angivelse af SE nummer ... tilhørende virksomheden H1 Invest. Samtlige fakturaer blev betalt med checks udstedt til H.1.2. I det følgende beskrives pengestrømmen mellem TL og A efterfølgende de enkelte fakturaer udstedt i 2000 og 2001, således som det er beskrevet i kriminalassistent VJs bilag sammenholdt med kontoudtog.

Faktura nr. 105 blev udstedt den 27. april 2000. Den 4. maj 2000 blev beløbet, 487.500 kr., indsat på TLs private konto. Den 11. maj 2000 foretages en hævning med 483.750 kr. fra TLs konto.

Faktura nr. 149 blev udstedt den 26. maj 2000. Den 6. juni 2000 blev beløbet, 491.250 kr., indsat på TLs private konto. Den 21. juni 2000 blev der foretaget en hævning med 490.425 kr.

Den 31. maj 2000 hævede A 200.000 kr. og 168.780 kr., som blev betalt kontant til TL.

Faktura nr. 167 blev udstedt den 30. juni 2000 med 1.187.500 kr. Den 12. juli 2000 blev 807.500 kr. indsat på TLs private konto, og 380.000 kr. blev indsat på As konto. Samme dag hæves fra TLs konto 50.000 kr., og 217.750 kr. overføres til As konto. Den 25. juli 2000 hæves 333.000 kr. og den 8. august 2000 hæves 241.881 kr. fra TLs konto.

I perioden fra den 25. juli til 12. august 2000 hævede A i alt 380.000 kr. ved hævninger af henholdsvis 25.000 kr., 30.000 kr., 50.000 kr., 50.000 kr., 50.000 kr. 50.000 kr., 50.000 kr., 50.000 kr. og 25.000 kr.

I perioden 31. juli til 11. september 2000 overføres ad 5 gange i alt 348.000 kr. fra As konto til virksomhedens konto.

Faktura nr. 188 og 189 blev udstedt den 21. oktober 2000 med henholdsvis 503.750 kr. og 746.250 kr. Den 7. november 2000 indsættes 225.000 kr., 400.000 kr. og 200.000 kr. på TLs private konto.

Samme dag overføres 400.000 kr. og 225.000 kr. fra TL til As konto, og 200.000 kr. fra TL til hustruens konto. Den 23. november 2000 hæves 50.000 kr. kontant.

A hævede i perioden 20. - 23. november 2000 i alt 399.250 kr. ved hævninger af henholdsvis 156.250 kr., 32.500 kr., 31.250 kr., 156.250 kr. og 23.000 kr.

Faktura nr. 115 og 116 blev udstedt den 19. september 2001 med henholdsvis 990.625 kr. og 884.375 kr.

Den 1. oktober 2001 indsættes 990.625 kr. på TLs private konto. Samme dag overføres 634.000 kr. og 178.312,50 kr. til As konto, og 5. oktober hæves 148.000 kr. kontant.

Den 6. oktober 2001 hævede A kontant 634.000 kr., som han betalte til TL.

Den 11. oktober 2001 indsættes 884.375 kr. på TLs private konto. Samme dag overførtes 566.000 kr. og 159.187,50 kr. til As konto, og den 16. og 17. oktober 2001 hæves henholdsvis 125.000 kr. og 37.415,25 kr.

Den 29. oktober 2001 hævede A 566.000 kr. i kontanter, som han betalte til TL

Af virksomhedens balance for perioden 1. januar 2001 til 31. december 2001 fremgår som debetposteringer: "TL afsat til tab" og "A" hver med 337.500 kr. Teksten "afsat til tab" er tilføjet med håndskrift, efter den oprindelige tekst ud for begge navne er overstreget.

Den 18. december 2001 blev As virksomhed aflagt et kontrolbesøg af ToldSkat. ToldSkat har lagt til grund, at As virksomhed har modtaget betalinger i henhold til fakturaerne, hvorfor indkomsten for 2000 er forhøjet med betalingerne. A har erkendt at have modtaget betaling for fakturaerne udstedt i 2001.

Landsskatteretten afsagde den 26. november 2007 kendelser vedrørende indkomstskatten og momsen, hvor forhøjelsen af den personlige indkomst og ansættelsen af afgiftstilsvaret blev stadfæstet. Kendelserne er ikke gengivet i dommen.

Forklaringer

A har blandt andet forklaret, at han er uddannet økonom fra universitetet. Han beskæftiger sig i dag med shipping. Han lærte TL at kende ultimo 1989, hvor han blev ansat af TL, som var regionsdirektør i G2. TL var født i ..., og han døde januar 2004. Han fik et godt personligt forhold til TL. Da G2 ophørte i 1992, drev han interessentskab med TL med opførelse af sommerhuse med videresalg for øje og senere administration og udlejning af sommerhuse. I midten af 1990'erne svigtede udlejningen, hvorfor de begyndte at udleje sommerhusene udenfor sæsonen i for lange perioder. Virksomheden ophørte i efteråret 1998, da TL ønskede at stoppe. Hans kone fik konstateret brystkræft i 1996, og der blev anlagt mange retssager i forbindelse med de solgte sommerhuse. TL havde et alkoholproblem. De havde drevet interessentskabet fra adressen ...1. De drev virksomheden fra adressen fra 1993 til foråret/sommeren 1998. De havde en postboks, som de oprettede i 1993. Da samarbejdet ophørte i 1998, forventede han, at postboksen var opsagt. TL boede tæt på ...1, mens de drev virksomhed sammen, hvilket kan være årsag til, at han valgte ikke at opsige postboksen. De flyttede ved ophør af interessentskabet til ...2. Han ville fortsætte sin virksomhed under navnet H.1.2. Virksomheden skulle beskæftige sig med udlejning af sommerhuse. Ultimo 1998 påbegyndte han shippingvirksomhed med en coaster, H3. I foråret 1999 stoppede udlejningsvirksomheden endeligt på grund af de mange retssager. I begyndelsen blev begge virksomheder drevet fra adressen i ...1. Ved udlejningsvirksomhedens ophør i foråret 1999 flyttede han shippingvirksomheden til ...3 og senere i 2001 til ...4.

Der var anlagt mere end 10 retssager vedrørende sommerhusene. Der var nedlagt påstand om ophævelse af købsaftalen i alle sagerne. Der var stævnet for flere millioner kroner. Det var advokat NN, der førte sagerne. Den fremlagte faktura vedrører kun en del af det samlede advokathonorar. Som ofte betalte enten han eller TL forligsbeløbet, hvorefter den anden betalte sin andel direkte til betaleren. Advokaten delte ofte regningen med halvdelen til hver. Der var en stor mellemregning mellem ham og TL gennem årene. Den interne balance, som førtes af revisionsfirmaet, indeholdt mellemregningen mellem ham og TL.

De store erstatningskrav fra retssagerne vedrørende sommerhusene gjorde, at det økonomisk så håbløst ud. TL sagde, at han havde en ide, hvorved de kunne tjene nogle penge. Det ville dog kræve, at han ansatte TL i sit firma. Han øjnede muligheden for at undgå en truende konkurs. Han fik oplyst, at TL havde kontakt til en bygmester, som han kunne hjælpe med at få arbejde hos atp, dvs. at han skulle hjælpe bygmesteren med at vinde entrepriser. TL skulle udføre arbejdet fra sin privatbolig. TL fik 8.000 kr. i løn om måneden. Der blev indeholdt A-skat. Han kunne på dette tidspunkt ikke påtage sig risikoen for at starte en ny virksomhed. Lønnen blev fastsat, så den svarede til understøttelsen. TL ønskede, at ansættelsen kun skulle vare et år. Han havde aldrig tidligere haft TL ansat. De begyndte at drøfte samarbejdet og ansættelse i foråret 2000, men samarbejdet begyndte først ved ansættelseskontraktens oprettelse den 31. juli 2000. H.1.2 var et binavn med det formål at udnytte TLs kontakt til bygmesteren og atp, og de var enige om at anvende navnet. De havde brugt navnet tidligere, da de overdrog administrationsaftalerne fra interesssentskabet til H.1.2. Selvom TL ikke var med i denne virksomhed, så sad de på samme kontor i en tid derefter.

TL oplyste ikke, at han ved kontraktens indgåelse allerede var i gang med arbejdet for bygmesteren. TL havde mange kontakter inden for ejendomsbranchen. De drøftede ikke TLs kompetencer indenfor denne branche. TL havde ikke fuldmagt til at udskrive fakturaer eller disponerer over bankkonti.

Den 12. juli 2000 modtog han et beløb på 380.000 kr. fra TL. På grund af hans dårlige økonomiske situation, ville TL give ham et á conto beløb for at vise, at der var realiteter i det kommende samarbejde om opgaven for bygmesteren. De havde forinden aftalt beløbets størrelse. TL oplyste ikke, at beløbet hidrørte fra en allerede udstedt faktura, ligesom det heller ikke fremgik af betalingen.

Han har ikke udstedt nogle af de 5 fakturer i 2000, modtaget betaling eller udført det nævnte arbejde. Han har således ikke skrevet fakturaen af 27. april 2000, og han vidste ikke, at TL havde udskrevet den. Han blev først bekendt med den via ToldSkat i 2002. Han kendte ikke SN. I virksomheden H1 Invest blev der udskrevet fortløbende fakturaer. Der blev udskrevet fakturaer for hvert rejsenummer, normalt mellem 30 og 50 fakturanumre om året. Det anførte fakturanummer på 105 har således ingen sammenhæng med de fakturaer, som blev udstedt i rederiet. Den angivne postboks og det angivne SE-nummer blev anvendt af virksomheden H4 i 1990. Rederiet har ikke modtaget betaling i henhold til fakturaen. Rederiet har ikke ham bekendt udført ydelser vedrørende ejendommene, hverken byggestyring eller byggerådgivning. På faktura nr. 149 er telefonnummeret til rederiet anført. Han er ikke blevet kontaktet i den anledning.

Ingen af rederiets betalinger blev ført over TLs private konto i Nordea bank. Han havde ikke givet fuldmagt til, at beløb vedrørende virksomheden kunne indsættes på denne private konto.

Beløbene, som er hævet den 31. maj 2000, henholdsvis 200.000 kr. og 168.780 kr., vedrører mellemregningskontoen mellem ham og TL. Han husker ikke konkret, hvad betalingerne vedrører, bortset fra at det er betalinger i forbindelse med erstatningssagerne for sommerhusene. Betalingen på 217.750 kr. fra TL den 13. juli 2000 var en nedbringelse af mellemregningskontoen. Beløbet blev overført til rederiet. Det samme er gældende for beløbet 225.000 kr. overført den 7. november 2000. Begge beløb blev overført til rederiet og delvis anvendt til køb af en varebil. Bevægelserne på mellemregningen med TL er alle indgået i rederiets regnskab.

Betalingen af 400.000 kr. den 7. november 2000 var et á conto beløb for det igangværende arbejde for bygmesteren med atp som kunde, tilsvarende den tidligere betaling af 380.000 kr. Han modtog beløbet, fordi han var vældig bekymret for økonomien i virksomheden på grund af erstatningssagerne. Der var blevet oplyst en entreprisesum på 15 mio. kr. i forhold til atp, så TL havde en forventning om, at den samlede fortjeneste til rederiet ville være 1.5 mio. kr.

TL havde vundet i lotto i slutningen af 1990'erne, og TL havde derfor ikke ham bekendt økonomiske problemer. Han gik ud fra at á conto betalingerne på i alt 780.000 kr. stammede fra TL selv. Han regnede ikke med, at der var kommet indtægter i virksomheden som følge af TLs arbejde på dette tidspunkt. Han hævede de 380.000 kr. kontant og beholdt beløbet. Han opbevarede pengene i sit pengeskab. Beløbet skulle indgå i den samlede afregning, når projektet med bygmesteren var slut.

Han mødtes løbende med TL i forbindelse med retssagerne. De drøftede her, hvornår arbejdet for den pågældende bygmester blev afsluttet. TL oplyste, at arbejdet forventedes afsluttet i sommeren 2001, hvorefter der skulle skrives en faktura på i alt ca. 1.5 mio. kr. Da ansættelseskontrakten ophørte, kontaktede TL ham telefonisk medio september, mens han var i Polen. TL insisterede på, at fakturaerne skulle skrives inden udgangen af september, hvorfor han straks tog hjem. Hjemme hos TL fik han udleveret en diskette med de to fakturaer på. De så ikke indholdet på disketten hos TL. TL fortalte, at han havde skrevet fakturaerne. Han kopierede word-filen over på sin computer. Han kontaktede TL på grund af de høje fakturanumre. TL insisterede på, at der ikke måtte ændres i fakturaerne. Han printede fakturaerne ud, og udskrev herefter to nye fakturaer med fakturanumrene 1 og 2, som han satte ind i sit bogholderi. Han hæftede sig ikke ved teksten på fakturaerne. Det er hans opfattelse, at TL godt kunne bruge en computer, idet han fik disketten med fakturaerne fra TL, ligesom TL har skrevet til ham. Han har dog aldrig set TL bruge en computer.

TL havde ikke på noget tidspunkt nævnt, at der tidligere var udstedt fakturaer til bygmesteren. Under den lange afhøring ved politiet præciserede han ikke, at han havde fået fakturaerne på en diskette. Det fortalte han senere til politiet. De to fakturaer blev betalt.

Den 31. maj 2000 betalte han to beløb, 200.000 kr. og 168.780 kr., til TL. Mellemregningskontoen fra interessentskabet blev ikke udlignet ved disse betalinger. De forventede, at beløbene skulle bruges til betaling af forlig, men der blev ikke indgået forlig på dette tidspunkt. Han bad derfor TL returnere beløbene, hvilket han gjorde med 217.750 kr. og 225.000 kr. henholdsvis den 12. juli og 7. november i 2000. Betalingerne på 159.187,50 kr. og 178.312,50 kr. henholdsvis den 1. oktober og 11. oktober 2001 blev anvendt til udligning af mellemregningskontoen som følge af sommerhussagerne. I sommeren 2002 kontaktede TL ham og gjorde gældende, der var en mellemregning i hans favør på 50.000 kr. Han betalte dette beløb til TL.

TL oplyste ham om, at betalingen af de to fakturaer på i alt ca. 1.5 mio. kr. var sket, og pengene var indsat på hans konto. TL sagde, at de skulle have lavet en opgørelse, fordi han havde betalt et á contobeløb på 400.000 kr. De resterende 1.1 mio. kr. med tillæg af lønudgift til TL i ansættelsesperioden udgjorde til sammen 1.2 mio. kr. i TLs favør.

De forligte nogle retssager med væsentlige mindre beløb end forventet. TL mente, at det var retfærdigt, at han nu tilbagebetalte en del af de penge, som de havde optjent i fællesskab ved engagementet med bygmesteren. Han betalte herefter 1.2 mio. kr. tilbage til TL i kontanter. Dette beløb blev betalt kontant med de to beløb, 634.000 kr. og 566.000 kr., henholdsvis den 5. oktober og den 29. oktober 2001. Momsen skulle han betale med det allerede betalte á contobeløb på 380.000 kr.

Under en afhøring forsøgte han at redegøre for pengestrømmen. I denne redegørelse er der både medtaget beløb, som vedrører mellemregningskontoen og fakturaerne. Han medtog beløb på 159.188 kr. og 178.313 kr. samt løn med 110.000 kr. Han havde ingen bilag, da han lavede redegørelsen. Det er ikke korrekt, at TL betalte 237.499 kr. til ham.

Han tjente således samlet 380.000 kr. med fradrag af lønnen til TL med ca. 110.000, i alt netto ca. 200.000 kr. på engagementet med bygmesteren, hvilket svarede til hans andel af forligsomkostninger i forbindelse med retssagerne. Det er ikke korrekt, som angivet i bilaget udarbejdet af politiet, at han har haft et provenu på 780.200 kr. ved engagementet, eller at de fik lige stor provenu, som TL har udtalt til politiet.

Han fandt først ud af konstruktionen og indholdet af aftalen med bygmesteren, da han blev kontaktet af ToldSkat omkring årskiftet 2001-2002. Han kontaktede TL, som efterhånden fortalte ham, hvordan indkomsten var skabt. Han har mødt LE, mens de alle 3 var ansat i G2. Han kendte ikke til LEs og SNs deltagelse i projektet før på dette sene tidspunkt. Han var ikke vidende om, at 90 % af fakturabeløbet skulle tilbagebetales til LE eller nogen anden. Der blev ikke fordelt beløb med 45% til hver, som forklaret af TL til politiet.

I hans regnskab for 2001 er de to fakturaer medtaget med 1.5 mio. kr. i ejendomsformidling. Som udgifter indgår blandt andet de 1.2 mio. kr., som han tilbagebetalte TL. Han husker ikke, hvad differencen til 1.404.000 kr. vedrører, bortset fra at TLs lønudgift indgik i dette.

Han fik sin momsangivelse lavet af sin revisor. Hans skib var på værft i Polen i hele september 2001. Han havde forinden afleveret sine bilag til revisoren. Fakturaerne blev udskrevet den 19. september og bogført henholdsvis den 2. og 5. oktober. De ville derfor komme med i den følgende momsangivelse og i indkomstopgørelsen. Han sendte ikke straks fakturaerne til revisoren, fordi han returnerede til Polen allerede den 20. september, og han kom først til Danmark igen ultimo september. Fakturaerne skulle dog rettelig have været med i 3. kvartal, hvilket var årsag til, at han accepterede efterangivelsen ved ToldSkats besøg.

Det er ikke korrekt, som det er gengivet i afhøringsrapporten den 26. juni 2003, at han selv konstruerede fakturaerne. Han prøvede under afhøringen at præcisere, at TL havde skrevet en kladde på en diskette. Han anså det ikke for et problem, at betalingen skulle ske ved en check, hvorfor han ikke kontaktede TL i den anledning. TL havde oplyst ham, at checkene ville blive sendt til TL, hvor han så efterfølgende kunne hente dem. Checkene er stilet til H.1.2 og crosset. Han havde ikke aftalt med banken, at TL kunne hæve checks.

Á'contobeløbene på 380.000 kr. og 400.000 kr. blev betalt for det arbejde, som blev sat i gang i virksomheden. De hæftede in solidum for eventuelle erstatningskrav vedrørende sommerhusene. Han var glad for ácontobeløbet, for hvis bygmesteren gik konkurs, kunne han bruge beløbet til at gøre op med eventuelle krav. Han har kendt TL siden 1990, og han fandt det ikke mærkværdig, at TL overførte 780.000 kr. af private midler til ham som arbejdsgiver. TL var interesseret i, at de begge var i live forretningsmæssigt. Han indtægtsførte ikke de 780.000 kr. i 2000. En af betingelserne for at få ácontobeløbene var også, at pengene var beskyttet, hvis han gik konkurs. De overvejede ikke at lade pengene blive hos TL, som ikke drev selvstændig virksomhed på dette tidspunkt.

Der var anlagt over 12 retssager. De blev løbende forligt. Han husker ikke, om nogle af sommerhussagerne blev forligt i 2000. De blev alle, bortset fra en sag, forligt med beløb under 100.000 kr. I 2003 afsluttedes en Østre Landsretssag. Advokaten fremsendte breve til dem begge med krav om betaling af halvdelen af advokatudgiften, og kun sjældent blev forligsbeløbene betalt via advokaten. Forligsbeløbene blev som oftest betalt af TL. TL krævede 1.2 mio. kr. tilbage i 2001, selv om ikke alle sager var afgjort, herunder sagen i 2003 i Østre Landsret. I 2001 viste balancen, at TL skylder ham 337.500 kr. i deres interne mellemregning. Han havde dette tilgodehavende, selv om han løbende havde indsat beløb på TLs konto til dækning af forligsbeløb vedrørende sommerhussagerne. Hans tilgodehavende hos TL var således væsentlig større i begyndelsen af 2001, formentlig ca. 4 - 500.000 kr.

Parternes synspunkter

Sagsøger har til støtte for sine påstande anført følgende i påstandsdokumentet:

"Til støtte for de principale påstande gøres det gældende,

at

der er tale om fakturaer udstedt til G1 A/S og at sagsøgers virksomhed ikke har leveret de ydelser, der er nævnt i fakturaerne til G1 A/S, jf. erklæring og afhøringsrapport fra og af SN bilag 13 og 14 samt forklaring af TL bilag B og bilag 25,

 

at

sagsøger hverken har udarbejdet fakturaerne bilag 4-8 eller fået andre til at udarbejde dem, og at han ikke har været vidende om, at de var udstedt før nærværende sag,

 

at

fakturaernes manglende tilknytning til sagsøger fremgår også af, at der i bilag 4 er anvendt en adresse på et kontorlejemål, der var ophørt, at der i bilag 4-8 er henvist til en postboks som TL havde anvendt på egen hånd siden H4 I/S var ophørt i 1998 og at fakturanumrene er helt tilfældige,

 

at

der er tale om et falskneri uden realøkonomisk indhold begået af nu afdøde TL og dennes medskyldige, og at det korrekte skatte- og momsmæssigt ville være at nægte fradrag for fakturaerne hos G1 A/S og tilsvarende undlade at indtægtsføre dem hos sagsøger,

 

at

det ikke kan komme sagsøger til skade, at sagsøgte har forsømt at opfylde sin pligt til at ligne G1 A/S, jf. processkrift af 3. november 2008 i.f. og nægte fradrag skatte- og momsmæssigt for de tomme og indholdsløse fakturaer, der alene er et værktøj for TL og hans medskyldige for at modtage returkommission eller anden uhæderlig indtægt, at ToldSkat har haft alle muligheder for at nægte fradrag, idet fakturaerne fremkommer ved kontrolbesøg hos netop G1 A/S og at dette selskab jf. bilag 14 indenfor ligningsfristen havde oplyst, at man ikke har modtaget de ydelser, der står på fakturaerne,

 

at

TL var ansat af rederiet i perioden 4. september 2000 - 3 . september 2001, jf. bilag 12 og at 3 af de omhandlede fakturaer således er udstedt før TL blev ansat,

 

at

fakturaerne ikke er betalt til sagsøger,

 

at

sagsøger i 2000 - udover beløb vedrørende retssagerne - alene modtog kr. 780.000 i á contobetalinger fra TL uden at sammenhængen til nogen fakturaer var oplyst,

 

at

sagsøger i 2000 jf. bilag L betalte kr. 368.780 (200.000 + 168.780) til TL og modtog kr. 442.750 (217.750 + 225.000) fra denne vedrørende retssager, der var anlagt mod H4 I/S i forbindelse med salg og udlejning af sommerhus. I 2001 modtog sagsøger kr. 337.500 (178.312,50 + 159.187,50) vedrørende retssagerne,

 

at

eksistensen af disse retssager er dokumenteret ved bilag 28-35, og at disse beløb i øvrigt ikke har betydning for sagen.

 

at

der ved den endelig afslutning af samarbejdet var forudsat, at der kun forelå fakturaerne fra 2001 jf. opstillingen i replikken side 3,

 

at

der er sket betaling af fakturaerne for 2001 med kr. 1.5 mio. (kr. 1.2 mio. + moms), og derefter tilbagebetaling til TL, jf. bilag L og replikken side 3. Transaktionerne fremgår af regnskabet for Rederiet H5 2001, Bilag M,

 

at

det er ukorrekt, når Landsskatten har lagt til grund jf. bilag 2 og 3 som eneste argument for forhøjelsen, at der er sket betalinger af fakturaerne fra 2000,

 

at

betalinger fra G1 A/S til TLs private konto jf. bilag K ikke kan anses for betaling til sagsøger,

 

at

sagsøger ikke i forbindelse med TLs ansættelse havde bemyndiget TL til at modtage, indsætte, hæve og udbetale beløb på sagsøgers vegne,

 

at

TL havde forpligtet sig til at betale 90 % af de modtagne beløb tilbage til "H6", hvorfor der ikke var erhvervet ret til mere end 10 % af beløbene, jf. bilag C side 4, Bilag D side 2-3 og bilag 25 side 4,

 

at

pengetransaktionerne skal ses som en helhed, hvor man også tager hensyn til tilbagebetalingerne, og

 

at

det må være lagt til grund af anklagemyndigheden, at sagsøger ikke har været en del af falskneriet og TLs medskyldige, idet man har opgivet påtalen for bedrageri jf. bilag 10 og for overtrædelse af skattekontrolloven og momsloven, jf. bilag 11.

Den subsidiære påstand

Den subsidiære påstand er nedlagt for det tilfælde, at retten ikke kan give sagsøger fuldt medhold i den principale påstand, men på den anden side heller ikke kan følge ministeriets standpunkt, således at der skal ske beskatning af enkelte af fakturaerne fra 2000.I så faldt skal sagen hjemvises til ToldSkat.

Til støtte herfor henvises bl.a. til, at 3 af de omhandlede fakturaer er udstedt før ansættelsen af TL og til bilag L vedrørende betalinger."

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført følgende til støtte for sin påstand:

"Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at sagsøgerens skattepligtige indkomst med rette er blevet forhøjet med 2.733.000 kr., samt at sagsøgeren med rette er afkrævet yderligere 683.250 kr. i moms.

Det følger af momslovens § 4, stk. 1, at der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Endelig følger det af momslovens § 46, stk. 5, at betaling af afgift påhviler enhver, der på en faktura anfører afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift. Det manglende momsbeløb er i alt opgjort til 683.250 kr., hvilket beløb ikke ses at være bestridt af sagsøgeren.

I medfør af statskattelovens § 4, stk. 1, litra a, er alle indtægter skattepligtige hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, og om de består i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Det gøres overordnet gældende, at sagsøgeren er skatte- og afgiftspligtig i henhold til de i år 2000 udstedte fakturaer fra sagsøgerens personligt drevne virksomhed. De pågældende fakturaer er betalt og har indgået i fakturamodtager, G1 A/S' moms- og skatteregnskab. Endvidere er der sket betaling, hvilket beløb sagsøgerens ansatte har hævet. De indbetalte beløb er delvis indsat på sagsøgerens konti.

Det gøres gældende, at disse faktiske forhold bevirker, at sagsøgeren skal medtage fakturabeløbene ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst i år 2000, jf. statsskattelovens § 4, samt at sagsøgeren skal medregne de fakturerede momsbeløb ved opgørelsen af sit momstilsvar for 2000, jf. momslovens § 46, stk. 5.

Sagsøgeren har bestridt at have udstedt de pågældende fakturaer i år 2000.

Det gøres gældende, at det under de foreliggende omstændigheder, hvor fakturaerne fremstår som udstedt af den af sagsøgeren personligt drevne virksomhed, hvor fakturaen er anvendt i betalingsmodtagerens skatte- og momsregnskab, og hvor den pågældende faktura er betalt, påhviler sagsøgeren en tung bevisbyrde for, at han ikke har udskrevet fakturaerne herom.

Det gøres gældende, at sagsøgeren ikke har ført dette bevis.

Sagsøgerens oplysninger passer heller ikke med, at sagsøgeren i år 2001 på præcis samme måde som i år 2000 har udstedt fakturaer til samme fakturamodtager for udførelsen af tilsvarende arbejdsopgaver. Betaling i henhold til disse fakturaer er også blevet hævet af sagsøgerens ansatte, som i denne forbindelse har indsat støre beløb på sagsøgerens konti. Disse fakturaer erkender sagsøgeren at have udstedt. Endvidere har ansøgeren selvangivet hele fakturasummen for disse faktuaer samt angivet det samlede momsbeløb.

Det bemærkes endelig, at det forhold, at sagsøgeren havde bemyndiget TL til at hæve og råde over de beløb, der indgik som betaling for udført arbejde, ikke ændrer ved, at sagsøgeren er skattepligtig af honorarindtægterne og skal foretage fornøden momsangivelse. Indtægterne er stadigvæk optjent af og har passeret økonomien i den af sagsøgeren drevne personlige virksomhed.

Sagsøgeren gør gældende, at der ikke er sket endelig betaling af de omhandlede fakturaer med henvisning til, at TL har oplyst, at en del af betalingerne skulle returneres til H6. Dette bestrides. Sagsøgeren har i skattemæssig henseende erhvervet ret til de fakturabeløb, der er betalt til de fra sagsøgerens personligt drevne virksomhed udstedte fakturaer. Det forhold, at sagsøgeren og TL muligvis efterfølgende har betalt beløb til en ikke nærmere identificeret personkreds, er ikke udtryk for, at sagsøgeren ikke har erhvervet ret til fakturabeløbene. De pengetransaktioner, som sagsøgeren har foretaget efter betalingerne, er således irrelevante ved bedømmelsen af, at fakturabeløbene skal indtægtsføres, hvilken denne sag drejer sig om. I øvrigt er oplysningerne om, at sagsøgeren og TL har overført pengebeløb til en kreds af personer, udokumenterede."

Rettens begrundelse og afgørelse

A har forklaret, at han undrede sig over indholdet i de to fakturaer, som han udstedte i 2001. Det er ikke oplyst, at A foretog yderligere undersøgelser om det bagvedliggende forhold til G1 A/S, sammenhængen med hans personligt drevne virksomhed, eller sikrede sig at hele betalingen indgik på virksomhedens konto. A har endvidere forklaret, at der efterfølgende blev lavet en opgørelse, hvor TLs andel af betalingerne fra G1 A/S samt løn med ca. 110.000 kr. blev opgjort til 1.2 mio. kr, som A betalte ham i kontanter.

A har forklaret, at ansættelsen af TL skete efter drøftelser i foråret 2000 om samarbejde med en bygmester. Pengestrømmene i 2000 og 2001 mellem TL og A findes at have en nær sammenhæng med betalingerne i henhold til de i virksomheden udstedte fakturaer til G1 A/S. Der er således sket pengeoverførsler mellem TL og A efterfølgende betalingerne af fakturaerne udstedt både i 2000 og 2001. Det anses ikke for godtgjort, at overførslerne hidrørte fra midler uden sammenhæng med betalingerne i henhold til fakturaerne, eller at pengestrømmene alene havde til formål at udligne mellemregningskontoen, betale forligsbeløb ved forligte retssager, eller - som forklaret af A - betalinger med private midler for at vise, at der var realiteter i virksomhedens arbejde udført for G1 A/S.

G1 A/S betalte i henhold til fakturaerne udstedt af den personligt drevne virksomhed med checks udstedt til virksomheden. Herved findes betalingerne at være omfattet af Statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, idet de anses som en realiseret indkomst i virksomheden erhvervet på et aftalemæssigt grundlag. Som følge heraf er betalingerne omfattet af momslovens § 46, stk. 5, således at der skal beregnes moms af de fakturerede beløb. Den skattemæssige behandling af beløbene hos G1 A/S findes at være uden betydning for, om det fakturede beløb er omfattet af statsskattelovens § 4. Sagsøgtes frifindelsespåstand tages herefter til følge.

I sagsomkostninger skal H1 Invest ved A betale 25.000 kr. med tillæg af moms, og A skal betale 50.000 kr. med tillæg af moms til Skatteministeriet. Omkostninger er fastsat på grundlag af sagens værdi, omfang og medgået tid, samt at begge sager omhandler samme forhold og blev behandlet under samme hovedforhandling.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøger, H1 Invest ved A, skal i sagsomkostninger betale 31.250 kr. til Skatteministeriet.

Sagsøger, A, skal i sagsomkostninger betale 62.500 kr. til Skatteministeriet.

De idømte beløb betales inden 14 dage.