åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "C.A.6.2.2 Nedsat gaveafgift ved overdragelse af aktier og virksomheder" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Det var ved gaveoverdragelse i årene 2016-2019 muligt at overdrage en erhvervsvirksomhed eller aktier til en nedsat gaveafgift. Lov nr. 1589 af 27. december 2019 afskaffede muligheden for nedsættelsen af gaveafgiften.

Reglerne om nedsat gaveafgift gælder således ikke ved overdragelser i 2020 eller senere.

Er overdragelsen sket i 2020 eller senere, skal der betales en gaveafgift på 15 pct., hvis overdragelsen sker indenfor den kreds, der er nævnt i BAL § 22, stk. 1, litra a-e, og § 22, stk. 2. (Den personkreds, der er omfattet af en 15 pct. gaveafgift).

For overdragelser, der er gennemført med nedsat gaveafgift, gælder, at hvis gavemodtageren inden udløbet af en periode på 3 år fra modtagelsen foretager direkte eller indirekte hel eller delvis overdragelse af aktierne eller virksomheden, forhøjes den nedsatte gaveafgift til 15 pct., idet forhøjelsen af afgiften dog reduceres forholdsmæssigt til den andel af 3-årsperioden, som ikke er udløbet ved overdragelsen. Afgiftspligten af forhøjelsen påhviler gavemodtager.

Der sker dog ikke forhøjelse af den nedsatte gaveafgift, hvis overdragelsen sker som følge af erhververens død, livstruende sygdom eller ved gave til en erhverver omfattet af den i BAL § 22, stk. 1, anførte personkreds. Ligesom der ikke sker forhøjelse af den nedsatte gaveafgift, hvis overdragelsen sker ved en skattefri virksomhedsomdannelse eller skattefri omstrukturering, hvis der ved virksomhedsomdannelsen eller omstruktureringen ikke sker vederlæggelse med andet end aktier i det modtagende selskab. I sådanne tilfælde finder betingelsen i restløbetiden anvendelse på de aktier, der er modtaget som vederlag. Endelig sker der ikke forhøjelse af den nedsatte gaveafgift, hvis overdragelsen sker som følge af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink.

Se BAL § 23 a og BAL § 23 b.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2023.590.HR

►Sagen angik, om der skulle betales fuld eller nedsat gaveafgift af værdien af et stuehus på en landbrugsejendom, der i 2018 blev gaveoverdraget til appellanten med succession efter KSL § 33 C. Spørgsmålet var, om værdien af stuehuset, der var udlejet til beboelse, skulle medregnes ved opgørelsen af værdien af den overdragne landbrugsvirksomhed ved beregning af gaveafgiften. Det var en betingelse for at anvende den nedsatte afgiftssats, at stuehuset var en del af en virksomhed, der opfyldte betingelserne for at kunne overdrages med skattemæssig succession.

Højesteret udtalte, at udlejning af fast ejendom som udgangspunkt ikke anses for erhvervsmæssig virksomhed ved skattemæssig succession. Der gælder dog en undtagelse for udlejning af fast ejendom, der benyttes til landbrug mv. Denne undtagelse giver en særlig adgang til at overdrage udlejede landbrugsejendomme mv. med skattemæssig succession.

Efter ordlyden af og forarbejderne til den dagældende bestemmelse i KSL § 33 C, stk. 1, 6. pkt., anførte Højesteret, at det ikke er ved enhver udlejning af fast ejendom, der efter vurderingsloven er henført til kategorien landbrugsejendom, at der er adgang til overdragelse med skattemæssig succession.

I den konkrete sag var stuehuset på overdragelsestidspunktet udlejet til beboelse og blev ikke benyttet til landbrugsmæssige formål. Højesteret fastslog på den baggrund, at udlejningen af stuehuset ikke var en del af den overdragne landbrugsvirksomhed, og at udlejningen ikke kunne anses for erhvervsvirksomhed efter den særlige undtagelse vedrørende landbrugsejendomme.

Om betydningen af den såkaldte halvdelsregel i KSL § 33 C, stk. 1, 4. pkt., bemærkede Højesteret, at der var adgang til skattemæssig succession med hensyn til stuehuset efter den såkaldte halvdelsregel, da mere end 50 pct. af den samlede ejendom blev anvendt erhvervsmæssigt i landbrugsvirksomheden på overdragelsestidspunktet.

Højesteret anførte videre, at der efter BAL § 23 a skal betales nedsat gaveafgift af "værdien af… virksomheder", og at det i overensstemmelse hermed fremgår af bestemmelsens forarbejder, at det alene er den erhvervsmæssigt anvendte del af et aktiv, der medregnes til virksomheden ved afgiftsberegningen, og dette også gælder for ejendomme, uanset at hele ejendommen kan overdrages med succession efter halvdelsreglen. 

Det forhold, at stuehuset kunne overdrages med succession i medfør af halvdelsreglen, førte således ikke til, at værdien af stuehuset kunne medregnes til virksomheden ved afgiftsberegningen efter BAL § 23 a.

Højesteret stadfæstede herefter landsrettens dom om frifindelse af Skatteministeriet.◄

►Tidligere instans

SKM2022.512.ØLR og

SKM2021.88.LSR

Landsskatteretskendelser

SKM2023.476.LSR

►En række udlejede stuehuse og andre beboelsesejendomme blev ikke anset for benyttet i landsbrugsvirksomheden og kunne derfor ikke afgiftsberigtiges med 6 pct. Den i afgørelsen nævnte Østre Landsrets dom er nu stadfæstet af Højesterets dom af 1. september 2023.◄

SKM2022.157.LSR

Om næringsejendomme var omfattet af værdiansættelsescirkulæret:

Landsskatteretten fandt, at værdiansættelsescirkulæret kunne anvendes på faste ejendomme i almindelighed. Landsskatteretten havde i denne forbindelse lagt vægt på, at værdiansættelsescirkulæret med visse ændringer byggede videre på tidligere årtiers administrative retningslinjer vedrørende værdiansættelse af fast ejendom, og hverken Meddelelser fra skattedepartementet nr. 36 af april 1976 eller tidligere meddelelser har indeholdt bestemmelser om, at visse former for ejendomme ikke var omfattet af retningslinjerne. Den i punkt 5 og 6 nævnte omregningsregel fandtes udelukkende at være af teknisk karakter, således at der kunne etableres et sammenligningsgrundlag mellem den faktiske overdragelsesværdi og den offentlige ejendomsværdi. På samme måde fandt Landsskatteretten ikke holdepunkter for, at værdiansættelsescirkulærets punkt 10 i sig selv skulle afgrænse værdiansættelsescirkulærets anvendelsesområde. Landsskatteretten fandt ikke, at Skatterådets bindende svar offentliggjort som SKM2018.375.SR og SKM2018.378.SR kunne ændre ved vurderingen heraf.

På baggrund af ovenstående fandt Landsskatteretten, at værdiansættelsescirkulæret kunne anvendes, når der var tale om værdiansættelse af næringsejendomme.

Idet Skattestyrelsen ikke tidligere havde behandlet sagen ud fra, at værdiansættelsescirkulæret kunne finde anvendelse på næringsejendomme, hjemvistes sagen til behandling hos Skattestyrelsen. I Skattestyrelsens behandling af den hjemviste sag skal blandt andet indgå en stillingtagen til punkt 6 og punkt 8 i værdiansættelsescirkulæret. Derudover skal hjemvisningen også indeholde såvel en kvalifikation af det afgiftspligtige beløb samt en opgørelse af eventuel gaveafgift for klageren. Landsskatteretten bemærkede i den forbindelse, at da både klageren og klagerens ægtefælle havde overdraget ejendomme til H2 K/S, som sønnerne hver havde fået en ideel andel på 1/6 af i gave, så var den omhandlede gave givet af såvel klageren som ægtefællen, hvilket også fremgik af de indsendte gavebreve. Henset til ejerforholdene i selskabet, var ægtefællernes andele af gaven lige store. Værdien af den gave, som var overdraget fra klageren til hans fem sønner, udgjorde således halvdelen af den samlede værdi af gaven. Ved hjemvisning er Skattestyrelsen ikke bundet af fristreglerne i skatteforvaltningsloven. På tilsvarende vis fandtes dette tillige at omfatte fristreglerne i boafgiftsloven.

Om nedsat afgift:

Landsskatteretten fandt ikke, at værdipapirbeholdningen i den konkrete sag kunne anses som omfattet af reglerne om en nedsat gaveafgift på 6 pct. Landsskatteretten fandt det ikke godtgjort, at selskabet havde gjort brug af obligationsbeholdningen til den løbende drift af virksomheden. Landsskatteretten fandt ikke, at klageren ved fremlæggelse af en oversigt over virksomhedens posteringer for september måned havde godtgjort, at værdipapirbeholdningen var blevet anvendt til den løbende drift af virksomheden og dermed udgjorde en nødvendig driftskapital.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse, således at gaveafgiften af værdipapirbeholdningen skulle udgøre 15 pct.

Afgørelsen er indbragt for domstolene og henvist til VLR.

SKM2021.470.LSR

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens besvarelse af et spørgsmål om forhøjelse af gaveafgiften fra 6 pct. til 15 pct. Skattestyrelsen kunne i svaret ikke bekræfte, at spaltningen af et selskab ikke ville medføre en forhøjelse af gaveafgiften fra 6 pct. til 15 pct. på gaven fra far til søn, som var ydet i juli 2019. Den skattefri ophørsspaltning af selskabet havde den konsekvens, at faren og sønnen hver fik et holdingselskab, hvor farens holdingselskab efter spaltningen ejede datterselskaberne, mens sønnens holdingselskab efter spaltningen ejede likvider og tilgodehavender. Landsskatteretten begrundede afgørelsen med, at en skattefri omstrukturering som udgangspunkt ikke er omfattet af BAL § 23 b, stk. 1, jf. § 23 b, stk. 2, 2. pkt., men at det fremgår af BAL § 23 b, stk. 1, at bestemmelsen også omfatter indirekte overdragelser af virksomheden. Da den skattefrie ophørsspaltning af selskabet indirekte havde som konsekvens, at sønnen ikke længere fortsat var indirekte ejer af virksomheden, men alene ejer af en passiv formue i form af likvider og tilgodehavender, var det med rette, at virksomheden indirekte blev anset for afstået i medfør af BAL § 23 b, stk. 1, som udover en direkte aktieoverdragelse også omfatter en indirekte overdragelse af virksomheden. Landsskatteretten anførte endvidere, at den påtænkte ophørsspaltning af selskabet, der skattemæssigt skulle have virkning med tilbagevirkende kraft pr. 1. januar 2019, måtte ses i sammenhæng med gaveoverdragelsen, der fandt sted i juli 2019. Ved det samlede arrangement blev således opnået, at sønnen modtog en gave i form af en passiv formue til en nedsat gaveafgift, som efter lovgivers hensigt alene er tiltænkt overdragelse af reelle erhvervsvirksomheder.

 

Skatterådet

SKM2020.334.SR

Spørgerne ønskede Skatterådets stillingtagen til, om det ville medføre forhøjelse af den nedsatte gaveafgift, såfremt der blev foretaget en omstrukturering i det selskab, hvori parterne havde modtaget aktier med nedsat gaveafgift.

Efter BAL § 23 b, stk. 1, skulle gaveafgiften af en gave, der var overdraget med nedsat gaveafgift efter BAL § 23 a, forhøjes til 15 pct., såfremt der blev foretaget en afståelse inden udløbet af en periode på tre år fra gavemodtagelsen.

Efter BAL § 23 b, stk. 2, skulle der ikke ske en forhøjelse af gaveafgiften, hvis overdragelsen skete ved en skattefri virksomhedsomdannelse eller skattefri omstrukturering, hvis der ved virksomhedsomdannelsen eller omstruktureringen ikke skete vederlæggelse med andet end aktier i det modtagende selskab.

Spørgerne var af den opfattelse, at det ikke ville medføre forhøjelse af gaveafgiften, såfremt der blev foretaget en skattefri omstrukturering.

Skatterådet kunne bekræfte, at aktierne der var ejet af E, ikke blev pålagt en forhøjet gaveafgift, da der ved omstruktureringen ikke ville være tale om en pengetank, for det selskab der blev modtaget aktievederlæggelse i. Herudover var omstruktureringen, for så vidt angår E, forretningsmæssigt begrundet.

Skatterådet kunne derimod ikke bekræfte, at aktierne der var ejet af F, ikke blev pålagt en forhøjet gaveafgift, da der ved omstruktureringen ville være tale om en pengetank, for det selskab der blev modtaget aktievederlæggelse i. Det gjorde ingen forskel, for så vidt angik F, at der var tale om en forretningsmæssig begrundet omstrukturering. Der måtte efter BAL § 23 b, stk. 2, ikke være tale om en pengetank, hverken før eller efter omstruktureringen.

 
SKM2019.358.SR

Efter BAL § 23 a, kan der gaveoverdrages aktier til en lavere gaveafgift, såfremt betingelserne i bestemmelsen er opfyldt.

Spørgers far ønskede at overdrage en del af sine aktier til sin datter til den lavere gaveafgift.

Overdrager erhververen aktierne inden udløbet af en periode på 3 år fra modtagelsen, sker der dog en forhøjelse af gaveafgiften til 15 pct. Fraflytter gavemodtageren Danmark, skal der, afhængigt af hvilket land der flyttes til, stilles en sikkerhed, for at undgå af gaveafgiften forhøjes, jf. BAL § 23 b.

Spørger ønskede Skatterådets stillingtagen til, at det ikke ville udløse en forhøjelse af gaveafgiften efter BAL § 23 b, hvis spørger inden for en treårig periode efter at have modtaget gaven skattemæssigt fraflyttede til Etiopien.

Spørger var af den opfattelse, at der ikke skulle ske en forhøjelse af gaveafgiften, såfremt der blev stillet betryggende sikkerhed for en eventuel gaveafgiftsforhøjelse.

Skatterådet kunne bekræfte, at det ikke ville udløse en forhøjelse af gaveafgiften, hvis gavemodtager indenfor tre år efter gavemodtagelsen skattemæssigt fraflyttede Danmark og flyttede til Etiopien.

Etiopien er ikke et land, der er omfattet af de internationale aftaler Danmark har indgået, som nævnt i BAL § 23 b, stk. 3 (overenskomst af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om bistand i skattesager, Rådets direktiv af 16. marts 2010 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger eller OECD-konvention om bistand i skattesager).

Det var dog en betingelse, at gavemodtageren stillede betryggende sikkerhed for en eventuel gaveafgiftsforhøjelse.

SKM2019.357.SR

Efter BAL § 23 a, kan der gaveoverdrages aktier til en lavere gaveafgift, såfremt betingelserne i bestemmelsen er opfyldt.

Spørgers far ønskede at overdrage en del af sine aktier til sin datter til den lavere gaveafgift.

Overdrager erhververen aktierne inden udløbet af en periode på 3 år fra modtagelsen, sker der dog en forhøjelse af gaveafgiften til 15 pct. Fraflytter gavemodtageren Danmark, skal der, afhængigt af hvilket land der flyttes til, stilles en sikkerhed, for at undgå af gaveafgiften forhøjes, jf. BAL § 23 b.

Spørger ønskede Skatterådets stillingtagen til, at det ikke vil udløse en forhøjelse af gaveafgiften efter BAL § 23 b, hvis spørger inden for en treårig periode efter at have modtaget gaven skattemæssigt fraflyttede til Norge.

Spørger var af den opfattelse, at der ikke skulle ske en forhøjelse af gaveafgiften, såfremt der blev stillet betryggende sikkerhed for en eventuel gaveafgiftsforhøjelse.

Skatterådet bekræftede, at det ikke ville udløse en forhøjelse af gaveafgiften, hvis gavemodtager indenfor tre år efter gavemodtagelsen skattemæssigt fraflyttede Danmark og flyttede til Norge.

Norge er et land, der er omfattet af de internationale aftaler Danmark har indgået, som nævnt i BAL § 23 b, stk. 3, (overenskomst af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om bistand i skattesager, Rådets direktiv af 16. marts 2010 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger eller OECD-konvention om bistand i skattesager).