| NordenBek. nr. 92 af 25. juni 1997 af DBO af 23. sep. 1996 mellem Danmark,
Færøerne, Finland, Island, Norge og Sverige vedrørende indkomst-
og formueskat. DBO'en har virkning fra 1. januar 1998, TfS 1997, 576. ►Bek. nr. 2 af 24. januar 2000 af tillægsaftale af 1. december 1999 udvider med virkning fra 1. januar 1998 DBO´en til at omfatte landskabet Åland også for så vidt angår den finske kommunalskat.
◄Bek.
nr. 3 af 2. februar 1998 af protokol af 6. okt. 1997 til den nordiske DBO. Protokollen
har virkning fra 1. januar 1998, TfS 1998, 28.
Bek. nr. 115 af 11. november 1992 af DBO af 12. september 1989 mellem Danmark, Finland,
Island, Norge og Sverige vedrørende skatter af arv og gave. DBO'en trådte
i kraft den 19. august 1992 og har virkning fra den 18. oktober 1992.
Bek. nr. 8 af 7. februar 1994 - tillægsaftale til overenskomst vedrørende
arv og gaver. Tillægsaftalen har virkning fra 19. august 1992.
Selskabsskatteprocenten i Island er 30 pct., i Norge, Sverige og Finland 28 pct.
og på Færøerne ►20 ◄pct.
Der er ingen carryback-regler for tilbageførsel af underskud til tidligere
år med positiv indkomst med undtagelse af Norge, hvor et selskabs underskud
i likvidationsåret kan tilbageføres og modregnes i selskabets overskud
(positiv indkomst) de foregående to år.
►Finland har med virkning fra 1. maj 1999 tiltrådt EF-voldgiftskonventionen om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af intern forbundne foretagenders overskud, jf. TfS 1999, 757.
◄Det
færøske skattesystem er beskrevet i Skat.Udland 1998, 19.
►Finland er beskrevet som månedens land i Skat.Udland 2000, 150.
◄
Indholdsfortegnelse:
Artikel
1: De af DBO'en omfattede personer.
Artikel 2: De af DBO'en omfattede skatter.
Artikel 3: Almindelige definitioner.(ændret ved protokol af 6.
okt. 1997)
Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted.
Artikel 5: Fast driftssted.
Artikel 6: Indkomst af fast ejendom.
Artikel 7: Indkomst ved erhvervsvirksomhed.
Artikel 8: Skibs- og luftfart.
Artikel 9: Indbyrdes forbundne foretagender.
Artikel 10: Udbytte.
Artikel 11: Renter.
Artikel 12: Royalties.
Artikel 13: Kapitalgevinster.
Artikel 14: Frit erhverv.
Artikel 15: Personlige tjenesteydelser.
Artikel 16: Bestyrelseshonorarer.
Artikel 17: Kunstnere og sportsudøvere.
Artikel 18: Pension m.m.
Artikel 19: Offentlige hverv.
Artikel 20: Studerende og praktikanter.
Artikel 21: Virksomhed i forbindelse med forundersøgelse, efterforskning
eller udnyttelse af kulbrinteforekomster.(ændret ved protokol af 6. okt. 1997)
Artikel 22: Andre indkomster.
Artikel 23: Formue.
Artikel 24: Dødsbo.
Artikel 25: Ophævelse af dobbeltbeskatning.
Artikel 26: Generelle regler om beskatningen.
Artikel 27: Forbud mod diskriminering.
Artikel 28: Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler.
Artikel 29: Medlemmer af diplomatiske og konsulære repræsentationer.
Artikel 30: Territorial udvidelse.
Artikel 31: Ikrafttræden.
Artikel 32: Opsigelse.
Protokol II Øresundsforbindelsen
Nordisk bistandstale samt trækaftale
Særlige bemærkninger - afvigelser fra OECD-modellen og praksis:
Artikel 3:Definitionen
af international trafik afviger fra OECD-modellen af hensyn til beskatning af kapitalgevinster,
og fordi der er tale om en multilateral aftale.
Artikel 4: Et svensk selskab, der var købt af et dansk selskab, blev
anset for skattepligtigt til Danmark i henhold til selskabsskattelovens § 1,
stk. 7. Bestyrelsesmedlemmerne havde bopæl i Danmark, men bestyrelsen havde
sit sæde i Sverige, hvor det første bestyrelsesmøde blev afholdt.
Direktøren havde bopæl og daglig beskæftigelse i Danmark, og eventuelle
beslutninger vedrørende den daglige ledelse i selskabet ville blive truffet
i Danmark. Beslutninger, der krævede bestyrelsens stillingtagen, ville blive
truffet på bestyrelsesmøder, der ofte blev afholdt i Sverige. Ligningsrådet
fandt, at selskabets ledelse havde sæde i Danmark. Ligningsrådet lagde
herved vægt på, at hovedparten af den ledelsesmæssige aktivitet ville
foregå i Danmark, og at beslutninger, der vedrører aktier i selskabet,
ville blive truffet i Danmark, TfS 1996, 476.
Et finsk holdingsselskab blev anset for fuldt skattepligtigt til Danmark, idet ledelsen
fandtes, at have sit sæde i Danmark. Selskabets aktionær, der var hjemmehørende
i Danmark, traf alle ledelsesmæssige beslutninger, TfS 1998, 334 (BF).
DBO'en omfatter et I/S, når dette beskattes som en hjemmehørende person.
Artikel 5:Virksomhed, der består i planlægning, kontrol, rådgivning
eller anden hjælpende personale-indsats i forbindelse med et bygnings-, anlægs-,
installations- eller monteringsprojekt, der varer i mere end 12 måneder, medfører
fast driftssted.
Den virksomhed, som foretagender, der har interessefællesskab, udøver,
medregnes under visse omstændigheder ved opgørelse af et projekts varighed.
Artikel 6:Artiklen indeholder en bestemmelse om, at indkomst ved anvendelsen
af en brugsret til fast ejendom beskattes i det land, hvor den faste ejendom er
beliggende. Det er en forudsætning, at brugsretten er knyttet til besiddelsen
af aktier eller lignende i et ejendomsselskab. Avance ved salg af 2 grunde beliggende
i Norge kunne ifølge den nordiske DBO, artikel 6, stk. 1, beskattes i Norge.
Den norske skat var endnu ikke endelig opgjort og betalt, og der kunne derfor først
indrømmes credit i dansk skat, når behørig dokumentation for betaling
forelå, jf. TfS 1995, 750.
Artikel 7:For opgørelse af den begrænsede skattepligtige indkomst
for borerigge, hvor der er udført arbejde offshore i en skattepligtsperiode
på under 1 år - se TfS 1995, 646. Se også afsnit D.D.2
(artikel 7).
Protokol II vedrører beskatning af indkomst i forbindelse med den faste forbindelse
over Øresund.
Protokol III vedrører deling af beskatningsretten til SAS, Scanair og SAS Commuter.
Artikel 8:Artiklen indeholder en containerbestemmelse, ifølge hvilken
indkomst, der oppebæres af en person ved brug, rådighedsstillelse eller
udleje af containere, der benyttes til transport af gods eller varer, kun kan beskattes
i den stat, hvori personen er hjemmehørende, medmindre containerne alene anvendes
mellem pladser i den anden stat.
I protokollens afsnit III er der fastsat særlige beskatningsregler for så
vidt angår luftfartsvirksomhed, der drives af SAS, Scanair eller SAS Commuter,
eller anden lignende SAS virksomhed.
Artikel 9:En stat skal kun foretage reguleringer, hvis den anser skatteansættelsen
i den anden stat for berettiget både i princip og beløb.
Artikel 10:Udbytte beskattes i kildelandet med 15 pct. Udbytte er dog fritaget
for beskatning i moder-/datterselskabsforhold. Island kan beskatte i moder-/datterselskabsforhold
med optil 15 pct., hvis udbyttet er fratrukket i selskabsindkomsten ved beregning
af islandsk skat.
Et moderselskab er defineret som et selskab, der direkte ejer mindst 10 pct. af
kapitalen i datterselskabet.
Bestemmelserne om moder-/datterselskaber gælder ikke for personsammenslutninger
og dødsboer.
De kompetente myndigheder kan aftale fritagelse for udbytteskat til skattefrie almenvelgørende
institutioner.
Vedrørende nordmænd og svenskeres tilbagesøgning af dansk udbytteskat
og danskeres tilbagesøgning af udbytteskat fra svenske aktier, der er registreret
i Værdipapircentralen, se afsnit D.D.2
artikel 10.
Artikel 11:Bopælslandet har beskatningsretten til renteindtægter.
Artikel 13:Artiklen indeholder en bestemmelse svarende til artikel 6, hvorefter
beskatningsretten til salg af aktier, hvortil der er knyttet en brugsret, tilkommer
det land, hvor ejendommen er beliggende.
Fortjeneste ved afhændelse af containere beskattes i den stat, hvor den virkelige
ledelse har sit sæde, medmindre containerne udelukkende anvendes mellem pladser
i den anden stat.
Efter stk. 7 har kildestaten beskatningsretten i en 5 års periode efter fraflytning
af en fysisk person til fortjeneste ved afhændelse af aktier mv. i selskaber,
der er hjemmehørende i kildestaten. Bopælsstaten skal herefter give credit
for den i kildestaten erlagte skat.
Protokollens afsnit III indeholder bestemmelser om beskatningsretten ved afhændelse
af andele i skibs- og luftfartsvirksomhed samt containervirksomhed, der ejes af
flere andelshavere, jf. artikel 8.
Protokollens afsnit IV giver Danmark ret til at gennemføre fraflytningsbeskatning
jf. ABL § 13a.
Artikel 14:Såfremt en person opholder sig i kildestaten i en eller flere
perioder, der tilsammen overstiger 183 dage inden for en 12 måneders periode,
har kildestaten beskatningsretten til den indkomst, der kan henføres til opholdet,
selv om der ikke foreligger fast sted.
Artikel 15:Det er skrevet direkte i artiklen, at 183 dages reglen ikke finder
anvendelse ved arbejdsudleje. I protokollens afsnit V til DBO'en er det angivet,
hvornår der skal anses at foreligge arbejdsudleje.
I protokollens afsnit V er der endvidere indsat en regel om beskatning af danskere
ansat på danske tog og svenskere ansat på svenske tog mellem Danmark og
Sverige, hvorefter den stat hvor personen er hjemmehørende, har beskatningsretten
til lønnen.
►Indkomst, som erhverves af en person, der er hjemmehørende i Danmark eller Sverige, for udført arbejde på tog i regelmæssig trafik mellem Danmark og Sverige beskattes kun i den stat, hvor arbejdsgiveren er hjemmehørende. Det er en forudsætning, at arbejdet udføres på tog i grænseoverskridende trafik, og at personen udfører arbejde i begge lande på én og samme dag. Tilsvarende gælder for personer hjemmehørende i Danmark eller i Sverige for udført arbejde på dansk eller svensk skib i international færgetrafik mellem Danmark og Sverige, jf. bekendgørelse nr. 1 af 10. januar 2000 samt TfS 2000, 145 DEP.
◄Grænsegængerreglen
er afskaffet med virkning fra 1. januar 1997, jf. TfS 1997, 155. Personer omfattet
af reglen, kan fortsætte med at anvende denne, så længe betingelserne
opfyldes.
Der er mellem de kompetente myndigheder i Danmark og Sverige indgået en aftale
om forståelsen af begrebet kortere afbrydelse af tjenesten, for fortsat at
kunne bevare status som grænsegænger, jf. TfS 1997, 62.
Arbejde udført om bord på et dansk, færøsk, finsk, islandsk,
norsk eller svensk skib i international trafik, kan beskattes i den stat, hvis nationalitet
skibet har. Udenlandske skibe, der befragtes på bare-boat basis af et foretagende
i en af staterne sidestilles hermed.
Flagstaten alene er tillagt beskatningsretten til og med år 2000 jf. art. 31,
stk. 3.
Arbejde udført om bord på luftfartøjer i international trafik kan
kun beskattes i arbejdstagerens bopælsstat. Bestemmelsen gælder tillige
ved national trafik for SAS, Scanair og SAS Commuter jf. protokollens pkt. III.
Arbejde om bord på fiske-, sælfangst- eller hvalfangstfartøj tilkommer
ligeledes den stat, hvori arbejdstageren er hjemmehørende. Dette gælder
også, når vederlaget består i andel af overskuddet.
De kompetente norske og danske skattemyndigheder er blevet enige om følgende
fortolkning af art. 7 og 15 i DBO'en: Når en person foruden at være parthaver
i et partrederi også deltager i selve fiskeriet om bord på partrederiets
kutter, så anses hele indtægten for omfattet af art. 7.
Artikel 17:Beskatningsretten er tillagt bopælsstaten, hvis besøget
i den stat, hvori aktiviteten udøves, hovedsagelig betales af offentlige midler
fra bopælsstaten.
Artikel 18:Kildelandet har beskatningsretten til pensioner, det gælder
såvel offentlige som private pensioner, livrenter og ydelser i henhold til
sociallovgivningen (fx folkepension). Ydelser til børnepasningsorlov og uddannelsesorlov
anses jf. protokollens pkt. VII, stk. 2 for omfattet af udtrykket sociale sikringsydelser.
I forholdet mellem Danmark og Færøerne er der imidlertid i protokollen
pkt. VII, stk. 1 indsat den regel, at sådanne ydelser kun kan beskattes i den
del af riget, hvor modtageren er hjemmehørende. I PBL § 40 A er der etableret
en deleordning mellem Danmark og Færøerne vedrørende den afgift efter
PBL, som en fuldt skattepligtig person på Færøerne skal betale ved
udbetaling af en i Danmark oprettet pensionsordning, jf. D.A.2.2,
pensions- og forsikringsudbetalinger.
Artiklen indeholder også en bestemmelse om beskatning af underholdsbidrag,
som en person, der bor i en stat betaler til en ægtefælle eller børn,
der bor i en anden stat. Sådanne bidrag er fritaget for beskatning i modtagerstaten,
såfremt bidraget havde været fritaget for beskatning i yderstaten, hvis
modtageren havde boet der.
I Norge er pensioner, der udbetales til personer, der er hjemmehørende i udlandet,
ikke omfattet af begrænset skattepligt. Danmark kan derfor som bopælsland
beskatte sådanne pensioner i medfør af den subsidiære beskatningsret
i art. 26, stk. 2. Der kan indrømmes fradrag på op til 20.000 SEK i den
norske pension. Fradraget gives i den personlige indkomst, TfS 1998, 704.
Artikel 19:Offentlige pensioner er ikke omfattet af artiklen (se artikel
18).
Efter protokollens pkt. VIII gælder mellem Danmark og Færøerne, at
beskatningsretten til vederlag for udførelsen af offentlige hverv er tillagt
den del af riget, hvor arbejdet er udført. Beskatningsretten er dog hos den
del af riget, hvor personen er bosat, hvis arbejdet i nogen periode eller tidsperioder
tilsammen ikke overstiger 120 dage indenfor nogen 12 måneders periode i den
del af riget hvor arbejdet udføres og vederlaget betales af det sædvanlige
arbejdssted.
De to dele af riget har dog forbeholdt sig beskatningsretten til ydelser, der udbetales
af det offentlige udelukkende til dækning af udgifter ved det offentlige hverv
under tjeneste i den anden del af riget, og som ikke indeholder noget arbejdsvederlag.
Dette gælder i de første 5 år disse ydelser oppebæres, jf. TfS
1999, 607.
Det norske Finansdepartement har udtalt, at Norsk Rikskringkasting - efter at være
overgået til en selvejende stiftelse - ikke har karakter af en offentlig institution.
Vederlag fra NK er således ikke omfattet af artikel 19.
Særligt vedrørende Sverige:En dansk statsborger, som havde et barn
i døgnpleje, fraflyttede til Sverige og modtog fortsat døgnplejevederlag
fra Københavns magistrat, idet barnet flyttede med til Sverige. Ifølge
Skattedepartementet er plejevederlaget vederlag for varetagelsen af hverv i kommunens
tjeneste, således at artikel 19 skal finde anvendelse.
En dansker, der af SIDA i Stockholm (svarer til DANIDA i Danmark) udsendes som ulandsmedarbejder,
bliver i Sverige beskattet som embedsmand. Det er herefter antaget, at lønnen
fra SIDA er omfattet af DBO'ens artikel 19 (offentlige hverv). Lønindtægt
fra Individuell Människohjälp i Sverige kan ikke sidestilles med indtægt
fra SIDA.
Ingen af nedennævnte institutioner har en sådan karakter af offentlige
institutioner, at indkomst hidrørende fra disse skal behandles efter art. 19:
Malmø Stadsteater, Stiftelsen Malmø Koncerthus, Helsingborgs koncertforening,
H/B Göteborgs Musiksälskap, A/B Folkets Park, Stockholms Parkteater, Musik-
og teaternämden, Lund, Institut for Rikskoncerter, Sveriges TV A/B, Sveriges
Riksradio A/B.
Artikel 20:I protokollens afsnit IX er der indsat bestemmelser, hvorefter
studerende og praktikanter fra Færøerne og Island er fritaget for beskatning
af arbejdsvederlag, som er nødvendige for opholdet her. Fritagelsen gælder,
uanset om arbejdsvederlaget er indtjent i Danmark eller i udlandet. For indkomståret
►2000◄ udgør
beløbet ►58.000◄
kr., jf. ►TSS-cirk. 1999-35◄.
Beløbet beregnes efter arbejdsmarkedsbidrag og midlertidig pensionsopsparing.
Fradraget indrømmes ud over sædvanlige, ligningsmæssige fradrag,
herunder personfradrag. Fradraget reduceres med beløb, der modtages fra udlandet,
til den studerendes underhold, undervisning og uddannelse, og som ikke beskattes
i Danmark.
Fradraget reduceres endvidere med skattefrie stipendier, men derimod ikke med skattepligtige
stipendier, der modtages fra Danmark, jf. ►TSS-cirk. 1999-35◄.
Det er en betingelse, at studierne ikke er af underordnet betydning, ligesom skattefriheden
kun gælder for normal studietid, jf. nærmere stk. 3 og 4.
Med hensyn til afgørelsen af om en person er studerende eller ej henvises til
LSR 1978,28 og ►TfS 1984, 265◄.
Told- og Skattestyrelsen har udtalt, at en færøsk studerende, der efter
at have taget HF-eksamen i Danmark påbegyndte en social- og sundhedsuddannelse
her, fortsat var berettiget til ovennævnte fradrag. Det samme ville gælde,
hvis der i stedet for HF var tale om studentereksamen eller lign., se ToldSkat
Nyt 1992.11.332 (TfS 1992, 297).
En person havde opholdt sig i Danmark i en periode før påbegyndelsen af
en uddannelse. Hun var ikke berettiget til Islandsfradrag, idet det ikke fandtes
godtgjort, at hun havde opholdt sig her i landet udelukkende i studie- og uddannelsesøjemed.
TfS 1996, 777.
I protokollen, afsnit IX, stk. 5, er der fastsat bestemmelser om beskatning af indkomst
fra praktik og ferieansættelse formidlet af Nordjobb.
Artikel 21:Artiklen har som hovedregel kun betydning for personer mv., der
udelukkende er skattepligtige efter KSLs bestemmelser.
Der er i artiklen særlige regler om fast driftssted, idet der foreligger fast
driftssted, når virksomheden sammenlagt inden for en 12 måneders periode
overstiger 30 dage.
Beskatningsretten til vederlag, som en arbejdstager, der er hjemmehørende i
en af staterne, inden for artiklens anvendelsesområde modtager for arbejde
i en anden stat, kan som hovedregel kun beskattes i denne anden stat (arbejdsstaten).
Fra denne hovedregel gælder følgende undtagelser:
- Hvis arbejdet ikke overstiger 30 dage inden for en 12 måneders periode,
har arbejdstagerens bopælsstat beskatningsretten. Det gælder også,
selvom arbejdet udføres for en udenlandsk arbejdsgiver, der har fast driftssted
i Danmark efter artikel 5.
- Hvis arbejdet udføres om bord på forsyningsbåd eller -skib, kan
vederlaget beskattes i den stat, hvor den person der anvender skibet eller båden
er hjemmehørende jf. protokol af 6. okt. 1997 afsnit III.
- Hvis arbejdet udføres om bord på forsyningsluftfartøj, kan vederlaget
kun beskattes i den stat, hvori foretagendet er hjemmehørende.
Artikel 22:Bestemmelsen finder ikke anvendelse, hvor der til et fast driftssted
eller fast sted hører en fast ejendom, som omhandlet i artikel 6. Sådan
indkomst beskattes i overensstemmelse med artikel 6.
DBO'en indeholder ingen særlige bestemmelser vedrørende stipendiater (ex.
NORDITA-stipendiater), hvorfor bopælslandet har beskatningsretten til de modtagne
stipendier. Mange stipendiater anses for dog at have bevaret bopælen i hjemlandet,
hvorfor stipendiet ikke beskattes i Danmark.
Artikel 25:Danmark skal som bopælsstat som hovedregel ophæve dobbeltbeskatning
ved credit.
Indtægt omfattet af artikel 15 (personlige tjenesteydelser) bortset fra stk.
3, skibe i international trafik jf. dog art. 31, stk. 3, artikel 18, stk. 1 (pension
m.m.), artikel 19 (offentlige hverv) og artikel 21, stk. 7, (arbejde inden for den
af artiklen omfattede kulbrintevirksomhed) lempes dog efter exemption (ny metode).
Se dog nedenfor.
►For så vidt angår personer, der efter Rådets forordning (EØF) 1408/71 ikke er omfattet af lovgivningen om social sikring i det land, hvor de arbejder, er princippet for beregning af lempelse for udenlandsk skat af løn indkomst, der oppebæres fra Tyskland eller et af de nordiske lande, ændret til credit ved lov nr. 861 af 30. november 1999. Det bemærkes, at forordningen også gælder i EØS-landene Norge og Island. Efter de hidtidige regler blev der ved valget af lempelsesprincip ikke taget hensyn til, om der betales sociale bidrag.
Ved creditlempelse svarer lempelsen til den faktisk betalte udenlandske skat, dog
højst den del af den danske skat, der falder på udenlandsk indkomst. For
lønmodtagere, der er omfattet af lovgivningen om social sikring i arbejdslandet
og betaler de pligtige sociale bidrag i dette land, sker der ingen ændringer.
Her vil lempelsen forsat ske efter eksemptionsprincippet, dvs. at den del af den
danske skat, der falder på den udenlandske indkomst, lempes.
I forhold til Færøerne, hvor forordningen ikke finder anvendelse, skiftes
dog lempelsesprincip for al lønindkomst.
◄► For så vidt angår de nordiske lande har de nye regler virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2000 eller senere. For ansættelsesforhold indgået den 25. november 1999 eller tidligere udskydes reglernes virkningstidspunkt et år.
For lønmodtagere, der er omfattet af lovgivningen om social sikring i arbejdslandet
- når arbejdslandet er Tyskland, Finland, Island, Norge eller Sverige - samt
betaler sociale bidrag i arbejdslandet, sker der ingen ændringer. Dette gælder
f.eks. grænsegængere med fast fuldtidsarbejde i et af de pågældende
lande.
Eksemptionsprincippet fastholdes for den gruppe af lønmodtagere, der betaler
sociale bidrag i arbejdslandet. ◄►Der blev ved lovændringen indsat en ny § 1 a i lov nr. 190 af 12. marts 1997 om indgåelse af DBO´en mellem de nordiske lande. Ifølge denne bestemmelses
stk. 2 anvendes eksemptionsprincippet i artikel 25, stk. 1, litra c, for personer
hjemmehørende i Danmark, som i Finland, Island, Norge eller Sverige oppebærer
lønindkomst, som i medfør af forordning nr. 1408/71 er omfattet af lovgivningen
om social sikring i arbejdslandet i forbindelse med erhvervelsen af lønindkomsten
og som betaler sociale bidrag i disse lande. Ved lønindkomst forstås indkomst,
som omhandlet i overenskomstens artikel 15, stk. 1, eller artikel 21, stk. 7, litra
a.
◄►For at opnå en eksemptionslempelse er det en betingelse, at den pågældende i medfør af forordning nr. 1408/71 er omfattet af lovgivningen om social sikring i henholdsvis Finland, Island, Norge, Sverige eller Tyskland i forbindelse med erhvervelsen af indkomsten og betaler sociale bidrag i det pågældende land.
Såfremt der ved en fejl ikke opkræves sociale bidrag i det pågældende
arbejdsland, uanset lønmodtageren efter forordningen er omfattet af social
sikring i det pågældende land, vil der ikke kunne opnås eksemptionslempelse
i Danmark. Hvis den pågældende lønmodtager ved henvendelse til myndighederne
i arbejdslandet kan rette fejlen og betaler sociale sikringsbidrag med tilbagevirkende
kraft, kan der - under hensyntagen til de almindelige forældelsesregler - ske
eksemptionslempelse.
Hvis en lønmodtager som følge af forordningen er omfattet af dansk lovgivning
om social sikring, vil der heller ikke kunne opnås eksemptionslempelse, selvom
der er betalt sociale bidrag i arbejdslandet. Den kommunale ligningsmyndighed kan
i tvivlstilfælde tage kontakt til det pågældende lands kompetente
myndighed med henblik på en afklaring af, hvilket lands lovgivning om social
sikring, der finder anvendelse. Hvis Den Sociale Sikringsstyrelse har udstedt E
101 DK-attest eller på anden vis har truffet afgørelse om anvendelsen
af dansk lovgivning om social sikring, kan der i stedet rettes henvendelse til Den
Sociale Sikringsstyrelse. Der vil kun kunne ske eksemptionslempelse, hvis de udenlandske
myndigheder kan påvise, at arbejdslandets lovgivning om social sikring finder
anvendelse.
Såfremt der efter kontakten med det pågældende lands kompetente myndighed
fortsat er tvivl om hvilket lands lovgivning om social sikring, der finder anvendelse,
kan ligningsmyndigheden rette henvendelse til Den Sociale Sikringsstyrelse. Den
Sociale Sikringsstyrelsen kan træffe afgørelse om, hvorvidt en person
i lønnet beskæftigelse i Norden eller Tyskland er omfattet af dansk lovgivning
om social sikring. ◄► Såfremt der efter arbejdslandets sociale lovgivning ikke opkræves lønmodtagerbidrag, men alene arbejdsgiverbidrag, kan lønmodtageren være berettiget til eksemptionslempelse, såfremt det dokumenteres, at arbejdsgiveren har betalt sociale bidrag vedrørende lønmodtageren.
◄► Såfremt der efter det pågældende lands lovgivning eksempelvis ikke opkræves bidrag ved meget lave indkomster, vil en sådan person kunne opnå eksemptionslempelse, såfremt vedkommende efter forordning nr. 1408/71 er omfattet af lovgivningen om social sikring i det pågældende land.
◄►Skiftet til creditlempelse er i overenskomsten mellem de nordiske lande til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter sket ved at bestemmelserne i artikel 25, stk. 1, litra c, er ophævet efter anmodning fra den danske regering, jf. punkt X, stk.
1, i protokollen til denne overenskomst.
◄►
Eksempler◄I det følgende er medtaget eksempler på nogle persongrupper,
hvor der som følge af lovændringen skiftes fra eksemptions- til creditlempelse.
Der skiftes til creditlempelse i følgende situationer for personer hjemmehørende
i Danmark, der udfører arbejde:
- for en dansk arbejdsgiver med fast driftssted i udlandet
Dette gælder eksempelvis bygningshåndværkere, der arbejder på
et byggeprojekt i Malmø af halvandet års varighed, eller en lønmodtager,
der arbejder på en dansk virksomheds salgskontor i Malmø eller ved bank-
eller forsikringsfilial.
- for udenlandske arbejdsgivere, for så vidt tilknytningen til den danske arbejdsgiver
opretholdes.
Dette gælder eksempelvis en lønmodtager udsendt til at arbejde for et
udenlandsk datterselskab. Salgskontoret ovenfor kunne være organiseret som
et datterselskab. Lønmodtageren kan også være ansat i det danske
moderselskab og udsendt som direktør eller ekspert til det nordiske datterselskab.
- for arbejdsgivere, der foretager arbejdsudleje.
Arbejdsudlejede håndværkere, oliefolk, edb-folk, læger eller sygeplejersker.
Der skal være tale om en arbejdsudlejer med hjemsted i Danmark, som normalt
driver en eller anden form for virksomhed her i landet.
Der skiftes til creditlempelse for personer hjemmehørende i Danmark, der normalt
har lønnet beskæftigelse i to eller flere lande, og :
- jævnligt udfører arbejde i Danmark flere timer om ugen i gennemsnit.
Eksempelvis arbejde for et svensk selskab, der sælger serviceydelser til kunder
i hele Øresundsregionen, eller en sælger, der for jævnligt kører
til såvel svenske som danske kunder.
- arbejder for to eller flere arbejdsgivere, der har hjemsted eller bopæl i
forskellige lande.
Eksempelvis en lønmodtager med hovedjob i Malmø for en svensk arbejdsgiver,
men med bijob for en dansk arbejdsgiver. En grænsegænger, som udover sit
almindelige job i ex. Sverige også har et bijob i Danmark, omfattes således
af creditlempelse.
- arbejder i flere lande for en dansk arbejdsgiver, når lønmodtageren
ikke udfører arbejde i Danmark.
Eksempelvis en sælger, der arbejder i Norge eller Sverige, for en dansk arbejdsgiver.
Eksempelvis skiftes der til creditlempelse for transportarbejdere, som er hjemmehørende
i Danmark, der for en dansk arbejdsgiver kører i samme udland i mere end 183
dage i løbet af et kalenderår/indkomstår.
En person bosat i Danmark, der ved arbejde i et af de nordiske lande eller Tyskland,
er berettiget til en creditlempelse, kan anmode om en ændring af forskudsopgørelsen,
således at denne tager hensyn til creditlempelsen. Dette forudsætter imidlertid,
at den pågældende er tilmeldt de relevante skattemyndigheder i arbejdsstaten,
at der forevises kvitteringer for betalt skat til arbejdsstaten, lønsedler,
som viser, at der sker indeholdelse af skat til arbejdsstaten eller at arbejdsgiveren
attesterer, at der sker indeholdelse af skat til arbejdsstaten. Det er KSL §
62 D, der skal opfyldes. Denne bestemmelse er nærmere beskrevet i afsnit D.C.
Anmodninger om ændring af forskudsopgørelsen rettes til den pågældendes
skatteforvaltning.
De nordiske lande har indgået en overenskomst af 7. december 1989 om bistand
i skattesager. Med henblik på at gennemføre denne overenskomst har de
kompetente myndigheder i de nordiske lande i henhold til overenskomstens artikel
20 indgået en overenskomst om opkrævning og overførsel af skat (Trækaftale).
I de tilfælde, hvor trækaftalen begrænser de danske skattemyndigheders
mulighed for at opkræve forskudsskat, kan lønmodtageren foretage frivillige
indbetalinger af skatterater. Hvis lønmodtageren har lønindkomst fra Danmark,
kan lønmodtageren alternativt anmode sin danske arbejdsgiver om at anvende
en højere trækprocent. Herved vil skatten blive betalt i løbet af
året. En sådan anmodning om en højere trækprocent skal fremsættes
skriftligt og kan kun fremsættes én gang inden for samme kalenderår.
Indeholdelsesprocenten kan kun begæres forhøjet med et helt tal (KSL §
48, stk. 9, jf. § 27 i bekendtgørelse nr. 729 af 6. juli 2000).
De nye regler har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar
2000 eller senere.
Lovændringen indeholder en overgangsregel for ansættelsesforhold indgået
den 25. november 1999 eller tidligere (§ 3, stk. 4). For sådanne ansættelsesforhold
opretholdes de gældende regler i overenskomstens artikel 25, stk. 1, litra
c, dvs. lempelse efter eksemptionsprincippet, endnu et år. For indkomstår,
der påbegyndes den 1. januar 2001 eller senere finder de nye regler anvendelse
også for sådanne ansættelsesforhold.
►Overgangsreglen finder anvendelse for ansættelsesforhold indgået den 25. november 1999 eller tidligere. Såfremt der senest den 25. november 1999 er indgået en aftale om et ansættelsesforhold, der eksempelvis skal påbegyndes den 1. januar 2000, vil dette ansættelsesforhold være omfattet af overgangsreglen.
En sædvanlig regulering af lønnen, en mindre nedsættelse af arbejdstiden
eller en forlængelse af samme ansættelsesforhold medfører ikke, at
ansættelsesforholdet falder udenfor overgangsreglens anvendelsesområde.
Det må imidlertid bero på en konkret vurdering om ændringer i ansættelsesvilkår
foretaget efter den 25. november 1999 medfører, at der i realiteten er tale
om et nyt ansættelsesforhold, der falder udenfor overgangsreglens anvendelsesområde.
Såfremt man senest den 25. november 1999 blev ansat i en dansk virksomhed og
i løbet af 2000 udsendes til arbejde i et af de pågældende lande
(men under samme ansættelsesforhold), vil man være omfattet af overgangsreglen.
Personer, der står til rådighed for et vikarbureau eller lignende med
henblik på arbejdsudleje, anses ikke for at være i et ansættelsesforhold.
Overgangsreglen omfatter alene ansættelsesforhold og kan ikke udstrækkes
til at omfatte andre typer af bindende kontrakter, uanset disse er indgået
senest den 25. november 1999.
◄Virkningerne
af henholdsvis credit og exemption er nærmere beskrevet i afsnit D. C. 3.
I forbindelse med arbejde indenfor koncernforhold eller andre former for interessefællesskab,
anvendes dog creditreglen, medmindre arbejdstageren kan påvise, at
- han har opholdt sig i og arbejdet i arbejdsstaten i en sammenhængende periode
på mere end 3 måneder, eller han kan påvise,
- at lønomkostningerne med rette har belastet foretagendet eller det faste
driftssted i arbejdsstaten.
Bevillingsafgift (artistskat), der af en her bosat kunstner mv. erlægges i
Sverige, udgør 15 pct. af bruttoindtægten. Afgiften erlægges af artisten,
dvs. fratrækkes forinden udbetaling finder sted. Der gives credit ved skatteberegningen,
da indkomsten henføres til artikel 17.
Såfremt der med arrangøren er truffet aftale om fri skat, beregnes afgiften
til 17,65 pct. af nettoydelserne, hvilket modsvarer 15 pct. af bruttobeløbet.
Afgiften erlægges af arrangøren udover den aftalte løn og anden godtgørelse.
I disse tilfælde kan nedslag kun indrømmes, såfremt der foreligger
en af arrangøren underskreven kvittering for indeholdelse af afgiften eller
en af de svenske skattemyndigheder udfærdiget attest for den indbetalte afgift.
Artikel 26:Artiklen indeholder en generel regel om subsidiær beskatningsret
for bopælsstaten, jf. stk. 2. Artiklen indeholder tillige en regel om subsidiær
beskatningsret for arbejdsstaten vedr. indkomst omfattet af artikel 14, stk. 1,
og 15, stk, 2 og 4 litra a og b. Den subsidiære beskatningsret kan kun bringes
i anvendelse, når den stat, der umiddelbart er tillagt beskatningsretten, på
grund af intern hjemmel ikke kan beskatte. I tilfælde, hvor der grundet bundfradrag
ikke pålignes skat af en indkomst, træder den subsidiære beskatningsret
således ikke i anvendelse.
Som eksempel på indkomst, hvor den subsidiære beskatningsret kan anvendes,
kan nævnes pensioner, der fra Norge udbetales til personer, der er hjemmehørende
i et andet nordisk land, jf. eksempelvis ToldSkat Nyt 1993.23.1063 (TfS 1993,
547). Der kan dog indrømmes et fradrag på op til 20.000 SEK ved indkomstopgørelsen,
jf. TfS 1998, 704. Der kan ikke indrømmes et sådan særligt fradrag
til personer, der modtager pension fra Island, jf. TfS 1999, 727.
Modsat kan den subsidiære beskatningsret ikke anvendes på indkomst til
personer, der gør tjeneste om bord på danske skibe, der er registreret
i Dansk Internationalt Skibsregister. Dette beror på, at der i dansk lovgivning
(KSL § 2, stk. 1, litra j) er hjemmel til at beskatte udenlandske sømænd.
Den subsidiære beskatningsret kan heller ikke anvendes på svensk folkepension,
eller finsk folkepension eller anden socialgodtgørelse, der er skattefri i
Finland.
Artikel 27:Ikke-diskrimineringsbestemmelsen i den tidligere dansk/færøske
DBO førte ikke til, at en person, der i en periode var fuldt skattepligtig
til Færøerne, fik fradrag på Færøerne for et uerholdeligt
løntilgodehavende, jf. TfS 1994, 539. |