1. Indledning

Der har været rejst forskellige spørgsmål om reglerne i mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 14, gasafgiftslovens § 10, stk. 14 og kulafgiftslovens § 8, stk. 13 i relation til affaldsforbrændingsvirksomheder, der anvender støttebrændsel ved forbrænding af affald.

Meddelelsen indeholder SKATs opfattelse af retstilstanden for ovennævnte område.

Præciseringen af retstilstanden tager udgangspunkt i nedenstående modelbeskrivelse for en affaldsforbrændingsvirksomhed, der bruger olie som støttebrændsel:

Affaldet og støttebrændslet afbrændes i den samme kedel, hvor der fremstilles damp, som anvendes til produktion af elektricitet. Affaldsforbrændingsvirksomheden leverer endvidere varme til et varmeforsyningsselskab og forbruger varme til intern rumopvarmning.

2. Retsgrundlaget (mineralolieafgiftsloven)

2.1. Mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 2 

Bestemmelsen i § 9, stk. 2 er relevant for den afgiftsmæssige fordeling af dampen mellem elfremstilling og varmefremstilling.

2.2. Mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 4 

I henhold til mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 4, 1. pkt. kan der ikke ydes godtgørelse for afgiften af varme og varer, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af varme, som leveres fra virksomheden, rumvarme og varmt vand.

2.3. Mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 14

Som en særregel og undtagelse fra begrænsningen i stk. 4 bestemmes det i § 11, stk. 14, at affaldsforbrændingsvirksomheder, der leverer varme, på visse nærmere fastsatte vilkår kan opnå afgiftsgodtgørelse for varer og varme, - der overstiger en beregnet mængde, når mindst 25 pct. af den indfyrede energi hidrører fra andet end afgiftspligtigt brændsel.

Bestemmelsen har følgende ordlyd:

"Uanset stk. 4, kan der dog altid ydes tilbagebetaling for forbruget af afgiftspligtige varer og varme, der overstiger en beregnet mængde, når mindst 25 pct. af den indfyrede energi hidrører fra andet end afgiftspligtige brændsler eller afgiftspligtig elektricitet. Denne mængde beregnes for hvert afgiftspligtigt brændsel som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i det afgiftspligtige brændsel, og på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede mængder, ganget med den leverede mængde varme, divideret med 0,7 og omregnet til liter, henholdsvis kilogram efter de i § 9, stk. 2, anførte værdier for energiindhold. Såfremt virksomheden ikke nærmere kan dokumentere energiindholdet i de afgiftspligtige brændsler, anvendes de i § 9, stk. 2, anførte værdier. Kun varer, hvis energiindhold utvivlsomt overstiger 9,4 MJ/kg, medregnes, såfremt energiindholdet i de indfyrede brændsler opgøres på grundlag af de i § 9, stk. 2, anførte værdier."

2.4. Gasafgiftsloven og kulafgiftsloven

Retsreglerne i gasafgiftsloven og kulafgiftsloven er parallelle med mineralolieafgiftslovens. I gasafgiftsloven findes de tilsvarende bestemmelser i § 8, stk. 2, § 10, stk. 4 og 14. I kulafgiftsloven findes de i § 7, stk. 1, § 8, stk. 3 og 13.

3. Præcisering af retstilstanden

Forbrug af olie som støttebrændsel i affaldsforbrændingsvirksomheder, der leverer varme, er omfattet af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 4 og 14.

Ved opgørelsen af olieforbruget efter stk. 14 medregnes også olie, der er anvendt ved opstart af kedler til affaldsforbrænding.

Virksomheden skal måle forbruget af olie til nævnte formål. 

Forbrug af olie i andre fyringsanlæg end i affaldsforbrændingsanlægget, f.eks. i spidslastkedler, må ikke medregnes ved opgørelsen efter stk. 14. 

Affaldsforbrændingsvirksomheder, som fremstiller elektricitet, skal først opgøre forbruget af afgiftspligtige brændsler, der er anvendt til at fremstille elektricitet og varme. Fordelingen af brændslet mellem el- og varmefremstilling sker efter reglerne i mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 2. Forbruget af afgiftspligtige brændsler til elfremstilling, der er fritaget for afgift efter § 9, stk. 2, må ikke indgå i opgørelsen efter § 11, stk. 14. 

Dernæst opgøres forbruget af afgiftspligtige brændsler, som virksomheden kan opnå afgiftsgodtgørelse for efter reglerne i § 11, stk. 14.  

Ved "den leverede mængde varme" i § 11, stk. 14 forstås den mængde varme, der leveres til varmeforsyningsselskabet/varmeforsyningsnettet, og affaldsforbrændingsvirksomhedens eget forbrug af rumvarme og varmt vand. Den leverede mængde varme måles ab værk.  

Opgørelse efter § 11, stk. 14 følger den periode, som affaldsforbrændingsvirksomheden anvender ved angivelse af tilsvaret efter momsloven.

Reglerne i mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 14, gasafgiftslovens § 10, stk. 14 og kulafgiftslovens § 8, stk. 13 kan også anvendes ved afbrænding af andre ikke-afgiftspligtige brændsler end affald.