Parter

H1 International ApS
(advokat Niels Schiersing v/advokat Torben Mauritzen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Per Lunde Nielsen)

Afsagt af landsdommerne

Gunst Andersen, M. Levy og Lene Sigvardt (kst)

Under denne sag, der er anlagt den 20. august 2003, har sagsøgeren, H1 International ApS, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøgers skatteansættelser for indkomstårene 1998 og 1999 genoptages.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse.

Denne sag drejer sig om, hvorvidt der på tidspunktet for overdragelse af mere end 50 pct. af anparterne i H1 International ApS til H1 Holding ApS, den 3. april 1998 var en sådan økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet i selskabet, at betingelserne i ligningslovens § 15, stk. 7, for udnyttelse af tidligere års underskud var opfyldt, samt hvorvidt selskabet er rette indkomstmodtager af den omsætning, som selskabet har selvangivet for indkomstårene 1998 og 1999.

Sagens nærmere omstændigheder

Den 20. marts 2003 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse:

"...

Klagen vedrører den kommunale skattemyndigheds afslag på anmodning om genoptagelse af indkomstansættelserne for indkomstårene 1998 og 1999.

...

Det er oplyst, at selskabet har en anpartskapital på nom. 350.000 kr. Oprindeligt hed selskabet Holdingselskabet HX ApS og samtlige anparter var ejet af familien JN. Den 16.12.1997 blev nom. 105.000 kr. af anpartskapitalen solgt til Holdingselskabet G1 ApS, idet det er forklaret, at dette skete som et led i JNs investering i H1. Holdingselskabet G1 ApS var ejet af DR, hvis virksomhed lejede lokaler i samme ejendom som H1 ApS. Denne ejendom blev administreret af selskabet, der ikke havde andre aktiviteter.

Der er fremlagt kopi af et brev af 4.12.1997 fra H1 ApS ved A til selskabet. Brevet opsummerer de retningslinier, der skulle gælde for et samarbejde mellem selskabet og H1 ApS.

H1 ApS har i en årrække udviklet og produceret små rensningsanlæg, idet der dog har vist sig problemer med at opnå Miljøstyrelsens typegodkendelse af de udviklede rensningsanlæg. Salgsarbejdet har derfor i hovedsagen været rettet mod udlandet.

I brevet af 4.12.1997 anføres det bl.a., at selskabet skulle overtage den overordnede markedsføring i udlandet, og at selskabet herefter i samarbejde med H1 ApS skulle varetage denne opgave. Det var i denne forbindelse, at selskabet skiftede navn til H1 International ApS. Selskabet forpligtede sig til at skaffe den nødvendige kapital til finansiering af produktion og forventet levering af renseanlæg til udlandet i det kommende år i overensstemmelse med budgetter, som havde været drøftet mellem parterne. Da H1 havde den tekniske og faglige viden havde ejerne af H1 ApS ret til at lade sig repræsentere som direktør eller bestyrelsesmedlem i selskabet for at sikre den faglige kompetence. Selskabet skulle modtage et vederlag (dækningsbidrag) på 15-20 % af hver faktisk opnået leverance. 20-50 % af anparterne i selskabet skulle overdrages til ejerne af H1 ApS for en kurs svarende til anparternes indre værdi.

Det er yderligere forklaret, at DR siden 1996 havde samarbejdet med H1 ApS og samtidig samarbejdede med familien JN. Det var som et led i at gøre dette samarbejde tættere, at det var hans selskab, der købte 30 % eller nom. 105.000 kr. af anpartskapitalen i selskabet.

Den 3.4.1998 solgte Holdingselskabet G1 ApS sine aktier i selskabet til H1 Holding ApS, der ejes af A. Samtidig blev de resterende nom. 245.000 kr. af selskabets anparter solgt til G2 ApS, der ejes af LG. G2 ApS solgte umiddelbart herefter nom. 70.000 kr. anparter til H1 Holding ApS, således at disse to selskaber herefter ejede hver 50 % af selskabets egenkapital.

Det er forklaret, at JN på dette tidspunkt havde mistet tilliden til de fremlagte budgetter og ønskede at træde ud af samarbejdet, og DR var af økonomisk årsager også interesseret i at træde ud af samarbejdet. Af regnskabet for regnskabsåret 1997/98 (perioden 1.10.1997 - 30.9.1998) fremgår følgende af beretningen:

"Efter nogle år med lav aktivitet, har selskabet skiftet ejerkreds, således at denne nu er H1-gruppen. I forbindelse med ejerskiftet har selskabet skiftet navn, hjemsted og formål, og der blev gennemført en omstrukturering i H1, hvorefter H1 International ApS skal varetage salg og finansiering i forbindelse med det udenlandske salg af renseanlæg og øvrige produkter indenfor miljøområdet.

I regnskabsåret 1997/98 er der solgt 5 anlæg til Polen og 1 anlæg til Philippinerne. Der forventes betydelig afsætning i de kommende år især til det polske marked. Også afsætning til mellemøsten tegner positiv, og markedsføringen påregnes intensiveret på de nævnte markeder."

I indkomståret 1998 benyttede selskabet et underskud på i alt 1.018.321 kr. fra tidligere år, og i 1999 benyttedes det resterende underskud på 124.089 kr. Selskabet havde driftsomkostninger på i alt 28.245 kr. i 1998 og 6.229 kr. i 1999.

Den kommunale skattemyndighed har nægtet fradrag for underskud fra tidligere år, henholdsvis 1.018.321 kr. for 1998 og 124.089 kr. for 1999, med henvisning til ligningslovens § 15, stk. 7, da selskabet var uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet på det tidspunkt, hvor anparterne skiftede ejer. Samtidig har skattemyndigheden anset søsterselskabet, H1 APS, for rette indkomstmodtager af de selvangivne dækningsbidrag på henholdsvis 1.030.700 kr. og 196.918 kr. Selskabets selvangivne indkomst er ikke forhøjet eller nedsat af denne grund, idet beløbene i stedet er anset for skattepligtige tilskud fra søsterselskabet, jf. statsskattelovens § 4.

Skattemyndigheden har henvist til, at oplysningerne om JNs deltagelse og ejerforholdet 70/30 % ikke ses at vedrøre H1-gruppen, der først blev anpartshaver i selskabet pr. 3.4.1998. Selskabets navneforandring og direktørskifte er først registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 5.10.1998. Selskabet har været uden aktivitet i denne periode, idet der først den 14.8.1998 bogføres en salgsfaktura i henhold til et tilbud afgivet af søsterselskabet H1 ApS. Driftsudgifterne består hovedsageligt af revisorhonorar. Det kan efter en samlet vurdering ikke anses for godtgjort, at selskabet havde nogen væsentlig aktivitet pr. 3.4.1998, da anparterne blev overdraget, og den bogførte nettoindkomst må anses for et tilskud fra søsterselskabet. Selskabet har ikke ydet finansiering og alle købs- og salgsfakturaer er bogført på en mellemregning med H1 ApS. Selskabets gæld består udelukkende af skyldig moms. Selskabet har ikke afholdt markedsføringsomkostninger, idet sådanne udgifter er afholdt af H1 ApS. Der er ikke fremlagt oplysninger, der kan godtgøre, at selskabet har ydet en indsats hverken ved finansiering eller markedsføring.

Selskabets advokat har nedlagt påstand om, at den kommunale skattemyndighed pålægges at genoptage skatteansættelsen for de omhandlede indkomstår. Hun har i første række gjort gældende, at skatteforvaltningen savner grundlag for at nægte at anerkende selskabets aktivitet i de omhandlede indkomstår. Hun gør i den forbindelse gældende, at selskabets begrundelse for at opdele koncernens aktivitet i 2 forskellige selskaber er valid og skal anerkendes såvel civilretligt som skatteretligt. Videre gør hun gældende, at der ikke er grundlag for at nægte underskudsfremførsel, idet det er udokumenteret, at selskabet var uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet på tidspunktet for overdragelsen af mere end 50 % af anparterne i selskabet, jf. ligningslovens § 15, stk. 7.

Hun har vedrørende dette forklaret, at overdragelsen af anparterne i december 1997 kom på tale i forbindelse med forlængelse af en lejeaftale om nogle lagerlokaler, som H1 ApS havde lejet indtil december 1997, beliggende i en erhvervsejendom ejet af familien JN. Ejendommen blev på daværende tidspunkt administreret af Holdingselskabet HX ApS. Rammerne for og indholdet i et samarbejde mellem H1 ApS og Holdingselskabet HX blev drøftet mellem parterne i efteråret 1997 og nedfældet i breve af 4.12.1991 (rettelig 1997) fra H1 ApS til Holdingselskabet HX og JN. Samarbejdet blev praktiseret indtil foråret 1998, hvor JN på grund af H1 ApS' svingende budgetter ønskede at sælge sin beholdning af anparter i selskabet. Hun har også henvist til de 2 fremlagte kopier af tilbud til Polen af hhv. 4.3.1998 og 17.7.1998. Grundlaget for disse ordrer blev lagt på Poleko-udstillingen i efteråret 1997, og der skete efterfølgende ordre og levering. Der var altså klar aktivitet med økonomisk risiko i selskabet på tidspunktet for ejerskiftet.

Hun har i anden række gjort gældende, at såfremt det antages, at søsterselskabet H1 er rette indkomstmodtager af den indkomst, som er selvangivet af selskabet, indebærer dette, at selskabet ikke har haft nogen skattepligtig indkomst i hverken 1998 eller 1999. Den gennemførte beskatning af selskabet af det fremførte underskud er herefter uberettiget. Det forhold, at der ikke var nogen markedsføringsomkostninger, medfører ikke, at der ikke var nogen aktiviteter i selskabet. Der kan godt foretages markedsføring uden, at der konkret afholdes udgifter, som vil fremgå direkte af regnskabet. Markedsføringen er sket ved hjælp af de kontakter, som personerne ansat i selskabet har og skaber. Der iværksættes ikke reklamekampagner, rejser eller lignende, der kunne figurere i et regnskab. Da der i de to år rent faktisk er foretaget salg af rensningsanlæg til udlandet, og disse salg er fremkommet på baggrund af det arbejde selskabet udfører, har selskabet krav på vederlag for disse salg. Det må klart have formodningen imod sig, at et selskab vil udføre arbejde for et andet selskab uden at modtage betaling. Dette ville stride mod arms længde princippet.

Hun har i tredje række gjort gældende, at der under ingen omstændigheder er grundlag for at antage, at der skulle være ydet et tilskud fra selskabet til H1 eller omvendt, idet bemærkes, at der ikke er tale om, at selskabets indkomst herved er forhøjet.

Hun har i fjerde række gjort gældende, at selskabet og H1 i henhold til ligningslovens § 2, stk. 4, under alle omstændigheder kan undgå sekundære justeringer ved at påtage sig at betale i overensstemmelse med den anførte primære justering - det vil sige ved at forholde sig som om H1 og ikke selskabet er rette indkomstmodtager.

Landsskatteretten udtaler

Reglerne i skattestyrelseslovens kapitel 3 om klage til Landsskatteretten gælder også for genoptagelsessager. Efter Landsskatterettens forretningsorden § 17, stk. 4, kan retten pålægge den myndighed, der sidst har truffet realitetsafgørelse i sagen, at genoptage denne.

Det fremgår af ligningslovens § 15, stk. 7, 3. pkt. jf. 1. pkt., at underskud fra tidligere år ikke kan fremføres, hvis mere end 50 % af selskabets anpartskapital overdrages på et tidspunkt, hvor selskabet i det væsentlige var uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet.

Retten finder ikke grundlag for at pålægge den kommunale skattemyndighed at genoptage ansættelserne for 1998 og 1999. Det kan ikke anses for dokumenteret eller sandsynliggjort, at selskabet havde nogen videre økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet den 3.4.1998, hvor anparterne i selskabet blev overdraget, eller på noget senere tidspunkt i de to år. Det kan ikke anses for godtgjort, at arbejdet med at fremskaffe eventuelle ordrer blev foretaget i selskabets regi. Der henvises til, at selskabet ikke på daværende tidspunkt havde afholdt nogen udgifter i forbindelse med salgsarbejdet, der efter det oplyste blev foretaget af A, der forud for den 3.4.1998 endvidere ikke ejede anparter i selskabet. Han er ikke blevet lønnet af selskabet. Der er videre henset til, at al viden om rensningsanlæggene var ejet af H1 ApS, der afholdt samtlige udgifter og udførte alt arbejde.

Retten bemærker videre, at bestemmelsen i ligningslovens § 2, stk. 4, heller ikke giver grundlag for at pålægge den kommunale skattemyndighed at genoptage ansættelserne, allerede fordi spørgsmålet om, hvorvidt selskabet kan anses for rette indkomstmodtager, ikke kan karakteriseres som en korrektion af priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner mellem interesseforbundne parter. Denne del af ansættelserne er dermed ikke omfattet af ligningslovens § 2, stk. 1, og der er derfor ikke adgang til at foretage korrektion i medfør af ligningslovens § 2, stk. 4.

Eventuelle anmodninger om omgørelse efter skattestyrelseslovens § 37 C ligger uden for Landsskatterettens forretningsområde.

Afslaget på anmodningen om genoptagelse af indkomstansættelserne for 1998 og 1999 stadfæstes derfor.

Herefter bestemmes

Den kommunale skattemyndigheds afslag på anmodningen om genoptagelse af indkomstansættelserne for 1998 og 1999 stadfæstes.

..."

Af selskabets årsregnskab for 1996/97 fremgår blandt andet:

"Selskabets lave aktivitet i de seneste år er fortsat, og der er ingen umiddelbare planer om nye områder for selskabets virksomhed."

Den 26. januar og 13. februar 1998 udfærdigedes tilbud på rensningsanlæg adresseret "To whom it may concern" og underskrevet af A som direktør i H1 ApS. I brevhovedet på tilbuddene var anført navnene på selskaberne H1 International og H1 control, samt adressen ...

De i Landsskatterettens kendelse omtalte tilbud af 4. marts og 17. juli 1998 til aftagere af rensningsanlæg i Polen blev fremsendt af LS, tidligere ..., der var ansat i H1. Tilbuddet af 4. marts 1998 var forsynet med tilsvarende brevhoved som tilbuddene af 26. januar og 13. februar 1998. Tilbuddet af 17. juli 1998 var ikke forsynet med brevhoved, men underskrevet af LS på vegne af H1 control ApS.

Den 14. august 1998 udstedte H1 en intern faktura på 1,2 mio. kr. til sagsøgeren for det i tilbud af 4. marts 1998 omtalte anlæg, med bemærkning: "til levering efter nærmer". Samme dag udstedtes endvidere faktura på 1,7 mio. kr. af selskabet til den polske aftager af anlægget. På fakturaen var anført et giro nummer for indbetaling af fakturerede beløb, som sagsøgeren benyttede i fællesskab med H1.

Den 30. september, 18. november og 2. december 1998 udstedte H1 tilsvarende interne fakturaer for salg af anlæg til sagsøgeren, der igen opkrævede betaling af aftagere af anlæggene ved fakturaer udstedt den 30. september, 4. og 18. november samt 2. december 1998. Samtlige fakturaer blev debiteret/krediteret sagsøgerens saldobalance i regnskabsåret 1997/98. Sagsøgerens betaling til H1 af de interne fakturaer blev registreret i sagsøgerens saldobalance under varekøb og på mellemregningskontoen med H1. Samtlige fakturaer, bortset fra en enkelt, blev i regnskabet anført med betalingsdato 30. september 1998. Det sagsøgende selskab har regnskabsår fra 1. oktober til 30. september.

Af regnskabet for regnskabsåret 1997/98 for H1, perioden 1. juli 1997 til 30. juni 1998, fremgår blandt andet, at der havde været en omsætning på 2.047.443 kr. og et vareforbrug på 1.642.704 kr. Dette var et fald i omsætningen fra forrige regnskabsår med mere end 700.000 kr. Markedsførings-, personale- og administrationsomkostninger udgjorde i alt 1.931.881 kr., svarende til en stigning i omkostningerne i forhold til forrige regnskabsår på 1.015.478 kr. Tilsvarende var for regnskabsåret 1998/99 noteret en omsætning på 2.945.057 kr., et vareforbrug på 2.202.030 kr. og markedsførings-, personale- og administrationsomkostninger blev anført til i alt 1.952.660 kr.

I sagsøgerens regnskab for regnskabsåret 1997/98, perioden 1. oktober til 30. september, var der ikke noteret udgifter til markedsføring, personale eller administration, men kapacitetsomkostninger på 28.245 kr. Beløbet dækkede primært udgifter til revisor, bogføringsassistance, porto og gebyrer samt udgifter til skattesag.

På baggrund af en forespørgsel af 26. oktober 2000 fra Skatteforvaltningen fremsendte A ved skrivelse af 17. november 2000 en oversigt over salg af anlæg formidlet af sagsøgeren i regnskabsårene 1997/98 til 1999/00. Det fremgår heraf, at sagsøgeren i den periode formidlede salg af 15 anlæg.

Det fremgår endvidere af oversigt over udenlandske salg i årene 1997 til 2001, at der i H1-gruppen i samme periode blev formidlet et salg af 29 anlæg til udlandet.

Skatteforvaltningen meddelte ved skrivelse af 3. oktober 2001, at sagsøgerens skatteansættelser for indkomstårene 1998 og 1999 ændredes som følge af, at skatteforvaltningen ikke fandt, at sagsøgeren - som selvangivet - kunne overføre underskud opstået i indkomstår, der lå forud for den 3. april 1998.

Ved skrivelse af 12. oktober 2001 anmodede sagsøgeren om genoptagelse af skatteansættelserne. I anmodningen redegjorde A blandt andet for samarbejdet og arbejdsfordelingen med H1 og sagsøgeren.

Ved skrivelse af 22. februar 2002 meddelte skatteforvaltningen afslag på genoptagelse.

Skatteministeriet har til brug for sagen i landsretten indhentet en udtalelse af 22. september 2003 fra skatteforvaltningen om de af selskabet oparbejdede underskud forud for den 3. april 1998. Det fremgår heraf blandt andet, at:

"Underskud på kr. 1.018.321 der er benyttet i indkomståret 1998, er opstået i skatteåret 1994/95 (indkomståret 1993). Underskuddet skulle benyttes senest indkomståret 1998.

I indkomståret 1999 er benyttet underskud på kr. 124.089. Heraf er 4.571 opstået i skatteåret 1995/96 (indkomståret 1994), og skulle benyttes senest indkomståret 1999. Det resterende beløb på kr. 119.518 er opstået i indkomståret 1996, og skulle benyttes senest i indkomståret 2001.

Vedrørende H1 ApS ... Det kan oplyses, at underskuddene i de pågældende indkomstår skulle benyttes i de nærmest efterfølgende 5 indkomstår. D.v.s underskud fra 1996 skal benyttes senest i indkomståret 2001."

Forklaringer

A har forklaret blandt andet, at han har været ansat som ulønnet direktør i H1 og i det sagsøgende selskab. JN havde han kendt gennem mange år gennem en kompagnon, og JN udlejede lagerlokaler til H1.

JN var storkunde hos Danske Bank, og han skaffede gennem banken H1 en meget betydelig kassekredit uden krav om sikkerhedsstillelse. H1 havde en negativ egenkapital, og kassekreditten var aldrig blevet en realitet uden JNs medvirken. Med kassekreditten fremstod H1 som en troværdig virksomhed især over for de polske myndigheder, som var vigtige, kommende samarbejdspartnere. I starten var der noget forvirring blandt kunderne om, hvilke af selskaberne der varetog hvilke opgaver. Personalet tog det heller ikke så nøje, om de fik sat det rigtige logo på brevpapir og fakturaer. Sagsøgeren aftalte, jf. brevet af 4. december 1997, med JN, at det sagsøgende selskab som vederlag for indtræden i projektet skulle have betaling for at formidle salg af anlæggene svarende til 15 til 20 procent af hver leverance. Dette svarede til sædvanlige forretningsvilkår for den type aftaler. Han var ikke bekendt med, at sagsøgeren under JNs ejertid havde oparbejdet et større underskud. Han mener heller ikke, at de har betalt JN for værdien af dette underskud. De havde ikke behov for at købe sig til et underskud, da H1 gennem længere tid havde givet underskud. Internationale forhandlinger af anlæggene skete gennem sagsøgeren. Dette fremgår ikke helt klart af den fremlagte korrespondance. En medvirkende årsag hertil er, at selskabet primært korresponderede elektronisk med de udenlandske selskaber, hvorfor selskabet ikke havde behov for at have eget brevpapir med logo. Selskabet benyttede H1' brevpapir, hvis der var behov for skriftlig korrespondance. LS og han stod for markedsføringen gennem kontakter, som de fik på messer, udstillinger og via "mund til mund"-metoden. Han erkender, at han ikke var sig særlig bevidst i kundesammenhæng, om han repræsenterede H1 eller selskabet. Det handlede primært om at skaffe salgsaftaler. LS og det øvrige personale var ansat og aflønnet af H1.

LG har forklaret blandt andet, at han er uddannet revisor. Han er eneanpartshaver af G2 ApS, der ejer halvdelen af sagsøgeren. Han har lavet regnskab for koncernen siden 1998. Han var oprindelig As personlige revisor. Det havde været svært at finde investorer til projektet. De indgik derfor i et samarbejde med JN med det ene formål at skaffe økonomiske midler til fortsættelse af projektet. Projektet manglede likvide midler, selv om der i 1997 var indgået aftale om salg af 6 anlæg i Polen, da effektueringen af ordrerne og dermed betalingen først kom "i hus" i foråret 1998. Det var et princip, at en ordre ikke blev effektueret, førend der skete betaling for varen. De fakturerede salg efter 1. oktober 1998 blev ved en fejl bogført i selskabets regnskabsår 1997/98. Da købsaftalerne var indgået i dette regnskabsår og af hensyn til momsregnskabet, fandt han det imidlertid forsvarligt ikke at korrigere denne fejlpostering.

Procedure

H1 International ApS har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokumentet af 8. august 2005, og har herunder gjort gældende blandt andet, at der skal ske genoptagelse af skattesagen, idet der foreligger nye oplysninger, der kan bevirke en ændret skatteansættelse. Ændrede, retlige anbringender er at sidestille med nye oplysninger, og der er i sagen fremkommet både væsentlige, nye faktuelle oplysninger som retlige anbringender. Den af skatteforvaltningen foretagne ændring af skatteansættelsen er fejlagtig, idet selskabet har krav på at overføre tidligere års underskud, jf. ligningslovens § 15, stk. 7. Selskabet har ved de yderligere fremlagte tilbud og fakturaer dokumenterede, at der såvel før som efter den 3. april 1998 var økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet i selskabet, idet selskabet allerede ved aftale af 4. december 1997 havde påbegyndt formidling af salg af anlæg for H1 til udlandet. Heraf resulterede mindst en af sagsøgerens henvendelser i en salgskontrakt. Sagsøgeren havde i indkomståret 1998 en omsætning på 3.280.700 kr. Omfanget af sagsøgerens udgifter udover varekøb kan ikke i sig selv være afgørende for bedømmelsen af, om betingelserne i ligningslovens § 15, stk. 7, er opfyldt, idet salgsbestræbelserne i det væsentligste blev udført af A, der fungerede som ulønnet direktør i selskabet. Vederlag til sagsøgeren for formidling af salg skete efter aftale indgået oprindeligt med tredjemand og efter sædvanlige principper for indgåelse af formidlingsaftaler. Strukturen i H1 koncernen er legitim og forretningsmæssigt velbegrundet og skal følgelig erkendes såvel civilretligt som skatteretligt. Selskabet er derfor rette indkomstmodtager af de selvangivne dækningsbidrag. Såfremt H1 i stedet måtte anses for at være rette indkomstmodtager, skal beløbene beskattes som indkomst hos H1 og ikke tillige hos sagsøgeren. Fordeling af indtægter fra salg af anlæggene er sket i god tro, og bogføringen af beløbene hos sagsøgeren kan ikke anses for at være et tilskud i statsskattelovens § 4's forstand, ligesom en beskatning af disse beløb som tilskud ville være stridende mod forholdets natur og mod enhver rimelighed. Sagsøgeren har endelig krav på i medfør af ligningslovens § 2, stk. 4, eller princippet heri at omgøre tilskuddet ved betalingskorrektion.

Skatteministeriet har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokumentet af 27. juli 2005.

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det gældende, at betingelserne for at genoptage sagsøgerens skatteansættelse, jf. skattestyrelseslovens § 34, stk. 2, for indkomstårene 1998 og 1999 ikke er opfyldt.

Det gøres herved gældende, at sagsøgeren ikke har fremlagt nye oplysninger, endsige oplysninger som dokumenterer, at den oprindelige skatteansættelse af 3. oktober 2001 er materielt urigtigt. Bevisbyrden herfor påhviler sagsøgeren.

Uddybende gøres det gældende, at sagsøgeren på tidspunktet for anpartsoverdragelserne den 3. april 1998 var uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet, hvorfor de skattemæssige underskud fra tidligere indkomstår ikke kan fremføres, jf. ligningslovens § 15, stk. 7.

Dette støttes særligt på

at	et af årsberetningen i sagsøgerens regnskab for 1996/97 samt direktør As skrivelse af 12. oktober 2001 fremgår, at sagsøgeren var uden aktivitet i efteråret 1997,
at	det af årsberetningen i sagsøgerens regnskab for 1997/98 forudsætningsvis fremgår, at det først var i forbindelse med ejerskiftet den 3. april 1998, at der igen kom aktivitet i sagsøgeren,
at	A, som påstås alene at have udført alt arbejde i sagsøgeren, før den 3. april 1998 ikke ejede anparter i sagsøgeren og ifølge udskriften fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen først blev registreret som direktør i sagsøgeren den 5. oktober 1998,
at	der i indkomståret 1998 første gang er bogført et salg hos sagsøgeren den 14. august 1998, samt
at	sagsøgeren trods opfordring hertil ikke har kunnet fremlægge et eneste konkret eksempel - f. eks. i form af et bindende tilbud til en potentiel kunde - på, at sagsøgeren havde økonomisk risiko ved erhvervsmæssig drift i april 1998.

Yderligere gøres det uddybende gældende, at der heller ikke på noget andet tidspunkt i de to omtvistede indkomstår har været aktivitet i sagsøgeren, og at de hos sagsøgerens indtægtsførte salg i stedet tilkommer H1 ApS.

Dette støttes på

at	sagsøgeren hverken i indkomståret 1998 eller 1999 har afholdt udgifter til kontor, telefon, repræsentation, markedsføring, løn eller lignende,
at	H1 ApS hverken i indkomståret 1998 og 1999 har afholdt markedsføringsomkostninger med henholdsvis kr. 782.145,- og kr. 678.223,- samt personaleomkostninger med henholdsvis kr. 584.777,- og kr. 630.237,-,
at	der ikke er fremlagt dokumentation for, at sagsøgeren var kontraktspart vedrørende de salg, hvor sagsøgeren har indtægtsført salgssummen,
at	der af sagsøgerens årsregnskaber intet fremgår om, at sagsøgeren skulle have finansieret H1 ApS' aktiviteter,
at	sagsøgerens fremførelsesberettigede underskud på 1.118.321 kr., der blev benyttet i indkomståret 1998, skulle benyttes senest i dette indkomstår, og at 4.571 kr. af underskuddet på 124.089 kr., der blev benyttet i indkomståret 1999, skulle benyttes senest i dette indkomstår og det resterende beløb senest i indkomståret 2001,
at	samtlige 6 salg i indkomståret 1998 - på nær salget af 18. august 1998 - er indtægtsført den 30. september 1998, som er sagsøgerens statustidspunkt,
at	hele sagsøgerens varekøb er foretaget hos H1 ApS og bogført på varekøbskontoen den 30. september 1998, også uanset at en del af varekøbet først fandt sted henholdsvis den 18. november og 2. december 1998, samt
at	kun en mindre del af H1-koncernens samlede udenlandske salg - som påstås at være varetaget af sagsøgeren - ifølge regnskabsmaterialet er blevet indtægtsført af sagsøgeren.

Eftersom de hos sagsøgeren selvangivne dækningsbidrag således med urette er tilgået sagsøgeren, gøres det gældende, at beløbene skal anses som et skattepligtigt tilskud(/indtægt) til sagsøgeren, jf. skattestyrelseslovens § 4.

Allerede fordi spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren kan anses for rette indkomstmodtager/modtager af et skattepligtigt tilskud, ikke kan karakteriseres som korrektion af priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner mellem interesseforbundne parter, bestrides det, at bestemmelsen i ligningslovens § 2, stk. 4, jf. stk. 1, skulle finde anvendelse.

Ex tuto gøres det gældende, at sagsøgte også med hjemmel i ligningslovens § 2, stk. 1, har været berettiget til at foretage den foretagne skatteansættelse.

Sammenfattende gøres det gældende, at ingen af de af sagsøgeren fremførte forhold kan begrunde en ændret skatteansættelse, hvorfor der ikke er grundlag for at genoptage sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Efter skattestyrelseslovens § 34, stk. 2, skal en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin skatteansættelse, senest 3 år efter udløbet af det pågældende indkomstår fremlægge nye oplysninger, der kan begrunde ændringen.

Der er efter den skete bevisførelse ikke fremkommet sådanne nye, faktiske oplysninger eller ændrede, retlige anbringender, der dokumenterer eller sandsynliggør, at den tidligere skatteansættelse har været forkert. Der findes herefter ikke at være grundlag for at pålægge skattemyndighederne at genoptage sagen.

Landsretten har herved lagt vægt på, at det heller ikke for landsretten er godtgjort, at der var nogen videre økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet i det sagsøgende selskab den 3. april 1998, hvor anparterne i selskabet blev overdraget.

Det fremgår således af årsregnskabet for selskabet for 1997/98, at det først var i forbindelse med ejerskiftet, at selskabet skulle stå for salg og finansiering i forbindelse med salg af anlæg til udlandet. Der er ikke i regnskabet oplysninger i øvrigt, der dokumenterer eller sandsynliggør, at der i den periode foregik erhvervsmæssig aktivitet i selskabet, herunder med markedsføring og salg af rensningsanlæg. Der er blandt andet ikke noteret afholdt nogen udgifter til salgsarbejde. Derimod ses udgifter til markedsføringsføring, personale og administration udelukkende at være afholdt af H1 ApS.

As forklaring om, at han som ulønnet direktør og uden udgifter for selskabet fra den 4. december 1997 stod for al salgsarbejdet savner støtte i sagens øvrige oplysninger. A erhvervede først anparter i selskabet ved overdragelsen den 3. april 1998, og hans tiltræden som direktør blev først noteret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 5. oktober 1998.

Hertil kommer, at de fremlagte tilbud i tiden op til den 3. april 1998 efter deres indhold ikke dokumenterer, at de er udarbejdet på vegne af selskabet. Der var ifølge selskabet regnskab tidligst en aktivitet i selskabet den 14. august 1998, hvor selskabet bogførte sin første salgsfaktura.

Endelig er der ikke i selskabets regnskaber for de relevante perioder nogen oplysninger, der kan understøtte, at selskabet ydede H1 ApS markedsføringsbistand i forbindelse med salg af rensningsanlæg.

Endvidere har retten lagt vægt på de af Landsskatteretten anførte grunde vedrørende spørgsmålet om rette indkomstmodtager, hvorfor der ikke efter ligningslovens § 2, stk. 4, er grundlag for at pålægge skattemyndighederne at genoptage sagen.

Skatteministeriets frifindelsespåstand tages herefter til følge.

Sagsomkostningerne fastsættes som nedenfor bestemt på baggrund af oplysningerne om sagens genstand, karakter, omfanget af det udførte arbejde og sagens udfald.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes.

H1 International ApS skal inden 14 dage betale 40.000 kr. til Skatteministeriet i sagsomkostninger.