Parter

H1
(advokat Kim Breide Ulrich)

mod

Spillemyndigheden

(advokat Anne Bräuner Vestergren)

Afsag af landsretsdommerne

Henrik Bitsch, Thomas Lohse og Jeanette Ørnvang (kst.)

Ingen var indkaldt eller mødt.

Der fremlagdes kæreskrift af 15. marts 2021, kæresvarskrift af 9. april 2021, replik af 23. april 2021 og duplik af 10. maj 2021 samt sagens bilag.

Ved kendelse af 2. marts 2021 har Københavns Byret (sag BS-6248/2021-KBH) bestemt følgende:

"Det forbydes H1, som udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til slutbrugere at formidle adgang til følgende hjemmesider:

*(red.Skattestyrelsen) Alle 57 hjemmesider er fjernet*

Der meddeles H1, påbud om at etablere en DNS-blokering eller anden tilsvarende blokering vedrørende følgende hjemmesider:

*(red.Skattestyrelsen) Alle 57 hjemmesider er fjernet*

Byretten har ikke haft bemærkninger til kæremålet.

Parternes påstande og anbringender

H1, (herefter benævnt H1) har kæret afgørelsen med påstand om, at forbud og påbud nægtes fremme. Til støtte for påstanden har H1 bl.a. anført, at Spillemyndigheden efter retsplejelovens § 413, for at få medhold i sin påstand om forbud og påbud, skal føre bevis for, at spillere i Danmark faktisk har foretaget pengeindskud på samtlige omtvistede hjemmesider, jf. spillelovens § 2, stk. 1, og at et sådant bevis ikke er ført. Hertil kommer, at Spillemyndigheden overfor Teleindustriens medlemmer, herunder H1, i henhold til Code of Conduct af 17. oktober 2018, har forpligtet sig til nøje at specificere, hvorfor en tjeneste vurderes at være ulovlig, og Spillemyndigheden har intet gjort herfor. Herudover har H1 med henvisning til dommen U2020.2014Ø gjort gældende, at Spillemyndigheden, der påberåber sig at have en ret, skal godtgøre eller sandsynliggøre dennes indhold, ligesom H1 blandt andet har gjort synspunkter gældende vedrørende ehandelsloven og e-handelsdirektivet. H1 har endvidere gjort gældende, at H1 ikke varetager spiludbydernes interesser i sagen, men alene ønsker en korrekt kendelse afsagt for at minimere risikoen for at blive involveret i retssager, som måtte rejses af spiludbydere som følge af H1s blokering af deres hjemmesider.

Spillemyndigheden har påstået afgørelsen stadfæstet og har til støtte herfor bl.a. anført, at de pågældende hjemmesider udbyder spil her i landet, hvor der for deltagelse skal betales en indsats, hvorfor udbud af de pågældende spil kræver tilladelse. Den omstændighed, at spiludbyderen har modtaget indsatser fra danske spillere, er en tilstrækkelig men ikke nødvendig betingelse for at anse internetspil for udbudt her i landet. Et krav om, at der dokumenterbart skal være foretaget en indsats fra en person i Danmark, vil pålægge Spillemyndigheden en bevisbyrde, som det i praksis vil være umuligt for Spillemyndigheden at løfte og vil de facto i vidt omfang sætte spilleloven ud af kraft. Spillelovens § 2, stk. 1, 1. pkt., er opfyldt, når der er tale om hjemmesider, der udbyder spil rettet mod det danske marked. Det er f.eks. tilfældet, når hjemmesiden ved markedsføring, sprog eller udvalg af spil retter sig direkte mod danske spillere. Ved at transmittere information på et kommunikationsnet til de ulovlige spilsystemer handler H1 i strid med spillelovens § 65, hvorfor betingelserne for at nedlægge forbud og meddele påbud efter retsplejelovens § 413, er opfyldt. E-handelsloven og e-handelsdirektivet er irrelevante i sagen, da de ikke omhandler spil, hvor der skal foretages en indsats med penge.

Retsgrundlaget

Af lovbekendtgørelse nr. 1303 af 4. september 2020 om spil (spilleloven) fremgår bl.a. følgende:

"§ 1

Lovens formål er

1.       at holde forbruget af spil om penge på et moderat niveau,

2.       at beskytte unge eller andre udsatte personer mod at blive udnyttet gennem spil eller udvikle afhængighed af spil,

3.       at beskytte spillere ved at sikre, at spil udbydes på en rimelig, ansvarlig og gennemsigtig måde, og

4.       at sikre offentlig orden og forhindre, at spil tjener som støtte til kriminalitet.

§ 2

Loven finder anvendelse på spil, der udbydes eller arrangeres, jf. dog stk. 3, her i landet,

…

§ 3

Udbud eller arrangering af spil kræver tilladelse, medmindre andet følger af denne lov eller anden lovgivning. Stk. 2. Udbud eller arrangering af spil, hvor der for deltagelse ikke betales en indsats, kræver ikke tilladelse.

…

§ 4

Tilladelse efter denne lov gives af spillemyndigheden, medmindre andet fremgår af lovens enkelte bestemmelser. Skatteministeren, eller den, ministeren bemyndiger hertil, er spillemyndighed.

…

§ 5

I denne lov forstås ved:

1.    Spil: Lotteri, kombinationsspil og væddemål.

2.    Lotteri: Aktiviteter, hvor en deltager har en chance for at vinde en gevinst, og hvor gevinstchancen udelukkende beror på tilfældighed.

3.    Kombinationsspil: Aktiviteter, hvor en deltager har en chance for at vinde en gevinst, og hvor gevinstchancen beror på en kombination af færdighed og tilfældighed.

4.    Væddemål: Aktiviteter, hvor en deltager har en chance for at vinde en gevinst, og hvor der væddes om resultatet af en fremtidig begivenhed eller indtræffelse af en fremtidig hændelse.

…

8.    Onlinespil: Spil, der indgås mellem en spiller og en spiludbyder ved brug af fjernkommunikation.

…

§ 46

Spillemyndigheden fører tilsyn med overholdelse af denne lov, regler fastsat i medfør af loven og tilladelsesindehaveres overholdelse af vilkår for tilladelse, jf. dog stk. 2.

…

§ 59

Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt udbyder eller arrangerer spil her i landet uden tilladelse efter denne lov.

…

§ 65

Betalingsformidling af indsatser og gevinster til og fra en ulovlig spiludbyder samt transmission af information på et kommunikationsnet til et ulovligt spilsystem er ikke tilladt."

Af lovforslag som fremsat nr. 202 af 26. marts 2010 til spilleloven (lov nr. 848 af 1.  juli 2010 om spil) fremgår blandt andet følgende:

"Bemærkninger til lovforslaget 

ALMINDELIGE BEMÆRKNINGER

…

2.  Baggrund

Den teknologiske udvikling har gjort Danmark til en del af et globalt kommunikationssamfund, hvor man som forbruger har adgang til et stort udbud af serviceydelser fra udbydere af forskellige nationaliteter. Serviceudbydernes produkter kan vurderes på pris og kvalitet via online sammenligningsværktøjer udviklet til netop dette formål, så forbrugeren, på et kvalificeret grundlag, kan træffe beslutning om hvilken serviceudbyder, der har det mest attraktive produkt. Ofte er det marginaler, der afgør valget.

Den udvikling har haft stor betydning for det internationale spillemarked. Spil har igennem de seneste 10 år udviklet sig til at være en stor salgsvare på internettet (online handel) især efter introduktionen af online poker. Internettet har givet danskerne mulighed for at sammenligne Danske Spils produkter og produktudvalg med produkterne fra online spiludbydere i Storbritannien, Malta, Gibraltar m.fl.

Derfor er en stærkt stigende andel af de danske spillere i de senere år begyndt at spille hos de udenlandske spiludbydere.

Udviklingen er bekymrende i et samfundsmæssigt perspektiv. Udbud af spil kan, hvis det ikke reguleres og kontrolleres intensivt, være forbundet med negative effekter i samfundet i form af kriminalitet og offentlig uorden og kan for udsatte personer skabe spilafhængighed (ludomani). Samtidig falder overskuddet fra Danske Spil langsomt det overskud som fordeles til velgørende formål.

Det er derfor nødvendigt at kunne regulere og kontrollere det spil, der udbydes til danskerne for at kanalisere danskernes spil ind i kontrollerede rammer og for at forebygge negative sociale følgevirkninger i samfundet.

Den danske lovgivning om spil, som delvist baserer sig på love, der er mere end 100 år gamle, og som er delt over flere forskellige ministerier, tager ikke højde for de udfordringer, et moderne kommunikationssamfund stiller. Derfor er det nødvendigt at modernisere spillelovene.

…

4.  Lovens indhold

…

4.2.  Fælles regulering af spillemarkedet

…

Det foreslås, at der fastsættes en fælles regulering af spillemarkedet, hvorefter der, gennem indgående regulering og kontrol af det danske spillemarked, sættes fokus på beskyttelseshensynene bag loven.

Disse hensyn følger som en rød tråd gennem lovforslaget og skal desuden afspejles i den daglige administration af lovgivningen.

Lovens formål er gennem regulering og kontrol

at holde forbruget af spil om penge på et moderat niveau

at beskytte unge eller andre udsatte personer fra at blive udnyttet af spil eller udvikle et afhængighedsforhold (ludomani) i forbindelse med deltagelse i spil

at beskytte spillerne ved at sikre, at spil udbydes på en rimelig, ansvarlig og gennemsigtig måde, og

at sikre offentlig orden og forhindre, at spil forbindes med eller tjener som støtte til kriminalitet.

…

Online udbud af spil giver spiludbyderne en teknisk platform, hvor spillerne tilbydes nye, interaktive og hurtigt afviklede spil. Der er tale om spil, hvor der altid er adgang til at spille (altid åbent), hvor der ikke er nogen personlig kontakt med spiludbydere, og hvor spillere i løbet af en kort periode kan tabe store beløb og udvikle afhængighed af spillet, der kan gribe omfattende ind i den pågældendes liv på bekostning af sociale, arbejdsmæssige og familiemæssige værdier og forpligtelser.

Online udbud af spil forstærker således umiddelbart behovet for en stærk forbrugerbeskyttelse i forhold til det traditionelle fysiske udbud af spil.

Reguleret på den rigtige måde giver de nye teknologier og salgskanaler imidlertid også bedre mulighed for, at spiludbyderne kan indlægge aldersbegrænsninger, begrænsninger i spilhastighed m.v. Disse tiltag kan medvirke til at forhindre mindreåriges spil, ludomani, kriminalitet m.v.

Reguleringen af spilleområdet er derfor som udgangspunkt ens for alle former for spil med indsatser og gevinster, der udbydes med en tilladelse i henhold til nærværende lovforslag, men der er specifikke regler, som retter sig til de spil, der formidles elektronisk og uden fysisk tilstedeværelse af spiller og udbyder/formidler på samme sted (»online spil«).

4.2.1.  Spillemyndigheden

I forbindelse med, at reglerne om regulering og kontrol af spil samles i en lov, foreslås det, at spillemyndigheden varetager administrationen af loven og fører tilsyn med spillemarkedet.

…

De vigtigste opgaver for spillemyndigheden vil især være udstedelse af tilladelser til udbud af spil, tilsyn og kontrol med spiludbyderne, overvågning af det ulovlige spillemarked, oplysning, dialog og rådgivning samt internationalt myndighedssamarbejde.

…

b. Tilsyn og kontrol

Spillemyndighedens vigtigste opgave er at sikre, at spil bliver udbudt på en måde, der er i overensstemmelse med lovens overordnede formål, som følger af lovforslagets § 1. I det løbende tilsyn med spillemarkedet skal spillemyndigheden derfor bl.a. forhindre, at spiludbyderne markedsfører sig f.eks. målrettet mod børn og unge under 18 år i strid med lovens regler om markedsføring af spil, jf. lovforslagets punkt 5, eller udbyder spil, der kan give indtryk af, at deltagelse i spil giver spilleren social accept.

…

c. Overvågning af det ulovlige spillemarked

En vigtig opgave for spillemyndigheden vil være at sikre, at de ulovlige spiludbydere, der ikke kan eller vil søge tilladelse på det danske marked, ikke frit kan udbyde spil og markedsføre sig i danske medier.

Der stilles i loven forslag om at indføre beskyttelsesforanstaltninger af det lovlige spillemarked, hvor formidling af betalingsoverførsler og formidling af internetadgang til ulovlige spiludbydere/spilsystemer gøres strafbart. Endvidere videreføres forbuddet mod reklamering for ulovlige spiludbydere. For uddybende bemærkninger om beskyttelsesforanstaltningerne henvises til punkt 4.7.

Spillemyndigheden skal, for at opretholde en effektiv beskyttelse af det lovlige spillemarked, løbende overvåge spillemarkedet og tage initiativer til at få stoppet udbud af eller reklamering for ulovligt spil igennem henstillinger og politianmeldelser.

Samtidig skal spillemyndigheden igennem en løbende dialog med betalingsinstitutioner og internetudbydere forhindre betalingsformidling til ulovlige spiludbydere og formidling af internetadgang til ulovlige spilsystemer.

…

Til § 2

…

Med forslaget til en ny spillelov vil spil som udgangspunkt ikke kunne udbydes uden tilladelse, jf. § 3. Definitionen af de forskellige spilformer følger af § 5.

…

Spil, der udbydes via internettet, anses for at være udbudt her i landet, såfremt spiludbyderen modtager indsatser i spillet fra personer her i landet. En spiludbyder, der er etableret i et andet land end Danmark, skal derfor overholde nærværende lovs bestemmelser herunder kravet om tilladelse såfremt spiludbyderen modtager indsats i det udbudte spil fra personer her i landet.

…

Til § 3

Det følger af den foreslåede stk. 1, at alle spil omfattet af loven kun må udbydes med tilladelse, når andet ikke følger af loven eller anden lovgivning

…

Det foreslås i stk. 2, at udbud eller arrangering af spil, hvor der for deltagelse ikke betales en indsats ikke kræver tilladelse. Hermed er gratis aktiviteter, hvor en deltager har en chance for at vinde en gevinst, og hvor gevinstchancen beror på tilfældighed ikke omfattet af lovens anvendelsesområde. Angående forståelsen af begrebet »indsats« henvises til bemærkningerne til § 5, nr. 1.

…

Til § 5

Til nr. 1 - Spil

… Indsats

Det foreslås i § 3, stk. 2, at tilladelse ikke er nødvendig for spil, hvor der for deltagelse ikke skal betales en indsats. Bestemmelsen betyder, at aktiviteter, der opfylder definitionerne i § 5 af lotteri, kombinationsspil eller væddemål, er at betragte som spil, der er omfattet af lovens bestemmelser, men som samtidig er undtaget fra kravet om tilladelse.

Inden for de senere år har en del markedsføringsspil været udbudt via informations-og indholdstjenester med integreret taksering (tidligere service 900-tjenester) eller via sms. Fælles for tjenesterne er, at deltageren/spilleren, for at benytte sig af disse tjenester, skal betale et gebyr til teleudbyderen. Dette gebyr har ofte oversteget de reelle omkostninger forbundet med teletransmissionen. Gebyret er typisk blevet delt mellem teleudbyderen og arrangøren af spillet. Betaling af et gebyr, som overstiger omkostningerne til teletransmission, postforsendelse m.v., vil efter denne lov være at betragte som indsats.

Krav om betaling af gebyr for deltagelse i et spilarrangement vil som udgangspunkt sidestilles med betaling af indsats i spillet. Derfor vil et kontingent, der skal betales for medlemskab af en klub, forening og lignende, betragtes som indsats i et spil, såfremt et væsentligt formål med klubben er at afholde spil, og at spillerens indsats helt eller delvist dækker omkostningerne med at etablere spillet herunder finansieringen af gevinsterne. Endvidere vil det sidestilles med indsats i et spil, såfremt der for deltagelse i et spilarrangement stilles krav om, at deltageren til udbyderen eller arrangøren skal betale for tilknyttede ydelser f.eks. betaling for undervisning, mad og drikke.

I modsætning hertil er f.eks. de spil, som afholdes af aviser, ugeblade og andre periodiske skrifter, hvor der kræves, at spilleren/læseren har købt skriftet for at deltage i spillet. Køb af en avis (i abonnement eller løssalg) vil ikke være at betragte som en indsats, medmindre der skal betales særskilt for deltagelsen i spillet ved f.eks. forhøjet pris for avisen.

I forbindelse med deltagelse i et salgsfremmende spil, hvor deltagelse er knyttet til køb af en vare eller en tjeneste, vil købet af en vare eller en tjenesteydelse ikke sidestilles med erlæggelse af indsats i et spil, såfremt varen eller tjenesteydelsen har en selvstændig økonomisk værdi, der modsvarer den pris, deltageren (køberen) skal betale for varen eller tjenesten.

Derimod vil det betragtes som erlæggelse af indsats i et spil, såfremt deltageren i et salgsfremmende spil skal yde en særskilt økonomisk indsats udover købet af varen eller tjenesten for at deltage i spillet, eller såfremt varen eller tjenesteydelsen sælges til en midlertidig forhøjet pris for at finansiere et tilknyttet salgsfremmende spil.

…

Til nr. 8 Online spil

Det foreslås i bestemmelsen, hvad der forstås med udbud af online spil. Det følger af bestemmelsen, at der ved online spil forstås spil, der indgås mellem en spiller og en spiludbyder, ved brug af fjernkommunikation. Ved fjernkommunikation forstås kommunikation, der foregår uden at spilleren og spiludbyderen mødes fysisk. Det vil f.eks. være ved brug af internet, telefon, tv, radio, mobiltelefon, videotekst (mikro-computer, fjernsynsskærm) med tastatur eller sensorskærm, elektronisk post (email).

…

Til § 59

Det foreslås i stk. 1-3, at det kan straffes med bøde eller fængsel i op til 1 år at udbyde, arrangere eller formidle deltagelse i ulovlige spil.

Bestemmelserne omfatter spil, som, uden tilladelse, udbydes her i landet (af en spiludbyder), og de spil, der, uden tilladelse, arrangeres, uden der er en spiludbyder, som står for arrangementet, f.eks. spil der arrangeres sammen af en gruppe af spillere.

Spil, der udbydes via internettet, anses for at være udbudt i Danmark, såfremt spiludbyderen modtager indsatser i spillet fra personer her i landet. En spiludbyder, der er etableret i et andet land end Danmark, skal derfor overholde nærværende lovs bestemmelser herunder kravet om tilladelse såfremt spiludbyderen modtager indsats i det udbudte spil fra personer her i landet.

For lovens anvendelsesområde henvises i øvrigt til § 2, og de bemærkninger, der knytter sig til denne bestemmelse."

Af betænkning over forslag til lov om spil af 26. maj 2010 fremgår bl.a. følgende:

"Til nr. 11

Som konsekvens af fogedforbudsmodellen udgår betalingsformidling og internetformidling som strafbar formidling. Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 13.

…

Til nr. 13

Det foreslås at fastsætte, at betalingsformidling af indsatser og gevinster til og fra en ulovlig spiludbyder samt transmission af information på et kommunikationsnet til et ulovligt spilsystem ikke er tilladt.

Bestemmelsen omfatter f.eks. en internetudbyder, der stiller en DNS-server til rådighed for egne slutbrugere eller andre udbyderes slutbrugere (herefter internetudbydere) ved at transmittere information (levere internetgang) til et bestemt internetdomæne med et ulovligt spilsystem. Sådan transmission vil være i strid med den foreslåede bestemmelse.

Det er hensigten med bestemmelsen at omfatte internetudbydere, der udbyder internet til en bredere kreds af kunder. Det er derimod ikke hensigten at omfatte virksomheder, der udbyder internet til en begrænset eller lukket kreds af personer herunder hoteller, restaurationer, uddannelsesinstitutioner m.v.

Bestemmelsen omfatter endvidere udbydere af betalingstjenester og udstedere af elektroniske penge, som formidler betalinger af indsatser og gevinster til og fra en bestemt konto tilhørende en ulovlig spiludbyder. Ved udbydere af betalingstjenester forstås udbydere af betalingstjenester som omfattet af bilag 1 til lov nr. 385 om betalingstjenester, og ved udstedere af elektroniske penge forstås begrebet som anvendt i kapitel 19 i lovbekendtgørelse nr. 467 om finansiel virksomhed.

Spillemyndigheden vil i henhold til den foreslåede ordning kunne informere internetudbyderne eller betalingstjenesteudbyderne om, hvilke internetdomæner der efter spillemyndighedens opfattelse indeholder ulovlige spilsystemer, eller hvilke konti der ikke må overføres betaling af indsats og gevinst til og fra. Informationen vil have form af en henstilling.

Baggrunden for spillemyndighedens henstilling til internetudbyderne og betalingstjenesteudbyderne er, at de normalt ikke har kendskab til, hvilke spiludbydere der er ulovlige, og de har ikke en pligt til løbende at kontrollere, hvorvidt der formidles internetadgang eller betalinger af indsats og gevinst til og fra en spiludbyder, der overtræder dansk lov.

Henstillingen skal alene tjene det formål at give internetudbyderne og betalingstjenesteudbyderne oplysning om, fra hvilke internetdomæner der efter spillemyndighedens opfattelse udbydes ulovlige spilsystemer på, eller hvilke konti der efter spillemyndighedens opfattelse ikke må overføres betaling af indsats til og gevinst fra.

I de tilfælde, hvor en internetudbyder eller en udbyder af betalingstjenester har modtaget en henstilling af den omhandlede karakter fra spillemyndigheden, kan internetudbyderen eller betalingstjenesteudbyderen i henhold til den foreslåede bestemmelse undgå at overtræde loven ved at etablere en DNS-blokering (internetblokering) i forhold til det pågældende internetdomæne eller ved at blokere for betalinger til de pågældende konti.

Såfremt en henstilling til en internetudbyder eller en betalingstjenesteudbyder ikke følges, kan spillemyndigheden søge bestemmelsen håndhævet ved nedlæggelse af forbud i fogedretten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 57. Ifølge retsplejelovens § 641, stk. 1, kan fogedretten ved forbud pålægge parter i private retsforhold at undlade handlinger, som strider mod rekvirentens ret. I henhold til § 651 i samme kapitel fremgår det, at det kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder forsætligt at overtræde et fogedforbud."

Af betænkningens bilag 1, underbilag 11, Skatteministerens svar af 23. april 2010 på Telekommunikationsindustrien i Danmarks henvendelse af 19. april 2010, fremgår videre bl.a. følgende:

"Henvendelsen:

 …

Endelig peger TID på, at det foreslåede spillelovsforslag har et bredere anvendelsesområde end den gældende lovgivning, idet det fremgår af forarbejderne til den foreslåede § 2, at "Spil, der udbydes via internettet, anses for at være udbudt her i landet, såfremt spiludbyderen modtager indsatser i spillet fra personer her i landet". Dette mener TID er uhensigtsmæssigt.

Kommentar:

…

Hvad angår lovens anvendelsesområde skal bemærkningerne til § 2 forstås således, at spil, der udbydes på internettet, må anses for at være udbudt i Danmark, såfremt spillet er rettet mod det danske marked ved at markedsføring, sprog eller udvalg af spil retter sig direkte mod danske spillere."

Bemærkningerne til § 2 om, at "spil, der udbydes via internettet, anses

for at være udbudt her i landet, såfremt spiludbyderen modtager indsatser i spillet fra personer her i landet" er møntet på de foreslåede regler om betalingsblokering i lovforslagets § 41 og § 59, stk. 2, hvortil det er hensigten i en bekendtgørelse at fastsætte regler, der pålægger kortudstedere at blokere for betalinger til spiludbydere, der ikke har en tilladelse i Danmark."

Ligeledes fremgår af lovforslag nr. 111 af 6. december 2002 om ændring af dagældende tipsog lottoloven og klasselotteriloven og om ophævelse af væddeløbsloven bl.a. følgende:

"§ 1

I lov om visse spil, lotterier og væddemål, jf. lovbekendtgørelse nr. 287 af 8. maj 2002, foretages følgende ændringer:

…

18. §§ 10, 11 og 12 affattes således:

»§ 10 Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

1)                  udbyder spil, lotterier eller væddemål her i landet uden at have bevilling efter § 1,

2)                  formidler deltagelse i spil, lotterier eller væddemål, der ikke er omfattet af en bevilling efter § 1.
Stk. 2. Under skærpende omstændigheder, herunder navnlig ved gentagelse eller når lovovertrædelsen har haft særlig omfattende karakter, kan straffen efter stk. 1 stige til fængsel i 1 år.
Stk. 3. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

1)                  i erhvervsmæssigt øjemed formidler deltagelse i bevillingshaverens spil, lotterier og væddemål uden bevillingshaverens godkendelse,

2)                  udbyder nogen form for spil, lotterier, væddemål eller konkurrence ved benyttelse af bevillingshavers spillekuponer, spilleresultater, materiel m.v. uden bevillingshaverens tilladelse reklamerer for spil, lotterier eller væddemål, der ikke er omfattet af en bevilling efter § 1.

…

Til nr. 18

Til § 10

Til stk. 1

…

Nr. 1

Ved at videreføre bestemmelsen i væddeløbslovens § 12 erstattes udtrykket »foranstaltning af spil« med »udbyder af spil«. Efter de gældende regler i tipsog lottoloven er foranstaltning af væddemål af andre end bevillingshaveren ulovligt. Der er efter disse regler ikke tvivl om, at foranstaltning af spil er ulovligt, hvis et udenlandsk spilleselskab anvender salgskanaler, hvor spillet rent fysisk sælges inden for Danmarks grænser, men der er mere tvivl om, hvorvidt udenlandske spil, der retter sig mod danske spillere og rent fysisk er placeret uden for Danmark, også er omfattet af bestemmelsen. Der er derfor brug for at præcisere, at disse spil er omfattet.

Ved at anvende udtrykket »udbyder« får bestemmelsen ved ændringen en bredere anvendelse end hidtil, idet bestemmelsen også omfatter udenlandske spil, lotterier og væddemål, som er rettet direkte mod og er tilgængelige for det danske publikum. Formålet med ændringen er at præcisere, at det efter dansk ret er ulovligt for udenlandske spilleudbydere at udbyde spil, som ved markedsføring, sprog eller udvalg af spil retter sig direkte mod danske spillere.

Spil, der udbydes via internettet, må anses for at være udbudt i Danmark, såfremt spillet er rettet mod det danske marked, f.eks. ved at spilleudbyderens hjemmeside er affattet på dansk, at spillerne kan få råd og vejledning på dansk (dansk kundeservice), eller spiludbyderens udbud af væddemål har en sammensætning, således at det fremgår, at spillet er rettet mod danske spillere.

Selvom det vurderes til at være vanskeligt at retsforfølge spiludbydere bosat uden for Danmark, vil bestemmelsen have betydelig signalværdi internationalt, og kan på længere sigt medvirke til, at de danske myndigheder kan indgå aftale med myndigheder i andre lande om at hindre udbud af spil fra disse lande til Danmark."

Af spørgsmål og svar til LFF nr. 202 af 26. marts 2010 fremgår bl.a. følgende:

"Spørgsmål 10 vedr. begrundelse for at spærre adgang til hjemmesider uden licens til udbud af spil

 SPØRGSMÅL STILLET AF FRANK AAEN (EL)

Vil ministeren redegøre nærmere for, hvorfor det vurderes nødvendigt at spærre for adgang til hjemmesider, der udbyder spil uden licens i Danmark?

SVAR:

Der er i dag en række udenlandske spiludbydere, der retter deres markedsføring og spilsider mod det danske marked. Det må forventes, at størstedelen af disse spiludbydere i forbindelse med en liberalisering af det danske spillemarked vil lovliggøre

spiludbuddet til danskere ved at ansøge om en dansk tilladelse, hvis vilkårene, herunder afgiftsniveauet, er attraktive. Men der vil formentlig være nogle spiludbydere, der fortsat vil forsøge at markedsføre sig i Danmark uden at ansøge om en dansk tilladelse og betale dansk afgift. Der er behov for at beskytte det lovlige spillemarked fra disse spiludbydere - bl.a. ved at spærre for adgang til de ulovlige spilsider.

Forslaget om internetblokering skal ses i sammenhæng med de andre forslag til beskyttelse af spillemarkedet. Det foreslås således at spillemarkedet beskyttes på følgende måder:

-  Ved blokering af kreditkortbetalinger, hvorefter det ikke er tilladt for betalingsinstitutioner, f.eks. PBS, kreditkortselskaber m.v., at formidle betalinger til og fra spiludbydere, der uden tilladelse udbyder spil til personer her i landet. Betalingsblokering af ulovlige spil anvendes bl.a. i USA og Norge og er foreslået i Frankrig.

-  Ved at det fastsættes, at det ikke er tilladt for internetudbydere, (herved forstås internetudbydere, der stiller en DNS-server til rådighed for egne internetbrugere eller andre udbyderes internetbrugere, for eksempel G3, G2 og H1) at formidle internetadgang til ulovlige spilsystemer.

I de tilfælde, hvor en internetudbyder har modtaget en henstilling af den omhandlede karakter fra spillemyndigheden, kan internetudbyderen i henhold til den foreslåede bestemmelse undgå at overtræde loven ved at etablere en DNS-blokering (internetblokering) i forhold til det pågældende internetdomæne.

Såfremt en henstilling til en internetudbyder eller et pengeinstitut ikke følges, kan spillemyndigheden søge bestemmelsen håndhævet ved nedlæggelse af forbud i fogedretten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 57. Ifølge retsplejelovens § 641, stk. 1, kan fogedretten ved forbud pålægge parter i private retsforhold at undlade handlinger, som strider mod rekvirentens ret. I henhold til § 651 i samme kapitel fremgår det, at det kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder forsætligt at overtræde et fogedforbud."

Landsretten afsagde

K E N D E L S E

Landsretten lægger til grund som ubestridt, at H1 formidler adgang til de i sagen omhandlede hjemmesider, der alle vedrører online spil, herunder kasinospil såsom roulette, blackjack, spilleautomater, baccarat, poker og kortspil samt diverse lotteri-spil og væddemål, og hvortil der ikke er indhentet tilladelse fra spillemyndigheden.

Af sagen fremgår, at Spillemyndigheden forud for anmodningen om et retligt forbud og påbud sendte en henstilling til H1 om at blokere for ovenstående hjemmesider, og at H1 den 29. januar 2021 meddelte Spillemyndigheden, at de ikke ville efterkomme henstillingen, hvorfor Spillemyndigheden indbragte forbuds-og påbudssagen for retten. Efter spillelovens § 46, jf. § 1, er det Spillemyndigheden, der fører tilsyn med overholdelse af spilleloven og har den ret,

der søges beskyttet ved at forbud nedlægges og påbud meddeles overfor den, der efter spillelovens § 65 foretager transmission af information på et kommunikationsnet til et ulovligt spilsystem. Den af H1 fremlagte dom fra Østre Landsret af 8. april 2020 (10. afdeling) BS-39423/2019, kan ikke føre til en anden vurdering, og H1s henvisning til parternes Code of Conduct af 17. oktober 2018 kan ej heller føre til et andet resultat.

Efter sagens oplysninger kan det ligeledes lægges til grund, at hjemmesiderne udbyder pengespil, hvorved spillere for at få adgang til spillene skal betale en indsats. Indsatsen foretages ved overførsel af penge eller lignende, herunder kan indsats foretages med "skins" (skin-betting), der har en økonomisk værdi og kan omsættes til penge.

Landsretten finder, at udtrykket "udbyder" omfatter udenlandske spil, som er rettet direkte mod og er tilgængelige for det danske publikum, herunder som ved markedsføring, sprog eller udvalg af spil retter sig direkte mod danske spillere. Spil, der udbydes via internettet, må herefter anses for at være udbudt i Danmark, såfremt spillet er rettet mod det danske marked, f.eks. ved, at spilleudbyderens hjemmeside er helt eller delvist affattet på dansk, at spilleren ved oprettelse af konto kan anvende Danmark som land under personlige detaljer, herunder at Danmark allerede er anvendt som "default" ved registrering, eller hjemmesiden anvender x-tjenesten, som er affattet på dansk, til formidling af adgang til hjemmesiden. Disse omstændigheder gør sig gældende i nærværende sag, hvor hver af de pågældende hjemmesider har et eller flere af følgende kendetegn:

-          Hjemmesiden har en registreringsformular, hvor Danmark fremgår som forudfyldt land og eventuelt også med landekode 45 tillige forudfyldt ved telefonnummer (hjemmesiderne nr. 1, 3-4, 13-25, 27-30 og 33,

-          hjemmesiden er helt eller delvist affattet på dansk (hjemmesiderne nr. 2, 5-12, 26, 31-32 og 34),

-          hjemmesiden benytter x-tjenesten, som er affattet på dansk, til formidling af adgangen til hjemmesiden, (hjemmesiderne nr. 35, 39, 42-44, 47-51, 55 og 57), eller

-          hjemmesiden videredirigerer til hjemmesider nævnt ovenfor (hjemmesiderne nr. 36-38, 40-41, 45-46, 52-54 og 56).

Efter en samlet vurdering af hjemmesidernes indhold, sammenholdt med forarbejderne til spilleloven og de heri nævnte hensyn, særligt det fremtrædende forbrugerbeskyttelseshensyn, tiltræder landsretten byrettens vurdering af, at de pågældende hjemmesider udbyder online spil til danske spillere, som omfattet af spillelovens § 2, stk. 1, og at der i den forbindelse ikke stilles krav om, at Spillemyndigheden skal kunne bevise, at danske spillere faktisk har foretaget indsatser eller indskud. Herefter, og af de af byretten anførte grunde, er betingelserne for at nedlægge forbud mod, at H1 formidler adgang til hjemmesiderne og meddeles påbud om at etablere en DNS-blokering eller anden tilsvarende blokering vedrørende hjemmesiderne, opfyldte, hvorefter landsretten tiltræder byrettens resultat.

Af den fremlagte Code of Conduct fremgår, at parterne har aftalt, at de hver især bærer egne sagsomkostninger, hvilket landsretten lægger til grund, ligeledes omfatter omkostningerne for landsretten i anledning af kæremålet.

T H I B E S T E M M E S :

Byrettens kendelse stadfæstes.

Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part.

Sagen sluttet.