Parter
Spillemyndigheden
mod
G1 ApS
[red.adresse udeladt]
og
G2 A/S
[red. Adresse udeladt]
Kendelse afsagt af
Tine Hammershøj Madsen
Sagens baggrund og parternes påstande
Denne sag, der er modtaget i retten den 27. oktober 2017, vedrører spørgsmål om forbud mod casino-spil m.m. som spilles på internettet.
Kendelsen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 b.
Påstande
Rekvirenten, Spillemyndigheden, har nedlagt følgende påstande:
Der meddeles forbud mod at teleselskaberne G1 ApS og G2 A/S som udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til slutbrugere formidler adgang til følgende hjemmesider:
-hjemmeside-1
-hjemmeside-2
-hjemmeside-3
-hjemmeside-4
-hjemmeside-5
-hjemmeside-6
-hjemmeside-7
-hjemmeside-8
-hjemmeside-9
-hjemmeside-10
-hjemmeside-11
-hjemmeside-12
-hjemmeside-13
-hjemmeside-14
-hjemmeside-15
-hjemmeside-16
-hjemmeside-17
-hjemmeside-18
-hjemmeside-19
-hjemmeside-20
-hjemmeside-21
-hjemmeside-22
-hjemmeside-23
-hjemmeside-24
Der meddeles teleselskaberne G1 ApS og G2 A/S påbud om at etablere en DNS-blokering eller anden tilsvarende blokering vedrørende følgende hjemmesider:
-hjemmeside-1
-hjemmeside-2
-hjemmeside-3
-hjemmeside-4
-hjemmeside-5
-hjemmeside-6
-hjemmeside-7
-hjemmeside-8
-hjemmeside-9
-hjemmeside-10
-hjemmeside-11
-hjemmeside-12
-hjemmeside-13
-hjemmeside-14
-hjemmeside-15
-hjemmeside-16
-hjemmeside-17
-hjemmeside-18
-hjemmeside-19
-hjemmeside-20
-hjemmeside-21
-hjemmeside-22
-hjemmeside-23
-hjemmeside-24
Teleselskaberne G1 ApS og G2 A/S (i det følgende benævnt teleselskaberne) har nedlagt påstand om, at begæringerne nægtes fremme.
Oplysningerne i sagen
I forbindelse med sagens behandling har Spillemyndigheden fremlagt udskrift fra de 24 hjemmesider omfattet af påstandene som bilag 2-5 og 7-25. Det fremgår heraf, at hjemmesiderne tilbyder casinospil (bilag 4, 7, 8, 10, 12, 13, 14, 16, 17, 18 og 19), væddemål på danske sportsbegivenheder, typisk fodboldkampe i superligaen (bilag 2, 3, 9 og 15), spil på spilleautomater (bilag 4, 6, 7, 8, 10, 11, 12, 13, 14, 16, 17, 18 og 19), backgammon som turnering (bilag 5) samt væddemål på e-sport (bilag 23 og 24). Endvidere tilbyder hjemmesiderne i bilag 20, 21, 22 og 25 lotteri med "skins".
For alle hjemmesiderne gælder, at de er affattet på dansk eller indeholder mulighed for at vælge Danmark under personlige detaljer ved oprettelse af spilkonto. Hjemmesiden hjemmeside-10 (bilag 11) indeholder dog kun mulighed for dansk kundesupport, hvilket flere af de andre hjemmesider også indeholder (bilag 10, 12, 13, 14 og 19). Endvidere indeholder flere hjemmesider mulighed for betaling i danske kroner og/eller med dankort (bilag 2, 3, 9 og 15).
Spillemyndigheden har fremlagt en liste over tilladelser til at udbyde online casino og væddemål i Danmark (bilag 16). Ingen af de 24 hjemmesider er på listen.
Spillemyndigheden har den 4. oktober 2017 sendt en henstilling til teleselskaberne om at blokere for de 24 hjemmesider. Teleselskaberne har begge svaret, at de ikke vil efterkomme henstillingen, men ønsker rettens vurdering.
Forklaringer
KM har forklaret blandt andet, at hun er ansat hos Spillemyndigheden. Hendes arbejdsopgave er blandt andet at undersøge markedet, herunder hjemmesider, for ulovlige spil. Om begrebet "skin" forklarede vidnet, at der er tale om en virtuel udsmykning som anvendes på internettet, særligt i computerspil såsom computerspillet Counterstrike. Et "skin" kan f.eks anvendes til at dekorere et virtuelt våben. "Skins" kan både vindes og købes, og de kan sælges på nettet via steamplatformen. Via steamplatformen kan "skins" også anvendes til skinbetting. Det foregår på den måde, at man lægger sine "skins" ind i en pulje, hvor andre spillere også har lagt "skins" ind. Herefter spilles om puljen, og hvis man vinder, bliver de vundne "skins" sat ind på vinderens steamkonto. Herfra kan "skins'ene" veksles til penge. Steamplatformen er en platform, hvor man blandt andet kan købe og opbevare sine computerspil. Man kan også opbevare sine "skins". Efter vidnets erfaring er steamplatformen den eneste platform, hvorfra man kan anvende "skins" til at spille med - skinbetting. Skinbetting, hvor man anvender sine "skins" til at spille med, bliver mere og mere populært. Især anvendes det af mange under 18 år, som kan tabe penge ved at spille med "skins", som de har købt for penge. Forud for anlæggelsen af denne sag, har Spillemyndigheden haft kontakt med nogle af de omfattede hjemmesider, men det er svært at få dem i tale og kun få lukker deres ulovlige spil i Danmark, når Spillemyndigheden kontakter dem. Vidnet er bekendt med, at der er andre hjemmesider som formentlig udbyder ulovlige spil, men hun kan ikke sige, hvorfor det lige er disse 24 hjemmesider, som er omfattet af begæringen.
NB har forklaret balndt andet, at han er advokat hos G2 A/S, hvor han er chef for Erhvervsretsgruppen. Han har før været involveret i sager om blokering for hjemmesider, som krænker ophavsrettigheder til film og musik. Teleselskaberne leverer internetforbindelser til deres kunder, men har ingen rolle i forhold til, hvad kunderne bruger deres internet til. Teleselskaberne ønsker heller ikke en sådan rolle eller et modsætningsforhold herom til deres kunder.
Parternes synspunkter
Spillemyndigheden har i anmodningen blandt andet anført, at teleselskaberne ved at formidle adgang for slutbrugere til de 24 hjemmesider handler i strid med Spillemyndighedens ret i henhold til spilleloven. Teleselskaberne skal derfor ophøre med at formidle adgang til hjemmesiderne til slutbrugere, ligesom teleselskaberne skal pålægges at gennemføre foranstaltninger, som medfører, at adgangen til hjemmesiderne blokeres, jf. retsplejelovens § 411, stk. 1.
Om teleselskabernes overtrædelse af spilleloven har Spillemyndigheden nærmere gjort gældende
at hjemmesiderne udbyder spil i Danmark, som kræver tilladelse efter spillelovens § 2, stk. 1 og § 3, stk. 1,
at en sådan tilladelse foreligger ikke, jf. spillelovens § 4, og
at teleselskaberne ved at transmittere information på et kommunikationsnet til de ulovlige spilsystemer handler i strid med spillelovens § 65.
Hjemmesiderne udbyder spil i Danmark , fordi de modtager indsatser i spillene fra personer i Danmark, jf. bemærkningerne til lovforslag nr. 202 af 26. marts 2010 (LFT2009-2010.1.202). De onlinespil hvor indsatsen består af "skins" (skinbetting) udbydes også i Danmark, da de tilgås via steamplatformen, som er på dansk og henvender sig til danskere. Således skal man, hvis man vil spille med/om "skins", oprette en konto på steamplatformen til administration af spil og "skins". Fra denne konto på steamplatformen kan spilleren tilgå alle de hjemmesider som modtager "skins" som indsats.
Spillemyndigheden har derudover anført, at myndigheden fører tilsyn med overholdelse af spilleloven, at teleselskaberne handler i strid med spillelovens § 65, og da teleselskaberne ikke har efterkommet henstillingen om at ophøre med at formidle adgang til hjemmesiderne, hvorfor betingelserne for meddelelse af forbud og påbud efter retsplejelovens § 411 og § 413 er opfyldt.
Spillemyndigheden har gjort gældende, at forbud og påbud ikke skal gøres betinget af sikkerhedsstillelse, da de er en offentlig myndighed, jf. retsplejelovens § 415.
Vedrørende sagens omkostninger har Spillemyndigheden gjort gældende, at hver part betaler egne sagsomkostninger uanset sagens udfald.
Teleselskaberne har blandt andet anført følgende:
at det i det hele påhviler Spillemyndigheden at løfte bevisbyrden for, at der kan nedlægges forbud som påstået,
at det påhviler Spillemyndigheden at bevise, at de i forbuds- og påbudspåstandene nævnte hjemmesider indeholder spilsystemer som er omfattet af spilleloven og dermed kræver tilladelse,
at det påhviler Spillemyndigheden at bevise, at de i forbuds- og påbudspåstandene nævnte hjemmesider er underlagt dansk ret,
at teleselskaberne alene er ISP'ere og ikke kender til eller har ansvaret for de i sagen omhandlede hjemmesider,
at teleselskabernes primære interesse i sagen er, at der afsiges en materiel korrekt retsafgørelse, således at teleselskaberne har et sikkert retsgrundlag at følge.
Vedrørende sagens omkostninger har teleselskaberne gjort gældende, at hver part betaler egne sagsomkostninger uanset sagens udfald.
Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed.
Rettens begrundelse og afgørelse
Efter lov 2010-07-01 nr. 848 om spil (spilleloven) § 3 kræver udbud eller arrangering af spil tilladelse, medmindre andet følger af loven eller anden lovgivning. Udbud eller arrangering af spil, hvor der for deltagelse ikke betales en indsats, kræver ikke tilladelse, jf. § 3, stk. 2.
Spilleloven finder anvendelse på spil, der udbydes eller arrangeres her i landet, jf. § 2.
Ved spil forstås lotteri, kombinationsspil og væddemål, jf. § 5, som også indeholder definitationer af lotteri, kombinationsspil og væddemål.
Lotteri er således defineret som aktiviteret, hvor en deltager har en chance for at vinde en gevinst, og hvor gevinstchancen udelukkende beror på tilfældighed.
Kombinationsspil er defineret som aktiviteret, hvor en deltager har en chance for at vinde en gevinst, og hvor gevinstchancen beror på en kombination af færdighed og tilfældighed.
Væddemål er defineret som aktiviteret, hvor en deltager har en chance for at vinde en gevinst, og hvor der væddes om resultatet af en fremtidig begivenhed eller indtræffelse af en fremtidig hændelse.
Også onlinespil, som er defineret, som spil der indgås mellem en spiller og en spiludbyder ved brug af fjernkommunikation, er omfattet af kravet om tilladelse efter spilleloven, jf. § 5 og § 2.
Tilladelse gives af Spillemyndigheden, jf § 4.
Det lægges til grund, at ingen af de spil, som udbydes på de nævnte 24 hjemmesider, har en tilladelse til udbud her i landet, jf. spillelovens § 2 og § 3, da ingen af dem er med på den fremlagte liste over Spillemyndighedens tilladelser (bilag 16).
Spørgsmålet er herefter, om de 24 hjemmesider udbyder spil i Danmark, som kræver tilladelse fra Spillemyndigheden?
Der udbydes casinospil fra hjemmesiderne i bilag 4, 7, 8, 10, 12, 13, 14, 16, 17, 18 og 19, som er omfattet af definitionen om lotteri, jf. § 5.
Der udbydes væddemål på danske sportsbegivenheder fra hjemmesiderne i bilag 2, 3, 9 og 15 og væddemål på e-sport fra hjemmesiderne i bilag 23 og 24, som er omfattet af definitionen om væddemål, jf. § 5.
Der udbydes spil på spilleautomater fra hjemmesiderne i bilag 4, 6, 7, 8, 10, 11, 12, 13, 14, 16, 17, 18 og 19, som er omfattet af definitionen om lotteri, jf. § 5.
Der udbydes backgammonspil som turnering fra hjemmesiden i bilag 5, som er omfattet af definitionen om kombinationsspil, jf. § 5.
Disse hjemmesider udbyder således alle en type spil, hvortil der kræves Spillemyndighedens tilladelse, såfremt det kan lægges til grund, at spillene udbydes her i landet, jf. § 2.
I lovforslag nr. 202 af 26. marts 2010 (LFF2009-2010.1.202) er i bemærkningerne til § 2 blandt anført følgende:
"...
Spil, der udbydes via internettet anses for at være udbudt her i landet, såfremt spiludbyderen modtager indsatser i spillet fra personer her i landet. En spiludbyder, der er etableret i et andet land end Danmark, skal derfor overholde nærværende lovs bestemmelser - herunder kravet om tilladelse - såfremt spiludbyderen modtager indsats i det udbudte spil fra personer her i landet.
..."
Skatteministeren har efterfølgende i et svar af 23. april 2010 til Telekommunikationsindustrien svaret følgende om forståelsen af § 2:
"...
Hvad angår lovens anvendelsesområde skal bemærkningerne til § 2 forstås således, at spil, der udbydes på internettet, må anses for at være udbudt i Danmark, såfremt spillet er rettet mod det danske marked ved at markedsføring, sprog eller udvalg af spil retter sig direkte mod danske spillere.
..."
På denne baggrund er det rettens opfattelse, at de 20 hjemmesider, som ikke vedrører skinbetting (bilag 20, 21, 22 og 25) indeholder spil, der udbydes i Danmark, jf. § 2, idet det af deres hjemmesider fremgår, at de alle har mindst en af følgende tilknytningsmomenter til Danmark:
- sprog,
- mulighed for at vælge Danmark under personlige detaljer ved oprettelse af spilkonto,
- dansk kundesupport, eller
- mulighed for betaling i danske kroner og/eller med dankort.
For så vidt angår de hjemmesider, der udbyder skinbetting (bilag 20, 21, 22 og 25) gælder særligt, at spilleren ikke tilgår spillet direkte på udbyderens hjemmeside, men via den adgangsgivende steamplatform, som er den nødvendige adgangsplatform. Spilleren opretter således en konto på steamplatformen, hvorfra han/hun tilgår alle spil, hvor indsatsen og gevinsten består af "skins". Da dette "mellemled" steamplatformen er dansk (dansk sprog og kundesupport), er retten enig med Spillemyndigheden i, at de spil, som tilgås via den danske steamplatform (bilag 20, 21, 22 og 25), må anses for at være udbudt i Danmark.
Endvidere er det rettens opfattelse, at de "skins", som udgør indsats og gevinst i disse spil (bilag 20, 21, 22 og 25) ikke er omfattet af undtagelsen i § 3, stk. 2, idet "skinsene" er den indsats der betales med, og som efter det oplyste har økonomisk værdi.
Det følger af spillelovens § 65, at transmission af information på et kommunnikationsnet til et ulovligt spilsystem ikke er tilladt.
Af bemærkningerne til § 65 fremgår blandt andet:
"...
Bestemmelsen omfatter f.eks. en internetudbyder, der stiller en DNS-server til rådighed for egne slutbrugere eller andre udbyderes slutbrugere (herefter internetudbydere) ved at transmittere information (levere internetadgang) til et bestemt internetdomæne med et ulovligt spilsystem. Sådan transmission vil være i strid med den foreslåede bestemmelse.
..."
Af bemærkningerne fremgår også, at Spillemyndigheden på baggrund af § 65 kan få nedlagt forbud overfor de internetudbydere, som ikke efterkommer en henstilling om blokering af adgang til ulovlige internetsider.
Da det er rettens opfattelse, at samtlige 24 hjemmesider udbyder ulovlige spil i Danmark (ulovlige fordi de ikke har Spillemyndighedens tilladelse), og da Spillemyndigheden på baggrund af spillelovens § 65 kan få nedlagt forbud/ påbud, tager retten Spillemyndighedens påstand til følge, jf. retsplejelovens § 413, da Spillemyndigheden har godtgjort, at
1) Spillemyndigheden har den ret, der søges beskyttet ved forbuddet/ påbuddet, at
2) teleselskabernes adfærd nødvendiggør, at der meddeles forbud/påbud, og at
3) Spillemyndighedens mulighed for at for at opnå sin ret vil forspildes, hvis Spillemyndigheden henvises til at afvente tvistens retlige afgørelse.
Endvidere skønnes ingen af de i retsplejelovens § 414 nævnte forhold at foreligge.
For så vidt angår sikkerhedsstillelse bemærkes det, at Spillemyndigheden er en offentlig myndighed, hvorfor forbud/påbud ikke betinges af sikkerhedsstillelse.
Efter enighed mellem parterne betaler ingen af parterne sagsomkostninger til den anden part.
Derfor bestemmes:
Det forbydes teleselskaberne G1 ApS og G2 A/S at formidle adgang til følgende hjemmesider:
-hjemmeside-1
-hjemmeside-2
-hjemmeside-3
-hjemmeside-4
-hjemmeside-5
-hjemmeside-6
-hjemmeside-7
-hjemmeside-8
-hjemmeside-9
-hjemmeside-10
-hjemmeside-11
-hjemmeside-12
-hjemmeside-13
-hjemmeside-14
-hjemmeside-15
-hjemmeside-16
-hjemmeside-17
-hjemmeside-18
-hjemmeside-19
-hjemmeside-20
-hjemmeside-21
-hjemmeside-22
-hjemmeside-23
-hjemmeside-24
Det påbydes teleselskaberne G1 ApS og G2 A/S at etablere en DNS-blokering eller anden tilsvarende blokering vedrørende følgende hjemmesider:
-hjemmeside-1
-hjemmeside-2
-hjemmeside-3
-hjemmeside-4
-hjemmeside-5
-hjemmeside-6
-hjemmeside-7
-hjemmeside-8
-hjemmeside-9
-hjemmeside-10
-hjemmeside-11
-hjemmeside-12
-hjemmeside-13
-hjemmeside-14
-hjemmeside-15
-hjemmeside-16
-hjemmeside-17
-hjemmeside-18
-hjemmeside-19
-hjemmeside-20
-hjemmeside-21
-hjemmeside-22
-hjemmeside-23
-hjemmeside-24
Sagsomkostningerne ophæves.