Parter

A

(v/Adv. Michael Lindquist)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/Adv. Mikkel Isager-Sally)

Afsagt af byretsdommer

Thomas Raaberg-Møller

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 23. maj 2017, drejer sig om, hvorvidt en godtgørelse efter ligebehandlingsloven til en tidligere medarbejder i anledning af medarbejderens fratræden er skattepligtig efter ligningslovens § 7 U.

Sagsøgeren, A, har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at den af G1 til ham udbetalte godtgørelse på 427.574,97 kr. i skatteåret 2014 er skattefri.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse.

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Oplysningerne i sagen

Skatteankenævnet traf den 4. april 2017 følgende afgørelse:

"...

Indkomstår:                       2014

Klagepunkt	SKATs afgørelse	Klagerens opfattelse	Skatteankenævnets afgørelse
Indkomståret 2014: Skattepligtig godtgørelse	427.574 kr.	0 kr.	427.574 kr.

Møde mv.

Der har været afholdt et telefonmøde mellem klagerens repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler, ligesom klageren og klagerens repræsentant har udtalt sig på møde med skatteankenævnet.

Faktiske oplysninger
Klageren blev afskediget af sin tidligere arbejdsgiver G1, da klageren ønskede at afholde forældreorlov.

Der er fremlagt udkast til stævning mod den tidligere arbejdsgiver, hvoraf det blandt andet fremgår:

"Denne sag vedrører et spørgsmål om afskedigelse i strid med ligebehandlingsloven.

[…]

Anbringender:

Sagen drejer sig om hvorvidt opsigelsen er sket i strid med Ligebehandlingsloven. Sagsøger blev afskediget i forlængelse af ønske om afholdelse af forældreorlov, hvorfor det må lægges til grund, at opsigelsen skyldes sagsøgers afholdelse af forældreorlov/barselsorlov.

Sagsøger har som følge af ovenstående ret til en godtgørelse efter Ligebehandlingslovens § 16, stk. 2, der efter fast praksis kan fastsættes til 6 måneders løn med tillæg af xxxxxxxx som opgjort i påstanden."

I forlængelse af stævningen blev der den 24. april 2014 indgået et forlig mellem klageren og den tidligere arbejdsgiver, således at klageren blev tildelt 427.574,97 kr. i godtgørelse. Af det indgåede forlig fremgår følgende:

"G1 betaler af kulance- og ressourcemæssige grunde en godtgørelse svarende til 9 måneders løn (i alt kr. 427.574,97) til A i henhold til ligebehandlingsloven. Betalingen sker til fuld og endelig afgørelse af parternes mellemværende i anledning af nærværende sag.

[…]

Inden 14 dage fra forligets tilføjelse til retsbogen betaler G1 forligsbeløbet direkte til A’s konto."

Klagerens tidligere arbejdsgiver henvendte sig den 30. april 2014 til SKAT med en forespørgsel vedrørende skattefriheden af den udbetalte godtgørelse. Det fremgår blandt andet heraf:

"Skatterådet har i to principielle afgørelser af 28. januar 2014 statueret skattefrihed for godtgørelser efter forskelsbehandlingsloven. Ved afgørelsen blev der lagt afgørende vægt på, at begrundelse for udbetalingen af godtgørelserne var at kompensere for den retsstridige krænkelse, som medarbejderen havde lidt, ved forskelsbehandlingen. Godtgørelserne var således et engangsbeløb, der skulle kompensere for den ikke-økonomiske skade, dvs. en skade af ideel karakter, som den pågældende har lidt.

Det fremgår endvidere i Skatteministerens svar på spørgsmål 306 af 28. marts 2014, at SKAT har udtalt, at "der gælder samme regler for den skattemæssige behandling af godtgørelser efter forskelsbehandlingsloven, uanset om disse er modtaget ved forlig eller dom, jf. afgørelse fra Skatterådet, gengivet som SKM2014.86.SR".

Da godtgørelser efter ligebehandlingsloven ligeledes kompenserer for en ideel skade, er vi af den opfattelse, at godtgørelser efter ligebehandlingsloven skattemæssigt skal behandles på samme måde som godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven, dette uanset om godtgørelen er modtaget ved forlig eller dom."

SKATs afgørelse
SKAT har truffet afgørelse om, at den af arbejdsgiveren udbetalte godtgørelse anses som værende skattepligtig.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført:

"SKAT anser din modtagne godtgørelse for korrekt behandlet i skattemæssig forstand, og der foretages ikke ændring af den indberettede godtgørelse. Med afgørelserne i SKM2014.85.SR og SKM2014.86.SR tog Skatterådet stilling til den skattemæssige behandling af godtgørelser for direkte forskelsbehandling i strid med forskelsbehandlingslovens § 2 jf. § 7, når godtgørelserne ydes i forbindelse med fratræden af stilling.

Skatterådet lagde vægt på, at begrundelsen for udbetalingen af godtgørelserne var at kompensere for den retsstridige krænkelse, som medarbejderne havde lidt ved at blive forskelsbehandlet efter den nævnte bestemmelse i forskelsbehandlingsloven. Skatterådet fandt derfor, at de udbetalte godtgørelser til medarbejderne var skattefri, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Med det bindende svar offentliggjort som SKM2014.354.SR revurderede Skatterådet sin opfattelse, af den skattemæssige behandling af godtgørelser efter forskelsbehandlingslovens § 2, jf. § 7, når godtgørelserne ydes i forbindelse med fratræden af stilling, idet Skatterådet traf afgørelse om, at sådanne godtgørelser, skal anses for skattepligtige jf. ligningslovens § 7 U.

Af afgørelsen fremgår, at forholdene kunne sidestilles med de forhold, der forelå i Skatterådets afgørelser i SKM2014.85.SR og SKM2014.86.SR, ligesom det fremgår, at det er Skatterådets opfattelse, at afgørelserne i SKM2014.85.SR og SKM2014.86.SR ikke kan anses for udtryk for den korrekte retstilstand i forhold til den skattemæssige behandling af tilsvarende godtgørelser efter forskelsbehandlingslovens § 7.

Under disse omstændigheder lægges det til grund, at der er tale om en ændring af praksis, idet retsanvendelsen i SKM2014.354.SR sættes i stedet for retsanvendelsen i SKM2014.85.SR og SKM2014.86.SR. Da ændringen medfører, at sådanne godtgørelser skal beskattes, er der tale om en skærpelse af praksis. Den skærpede praksis har virkning for de godtgørelser for direkte forskelsbehandling i strid med forskelsbehandlingslovens § 2, jf. § 7, der ydes i forbindelse med fratræden af stilling, der erhverves endelig ret til den 12. december 2014 eller tidligere, jf. styresignal af den 27. november 2014 SKM2014.801.SKAT, der er indarbejdet i Den Juridiske Vejledning 2015-1. Følgende fremgår af SKATs juridiske vejledning, 2015-2, afsnit C,A.3.5.2.2:

"… Godtgørelse efter ligebehandlingsloven

En lønmodtager, der bliver afskediget, fordi lønmodtageren har fremsat krav om ligebehandling, kan tilkendes en godtgørelse. Se ligebehandlingslovens § 15, jf. §§ 2-4. Godtgørelsen skal beskattes efter LL § 7 U. Det samme gælder for godtgørelser efter ligebehandlingslovens § 16, jf. § 9. Begge godtgørelser skal udbetales af arbejdsgiveren.
Skattedepartementet har i overensstemmelse med en udtalelse fra Statsskattedirektoratet meddelt, at en statslig godtgørelse, der blev givet i henhold til ligebehandlingslovens dagældende § 9 (lovbekendtgørelse nr. 351 af 24. juli 1980) skulle beskattes efter lov om særlig indkomstskat mv. § 2, nr. 9. Jf. § 3, stk. 1, nr. 6 (nu LL § 7 U). Se skd.1981.59.351.

Skatterådet har i SKM2014.355.SR bekræftet, at en godtgørelse fra tidligere arbejdsgiver som følge af uberettiget afskedigelse på grund af arbejdstagerens oplysning om graviditet, barsel, eller adoption, jf. ligebehandlingslovens § 16, jf. § 9, skattemæssigt skal behandles som en fratrædelsesgodtgørelse og dermed beskattes i medfør af LL § 7 U.
Hvis der ikke ydes løn indtil sædvanligt opsigelsesvarsel eller erstatning herfor, bliver godtgørelsen beskattet som personlig indkomst, og LL § 7 U gælder derfor ikke i disse tilfælde…"

SKAT finder ikke, at du vil kunne opnå skattefrihed i henhold til den praksis, der blev etableret ved Skatterådets afgivelse af bindende svar i SKM2014.85.SR og SKM2014.86.SR, idet det ikke fremgår af din redegørelse eller den fremlagte dokumentation, at du har modtaget en godtgørelse for direkte forskelsbehandling i strid med forskelsbehandlingslovens § 2, jf. § 7, ydet i forbindelse med fratræden af stilling.

Det fremgår ikke af udkast til stævning eller det indgåede forlig, at din arbejdsgiver har ydet godtgørelsen i henhold til lov om forskelsbehandling, men at godtgørelsen er ydet i henhold til ligebehandlingslovens § 16, stk. 2. Det er således SKATs opfattelse, at det på tidspunktet for honoreringen af din godtgørelse var gældende ret, at din godtgørelse skulle beskattes i henhold til ligningslovens § 7 U, jfr. styresignal SKM2014.801.SKAT, hvoraf fremgår:.

"I den forbindelse bemærkes, at afgørelsen i SKM2014.355.SR, der vedrører godtgørelse efter ligebehandlingsloven ikke er udtryk for en ændring af praksis. Afgørelsen er i overensstemmelse med eksisterende praksis jf. bl.a. Den juridiske vejledning 2014-1, afsnit C,A.3.5.2.2."

Den omstændighed, at din godtgørelse er givet på baggrund af et forlig ikke haft betydning for SKATs vurdering i den konkrete sag.

SKAT anser i henhold til ovenstående din godtgørelse som omfattet af ligningslovens § 7 U, der siger at gaver, godtgørelser og gratialer modtaget fra en arbejdsgiver i forbindelse med fratræden medregnes til indkomsten med det beløb, der ligger over 8.000 kr. I øvrigt henvises til SKATs Juridiske Vejledning, afsnit C,A.3.5.2.1 og C,A.3.5.2.2.

Herefter finder SKAT, at din modtagne godtgørelse er korrekt behandlet i skattemæssig forstand, og der foretages ikke ændring af den indberettede godtgørelse."

Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at den af arbejdsgiveren udbetalte godtgørelse anses som værende skattefri.

Der er til støtte for påstanden blandt andet anført:

"[…]

På vegne klienten fastholdes, at den fra tidligere arbejdsgiver modtagne godtgørelse er skattefri som følge af arbejdsgivers forskelsbehandling og uligestilling af klienten.

Klientens godtgørelse, bør behandles som skattefri godtgørelse i lighed med den retsstilling som var gældende ret på tidspunktet for forskelsbehandlingen og ikke i forhold til den efterfølgende ændrede praksis.

Jeg henviser til, at tidligere gældende ret, som dog var gældende ret på tidspunktet for krænkelsen, er kendt ved afgørelserne i SKM2014.85.SR og SKM2014.86.SR som medgav, at godtgørelserne skulle og blev behandlet som skattefrie godtgørelser.

Konkret var baggrunden for arbejdsgivers betaling af godtgørelse, at klienten blev opsagt af sit ansættelsesforhold og på, at klienten gjorde gældende, at være blevet opsagt uberettiget og usagligt, som forskelsbehandlet og ikke ligestillet

Godtgørelsen blev ydet klienten som godtgørelse for erkendt forskelsbehandling i strid med lov om forskelsbehandling og ydet som led i fratrædelse af klientens stilling hos arbejdsgiver

På tidspunktet for klientens fratræden og godtgørelsens honorering, var gældende ret, at godtgørelsen var skattefri.

Jeg henviser her til, at Skatterådet i to principielle afgørelser af 28. januar 2014 statuerede skattefrihed for godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven.

Ved afgørelserne blev der lagt afgørende vægt på, at begrundelserne for udbetalingen var, at arbejdsgiver kompenserede for den retsstridige krænkelse, som medarbejderen havde lidt ved forskelsbehandling.

Det fremgår endvidere af i Skatteministerens svar på spørgsmål nr. 306 af 28. marts 2014, at SKAT har udtalt, at "der gælder samme regler for den skattemæssige behandling af godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven, uanset om disse er modtaget ved forlig eller dom jf. afgørelse fra Skatterådet, gengivet som SKM2014.86.SR".

En senere ændret praksis, kan og bør ikke medføre skadevirkning for klienten.

Afslutningsvis bemærkes, at det for klienten, som afskediget arbejdstager, og for tidligere arbejdsgiver, under den proces der verserede ved Byretten, var væsentligt for det senere mellem parterne indgåede forlig, at SKAT reagerede med en accept og et bindende svar på brev sendt (april 2014) fra arbejdsgiver, G1 til SKAT brevet vedlægges som bilag 1.

Imidlertid, opnåede G1 ikke svar på henvendelsen førend i december 2014 og først efter praksisændring hos Skattemyndigheden.

Det forhold, at SKAT ikke reagerede tidsmæssigt korrekt og ikke inden for de sædvanlige svarfrister, bør tillægges skadevirkning.

Parterne indrettede sig i berettiget god tro på den på aftaletidspunktet gældende praksis.

Dernæst kunne parterne ikke vedvarende afvente SKAT’s svar på bindende svar.

Alene grundet den da gældende praksis, indgik klienten forlig og fraskrev sig retten til, at opretholde krav om betaling for bl.a. en optionsordning for køb af aktier (sharesave).

Som det vil fremgå af sagens akter, indbetalte klienten til SKAT den opkrævede skat, men under protest og fastholder under sagens behandling for Skatteankestyrelsen, sit krav på tilbagesøgning af den betalte skat."

Klagerens repræsentant er den 13. december 2016 kommet med bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse (sagsfremstilling):

"[…]

Dernæst bemærker jeg, at den godtgørelse der tilkom klienten bør anses som skattefri idet den blev udbetalt i tidsmæssig tilknytning til fratrædelsen og at fratrædelsen alene skete med baggrund i en godtgørelsesberettiget forskelsbehandling, hvilket er i overensstemmelse med ligningslovens § 7 U.

I kommentarer og bemærkninger til ligningslovens § 7 U, er det anført, at være uden betydning for skattefriheden, hvorvidt fratrædelsesgodtgørelsen er meddelt ensidigt og uden betydning om kravet støttes på aftale, overenskomst, funktionærloven, lov om ligebehandling eller andre lovbestemmelser.

Såvel SKAT som De har anført, at der ikke statueres skattefrihed da " ... det ikke ses godtgjort, at godtgørelsen er udbetalt som følge af en tortlignende godtgørelse ... "og at godtgørelsen er opnået som led i " ... forlig mellem klageren og den tidligere arbejdsgiver ( og ) til, at godtgørelsen opnås i medfør af ligebehandlingsloven og ikke forskelsbehandlingsloven ".

I tilknytning dertil bemærkes, at der hverken direkte eller indirekte af ligningslovens § 7 U fremgår krav om, at godtgørelsen skal have afsæt i en tortlignende krænkelse, men derimod i en egentlig " forskelsbehandling / uligebehandling" ud fra en vurdering af ex.vis køn, race eller religion eller lign.

Hverken i motiver, forarbejder eller bemærkninger til Ligningslovens § 7 U, stk. 2., fremgår, at skattefrihed alene anerkendes for godtgørelser opnået i hht. forskelsbehandlingsloven fremfor ligebehandlingsloven, hvilket i øvrigt findes, at være stridende mod det generelle EU-retlige princip om forbud mod forskelsbehandling og uligebehandling.

Der findes ikke, at foreligge grunde der tilsiger, at den krænkede part skal stilles forskelligt alt efter om arbejdsgivers godtgørelse udbetales som led i forlig i hht. uligebehandling / forskelsbehandling efter den ene fremfor den anden lovgivning.

Af disse grunde skal jeg indstille, at klienten meddeles skattefrihed for den opnåede godtgørelse."

Skatteankenævnets afgørelse
Den skattemæssige behandling af godtgørelser sker efter statsskattelovens §§ 4 og 5, medmindre godtgørelsen omfattes af en anden særskilt lovhjemmel.

Godtgørelse, der udbetales til dækning af et konkret formuetab, er skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4, mens erstatning for formuetab og for krænkelser af ideel karakter som eksempelvis svie og smerte, varige mén og tort, behandles som skattefri efter statsskattelovens § 5.

Godtgørelser, der betales ud over et lønkrav i forbindelse med fratræden, er skattepligtige efter ligningslovens § 7 U. Af bestemmelsens ordlyd fremgår:

"Gaver, godtgørelser og gratialer fra den skattepligtiges arbejdsgiver, der ydes i forbindelse med en medarbejders fratræden af stilling eller i forbindelse med arbejdsgiverens eller medarbejderens jubilæum, medregnes til den skattepligtige indkomst med det beløb, hvormed de samlede erhvervelser i løbet af indkomståret overstiger 8.000 kr., jf. dog stk. 2-4 og § 31.

Stk. 2. For fratrædelsesgodtgørelser, er det en betingelse for skattefriheden efter stk. 1, at
1. den skattepligtige person, der modtager godtgørelsen, fuldstændig ophører med at være ansat i den udbetalende virksomhed, og at
2. godtgørelsesbeløbet udbetales i tidsmæssig tilknytning til fratrædelsen."

Af forarbejderne til ligningslovens § 7 U fremsat den 4. november 1999 i lovforslag nr. 88 fremgår blandt andet, at ydelser, der udbetales i forbindelse med fratrædelse af en stilling, vil blive beskattet som lønindkomst, da alle ydelser, der udbetales i forbindelse med en medarbejders fratræden, anses for at være fratrædelsesgodtgørelser.

I praksis betragtes godtgørelser, der udbetales i forbindelse med fratrædelse af en stilling, ligeledes som skattepligtige, medmindre det kan godtgøres, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at der er grundlag for at anse den udbetalte godtgørelse for en tortlignende godtgørelse. Det er en forudsætning, at det konkret vurderes, hvad godtgørelsen træder i stedet for, således at den skattemæssige behandling af godtgørelsen må afhænge af, hvad godtgørelsen i det konkrete tilfælde skal dække.

I SKM2014.355.SR bekræftede Skatterådet, at en godtgørelse fra en tidligere arbejdsgiver som følge af uberettiget afskedigelse på grund af arbejdstagerens graviditet, barsel eller adoption, jf. ligebehandlingslovens § 16, jf. § 9, skattemæssigt skal behandles som en fratrædelsesgodtgørelse og dermed beskattes i medfør af ligningslovens § 7 U.

Det er nævnets opfattelse, at der i nærværende sag ikke er grundlag for at anse det af arbejdsgiveren udbetalte beløb for hverken en erstatning for et formuetab eller en krænkelse af ideel karakter.

Godtgørelsen kan derfor ikke anses som værende skattefri i medfør af statsskattelovens § 5.

Der er blandt andet lagt vægt på, at det ikke ses at være godtgjort, at godtgørelsen er udbetalt som følge af en egentlig forskelsbehandling i forskelsbehandlingslovens forstand og dermed som en tortlignende godtgørelse. Derimod refereres der såvel i udkast til stævning mod den tidligere arbejdsgiver som i det indgåede forlig mellem klageren og den tidligere arbejdsgiver til, at godtgørelsen opnås i medfør af ligebehandlingsloven og ikke forskelsbehandlingsloven.

Der er således ikke tale om, at en senere ændret og skærpet praksis får virkning for klageren, idet godtgørelsen også på tidspunktet for udbetalingen var skattepligtig for klageren. Der henvises i den forbindelse til SKM2014.801.SKAT, hvoraf det fremgår, at afgørelsen i SKM2014.355.SR ikke er udtryk for en ændring af praksis, således at retsstillingen for godtgørelser udbetalt efter ligebehandlingsloven forblev uændret.

Godtgørelsen er herefter omfattet af ligningslovens § 7U, som antaget af SKAT, hvorfor den påklagede afgørelse på den baggrund stadfæstes.

Det bemærkes endvidere, at fratrædelsesgodtgørelser er arbejdsmarkedsbidragspligtige, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, nr. 1.

..."

Forklaringer

Der er under hovedforhandlingen afgivet forklaring af A.

A har forklaret, at han i 2011 blev ansat hos G1. Han arbejdede som Senior Nordic Business Controller. Hans opgave var at styre økonomien, herunder udarbejde budgetter og optimere processer. Der blev afholdt løbende medarbejdersamtaler, og G1 gav på intet tidspunkt udtryk for utilfredshed med hans arbejde. I slutningen af 2012 havde han 10 ugers udskudt forældreorlov til gode. Han afholdt orloven efter forudgående godkendelse fra sin chef. Da han i marts 2013 vendte tilbage, kunne han mærke "kold luft". Efter et par dage blev han indkaldt til en samtale med HR-chefen, som meddelte ham, at han blev afskediget.

G1 begrundede afskedigelsen med, at hans arbejdsindsats var utilstrækkelig. Forud herfor havde han hverken fået mundtlige eller skriftlige påtaler for sit arbejde. Han protesterede imod afskedigelsen, idet han følte sig uretmæssigt behandlet. Han oplevede afskedigelsen som en reaktion på, at han havde holdt forældreorlov. G1 og han indgik et forlig, som indebar, at han fik tilkendt en godtgørelse svarende til 9 måneders løn.

Parternes synspunkter

A har gjort gældende, at den udbetalte godtgørelse fra G1 er skattefri. Godtgørelsen udgjorde en kompensation for, at han blev udsat for en retsstridig krænkelse, og godtgørelsen er derfor skattefri efter statsskattelovens § 5, litra a, og princippet i erstatningsansvarslovens § 26, jf. herved også Østre Landsrets dom i SKM2007.575.ØLR.

Herudover kan han under alle omstændigheder støtte ret på den dagældende administrative praksis, hvorefter godtgørelser i medfør af forskelsbehandlingslovens § 7 blev anset som skattefri efter statsskattelovens § 5, litra a, jf. herved Skatterådets bindende svar af 17. december 2013 i SKM2014.85.SR og SKM2014.86.SR. Det kan ikke være afgørende for hans adgang til at støtte ret på den nævnte praksis, om hans godtgørelse blev udbetalt i medfør af ligebehandlingsloven eller forskelsbehandlingsloven.

Skatteministeriet har gjort gældende, at den udbetalte godtgørelse er skattepligtig efter ligningslovens § 7 U. Det fremgår således klart af ligningslovens § 7 U og forarbejderne hertil, at alle godtgørelser, herunder godtgørelser efter ligebehandlingsloven, er omfattet af bestemmelsen.

Det bestrides, at den udbetalte godtgørelse var en godtgørelse for en retsstridig krænkelse af A’s ære eller person og derfor er skattefri efter statsskattelovens § 5, litra a, og princippet i erstatningsansvarslovens § 26. Skatteyderen har bevisbyrden herfor, jf. Østre Landsrets dom i SKM2007.575.ØLR, og denne bevisbyrde har A ikke løftet.

A kan ikke støtte ret på den dagældende administrative praksis, der fremgår af Skatterådets bindende svar af 17. december 2013 i SKM2014.85.SR og SKM2014.86.SR. Den nævnte praksis - der var i strid med ligningslovens § 7 U og blev ændret ved Skatterådets bindende svar af 29. april 2014 i SKM2014.354.SR - vedrørte forskelsbehandlingsloven og ikke ligebehandlingsloven. A’s godtgørelse blev udbetalt efter ligebehandlingsloven, og en administrativ praksis, der udgør et selvstændigt hjemmelsgrundlag for skattefrihed, kan ikke fortolkes udvidende, jf. herved blandt andet Højesterets dom i U.2010.870 H. Det fremgik da også af Den Juridiske Vejledning 2014-1, afsnit C,A.3.5.2.2, at godtgørelser efter ligebehandlingsloven blev anset som skattepligtige efter ligningslovens § 7 U, ligesom Landsskatteretten i sin afgørelse af 20. december 2012 under j.nr. 12-0208054 havde fastslået, at godtgørelser efter ligebehandlingsloven er omfattet af ligningslovens § 7 U.

Rettens begrundelse og afgørelse

Ligningslovens § 7 U
A og hans tidligere arbejdsgiver indgik den 24. april 2014 aftale om, at arbejdsgiveren i anledning af A’s afskedigelse udbetalte ham en godtgørelse på 427.574,91 kr. i medfør af ligebehandlingsloven.

Efter ordlyden af ligningslovens § 7 U er alle ydelser, der udbetales af arbejdsgiveren i forbindelse med en medarbejders fratræden af stilling, skattepligtige. Det fremgår endvidere af lovforarbejderne til bestemmelsen, at bestemmelsen blandt andet omhandler godtgørelser for afskedigelse i strid med ligebehandlingslovens § 9, jf. skatteministerens svar til Skatteudvalget optrykt som bilag 27 til lovforslag nr. 88 af 4. november 1999.

Udgangspunktet er derfor, at den godtgørelse, som A fik udbetalt i forbindelse med sin fratræden af stillingen, er skattepligtig efter ligningslovens § 7 U.

Statsskattelovens § 5, litra a, og princippet i erstatningsansvarslovens § 26

Det er ikke godtgjort, at der er grundlag for at anse den udbetalte godtgørelse som en godtgørelse for en retsstridig krænkelse af A’s ære eller person. Godtgørelsen er derfor ikke skattefri efter statsskattelovens § 5, litra a, og princippet i erstatningsansvarslovens § 26.

Administrativ praksis
Spørgsmålet er herefter, om administrativ praksis kan føre til, at den udbetalte godtgørelse er skattefri.

I de bindende svar af 17. december 2013 i SKM2014.85.SR og SKM2014.86.SR udtalte Skatterådet, at godtgørelser efter forskelsbehandlingslovens § 7 er skattefri i medfør af statsskattelovens § 5, litra a.

Skatterådet ændrede efterfølgende sin praksis med det bindende svar af 29. april 2014 i SKM2014.354.SR, hvor rådet udtalte, at godtgørelser efter forskelsbehandlingslovens § 7 er skattepligtige i medfør af ligningslovens § 7 U. Samme dato udtalte Skatterådet i sit bindende svar i SKM2014.355.SR, at godtgørelser for afskedigelser i strid med ligebehandlingslovens § 9 ligeledes er skattepligtige efter ligningslovens § 7 U.

I SKATs styringssignal af 27. november 2014 i SKM2014.801.SKAT - der blev udstedt på baggrund af Skatterådets praksisskærpelse i SKM2014.354.SR - blev det bestemt, at Skatterådets tidligere praksis om skattefrihed for godtgørelser efter forskelsbehandlingslovens § 7 skulle finde anvendelse på godtgørelser, der var erhvervet endelig ret til før den 12. december 2014.

A har gjort gældende, at han kan støtte ret på den beskrevne praksis om skattefrihed for godtgørelser efter forskelsbehandlingslovens § 7.

Retten finder, at den nævnte praksis, der udgjorde et selvstændigt hjemmelsgrundlag for skattefrihed, ikke kan forstås således, at skattefriheden også omfatter godtgørelser for afskedigelser i strid med ligebehandlingslovens § 9. Det fremgik således også af Den Juridiske Vejledning 2014-1, afsnit C,A.3.5.2.2, og af en utrykt landsskatteretsafgørelse fra 2012, at godtgørelser efter ligebehandlingsloven blev anset som skattepligtige efter ligningslovens § 7 U, ligesom det i det ovenfor omtalte styringssignal fra SKAT var anført, at Skatterådets bindende svar i SKM2014.355.SR ikke udgjorde nogen praksisskærpelse, idet godtgørelser efter ligebehandlingsloven også forud herfor var blevet beskattet efter ligningslovens § 7 U.

A kan derfor ikke støtte ret på den omhandlede praksis.

Konklusion
Som følge af det anførte frifindes Skatteministeriet.

Sagsomkostninger
Efter sagens resultat, værdi og omfang skal A betale 30.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage betale 30.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.