Spørgsmål
- Skal der betales afgift efter kulafgiftsloven ved fremstilling af varme ved afbrænding af skaller og støv fra forarbejdning af korn, ærter, majs og soja?
- Skal der betales afgift efter CO2-afgiftsloven ved fremstilling af varme ved afbrænding af skaller og støv fra forarbejdning af korn, ærter, majs og soja?
Svar
- Nej
- Nej
Beskrivelse af de faktiske forhold
S forarbejder korn, ærter, majs og soja. Det, som har mest værdi for selskabet, er selve kernen i produktet.
Efter mekanisk rensning af produkterne sker én eller flere af følgende processer:
- Afskalning
- Befugtning
- Varmebehandling
- Valsning
- Formaling
Restproduktet fra ovenstående processer er støv og skaller.
Spørger påtænker at anvende skaller og støv til fremstilling af varme, som dels kan anvendes i processen og dels kan anvendes til rumvarme eller fjernvarme.
Fremstilling af varme sker ved, at skaller og støv indføres i en almindelig kedel.
Spørgsmålet er, om der skal betales energi- og CO2-afgift, når spørger afbrænder restprodukter - i form af skaller og støv - fremkommet ved fremstillingsprocessen hos spørger.
Spørgers opfattelse og begrundelse
Afgift af restprodukter er reguleret i kulafgiftsloven og CO2-afgiftsloven.
Af kulafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 5 og 6, fremgår, at der skal betales affaldsvarmeafgift ved varme, der er produceret ved forbrænding af affald, og der skal betales tillægsafgift, hvis affald anvendes som brændsel.
Af loven fremgår, at ved affald forstås affald, som defineret i lov om miljøbeskyttelse.
Lovteksten er således:
"§ 1. Der betales afgift efter brændværdien eller energiindholdet, jf. dog stk. 4, i følgende varer m.v.:
(...)
5) Varme produceret ved forbrænding af affald. Ved affald forstås affald, som det er defineret i lov om miljøbeskyttelse eller regler fastsat i medfør af lov om miljøbeskyttelse.
6) Affald anvendt som brændsel til produktion af varme i anlæg. Ved affald forstås affald, som det er defineret i lov om miljøbeskyttelse eller regler fastsat i medfør af lov om miljøbeskyttelse."
Af § 7a, stk. 2, nr. 1, i kulafgiftsloven fremgår, at biomasse er undtaget fra afgiftspligten. Lovteksten har følgende ordlyd:
"§ 7 a. Der sker endvidere afgiftsfritagelse, når en oplagshaver leverer varer til de i toldlovens § 4 omhandlede diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner m.v. og de dertil knyttede personer.
Stk. 2. Fritaget for afgift, jf. § 1, stk. 1, nr. 5, er:
1) Biomasseaffald, der kan tilføres forbrændingsanlæg uden kommunal anvisning i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1637 af 13. december 2006 om biomasseaffald, i læs, der udelukkende indeholder denne type affald.
(...)
4) Affald i hele selvstændige læs til forbrænding, som ikke indeholder kulbrinter eller varer m.v., som er afgiftspligtige efter § 1, stk. 1, nr. 1-4, eller afgiftspligtige efter lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. 1. pkt. finder dog anvendelse for affald i hele selvstændige læs til forbrænding, som indeholder tørv, produkter under position 4401 og 4402 i EU's Kombinerede Nomenklatur eller bioolier m.v. under position 1507-1518 i EU's Kombinerede Nomenklatur, når bioolien m.v. er anvendt i fremstillingsprocesser og ikke er tilført affaldet separat."
I § 7 a. stk. 3, (fritagelserne for tillægsafgiften) har bestemmelserne vedrørende biomasseaffald og affald uden indhold af kulbrinter samme ordlyd.
Af kulafgiftsloven fremgår således, at der alene skal betales afgift, hvis restprodukterne er affald efter lov om miljøbeskyttelse.
Endvidere kan restprodukterne fritages, hvis restprodukterne er omfattet af biomassebekendtgørelsen eller ikke indeholder kulbrinter.
Afgiftspligten efter CO2-afgiftsloven følger afgiftspligten efter kulafgiftsloven.
Ad spørgsmål 1)
I affaldsbekendtgørelsen - bekendtgørelse nr. 1309 af 18. december 2012 - defineres, hvad der er affald.
Af bilaget til bekendtgørelsen fremgår følgende:
"Indledning
Listen over affald gennemfører Det Europæiske Affaldskatalog (EAK), som er udarbejdet i henhold til Rådets direktiv 75/442/EØF om affald.
Listen er en ikke-udtømmende liste over affald. Det forhold, at et stof eller en genstand er opført på listen, betyder ikke, at stoffet eller genstanden er affald under alle omstændigheder. Der er kun tale om affald, når definitionen af affald i § 2, er opfyldt.
Affald, som er opført på listen og markeret med fed skrift, betegnes som farligt affald, når kriterierne i bilag 4 er opfyldt, jf. § 3, nr. 22. Affaldstyperne i listen må ikke læses uafhængigt af det afsnit, de optræder i."
Af bilag - under punkt 02.03 fremgår:
"02 03 Affald fra fremstilling og forarbejdning af frugt, grøntsager, korn, spiseolier, kakao, kaffe, te, tobak og konserves samt fra fremstilling af gær og gærekstrakt og fra produktion og fermentering af melasse
02 03 01 Slam fra vask, rengøring, skrælning, centrifugering og separering
02 03 02 Affald fra konserveringsmidler
02 03 03 Affald fra opløsningsmiddelekstraktion
02 03 04 Materialer uegnede til konsum eller forarbejdning
02 03 05 Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet
02 03 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret"
I bekendtgørelsens § 2 er der følgende definition på affald:
"§ 2. Ved affald forstås i denne bekendtgørelse ethvert stof eller enhver genstand, jf. bilag 2, som indehaveren skiller sig af med eller agter eller er forpligtet til at skille sig af med.
Stk. 2. Som affald anses dog ikke stoffer eller genstande, som er resultatet af en produktionsproces, som ikke primært sigter mod fremstilling af dette stof eller denne genstand, og hvis
1) det er sikkert, at stoffet eller genstanden videreanvendes,
2) stoffet eller genstanden kan anvendes direkte uden anden yderligere forarbejdning, end hvad der er normal industriel praksis,
3) stoffet eller genstanden fremstilles som en integreret del af en produktionsproces, og
4) videreanvendelse er lovlig, dvs. at stoffet eller genstanden lever op til alle relevante krav til produkt-, miljø- og sundhedsbeskyttelse for den pågældende anvendelse og ikke vil få generelle negative indvirkninger på miljøet eller menneskers sundhed."
Det fremgår således, at restprodukter ikke altid er affald, og derfor er restprodukter ikke altid omfattet af affaldsbekendtgørelsen.
Restprodukterne ved adskillelse fra korn, ærter, majs eller soja er ud fra ovenstående ikke et affaldsprodukt, idet produktet er opstået ved produktion og kan anvendes uden anden behandling og får ikke indvirkning på miljøet eller mennesker.
Restprodukterne kunne for eksempel udspredes på marker, uden det på nogen måde påvirker miljøet.
Som eksempel er der allerede i forbindelsen med mejetærskernes adskillelse af korn fra halm sket en afrensing af skaller fra selv kornet. Disse skaller fra afrensning bliver altid efterladt på marken.
Hvis støv og skaller fra rensning af korn, ærter, majs og soja anses for at være affald, er støv og skaller fra rensning af korn, ærter, majs og soja fritaget for afgift.
Af biomassebekendtgørelsen fremgår, at affald, der er omfattet af bilag 1 til bekendtgørelsen, kan afbrændes i kedelanlæg og på kraftvarmeværker uden kommunal anvisning.
Relevant afsnit i bekendtgørelsen har følgende ordlyd:
"§ 3. Affald, der er optaget i bilaget til bekendtgørelsen, kan uden kommunal anvisning forbrændes i kraft- eller varmeproducerende anlæg, der er indrettet til fyring med fast brændsel, eller afsættes til forbrænding i sådanne anlæg."
Af bilaget fremgår bl.a. at nødde- og frøskaller, herunder kornafharpning mv., er omfattet af bilaget. De relevante punkter har følgende ordlyd:
"7. Nødde- og frøskaller (herunder korn- og frøafharpning).
8. Ubehandlet kork.
9. Ubehandlet korn og ubehandlede frø."
Endvidere fremgår det af kulafgiftslovens § 7a, stk. 2, nr. 4 og stk. 3, nr. 5, at affald i hele selvstændige læs til forbrænding, som ikke indeholder kulbrinter, er fritaget for afgift.
Skaller og støv fra rensning af korn mv. er omfattet af bilaget til biomasseaffaldsbekendtgørelsen, idet skaller og støv er den del af ovenstående punkter: korn, ærter, majs og soja.
Det begrunder vi med, at produkterne er omfattet af biomassebekendtgørelsen, når de modtages hos spørger. Hvis produkterne bliver indfyret direkte i en kedel, er det ikke afgiftspligtigt.
Ved spørger sker der kun en simpel bearbejdning af produkterne, hvorved kerne og skaller/støv bliver adskilt fra kernen.
En adskillelse i 2 fraktioner kan ikke bevirke, at der opstår afgiftspligt.
Endvidere indeholder restprodukter fra forarbejdning af korn, ærter, majs og soja ikke kulbrinter, og det er de eneste produkter, der afbrændes i kedlen. Derfor er restprodukterne ligeledes fritaget for afgift efter denne bestemmelse.
Da der ikke skal betales afgift efter kulafgiftsloven ved fremstilling af varme ved afbrænding af skaller og støv fra forarbejdning af korn, ærter, majs og soja, er det spørgers opfattelse, at spørgsmål 1 skal besvares med et "Nej".
Ad spørgsmål 2)
Afgiftspligten efter CO2-afgiftsloven følger afgiftspligten efter kulafgiftsloven, hvorfor der ikke skal betales afgift af støv og skaller fra forarbejdning af korn, ærter, majs og soja efter CO2-afgiftsloven.
Spørgsmål 2 skal derfor besvares med et "Nej".
SKATs indstilling og begrundelse
Spørgsmål 1
Spørger ønsker svar på, om der skal betales afgift efter kulafgiftsloven af spørgers støv og skaller fra rensning af korn, ærter, majs og soja, når støv og skaller anvendes til varmefremstilling.
Begrundelse
Efter kulafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 5 og 6, skal der betales afgift af varme ved forbrænding af affald, og afgift efter energiindholdet i affald, der anvendes som brændsel til produktion af varme. Ved affald forstås affald, som det er defineret i lov om miljøbeskyttelse eller efter regler fastsat i medfør at lov om miljøbeskyttelse.
SKAT har bedt Miljøstyrelsen om vejledende at besvare, om støv og skaller fra rensning af korn, ærter, majs og soja er affald efter miljøbeskyttelsesloven eller efter regler fastsat i medfør af miljøbeskyttelsesloven.
Miljøstyrelsen har svaret følgende:
"I miljøbeskyttelseslovens § 44 fremgår det, at miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om klassificering, håndtering, sortering og opbevaring af affald. I affaldsbekendtgørelsen står definitionen af affald, og hvem som kan klassificere affald.
Miljøstyrelsen må understrege, at afgørelsen om noget er affald, er et konkret skøn, og det er kommunalbestyrelsen, som har den generelle kompetence til at afgøre om noget er affald, jf. affaldsbekendtgørelsen § 4, stk. 1.
Ved affald forstås ethvert stof eller enhver genstand, som indehaveren skiller sig af med, eller agter eller er forpligtet til at skille sig af med, jf. affaldsbekendtgørelsen § 2, stk. 1.
Støvet og skallerne opstår som en rest af forarbejdningen af korn, ærter, majs og soja. Dette kan anses som, at man i produktionen skiller sig af med støvet og skallerne som affald.
Når man skal afgøre, om en genstand er affald, kan man i sine betragtninger inddrage, hvilken behandling som genstanden undergår. Hvis genstanden undergår en nyttiggørelsesoperation, som eksempelvis energiudnyttelse ved forbrænding, kan det indikere, at der er tale om affald. Man kan dog ikke udlede, at alt som brændes, er affald, og det vil derfor stadig bero på en konkret vurdering. Så det bemærkes blot, at det forhold, at virksomheden vil forbrænde støvet og skallerne, kan tyde på, at virksomheden skiller sig af med genstandene som affald."
Med baggrund i Miljøstyrelsens udtalelse, er det SKATs vurdering, at spørgers støv og skaller er affald, og dermed omfattet af afgiftspligten efter kulafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 5 og 6.
Efter kulafgiftslovens § 7 a, stk. 2, nr. 1 og stk. 3, nr. 1, er affald, der kan tilføres forbrændingsanlæg uden kommunal anvisning efter Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1637 af 13. december 2006 om biomasseaffald i læs, der udelukkende indeholder denne type af affald, fritaget for afgift.
SKAT har herefter bedt Miljøstyrelsen om vejledende at svare på, at hvis støv og skaller fra rensning af korn, ærter, majs og soja er affald, kan støvet og skallerne da tilføres forbrændingsanlæg uden kommunal anvisning i henhold til bekendtgørelse nr. 1637 af 13. december 2006 om biomasseaffald?
Miljøstyrelsen har svaret følgende:
"Efter § 2 i bekendtgørelse nr. 1637 af 13. december 2006 om biomasseaffald (herefter biomassebekendtgørelsen) omfatter bekendtgørelsens regler affald fra en række nærmere angivne virksomhedstyper, herunder virksomheder, der forarbejder landbrugsprodukter. Den konkrete virksomhed forarbejder korn, ærter, majs og soja. Miljøstyrelsen vurderer umiddelbart, at affald fra den konkrete virksomhed, som forarbejder korn, ærter, majs og soja, er omfattet af biomassebekendtgørelsen. Affald, der er optaget på biomassebekendtgørelsens bilag 1, kan forbrændes uden kommunal anvisning, jf. § 3, stk. 1.
Miljøstyrelsens umiddelbare vurdering er, at støvet og skallerne kan være omfattet af biomassebekendtgørelsens bilag 1, nr. 6: Frugtrester (tørrede frugtdele), nr. 7: Nødde- og frøskaller (herunder korn- og frøafharpning) og nr. 9: Ubehandlet korn og ubehandlede frø.
Miljøstyrelsen skal dog bemærke, at det er kommunalbestyrelsen, som i tvivlstilfælde træffer afgørelse om, hvorvidt affald er omfattet af bekendtgørelsens bilag, jf. biomassebekendtgørelsens § 5, stk. 1."
Med baggrund i Miljøstyrelsen udtalelse, er det SKATs vurdering, at spørgers støv og skaller er fritaget for afgiften efter kulafgiftslovens § 7 a, stk. 2, nr. 1, og stk. 3, nr. 1.
Efter kulafgiftslovens § 7 a, stk. 2, nr. 4 og stk. 3, nr. 5, er affald i hele selvstændige læs, som ikke indeholder kulbrinter, også fritaget for afgift. Det er SKATs vurdering, at støv og skaller fra rensning af korn, ærter, majs og soja, også er omfattet af fritagelsen i § 7 a, stk. 2, nr. 4 og stk. 3, nr. 5, da støv og skaller fra rensning af korn, ærter, majs og soja er affald uden indhold af ikke-bionedbrydeligt affald. Ved ikke-bionedbrydeligt affald m.v. forstås i henhold til lovens forarbejder kulbrinter, herunder plast, kulprodukter og mineralolieprodukter, som pålægges energiafgift efter henholdsvis kulafgiftsloven og mineralolieafgiftsloven.
Sammenfatning
Det er SKATs vurdering, at der ikke skal betales afgift efter kulafgiftsloven af spørgers støv og skaller fra rensning af korn, ærter, majs og soja, når støv og skaller anvendes ved varmefremstilling.
Indstilling
SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".
Spørgsmål 2
Spørger ønsker svar på, om der skal betales afgift efter CO2-afgiftsloven af spørgers støv og skaller fra rensning af korn, ærter, majs og soja, når støv og skaller anvendes ved varmefremstilling.
Begrundelse
Efter CO2-afgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 2, skal der betales afgift af varer, der er afgiftspligtige efter kulafgiftsloven.
Støv og skaller fra rensning af korn, ærter, majs og soja er ikke afgiftspligtige efter kulafgiftsloven, jf. spørgsmål 1, hvorfor korn, ærter, majs og soja heller ikke er omfattet af afgiftspligten efter CO2-afgiftsloven.
Indstilling
SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej".
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.
Lovgrundlag, forarbejder og praksis
Spørgsmål 1
Lovgrundlag
Kulafgiftsloven
§ 1
"Der betales afgift efter brændværdien eller energiindholdet, jf. dog stk. 4, i følgende varer m.v.:
(...)
5) Varme produceret ved forbrænding af affald. Ved affald forstås affald, som det er defineret i lov om miljøbeskyttelse eller regler fastsat i medfør af lov om miljøbeskyttelse.
6) Affald anvendt som brændsel til produktion af varme i anlæg. Ved affald forstås affald, som det er defineret i lov om miljøbeskyttelse eller regler fastsat i medfør af lov om miljøbeskyttelse."
§ 7 a
"(...)
Stk. 2. Fritaget for afgift, jf. § 1, stk. 1, nr. 5, er:
1. Biomasseaffald, der kan tilføres forbrændingsanlæg uden kommunal anvisning i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1637 af 13. december 2006 om biomasseaffald, i læs, der udelukkende indeholder denne type affald.
(...)
4) Affald i hele selvstændige læs til forbrænding, som ikke indeholder kulbrinter eller varer m.v., som er afgiftspligtige efter § 1, stk. 1, nr. 1-4, eller afgiftspligtige efter lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. 1. pkt. finder dog anvendelse for affald i hele selvstændige læs til forbrænding, som indeholder tørv, produkter under position 4401 og 4402 i EU's Kombinerede Nomenklatur eller bioolier m.v. under position 1507-1518 i EU's Kombinerede Nomenklatur, når bioolien m.v. er anvendt i fremstillingsprocesser og ikke er tilført affaldet separat.
Stk. 3. Følgende affald er fritaget for afgift, jf. § 1, stk. 1, nr. 6. Affald nævnt under nr. 4 er dog kun omfattet af dette stykke i perioden 2010-2014:
1) Biomasseaffald, der kan tilføres forbrændingsanlæg uden kommunal anvisning i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1637 af 13. december 2006 om biomasseaffald, i læs, der udelukkende indeholder denne type affald.
(...)
5) Affald i hele selvstændige læs til forbrænding, som ikke indeholder kulbrinter eller varer m.v., som er afgiftspligtige efter § 1, stk. 1, nr. 1-4, eller afgiftspligtige efter lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. 1. pkt. finder dog anvendelse for affald i hele selvstændige læs til forbrænding, som indeholder tørv, produkter under position 4401 og 4402 i EU's Kombinerede Nomenklatur eller bioolier m.v. under position 1507-1518 i EU's Kombinerede Nomenklatur, når bioolien m.v. er anvendt i fremstillingsprocesser og ikke er tilført affaldet separat.
Stk. 4. Det er en betingelse for afgiftsfritagelse efter stk. 2, nr. 2, og stk. 3, nr. 2, at virksomheden kan dokumentere, at betingelsen i henholdsvis stk. 2, nr. 2, 2. pkt., og stk. 3, nr. 2, 2. pkt., er opfyldt.
Stk. 5. For affald, der er afgiftsfritaget efter stk. 2, nr. 4, og stk. 3, nr. 5, og som fremkommer efter sortering af affald, skal virksomheder, som forbrænder affaldet, kunne dokumentere, at betingelserne for afgiftsfritagelsen er opfyldt, og på forlangende fremvise dokumentationen over for told- og skatteforvaltningen.
Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om dokumentationen, herunder regnskab, jf. stk. 5."
Miljøbeskyttelseslovens § 44
"§ 44. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om klassificering, håndtering, sortering og opbevaring af affald samt mærkning af indsamlingsmateriel og pligt til at anvende mærkning samt pligt til at benytte særlige affaldsmæglere, forhandlere, indsamlings- og oparbejdningsvirksomheder m.v. Reglerne kan endvidere omfatte særlige affaldstyper, affaldsmaterialer og affaldsprodukter.
(...)"
Affaldsbekendtgørelsen
"§ 2, stk. 1
"Ved affald forstås i denne bekendtgørelse ethvert stof eller enhver genstand, jf. bilag 2, som indehaveren skiller sig af med eller agter eller er forpligtet til at skille sig af med."
§ 4, stk. 1
"Kommunalbestyrelsen afgør, om et stof eller en genstand er affald, jf. dog stk. 7 og § 6, stk. 2."
Bekendtgørelse om biomasse
§ 2
"Bekendtgørelsen omfatter affald fra skovbrug, træforarbejdende virksomheder, landbrug og virksomheder, der forarbejder landbrugsprodukter, samt brændselspiller og brændselsbriketter fremstillet heraf.
Stk. 2. Ved træforarbejdende virksomheder forstås savværker, møbelfabrikker, snedkervirksomheder m.v."
§ 3, stk. 1
"Affald, der er optaget i bilaget til bekendtgørelsen, kan uden kommunal anvisning forbrændes i kraft- eller varmeproducerende anlæg, der er indrettet til fyring med fast brændsel, eller afsættes til forbrænding i sådanne anlæg."
§ 5, stk. 1
"Kommunalbestyrelsen træffer i tvivlstilfælde afgørelse om, hvorvidt affald er omfattet af bekendtgørelsens bilag."
Bilag 1
"Affald, der er omfattet af bekendtgørelsen
(...)
6. Frugttrester (tørre frugtdele)
7. Nødde- og frøskaller (herunder korn- og frøafharpning)
(...)
9. Ubehandlet korn og ubehandlede frø
(...)"
Forarbejder
Fritagelsen i kulafgiftslovens § 7 a, stk. 2, nr. 4, og stk. 3, nr. 5, for affald uden indhold af kulbrinter, er indsat ved lov nr. 1174 af 5. november 2014. Af bemærkningerne til de enkelte bestemmelser fremgår:
"Med de foreslåede ændringer til § 7 a, stk. 2 og 3, foreslås et nyt stk. 2, nr. 4, jf. lovforslagets § 6, nr. 18 og 19, og et nyt stk. 3, nr. 5, hvorefter der ikke skal betales energiafgift (affaldsvarmeafgift og tillægsafgift) efter kulafgiftslovens § 1, stk. 1, når der er tale om separate læs affald til forbrænding uden indhold af brændsler, som er omfattet af energibeskatningsdirektivet.
Fritagelsen for energiafgift omfatter affald uden indhold af ikke-bionedbrydeligt affald m.v. i hele selvstændige læs til forbrænding. Ved ikke-bionedbrydeligt affald m.v. forstås kulbrinter, herunder plast, kulprodukter og mineralolieprodukter, som pålægges energiafgift efter henholdsvis kulafgiftsloven og mineralolieafgiftsloven. Affald med indhold af bioolier og metanol er som udgangspunkt heller ikke omfattet af afgiftsfritagelsen, da bioolierne og metanol er omfattet af energibeskatningsdirektivet.
Undtaget fra udtrykket ikke-bionedbrydeligt affald m.v. er dog tørv, træ og lignende, f.eks. med indhold af harpiks, under position 4401 og 4402 i EU's Kombinerede Nomenklatur og bioolier under position 1507-1518 i EU's Kombinerede Nomenklatur, når de har været anvendt i fremstillingsprocesser, og de ikke er tilført affaldet separat. Sidstnævnte bioolier er olier, som indgår naturligt i affaldet, f.eks. rester af stegeolie i madaffald.
(...)
Det omhandlede rene affald kunne eksempelvis være husdyrgødning blandet med halm eller papir- og papaffald til forbrænding. Disse affaldsenergiprodukter er ikke omfattet af energibeskatningsdirektivet.
I den forslåede § 7 a, stk. 5, jf. lovforslagets § 6, nr. 20, foreslås særlige regler om dokumentation for affaldsbrændsel, som afgiftsfritages efter de foreslåede nye stk. 2, nr. 4, og stk. 3, nr. 5, i § 7 a i kulafgiftsloven. Det er en betingelse for afgiftsfritagelsen, at affaldsbrændslet ikke indeholder plast m.v.
(...)"
Spørgsmål 2
Lovgrundlag
CO2-afgiftsloven
§ 1
"Der svares kuldioxidafgift m.v. til statskassen af varer, der er afgiftspligtige efter
(...)
2) lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.,
(...)"