SKAT har foretaget modregning i beslaglagte midler til dækning af restskat og rest AM-bidrag for indkomstårene 2007 og 2009.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger
Den 25. maj 2010 beslaglagde politiet 190.000 kr. ved en ransagning på klagerens adresse.

Den 23. august 2010 afsagde byretten kendelse om beslaglæggelse af 190.000 kr. hos klageren i medfør af retsplejelovens § 802, stk. 2.

Den 23. oktober 2010 beslaglagde politiet yderligere 42.000 kr. ved ransagning på klagerens adresse.

Ved afgørelse af 16. november 2010 forhøjede SKAT klagerens personlige indkomst for indkomstårene 2007 og 2009 skønsmæssigt med henholdsvis 61.338 kr. og 338.581 kr.

På baggrund af ændringen i klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2007 og 2009 blev der udskrevet nye årsopgørelser for begge indkomstår. Det fremgik af årsopgørelserne, der var tilgængelig i klagerens skattemappe den 16. november 2010, at restskat og restarbejdsmarkedsbidrag udgjorde 32.628 kr. og 5.667 kr. for indkomståret 2007 og 196.289 kr. og 27.356 kr. for indkomståret 2009. Det fremgik endvidere af årsopgørelsen for indkomståret 2007, at restskatten forfaldt til betaling i 3 rater af 10.876 kr. henholdsvis den 1. februar 2011, den 1. marts 2011 og den 1. april 2011. Endvidere fremgik det af årsopgørelsen for indkomståret 2009, at restskatten forfaldt til betaling i rater med 60.833 kr. henholdsvis den 1. januar 2011, den 1. februar 2011 og den 1. marts 2011, med 1.970 kr. henholdsvis den 1. maj 2011, den 1. juli 2011, den 1. august 2011, den 1. september 2011, den 1. oktober 2011 og den 1. november 2011.
Den 23. november 2010 blev SKATs afgørelse påklaget til Landsskatteretten.

Ved brev af 14. december 2010 bevilgede SKAT henstand med betaling af restskat og restarbejdsmarkedsbidrag for indkomstårene 2007 og 2009, indtil Landsskatteretten havde truffet afgørelse i sagen.  Henstanden vedrørte dog ikke de beløb, der var indregnet i forskudsskatten for de efterfølgende år. Af brevet fremgik endvidere:

"Hvis du i perioden får penge til gode hos det offentlige, modregner vi med det beløb, som du har fået lov til at vente med at betale."

SKAT fremsendte den 7. januar 2011 et brev til politiet, hvoraf blandt andet fremgik følgende:

"Overførelse af penge til dækning af skattekrav.

I forbindelse med skattesag hvor [klageren] er mistænkt for overtrædelse af skattekontrollovens § 16 blev der ved ransagning den 25. maj 2010 på adressen [adresse udeladt] fundet og beslaglagt 190.000 kr.

Der blev ved dom af 23. august 2010 afsagt kendelse, hvor politiets anmodning om beslaglæggelse af beløbet tages til følge i medfør af retsplejelovens § 802, stk. 2.

Der blev igen den 23. oktober 2010 foretaget ransagning på adressen [adresse udeladt] og der blev fundet og beslaglagt 42.000 kr.

På grund af [klageren]s mistanke for overtrædelse af skattekontrollovens regler blev de 42.000 kr. beslaglagt til dækning af skat og omkostninger.

Spørgsmålet om beslaglæggelsen blev drøftet med [navn udeladt] fra Kammeradvokaten der oplyste, at når vi har penge og da [klageren] ikke har bestridt beslaglæggelsen skal sagen ikke føres i retten.

SKAT skal derfor anmode om at få de 190.000 kr. og 42.000 kr. i alt 232.000 kr. overført til kreditornummer. [kreditornummer udeladt] med af Cpr. Nr. [CPR-nr. udeladt]. samt at beløbet ikke må udbetales til [klageren] uden tilladelse fra [navn på ansat i SKAT udeladt]."

Ved brev af 7. april 2011 meddelte politiadvokaten klageren, at han havde besluttet at opgive påtalen mod hende for overtrædelse af skattekontrollovens § 16 med den begrundelse, at videre forfølgning ikke kunne ventes at føre til, at hun kunne findes skyldig til straf. Af brevet fremgik endvidere følgende:

"Vedrørende de beslaglagte beløb på henholdsvis 190.000 kr. og 42.000 kr., i alt 232.000 kr., er disse overført til en konto hos SKAT, hvor de som beslaglagt (alternativt arrest) står til sikkerhed for et skattekrav, der verserer ved Landsskatteretten. Kopi af skrivelse af 7. januar 2011 fra SKAT vedlægges til orientering."

Klagerens repræsentant anmodede ved brev af 17. maj 2011 SKAT om at oplyse hjemlen til opretholdelsen af beslaglæggelsen af beløbet på 232.000 kr., såfremt SKAT ikke snarest udleverede beløbet til klageren, da politiet havde opgivet påtalen mod hende, og betingelserne for opretholdelsen af beslaglæggelsen derfor ikke længere var til stede.

Ved brev af 31. januar 2012 til Landsskatteretten tilbagekaldte repræsentanten klagen til Landsskatteretten vedrørende skatteansættelserne for indkomstårene 2007 og 2009.

SKATs afgørelse
SKAT har foretaget modregning i de beslaglagte beløb på i alt 232.000 kr. plus renter med 685,20 kr. til dækning af klagerens gæld vedrørende restskat og rest AM-bidrag for indkomstårene 2007 og 2009.

SKAT har som begrundelse anført:

"Vi har modregnet efter de almindelige regler for modregning, fordi betingelserne er opfyldt i dit tilfælde. Du kan læse mere om de love og regler, der gælder for modregning i det bilag, vi har vedlagt."

(...)

Vejledning om love, regler og klage

Love og regler
Vi har modregnet efter de almindelige regler for modregning, fordi betingelserne er opfyldt i dit tilfælde. Du kan læse mere om betingelserne for modregning på www.skat.dk - Rådgiver - Juridiske vejledninger - Inddrivelsesvejledningen - Afsnit K.

SKAT kan også modregne, når

• du skylder skat og arbejdsmarkedsbidrag.  Reglen står i kildeskattelovens  § 62, stk. 3.
• din ægtefælle skylder skat. Reglen står i inddrivelseslovens § 12, stk. 2.
• du skylder andre offentlige myndigheder penge. Reglen står i inddrivelseslovens § 8 og § 9.

SKAT kan overføre penge til andre offentlige myndigheder, når de beder os om det. Reglen står i inddrivelseslovens § 8 og § 9. Du vil få nærmere besked om overførslen sammen med en klagevejledning fra den myndighed, vi har overført penge til."

SKAT har ved genvurderingen i forbindelse med klagen til Landsskatteretten fastholdt afgørelsen.

Af SKATs udtalelse fremgår blandt andet følgende:

"Det er SKATs opfattelse, at der kan modregnes i de beslaglagte midler, når forudsætningerne for tvungen ikke-konneks modregning er til stede. Der henvises til afgørelse i Højesteret SKM2006.545.HR.

Det er SKATs opfattelse, at vi altid kan modregne til krav i SKATs debitorsystemer, og at det kan ske, uanset om kravet er bestridt af skyldner, eller om der er givet henstand med inddrivelse.

Der henvises til de almindelige bestemmelser om modregning, der hviler på retspraksis og retsædvane. Dette betyder, at krav og modkrav skal være udjævnelige, afviklingsmodne, gensidige og retskraftige.
Herudover henvises til inddrivelsesloven, § 9.

Retten til modregning, selvom der er givet henstand, fremgår af § 9, stk. 1.
Ifølge henstandsbrev af 14. december 2010 har klager fået henstand med betaling til senest den 1. januar 2015. Det er samtidig anført, at hvis klager i perioden får penge til gode hos det offentlige, modregner vi med det beløb som klager har fået lov at vente med at betale.
Der henvises desuden til SKM2010.810.LSR.

Overførsel af beslaglagt beløb til SKAT, er sket på baggrund af anmodning af 7. januar 2011 (bilag 8) til sikkerhed for betaling af skattekrav i verserende sag ved Landsskatteretten for årene 2006 - 2009.

Udjævnelige
Da både fordringen, der modregnes i, og fordringen der modregnes til, er pengefordringer, er fordringerne udjævnelige.

Afviklingsmodne
Da fordringen, der modregnes i, er frigivet til udbetaling, og da fordringen, der modregnes til, er forfalden til betaling, er fordringerne afviklingsmodne.

Gensidige
Klagers krav på SKAT vedrører midler, som oprindelig blev beslaglagt til sikkerhed for betaling af bøde, afgift og eventuelle sagsomkostninger, i forbindelse med verserende straffesag.
I henhold til brev af 7. april 2011 er denne sag opgivet og midlerne er efterfølgende overført til SKAT til sikkerhed for betaling af skat og omkostninger. Da SKAT har et krav på klager ifølge årsopgørelse for 2007 og 2009 er både krav og modkrav gensidige.

Retskraftig
Da kravet vedrørende de skyldige restskatter ikke er forældet, eller bortfaldet på anden måde, er denne fordring retskraftig."

Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om at modregningen ophæves.

Som begrundelse herfor har repræsentanten anført følgende:

"Påstand
Der nedlægges principalt påstand om, at SKAT pålægges at udbetale A 232.685,20 kr.

Der nedlægges subsidiært påstand om, at SKATs afgørelse af 3. august 2011 er ugyldig.

ANBRINGENDER:

Til støtte for den nedlagte principale påstand gøres det overordnet gældende, at betingelserne for modregning ikke er opfyldt.

Til støtte for den nedlagte subsidiære påstand gøres det overordnet gældende, at afgørelsen af 3. august 2011 lider af en væsentlig mangel, idet den såkaldte begrundelse ikke opfylder kravene i forvaltningslovens §§ 22 og 24.

Bemærkninger til betingelserne for modregning:

Konneksitet: Idet det ikke fremgår af SKATs afgørelse, om man betragter kravene som konnekse, gøres det for en god ordens skyld gældende, at kravene ikke er konnekse.

SKATs krav mod min klient er opstået ved SKATs afgørelse af 16. november 2010, hvor SKAT forhøjede min klient skatteansættelse for indkomstårene 2007 og 2009. SKATs afgørelse er påklaget til Landsskatteretten ved klage af 23. november 2010.

Min klients krav mod SKAT er opstået ved at [...] Politi den 25. maj 2010 beslaglagde 190.000 kr. og den 23. oktober 2010 beslaglagde 42.000 kr. Beslaglæggelsen af de 190.000 kr. blev foretaget i henhold til retsplejelovens § 802, stk. 2, for at sikre det offentliges krav på sagsomkostninger, krav på konfiskation efter straffelovens § 75, stk. 1, 2. pkt. samt eventuelt bødekrav, jf. retsbog fra Retten i By Y1 og kendelse fra [...] Landsret af 15. september 2010, vedlagt som bilag 2. De 42.000 kr. blev ligeledes beslaglagt i medfør af retsplejelovens § 802, stk. 2, men grundet Landsrettens kendelse af 15. september 2010 ikke indbragt for retten.

Min klient var sigtet for overtrædelse af skattekontrollovens §§ 13 og/eller 16 ved i perioden 1. januar 2008 til 21. december 2009 at have undladt at selvangive skattebeløb på ikke under 680.000 kr. Beløbet var beregnet ud fra transaktioner på min klients konto i indkomståret 2008 samt for hæleri straffelovens § 290. [...] Politi opgav den 7. april 2011 påtalen mod min klient, påtaleopgivelse vedlagt som sagens bilag 3.

Om begrebet konneksitet fremgår det af Den Juridiske Vejledning G.A.3.1.4.3.3 Tvungen konneks modregning:

"Krav, som har fælles oprindelse, kaldes som nævnt konnekse." Og

"Begrebet konneksitet i forholdet mellem to skattekrav er nærmere belyst i TfS 2000.748 VLD. Skatteministeriet havde påstået konneksitet, da hovedkravet (skat udsprunget af ligningsmæssig forhøjelse) og modkravet (krav på overskydende skat) hidrørte fra samme indkomstår. Skatteministeriet gjorde ikke gældende, at de to krav derudover stod i nærmere forbindelse med hinanden.

Landsretten fandt, at det ligger uden for den naturlige forståelse af begrebet konneksitet at betegne samtlige skattekrav fra eller mod en skatteyder, der angår samme indkomstår, som vedrørende samme retsforhold. Den skete modregning var derfor uberettiget.

Dommen medfører en vis indsnævring af begrebet konneksitet. Hvis der er tale om det samme indkomstår, er det således nødvendigt at se nærmere på de modstående kravs karakter. Disse må angå det samme underforhold, fx skiftende ansættelse af et fradrag."

Min klient var sigtet for overtrædelse af skattekontrolloven vedrørende indkomstårene 2008 og 2009 og hæleri efter straffelovens § 290 på baggrund af oplysninger fra hendes konto i 2008. Skattesagen drejer sig om skatteansættelse for indkomståret 2007 og 2009.

Beslaglæggelserne blev foretaget i henhold til retsplejelovens § 802, stk. 2 for at sikre det offentliges krav på sagsomkostninger, krav på konfiskation efter straffelovens § 75, stk. 1, 2. pkt. samt eventuelt bødekrav. Beløbet blev ikke beslaglagt for at dække SKATs krav i anledning af en civil skattesag. Når politiet således opgiver påtalen, eksisterer dette grundlag ikke længere, idet min klient således ikke var "mistænkt" efter retsplejelovens § 802, stk. 2. Jeg skal hertil henvise til undertegnedes skrivelse til SKAT 17. maj 2011 bilag 4.

Beløbene bliver beslaglagt den 25. maj 2010 og den 23. oktober 2010, altså før SKATs krav mod min klient opstår ved SKATs afgørelse af 16. november 2010 vedrørende indkomstårene 2007 og 2009.

Til trods for at der er et vist tidsmæssigt overlap i 2009 mellem skattesagen og straffesagen, er det ikke ensbetydende med, at kravene bliver konnekse, jf. TfS 2000.748 VLD. Dette særligt henset til, at der i sagens natur er forskel på det strafferetlige grundlag og det civilretlige.

Kravene har således ikke fælles oprindelse og er ikke konnekse.

Såfremt SKAT mener, at kravene er konnekse tages forbehold for yderligere bemærkninger herom.

Vedrørende tvungen ikke-konneks modregning gøres det gældende, at betingelserne herfor ikke er opfyldte, særligt at min klient ikke har modtaget en modregningserklæring, og at SKATs krav mod min klient ikke er afviklingsmodent.

Det fremgår af Den Juridiske Vejledning G.A.3.1.4.3.2 at:

"Tvungen ikke-konneks modregning iværksættes ved, at modregneren afgiver en modregningserklæring. Modregningserklæringen har karakter af påbud til hovedmanden. Han kan derfor ikke afvise erklæringen, og den har virkning, så snart den er kommet frem til ham."

Hverken undertegnede eller min klient har modtaget modregningserklæring, hvorfor SKAT opfordres til at fremlægge kopi af fremsendte erklæring. (Opfordring 1).

Det er et krav for tvungen ikke-konneks modregning, at modregneren afgiver modregningserklæring. Såfremt denne ikke er afsendt, kan modregningen ikke foretages.

Det er tillige et krav for at foretage modregning, at begge krav er afviklingsmodne. Det fremgår af Den Juridiske Vejledning G.A.3.1.4.3.2 at:

Kravene er afviklingsmodne

"At kravene er afviklingsmodne betyder, at modfordringens forfaldstidspunkt er kommet, mens hovedfordringens frigørelsestidspunkt skal være kommet. Forfaldstidspunktet er det tidspunkt, hvor kreditor kan kræve, at debitor betaler, hvad han skylder. Frigørelsestidspunktet er det tidspunkt, hvor debitor har ret til at frigøre sig ved at betale, hvad han skylder.

Denne betingelse er begrundet i, at en kreditor kan kræve betaling, når forfaldstidspunktet er kommet, mens en debitor kan frigøre sig fra sin gæld, når frigørelsestidspunktet er kommet.

Med "forfaldstidspunkt" menes sidste rettidige betalingsdag, da betaling som udgangspunkt ikke må kræves før da."

SKAT har den 14. december 2010 bevilliget min klient henstand med betaling af skatten for indkomstårene 2007 og 2009, bilag 5. SKAT kan i henhold til bevillingen af henstand ikke kræve deres fordring opfyldt hos min klient. Jeg skal henvise til en tilsvarende sag under SKATs journalnummer [...], hvor SKAT udbetalte det omhandlede beløb, henset til, at der var bevilliget henstand.

SKATs krav mod min klient er således ikke forfaldent, hvorfor der af denne grund heller ikke kan foretages modregning.

Bemærkninger til begrundelsesmanglerne:

Begrundelsen i SKATs afgørelse af 3. august 2011 lyder under overskriften "Begrundelse":

"Vi har modregnet efter de almindelige regler for modregning, fordi betingelserne er opfyldt i dit tilfælde. Du kan læse mere om de love og regler, der gælder for modregning i det bilag, vi har vedlagt."

SKAT henviser i bilaget til inddrivelsesvejledningen på www.skat.dk. Det antages, at SKAT mente, at henvise til Den juridiske Vejledning afsnit G.A.3.1.4.

Når en afgørelse er skriftlig, skal den være ledsaget af en begrundelse, når den ikke giver den pågældende part fuldt ud medhold, jf. forvaltningslovens § 22. Begrundelsen skal indeholde henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet, jf. forvaltningslovens § 24, stk. 1, 1. pkt. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen, jf. forvaltningslovens § 24, stk. 2, 2. pkt.

Begrundelsen i SKATs afgørelse af 3. august 2011 indeholder ikke en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet, idet en henvisning til et standardbilag med henvisning til ikke gældende inddrivelsesvejledning og i øvrigt flere for min klient irrelevante bestemmelser i kildeskatteloven og inddrivelsesloven ikke er tilstrækkeligt til at opfylde kravet i forvaltningslovens § 24, stk. 1, 1. pkt.

Herudover indeholder afgørelsen ikke en angivelse af de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønnets udøvelse, jf. forvaltningslovens § 24, stk. 1, 2. pkt. Det er et krav, efter forvaltningslovens § 24, stk. 1, 2. pkt., at SKAT redegør for, hvorfor betingelserne for modregning angiveligt er opfyldt i min klients tilfælde. Det fremgår således blandt andet, hverken om SKAT opfatter modregningen som tvungen eller frivillig, om man mener, der er tale om konnekse krav, om hvorvidt afgørelsen skal betragtes som en modregningserklæring og om SKAT betragter kravene som afviklingsmodne. Det gør det umuligt for modtager af afgørelsen at læse sin retsstilling ud fra afgørelsen - og dermed vurdere - om SKAT har lagt vægt på alle sagens lovlige hensyn.

Det havde naturligvis været oplagt at redegøre for de almindelige regler for modregning, og hvorfor betingelserne angiveligt ikke er opfyldt i min klients tilfælde. Når SKAT ikke har gjort det, lider afgørelsen af en mangel. Henset til manglens alvorlige karakter og at forvaltningslovens §§ 22 og 24 er garantiforskrifter, foreligger der en væsentlig mangel. Overtrædelser af garantiforskrifter medfører som alt overvejende hovedregel ugyldighed, med mindre SKAT kan løfte bevisbyrden for, at manglerne er konkret uvæsentlige, hvilket ikke anses som muligt, idet jeg skal henvise til ovenstående vedrørende betingelserne for modregning.

Vedrørende opgørelsen:

I øvrigt bestrides SKATs opgørelse. Det gøres hertil gældende, at der er tilbageholdt større beløb end hvad min klient skylder. SKAT har ved afgørelse af 16. marts 2010 hævet min klients indkomst med 61.338 kr. for 2007 og 228.581 for 2009 samlet 399.919 kr. Det bestrides at min klient skal betale 232.685 kr. i skat herfor.

Andre spørgsmål:

[...] Politi oplyser i skrivelse af 6. maj 2010, at man den 4. maj 2011, efter opfordring, har overført beløbet til SKAT. Ved skrivelse af 17. maj 2011 skriver undertegnede til SKAT og anmoder om, at beløbet udbetales til min klient, bilag 4. Jeg rykker for svar herfor den 30. juni 2011 og telefonisk den 3. august 2011 til specialkonsulent [navn udeladt], bilag 6. Jeg skal venligst bede SKAT redegøre for, på hvilket grundlag de har haft midlerne i besiddelse - mod min klients protester - fra maj til august 2011 uden at der blev truffet afgørelse herom. (Opfordring 2)."

Landsskatterettens afgørelse
Begrundelsesmangler
Ifølge forvaltningslovens § 22 skal en afgørelse, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.

Efter forvaltningslovens § 24, stk. 1 og 2, skal en begrundelse for en afgørelse indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Der er ikke med den påklagede afgørelse givet fuldt ud medhold. Afgørelsen skal derfor være ledsaget af en begrundelse.

SKATs afgørelse indeholder en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet, i et bilag vedlagt afgørelsen.

Det er endvidere korrekt, at betingelserne for modregning fremgik af Inddrivelsesvejledningens afsnit K på tidspunktet for SKATs afgørelse. Betingelserne kan nu findes i SKATs juridiske vejledning, afsnit G.A.3.1.4.3.2 (www.skat.dk).

SKATs afgørelse kan således ikke på denne baggrund anses for at være ugyldig.

Vedrørende opgørelsen
Der er fremsat indsigelse mod opgørelsen af den offentlige gæld, herunder størrelsen af gælden.

Det fremgik af årsopgørelse nr. 2 for henholdsvis 2007 og 2009, der var tilgængelig i klagerens skattemappe den 16. november 2010, at restskat og rest AM-bidrag udgjorde 32.628 kr. og 5.667 kr. for indkomståret 2007 og 196.289 kr. og 27.356 kr. for indkomståret 2009. Årsopgørelserne ses ikke at være påklaget og Landsskatteretten kan ikke på nuværende tidspunkt tage stilling til opgørelsen af restskatten og rest AM-bidraget.

Landsskatteretten har herefter alene mulighed for at tage stilling til, om betingelserne for at foretage modregning var opfyldt på modregningstidspunktet.

Det fremgår af Højesterets dom, som er offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen 1955, side 13, at det ikke er en betingelse for at foretage modregning, at modfordringen, dvs. modregnerens krav, er erkendt af debitor.

Det forhold, at kravets størrelse bestrides, er således ikke til hinder for, at SKAT kan foretage modregning.

Modregningen
Der er tale om tvungen ikke-konneks modregning, hvor der er afgivet modregningserklæring den 3. august 2011. Modregningsadgangen er ikke betinget af et forudgående varsel.

Der gælder ikke særlige modregningsregler vedrørende modregning i beslaglagte midler til dækning af restskat og rest AM-bidrag. Modregning kan derfor kun gennemføres, hvis visse betingelser er opfyldt.

Kravene skal være udjævnelige. Det betyder, at modfordringen, dvs. SKATs krav på restskat og rest AM-bidrag, kan benyttes til rigtig opfyldelse af hovedfordringen, dvs. klagerens krav på tilbagebetaling af de beslaglagte midler. Betingelsen er opfyldt, hvis alle fordringer er pengefordringer. I dette tilfælde er alle fordringer pengefordringer. Betingelsen er derfor opfyldt.

Modfordringen skal endvidere være retskraftig. Modfordringen må således ikke være bortfaldet, f.eks. ved akkord, forældelse, præklusion eller gældssanering. Der er intet grundlag for at antage, at kravene er bortfaldet. Denne betingelse er derfor også opfyldt.

Det er endvidere en betingelse, at der foreligger gensidighed mellem fordringerne, dvs. at fordringerne består mellem de samme personer eller myndigheder. I relation til modregning anses staten som en enhed, jf. UfR.1955.13H.  Kravene vedrørende restskat og rest AM-bidrag tilkommer SKAT og dermed staten. Da de beslaglagte midler var SKAT i hænde, er klagerens krav på tilbagebetaling heraf et krav mod SKAT, og dermed staten, og der er således gensidighed mellem disse fordringer.

Modfordringen skal endvidere være forfalden til betaling, og frigørelsestiden, dvs. det tidspunkt, hvor debitor kan frigøre sig for sin gæld, skal være indtrådt for hovedfordringen. Klagerens gæld var forfalden til betaling, og frigørelsestiden for klagerens krav på tilbagebetaling af beslaglagte midler var indtruffet på tidspunktet for modregningen. Denne betingelse er derfor også opfyldt.

Betingelserne for at foretage modregning til dækning af klagerens gæld var således opfyldt på modregningstidspunktet.

SKAT har mulighed for at foretage modregning, selv om klageren har henstand med betalingen af den offentlige gæld, jf. inddrivelseslovens § 9, stk. 1 samt skatteforvaltningslovens § 51, stk. 5.  Dette fremgik ligeledes af afgørelsen om henstand af 14. december 2010.

Det er således med rette, at SKAT har foretaget modregning i klagerens beslaglagte midler til dækning af gæld vedrørende restskat og rest AM-bidrag for indkomstårene 2007 og 2009.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.