Hvis der i koncernen er unilaterale, bilaterale eller multilaterale APA'er samt andre skatteaftaler med fremadrettet virkning, som den skattepligtige ikke er part i, men som er relevante i forhold til vurderingen af prisen for de kontrollerede transaktioner eller aktiviteter i virksomheden, så skal kopi heraf vedlægges.
En fremadrettet APA eller skatteaftale vil typisk være relevant for vurderingen af pris og vilkår for en kontrollerede transaktion eller aktivitet, når aftalen direkte eller indirekte angår kvalifikation, prisfastsættelse eller beskatning af
-
samme transaktion eller aktivitet, eller
-
transaktioner eller aktiviteter i nær sammenhæng med den kontrollerede transaktion eller aktivitet, eller
-
samme type af kontrollerede transaktioner eller aktiviteter.