Parter

A

(Advokat Christian Falk Hansen)

Mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten Matthias Albertsen Brorsen)

Afsagt af byretsdommer

Bettina Bang Jakobsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 10. februar 2015, angår, om en hovedaktionær med rette er blevet beskattet af værdien af fri bil og af maskeret udlodning vedrørende pantebrevstransaktioner.

Sagsøger, A, har principalt nedlagt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende,

at As skatteansættelse for indkomståret 2007 nedsættes med kr. 617.400,

at As skatteansættelse for indkomståret 2008 nedsættes med kr. 466.800, og

at As aktieindkomst for indkomståret 2008 nedsættes med kr. 562.540.

Subsidiært har A nedlagt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende,

at As skatteansættelser for indkomstårene 2007 og 2008 hjemvises til fornyet behandling ved SKAT, og

at ansættelsen af As aktieindkomst for indkomståret 2008 hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

1. Landsskatterettens afgørelse

Af Landsskatterettens afgørelse af 11. november 2014 fremgår:

''...

Klagepunkt Skatteankenævnets afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse Indkomståret 2007 Beskatning af fri bil - Aston Martin ejet af G1 Gmbh 617.400 kr. 0 kr. 617.400 kr. ... ... ... ... Indkomståret 2008 Beskatning af fri bil - Aston Martin ejet af G1 Gmbh 466.800 kr. 0 kr. 466.800 kr. ... ... ... ... ... ... ... ... Maskeret udlodning, pantebrev vedr. Y1 68.450 kr. 0 kr. 68.450 kr. Maskeret udlodning, pantebrev vedr. Y2 246.945 kr. 0 kr. 246.945 kr. Maskeret udlodning, pantebrev vedr. Y3 247.145 kr. 0 kr. 247.145 kr.

 

Møde mv.

Der har været afholdt møde med klagerens repræsentant, der også har haft mulighed for at udtale sig over for rettens medlemmer.

Fri bil - Aston Martin, 2007 og 2008

Faktiske oplysninger

Klagerens holdingselskab G2 ejer 50 % af G3. G3 ejer 100 % af selskabet G1 GmbH. Selskabet blev stiftet i Tyskland og indregistreret i det tyske handelsregister den 12. juli 2005.

Selskabets Geschäftsführer (direktør) er JW, og dets 1. regnskabsår omfatter perioden 28. januar 2005 til 31. december 2005. JW ejer ligeledes indirekte 50 % af G1 GmbH via sit holdingselskabs ejerandele i G3.

Ifølge selskabets tyske regnskab for 2005 og 2006 var der ingen ansatte, udover JW som Geschäftsführer, og der blev ikke foretaget lønudbetalinger. Selskabets omsætning hidrørte i indkomståret 2005 alene fra en faktura på 66.666 Euro udstedt til det danske søsterselskab G4. Af fakturaen fremgår det, at der var tale om et konsulenthonorar for afslutning af en lejekontrakt med G5. SKAT har tidligere truffet afgørelse om, at dette honorar ikke kan godkendes som en fradragsberettiget driftsomkostning i søsterselskabet G4, idet der er tale om et ikke fradragsberettiget tilskud.

Af bilag til selvangivelserne for G1 GmbH for 2005 og 2006 fremgår det, at den skattepligtige indkomst er opgjort med udgangspunkt i selskabets tyske årsrapport, hvorefter indkomsten er opgjort efter danske regler. Ved konverteringen fra det tyske årsregnskab til dansk skattepligtig indkomst er alle selskabets aktiviteter henført til den danske indkomst, herunder også selskabets driftsmidler, som alene omfatter tyske indregistrerede personbiler.

Ifølge bilag til selskabets selvangivelser for 2005 og 2006 er driftsmiddelsaldoen efter danske regler opgjort således pr. 31. december 2006:

Dato:	Tekst:	Beløb	Saldo:
09.02.05	Køb af Aston Martin DB9, ...Q	963.100 kr.	963.100 kr.
09.02.05	Køb af Aston Martin DB9, ...Q1	980.798 kr.	1.943.898 kr.
21.04.05	Køb af Audi A8 3,0 TDI	456.634 kr.	2.400.532 kr.
	Salg af Aston Martin DB9, ...Q	-758.912 kr.	1.641.620 kr.
10.11.05	Tab ved salg af Aston Martin	-204.187 kr.	1.437.433 kr.
	Køb af Ferrari 360	899.762 kr.	2.337.195 kr.
Årets afskrivning 25 %		-584.299 kr.	1.752.896 kr.
02.01.06	Salg af Audi A8	-263.531 kr.	1.489.365 kr.
24.10.06	Køb af Ferrari F430	1.166.479 kr.	2.655.844 kr.
	Tab ved salg af Audi A8	-78.737 kr.	2.577.107 kr.
Årets afskrivning 25 %		644.277 kr.	1.932.830

 

Af selskabets tyske årsrapporter for 2005 og 2006 fremgår en indtægt under regnskabsposten "Verwendung von Gegenstände" med 33.621 Euro for 2005 og 38.712 Euro for 2006 svarende til henholdsvis 250.832 DKK i 2005 og 288.636 DKK i 2006.

Ifølge selskabets tyske revisor omfatter regnskabsposten "Verwendung von Gegenstände" selskabets indtægter for klageren og JWs private anvendelse af selskabets personbiler, idet modposten til indtægten er bogført på selskabets mellemregning med klageren og JW som et tilgodehavende.

Det fremgår af bogføringen i G1 GmbH, at klageren pr. 31. december 2005 skyldte i alt 19.500 Euro (145.080 DKK) for privat brug af Aston Martin DB9 i perioden februar-oktober, privat brug af "Aston Martin/ Ferrari" i perioden november-december samt privat brug af Audi A8 for perioden april-december.

Begge Aston Martin DB9 Touchtronic 2 blev købt som fabriksnye den 9. februar 2005 og blev indregistreret i Tyskland.

Ifølge faktura af 24. oktober 2005 fra G15 (autoriseret Aston Martin forhandler i Hamborg) har bilen, Aston Martin DB9, reg.nr. ...Q1, stelnr. ...75, været til 10.000 km serviceeftersyn på værkstedet i Hamborg. Derudover fremgår det, at bilen har kørt 10.900 km. Af en tysk forsikringspolice fra R1 fremgår det, at bilen udelukkende må køres af klageren, og at bilen pr. 31. december 2005 havde kørt 11.305 km. Bilen var desuden, ifølge faktura af 22. november 2006 fra G15 i Hamborg, på værksted i Hamborg, og bilen havde ifølge fakturaen kørt 17.816 km.

Ved en mailkorrespondance mellem JW og den tyske revisor SZ, i perioden den 23. februar 2006 til den 13. marts 2006, blev JW orienteret om de tyske regler for beskatning af fri bil. Af JWs mail af 24. februar 2006 fremgår det, at han så positivt på en løsning med betaling af 1 % af bilens værdi pr. måned for privat anvendelse af selskabets biler. Det fremgår af mailen, at klageren modtog en kopi af mailen.

...

Ved kendelse af 25. juni 2013 har Landsskatteretten vedrørende indkomståret 2005 fastslået, at klageren skal beskattes af værdi af fri bil i forbindelse med privat anvendelse af bil, Aston Martin DB9, ejet af klagerens selskab, G1 GmbH. Ligeledes har Landsskatteretten ved kendelse af 23. september 2013 anset klageren for skattepligtig af værdi af fri bil i indkomståret 2006 i forbindelse med klagerens private anvendelse af bilen.

Den vejledende udsalgspris inklusiv dansk moms og registreringsafgift udgør for en Aston Martin DB9 Touchtronic 2, årgang 2005 3.300.000 kr., mens mindstebeskatningsværdien udgør 3.012.000 kr.

Der foreligger ikke noget kørselsregnskab for 2007 og 2008, som viser, i hvilken anledning bilen har været benyttet og hvem, der har kørt bilen.

SKAT har opgjort værdi af fri bil for 2007 således:

"...

Aston Martin, mindebeskatningsværdi 3.012.000 kr.

(25 % af 300.000 kr. og 20 % af 2.712.000 kr.) = 617.400 kr.

..."

SKAT har opgjort værdi af fri bil for 2008 således:

"...

Aston Martin, mindebeskatningsværdi

75 % af 3.012.000 kr.=2.259.000 kr.

(25 % af 300.000 kr. og 20 % af 1.959.000 kr.) = 466.800 kr.

..."

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har anset klageren for skattepligtig af værdi af fri bil med 617.400 kr. i indkomståret 2007 og med 466.800 kr. i indkomståret 2008.

Skatteankenævnet har tidligere afgjort samme forhold for indkomstårene 2005 og 2006. Nævnet fastslog i den forbindelse, at der skulle ske beskatning af værdi af fri bil.

Klageren ejede sammen med JW, via deres respektive holdingselskaber, G1 GmbH. Selskabets bilpark bestod af dyre sportsbiler, herunder den omhandlede Aston Martin. Der foreligger ikke et kørselsregnskab, som viser, hvad bilen har været anvendt til.

Ifølge selskabets regnskab er bilen anset for at blive anvendt privat, idet der i selskabets regnskaber for tidligere år er medregnet værdi af privat anvendelse.

Ifølge ligningslovens § 16A, stk. 9, beskattes hovedaktionærer, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der f.eks. stilles bil til rådighed. Værdien af godet fastsættes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4, og indkomsten beskattes som personlig indkomst, jf. personskattelovens §§ 3 og 4a, stk. 2.

Der er tale om en speciel dyr sportsvogn, som selskabet har anskaffet i 2 ens eksemplarer. Det er alene klageren, der må køre den omhandlede Aston Martin. Der er ingen ansatte i selskabet. Det er desuden ikke godtgjort, at bilen udelukkende har været anvendt til erhvervsmæssig kørsel. Derudover har selskabet medregnet klagerens betaling for privat anvendelse af bilen. Klageren har således ikke godtgjort, at bilen ikke er til rådighed for privat anvendelse, jf. særligt SKM2005.138.HR.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke skal ske beskatning i indkomståret 2007 af værdi af fri bil med 617.400 kr. og med 466.800 kr. i indkomståret 2008.

Der gælder ifølge praksis en formodning for, at en bil står til rådighed for privat benyttelse, såfremt den ansatte er hovedaktionær i det selskab, som stiller bilen til rådighed, og såfremt bilen står parkeret foran den ansattes bopæl udenfor normal arbejdstid. Denne formodning kan konkret afkræftes ved fremlæggelse af et løbende ført kørselsregnskab, der udelukkende udviser erhvervsmæssig kørsel, samt ved fremlæggelse af en såkaldt fraskrivelseserklæring, hvor den ansatte har fraskrevet sig adgang til at anvende bilen til private formål. Ifølge praksis kan formodningen også afkræftes, selvom der ikke er ført kørselsregnskab eller lavet en fraskrivelseserklæring. Repræsentanten har henvist til Østre Landsrets dom af 2. december 2005, TfS 2006.12 (SKM2005.503.ØLR), Vestre Landsrets dom af 28. januar 2004, TfS 2004.183 (SKM2004.85.ØLR), Vestre Landsrets tilkendegivelse af 2. februar 2006, TfS 2006.380, samt TfS 2010.423, hvor Skatteministeriet efterfølgende tog bekræftende til genmæle i sagen.

Repræsentanten har også henvist til Landsskatterettens kendelse af 6. december 2011. Sagen vedrørte hvorvidt skatteyderen skulle beskattes af værdi af fri bil af en Audi A8 og af en Ferrari. Der var løbende ført kørebog for Audiens anvendelse med undtagelse af de første 10 dage. Audien var desuden parkeret udenfor skatteyderens bopæl udenfor kontortid, idet bilen alene blev anvendt af skatteyderen. Ved gennemgang af kørebogen og selskabets bilag vedrørende brændstofkøb konstaterede SKAT en række uoverensstemmelser. Der var f.eks. konkrete tilfælde, hvor der var købt brændstof på forskellige tankstationer, hvor den i sagen omhandlede bil ifølge kørebogen ikke havde været ude og køre. Derudover konstaterede SKAT, at der havde været uoverensstemmelser mellem datoen på et værkstedsbesøg ifølge en faktura, og at det af kørebogen ikke fremgik, at bilen havde været på værksted.

Landsskatteretten anså, at der var redegjort for årsagen til de af SKAT påpegede uoverensstemmelser i kørebogen, hvorfor kørebogen efter omstændighederne måtte læges til grund som et fyldestgørende kørselsregnskab. For så vidt angik Ferrarien fremgik det af en forsikringspolice, at Ferrarien alene måtte føres af skatteyderen. Ferrarien havde pr. 31. december 2006 kørt 18.000 km. Ferrarien måtte ikke køre mere end 6.000 km årligt. SKAT havde konstateret, at der var købt nye dæk. Skatteyderen forklarede dette med, at der i forbindelse med fremvisning for potentielle købere, herunder deltagelse i racerløb i Danmark, var blevet "brændt dæk af", hvorfor det havde været nødvendigt at afholde omkostninger, selvom Ferrariens anvendelse i selskabets ejerperiode havde været relativt begrænset. Der forelå ikke et kørselsregnskab eller en fraskrivelseserklæring. Landsskatteretten fandt, at der ikke skulle ske beskatning af værdi af fri bil.

Repræsentanten har anført, at Landsskatterettens kendelse støtter den praksis, hvorefter det ikke er en absolut betingelse for at undgå beskatning efter ligningslovens § 16, skt. 4, at der føres et kørselsregnskab eller udarbejdes en fraskrivelseserklæring. Den kan desuden tages til indtægt for, at der ikke ved et selskabs erhvervelse af en "sportsvogn" er en formodning for, at en sådan står til rådighed for hovedaktionær/hovedanpartshavers private rådighed. At klagerens selskab har anskaffet sig 2 eksemplarer af en speciel dyr sportsvogn medfører ifølge repræsentanten således ikke, at der er grundlag for beskatning i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4.

Den af G1 GmbH ejet Aston Martin DB9 Touchtronic 2 blev anvendt erhvervsmæssigt i forbindelse med kørsel ud til G1 GmbHs samhandelspartnere, særligt i forbindelse med kørsel ud til potentielle erhvervsejendomme, som selskabet var interesseret i at anskaffe, enten til brug for erhvervsudlejning eller til brug for videresalg.

Der er henset til den nævnte praksis ikke grundlag for beskatning af fri bil af klageren af en Aston Martin DB9 Touchtronic 2.

Landsskatterettens afgørelse

Ifølge den dagældende ligningslov § 16A, stk. 9 (nugældende stk. 5), beskattes hovedaktionærer, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der f.eks. stilles bil til rådighed.

Værdien af godet fastsættes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4.

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1 og 4, jf. statsskattelovens § 4, at den skattepligtige ved indkomstopgørelsen skal medregne vederlag i form af værdi af fri benyttelse af andres biler, når benyttelsen sker som led i ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Det er selve rådigheden over bilen, der beskattes og ikke omfanget af den private brug. Der foreligger en formodning for, at et selskabs bil har stået til rådighed for hovedaktionærens private brug, jf. SKM2003.154.VLR og TfS 1999.919 HR.

Landsskatteretten har ved kendelse af 25. juni 2013 vedrørende indkomståret 2005 og ved kendelse af 23. september 2013 vedrørende indkomståret 2006 fastslået, at bilen, Aston Martin DB9, anses for anskaffet med henblik på at stå til rådighed for klageren. Henset hertil, og henset til at klageren sammen med samarbejdspartneren JW er ultimative ejere af selskabet (hver med 50 %), henset til selskabets begrænsede aktivitet og til sammensætningen af selskabets aktiver, sammenholdt med at bilen ifølge bilens forsikringspolice kun må føres af klagen m.v., anses bilen for at have stået til rådighed for klageren for dennes private benyttelse for det omhandlede indkomstår.

Klageren skal således beskattes af værdi af fri bil, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 9, jf. § 16, stk. 4.

Landsskatteretten stadfæster derfor skatteankenævnets afgørelse for så vidt angår dette klagepunkt.

...

Maskeret udlodning, pantebreve

Faktiske oplysninger

Klageren ejer gennem sit holdingselskab G2 50 % af selskabet G6. Den anden halvdel ejes af JW gennem holdingselskabet G14.

Pantebrev, Y1

JWs far, NW, købte den 13. februar 2008 et pantebrev vedrørende ejendommen Y1, på nominelt 155.000 kr. af G6. Pantebrevet blev købt til kurs 98. Pantebrevets debitor var G7, og hovedanpartshaver i G7, CHC, var selvskyldnerkautionist. G7 blev taget under konkursbehandling i marts 2008.

Pantebrevet blev tilbagekøbt af G6 den 11. august 2008 til kurs 98. Årsagen til, at pantebrevet blev tilbagekøbt til samme kurs var ifølge det oplyste, at JW og klageren havde afgivet personlig kaution i forhold til nærtstående parter, og således indestod som kautionister for tilbagekøb, såfremt pantebrevets debitor blev nødlidende. Tilbagekøbet skulle i henhold til den afgivne kaution foregå til den samme pris som ved salget.

Ejendomsværdien var på 5,7 mio. kr. indtil 1. oktober 2008, hvorefter den blev vurderet til 6,95 mio. kr.

I prioritetsrækkefølgen lå det pågældende pantebrev på plads nr. 6 med en foranstående gæld på 8.538.392 kr.

Pantebrev, Y2

JW købte et pantebrev vedrørende ejendommen Y2, i 2007 på nom. 500.000 kr. til kurs 100. Pantebrevets debitor var G7, og hovedanpartshaver i G7, CHC, var selvskyldnerkautionist. G7 blev taget under konkursbehandling i marts 2008.

Den 21. november 2008 blev pantebrevet transporteret til G6 til kurs

100. Der fremgår følgende af allonge til pantebrevet:

"...

For transporten der sker uden ansvar for mig er jeg fyldestgjort. Transporten ønskes ikke tinglyst.

....

JW

..."

Ejendomsværdien for Y2 var indtil 1. oktober 2008 på 1,6 mio. kr. og derefter på 3,85 mio. kr. Pantebrevet lå nr. 5 i prioritetsrækkefølgen med en foranstående gæld på 6.123.989 kr.

Ejendommen Y2 blev den 3. juni 2009 solgt på tvangsauktion for 2,16 mio. kr.

Det fremgår af brev af 4. juli 2008 fra R2 advokater til G3 gruppen, at selskabet havde søgt rådgivning i forbindelse med G7' konkursbehandling.

Pantebrev, Y3

G6 købte den 5. oktober 2008 et pantebrev nom. 500.000 kr. for kurs 98 af AW, JWs ægtefælle. Af brev den 5. oktober 2008 fra selskabet til AW vedrørende købet fremgår, at selskabet samtidigt havde solgt et pantebrev til AW. Provenuet var opgjort samlet.

Af allonge til pantebrevet, som selskabet købte den 5. oktober 2008 fremgår følgende:

"...

For transport der sker uden ansvar for mig er jeg fyldestgjort.

..... AW

..."

Pantebrevet vedrørte ejendommen Y3, og havde G8 som debitor og HL som selvskyldnerkautionist. G8 blev taget under konkursbehandling den 11. september 2008, og HL blev taget under konkursbehandling i august 2008.

Ejendommen blev solgt på tvangsauktion i august 2009. Pantebrevet lå på prioritetsplads nr. 3 med en foranstående gæld på 12.211.700 kr. Ejendomsværdien var på 10.100.000 kr. Ejendommen blev solgt på auktion den 11. august 2009 for 9,5 mio. kr.

Det er SKATs opfattelse, at pantebrevene er handlet mellem G6 og henholdsvis JW, hans ægtefælle AW, og hans fader, NW, til for høj kurs. SKAT har skønsmæssigt fastsat pantebrevenes kurs til 10.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har anset klageren for skattepligtig af maskeret udlodning i forbindelse med pantebrevshandler med henholdsvis 68.450 kr., 246.495 kr. og 247.145 kr., i alt 562.090 kr.

JW og klagerens selskab, G6, har handlet 3 pantebreve henholdsvis i ejendommene Y1, Y2, og Y3, til henholdsvis kurs 98 og kurs 100. På tilbagekøbstidspunkterne var pantebrevsdebitorerne taget under konkursbehandling.

Nævnet har bemærket, at klagerens og JWs personlige kautionering ikke binder selskabet G6 A/S. Da G6 A/S tilbagekøbte pantebrevene til henholdsvis kurs 98 og kurs 100, måtte det således være afledt af det forhold, at JW og klageren havde dominerende indflydelse i selskabet. Ved at få G6 A/S til at tilbagekøbe pantebrevene væltede JW og klageren således tabet over til selskabet. Nævnet har i den forbindelse bemærket, at handel mellem interesseforbundne parter skal ske på markedsvilkår, jf. ligningslovens § 2. Klageren skal derfor beskattes af maskeret udlodning, i det omfang pantebrevene er solgt til overkurs.

JW og klageren ejede G6 A/S med 50 % hver, og skal således hver især beskattes af maskeret udlodning svarende til deres ejerandel, dvs. de skal hver beskattes med halvdelen af den maskerede udlodning, jf. ligningslovens § 16A, og Østre Landsretsdom af 24. juni 2008, SKM2008.619.ØLR.

Henset til, at der er tale om decideret nødlidende pantebreve på tilbagekøbstidspunkterne, og til pantebrevenes lave placering i prioritetsrækkefølgen sammenholdt med ejendomsværdierne, er det skatteankenævnets opfattelse, at pantebrevenes markedskurs er tæt på kurs 0. Nævnet har derfor ikke fundet anledning til at ændre de af SKAT foretagne skøn, hvorved pantebrevene er fastsat til kurs 10.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke er grundlag for beskatning af maskeret udlodning i forbindelse med 3 pantebrevshandler på henholdsvis 68.450 kr., 246.945 kr. og 247.145 kr., i alt 562.540 kr.

Vedrørende pantebrevet købt af NW har repræsentanten gjort gældende, at der ikke er holdepunkter for at antage, at klageren, som ejer 50 % af aktierne i G6 A/S, skulle være gået med til at lade selskabet købe pantebreve af NW til en alt for høj kurs, som hævdet af SKAT, for derved at give JW en gave, som har videregivet dette til sin fader i form af en høj handelskurs.

Det er ikke før set i dansk skatteret, at en aktionær er blevet beskattet af maskeret udlodning som følge af, at det af aktionæren ejede selskab har købt et pantebrev til en for høj kurs af en medaktionærs fader. Såfremt det lægges til grund, at selskabet de facto har købt et pantebrev til en for høj kurs af en aktionærs fader, er der selvsagt grundlag for at foretage en korrektion af såvel selskabet, den pågældende aktionær og aktionærens fader, men der kan ikke være tale om at gennemføre maskeret udlodning hos eventuelle medaktionærer. Det giver ingen mening.

Klageren og JW afgav personlig kaution i forhold til nærtstående parter, og indestod således som kautionister for tilbagekøb, såfremt pantebrevenes debitorer blev nødlidende. Tilbagekøb skulle i henhold til den afgivne kaution foregå til den samme pris som ved salget. Disse personlige kautioner skal der tages hensyn til ved fastsættelsen af pantebrevenes kursværdier på tidspunkterne for de i sagen omhandlede salg af pantebreve. De faktiske omstændigheder dokumenterer, at der ikke er grundlag for en antagelse om, at pantebrevene er handlet til en for høj kurs.

Landsskatterettens afgørelse

I henhold til ligningslovens § 2 skal handel mellem interesseforbundne parter ske på markedsvilkår.

Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte. Til udbytte henregnes alt, hvad der udloddes til aktionærer af selskabet, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1, 1. og 2. pkt.

Der er sket køb/tilbagekøb af 3 pantebreve. Parterne er henholdsvis JW, JWs fader og JWs ægtefælle, og JW og klagerens selskab, G6. JW har handlet på vegne af G6. Der er således tale om handler mellem interesseforbundne parter, hvorfor der skal være handlet på markedsvilkår, jf. ligningslovens § 2.

Pantebrevene er handlet til henholdsvis kurs 100 og kurs 98. På handels/transporttidspunktet har pantebrevenes debitorer været under konkursbehandling. Det er derfor Landsskatterettens opfattelse, at pantebrevene er handlet til for høj kurs. Kautionsforpligtigelsen fra klageren og JW anses ikke at ændre herpå, særligt henset til at kautionsforpligtelsen er fremsat overfor klageren og JWs eget selskab. Der er herefter ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn, hvorfor pantebrevene kursværdi fastsættes til kurs 10 på handels-/transporttidspunktet. Pantebrevene er således handlet til langt over markedskursen.

Landsskatteretten bemærker, at JW har indgået handlerne på vegne af G6, og dermed på vegne af selskabets anden hovedaktionær, klageren, samt at konsekvensen af handlerne med pantebrevene til overkurs er, at tabet på pantebrevene, som følge af debitorernes konkurs, er flyttet fra henholdsvis JW, JW's fader og JWs ægtefælle til G6.

Ved køb af pantebrevene til langt over markedskurs af interesseforbundne parter, med tab til følge for G6, er der tale om udlodning af udbytte. Klageren skal således beskattes med halvdelen af den maskerede udlodning, svarende til klagerens ejerandel, jf. ligningslovens § 16 A og Østre Landsretsdom af 24. juni 2008, gengivet i SKM2008.619.ØLR.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse for så vidt angår dette klagepunkt.

Skatteankenævnets afgørelse stadfæstes i sin helhed.

..."

 2. Supplerende sagsfremstilling vedrørende Aston Martin

G1 GmbH købte i februar 2005 to Aston Martin biler, herunder Aston Martin ...Q1, som ifølge forsikringspolicen udelukkende kunne føres af A.

A har i sagen fremlagt håndskrevne kørebøger for 2005 og 2006. Af 2005 kørebogen for Aston Martin DB9 fremgår, at der i året var i alt fem kørsler. Kørslerne vedrørte alle "Besigtigung investments", og turene var henholdsvis Flensborg-Stuttgart (1.835 km), Flensborg-Frankfurt (1.968 km), Frankfurt-Flensborg (1.751 km), Flensborg-Mannheim (2.345 km) og Flensborg-Heidelberg (2.152 km). I alt 10.051 km. Af 2006 kørebogen fremgår, at der var i alt to kørsler. Kørslerne vedrørte besigtigelser, og turene bestod i henholdsvis Flensborg-Berlin (1.383 km) og Flensborg-Freiburg (2.089 km). I alt 3.472 km. Bilens kilometerstand ved begyndelsen og afslutningen af de nævnte ture fremgår ikke af de håndskrevne kørebøger.

Den 25. januar 2006 skrev G1 GmbH's revisor, KA, til WJ:

"...

skattevæsenet i Flensborg har et par spørgsmål vedrørende den tidligere beregnede afgift på køretøjerne. Vi har haft besøg af 2 medarbejdere fra skattevæsenet, der i forbindelse med prøvelse af omsætningsafgiften, bad om indblik i bilagene og stillede spørgsmål. I forbindelse hermed var de også i Deres forretningslokaler i Harrislee.

Skattevæsenet har behov for følgende:

1. 1. Hvor befinder de 3 køretøjer, som De har anskaffet til G1 GmbH sig?

   2. Hvem benytter de 3 køretøjer?

   3. Hvad benyttes køretøjerne til?

..."

Den 22. februar 2006 skrev WJ til KA og dennes kollega, ZS:

"...

Der er store problemer med skattevæsenet pga. ... salget af en af Aston Martin'erne. De har lukket vores konto i F1.

Ring venligst til mig, da jeg ikke forstår, hvorfor de vil have omsætningsafgift ved salget, da de ikke ville erstatte omsætningsafgiften ved købet.

..."

Den 23. februar 2006 svarede ZS:

"...

Jeg har d.d. talt med skattevæsenet. Udlægget i bankkontoen ophæves omgående.
Skattevæsenet godkender tilbagebetalingen af den tidligere beregnede afgift vedrørende de 2 køretøjer, dog bruger de 1%-reglen. Det vil sige, det antages, at køretøjerne også benyttes privat, og for at beskatte den private kørsel tager man månedlig 1% af bruttolisteprisen og underkaster den omsætningsafgiften.

Vi kan kun undgå dette, hvis De fører en kørebog, i hvilken alle kørsler dokumenteres (kilometerstand ved køreturens begyndelse og ved afslutningen, kørt kilometer, sted og turens formål).

..."

Hertil svarede WJ dagen efter ZS med kopi til A:

"...

Det er jo egentlig positivt. Lav venligst en beregning over hvor meget vi skal betale månedligt.

..."

I G1 GmbH's bogføringsmateriale for 2006 og 2007 er der bogført fordringer på A, der beløbsmæssigt svarer til beskatning af privat kørsel foretaget i Aston Martin efter den 1%-regel, som revisor ZS havde beskrevet i korrespondancen med G1 GmbH. Pr. 31. december 2007 havde G1 GmbH en bogført fordring på A vedrørende 1%-reglen for privat benyttelse af bil på 70.192,92 euro. I As personlige regnskab for 2007 var der i passivopgørelsen bogført en mellemregning med G1 GmbH på 523.102 kr. I sagen indgår ikke bogføringsmateriale fra G1 GmbH vedrørende 2008. I As personlige regnskab for 2008 er der i passivopgørelsen bogført en mellemregning med G1 GmbH på 688.249 kr.

Af ansættelsesaftale dateret den 21. februar 2007 mellem G1 GmbH og A fremgår i § 8(2), at A ikke måtte bruge selskabets bil privat. Ansættelsesaftale mellem selskabet og A er omtalt i en udateret mail fra en medarbejder hos R3, Statsautoriserede revisorer, til WJ og A. Den 18. september 2008 videresendte WJ denne mail til sin medarbejder, SD, med beskeden: "Udskrives til mig."

På den fremlagte udskrift af mailen er der med håndskrift anført bl.a.: "sendt d. 26/9-08. DSK"

Den 21. marts 2007 indgik G1 GmbH aftale om køb af ejendommen beliggende Y4.

Den 23. december 2008 skrev revisor ZS til SD:

"...

vedlagt fremsendes kontoudtog fra 2005 til 2007. Det er de originale kontoudtog med tilhørende bilag.

Under posteringen "anvendelse af genstande" bliver A og WJ private benyttelse af køretøjerne anført som provenu, da hele afskrivelsen og alle omkostningerne anføres som udgifter.

..."

Den 1. marts 2009 solgte G1 GmbH Aston Martin ...Q1. Af salgsaftalen fremgår, at bilen på dette tidspunkt havde kørt 22.000 km.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af A og af vidnet WJ.

A har forklaret bl.a., at han er uddannet assurandør i 1990. Indtil etableringen af G3 var han assurandør hos G9 og hos G10. I 1994 købte han et nedlagt snedkerværksted i Y5, som han ændrede til boliger herunder en bolig til ham selv. Han fik derved interesse for at beskæftige sig med ejendomme. I 1996 købte han naboejendommen, hvor han dels renoverede og udlejede bygningen, dels solgte et udstykket areal. I 1998 købte han yderligere en beboelsesejendom med lejligheder, som han renoverede og udlejede. Det var den samlede friværdi i de nævnte ejendomme, der udgjorde grundlaget for efterfølgende køb af ejendomme. I år 2000 købte han en landejendom i Y5, hvorpå der var en vindmølle og en gammel herskabsejendom, som han istandsatte og udlejede.

I årene op til år 2000 havde han i alt optjent en friværdi på ca. 5 mio. kr. Han havde finansieret sine ejendomskøb i Realkredit Danmark, og han havde i den forbindelse mødt WJ, som vurderede ejendomme for Realkredit Danmark. I 2001/2002 indgik han og WJ et kompagniskab og stiftede G3. Deres første projekt var at opføre 19 nye boliger ved siden af en nedlagt kirke. Kirken renoverede de og benyttede som kontor. I 2002 eller 2003 indstillede han arbejdet som assurandør og levede herefter af at arbejde med ejendomme.

I perioden fra 2001 til 2005 købte og udviklede han og WJ flere ejendomme i Danmark. Omkring 2005 var egenkapitalen i G3 ca. 50 mio. kr.

Arbejdsdelingen mellem ham og WJ var, at han stod for køb af ejendomme og renovering af bygningerne. WJ stod for administration og finansiering. Senere stod WJ også for pantebrevsafdelingen i G3 koncernen.

I begyndelsen af 2005 etablerede de det tyske selskab G1 GmbH. Baggrunden herfor var, at det danske ejendomsmarked var overophedet. De kunne ikke længere tjene penge på at købe gamle ejendomme i Danmark og renovere dem. Han kendte en advokat, NS, der arbejdede i Tyskland, og hun fik ham til at interessere sig for det tyske ejendomsmarked. Det var nødvendigt at etablere et tysk selskab for at kunne opnå bankfinansiering i Tyskland af ejendomskøb i Tyskland. At arbejde på det tyske ejendomsmarked krævede, at han først skulle sætte sig ind i det tyske system og de tyske markedsforhold. Dette omfattede blandt andet, at han skulle opnå kendskab til ejendomsmarkedet, håndværkerpriser, aftaleret og finansieringsforhold. I 2005 og 2006 besigtigede han forskellige ejendomme i Tyskland. I 2007 købte G1 GmbH så ejendommen beliggende Y4.

Adspurgt, hvor meget han var i Tyskland fra 2005-2008, har han forklaret, at dette fremgår af hans kørebog, som viser de kørsler, han havde. I 2005-2006 lavede han kørebogen manuelt. Forevist den af ham fremlagte "Liste over forretningsforbindelse for G1 GmbH. Y4", har han forklaret, at han holdt møder med advokaterne R4 20-30 gange, fordi de skulle forklare ham om, hvordan man køber ejendomme i Tyskland. G11 holdt han møder med, fordi de skulle forklare om principperne for finansiering af ejendom ved køb, mellemfinansiering og afsluttende finansiering. G12 holdt han møde med efter købet af ejendommen i Y4, fordi de skulle have nogen til at administrere lejeindtægter og udgifter på ejendommen. Der var regnskabsmæssigt helt andre fremgangsmåder i Tyskland, så de kunne ikke bare hovedkulds købe en ejendom i 2005, men måtte sætte sig ind i de lokale forhold. G13 viste ham 6-7 ejendomme i Tyskland. Posten "Fahrsthul" er en liste over de firmaer, der blev indgået aftale med vedrørende vedligeholdelse og administration af ejendommen. Dem skulle han holde møde med.

HN var sælgeren, og OM var en kontaktperson. Notaren har en væsentlig rolle under hele købsforløbet, så man har i forberedelsesfasen møder, hvor både ens advokat og notaren deltager. Ved købets indgåelse kommer køber, sælger og advokater til møde hos notaren.

G1 GmbH købte i 2005 biler, der skulle benyttes til kørsel fra selskabets adresse i Flensburg og videre til deres møder i Tyskland. De kørte til Flensborg i deres danske biler. Dette var en nemmere fremgangsmåde, end at det tyske selskab skulle betale for, at de brugte danske biler til kørsel for det tyske selskab. Det havde desuden stor betydning, at de kunne repræsentere G1 GmbH ordentligt. Ellers ville de ikke blive taget seriøst, når de kom til møder.  WJ solgte hurtigt den Aston Martin, han kørte i. Han selv beholdt sin Aston Martin i 4 år.

Foreholdt håndskreven kørebog for Aston Martin DB9 i 2005 og håndskreven kørebog for Aston Martin DB9 i 2006 har han forklaret, at kørebøgerne er udfærdiget af ham. Kørslerne vedrører kørsel til besigtigelse af ejendomme i 2005 og 2006. Han har dokumenter fra disse møder og kan bevise, hvem han talte med, og hvilke adresser han var på. I 2007 og 2008 lavede han også kørselsregnskab. Han gik over til at lave elektronisk kørselsregnskab i Excel. Serveren, som det elektroniske kørselsregnskab for 2007 og 2008 befandt sig på, er imidlertid blevet beslaglagt af Kammeradvokaten og SKAT, da G3 gik konkurs. Kammeradvokaten og SKAT har alt materiale vedrørende G3 og G1 GmbH.

Adspurgt, hvordan man i de håndskrevne kørebøger kan konstatere, at han ikke kørte privat f.eks. den 25/3 2005, har han forklaret, at han ikke har kørt privat i Aston Martin. Han har ført bogen efter tyske regler. Ved at sammenlægge tallene i den håndskrevne kørebog for Aston Martin DB9 i 2005, den håndskrevne kørebog for Aston Martin DB9 i 2006 og den elektroniske kørebog for 2007 og 2008, som han ikke har adgang til, vil man nå frem til 22.000 km, som er det kilometertal, Aston Martin havde kørt, da den blev videresolgt.

Foreholdt aktivopgørelsen i G1 GmbHs bogføringsmateriale for 2006 har han forklaret, at bilerne i 2006 udgjorde en stor del af G1 GmbHs aktiver, fordi bilerne var et vigtigt arbejdsredskab, når de skulle besigtige ejendomme og tale med kontaktpersoner. Det var en forløber til, at G1 GmbH i 2007 købte Y4 ejendommen. G1 GmbH skulle også efterfølgende have købt en yderligere ejendom for 4,2 mio. euro. Han og WJ valgte imidlertid i stedet for at købe denne ejendom ind i et tysk interessentskab.

Foreholdt, at han og WJ købte to Aston Martin'er til G1 GmbH, har han forklaret, at de syntes, at det var det rigtige at gøre, så de hver især kunne køre til møder. Aston Martin ...Q1 var forsikret til, at han kunne føre bilen, mens ...Q var forsikret til, at WJ kunne føre bilen. Foreholdt driftsmiddelsaldoen pr. 31. december 2006 gengivet i Landsskatterettens afgørelse, har han forklaret, at transaktionerne vedrørende to Ferrarier og en Audi blev foretaget af WJ, efter at WJ solgte sin Aston Martin. Han kan ikke svare på, om disse transaktioner indebar, at der som anført i driftsmiddelsaldoen var flere biler til rådighed samtidig. Dette må man spørge WJ om. Der var ikke en GPS tracker i hans Aston Martin, men der var GPS navigation.

På et tidspunkt lukkede Finanzamt deres konto i Tyskland. Deres revisor valgte som en nødløsning 1 %-ordningen, fordi det tyske skattevæsen kun ville åbne deres konti, hvis de gjorde dette. Finanzamt ville med beslaglæggelsen presse dem til at betale 1 %. De var på denne baggrund nødt til at betale 1 %. At de gjorde dette, var ikke udtryk for, at de havde privat benyttelse af bilerne. I regnskaberne var de herefter nødt til at registrere denne ene procent. Men der var tale om en rent teknisk bogføring, som de efterfølgende ville have ændret, hvis de ikke var gået konkurs.

Foreholdt § 8(2) i ansættelsesaftale mellem ham og G1 GmbH dateret den 21. februar 2007 har han forklaret, at han den 21. februar 2007 skrev under på, at han ikke brugte bilen privat. De lavede kontrakten på opfordring af revisor, efter at Finanzamt ville gennemtvinge, at de betalte 1 % for privat brug af bilerne. Det var dette, der fik dem til at lave bestemmelsen i kontrakt. Foreholdt mail af 18. september 2008 fra WJ til sekretær SD har han forklaret, at han fastholder, at han underskrev ansættelsesaftalen med G1 GmbH den 21. februar 2007, som er den dato, der fremgår af aftalen.

Han har aldrig benyttet Aston Martin bilen privat. Den stod i Harrislee på G1 GmbHs adresse. G1 GmbH havde kontor i Harrislee. Han kørte i private biler ned til Harrislee. Han parkerede på den parkeringsplads, de havde til rådighed ved kontoret, og han kørte herefter videre i selskabets Aston Martin.

Adspurgt, om nogen i G1 GmbH holdt øje med, at selskabets biler ikke blev brugt privat, har han forklaret, at det var et ganske lille selskab.

Foreholdt regnskabsspecifikationen "30 Privatforbrug" i hans private regnskab for 2008 har han om de heri nævnte biler forklaret, at han havde en Bentley Continental på danske plader. Værdien af en sådan bil er ca. 5 mio. kr., og bilen var leaset. Han var dengang gift, og de havde et barn.

Bentley'en er en 4-5 personers bil, så den kunne opfylde behov for en familiebil. Han havde også en Mercedes CLS, som er en coupé. Prisen var ca. 3 mio. kr., og bilen var leaset. Det var en 4 personers bil, så den kunne familien også være i. Her ud over stillede G2 en Audi A8 til rådighed for ham, som han benyttede privat og blev beskattet af. Han havde ikke på noget tidspunkt de nævnte biler samtidig. Først havde han Audi A8, så Mercedes CLS og til slut Bentley. Han havde tjent sine penge ved hårdt arbejde, og han ville gerne købe nogle biler, som andre drømmer om. Bentley'en var en af dem. Han kan godt lide biler. Hans hustru havde en Audi TT, som de ejede privat. Hun arbejdede og havde fint råd til bil. Han har aldrig kørt i G1 GmbH's Aston Martin i Danmark. SKAT var en hyppig gæst hos ham, fordi en af skattefolkene gik tur i det naturskønne område tæt på hans ejendom. Ingen skattefolk har nogensinde set Aston Martin på hans private ejendom eller ved G3 i Y5.

Vedrørende pantebrevene i ejendommene beliggende Y1, Y2 og Y3 har han forklaret, at WJ blev indsat som direktør i G6, fordi WJ kendte til pantebrevsmarkedet og til procedurerne i den forbindelse. Det var WJ, der lavede pantebrevsarbejdet. Han og WJ afgav personlige kautioner i forhold til hvert enkelt pantebrev. Dette var et krav fra bankerne. Han havde siden 1994 selv hæftet for lån i bankerne, og på et tidspunkt blev beløbene så store, at det ikke betød noget, om man skrev under på en hæftelse mere eller mindre. Han var ikke involveret i de tilbagekøb af pantebrevene, som G6 foretog efter debitorernes konkurs. De havde den ordning, at hvis pantebrevene blev nødlidende, så ville de købe dem tilbage.  WJs familie kunne ikke drive ejendommene, hvis debitorerne gik konkurs, men det kunne han og WJ. Hvis debitor gik konkurs, tog de pantebrevene tilbage, og så kunne de gå på tvangsauktion, købe ejendommene og drive dem videre. Dette nåede de dog ikke.  WJs familie er ikke blevet begunstiget.

 WJ er ikke blevet opkrævet pengene for maskeret udlodning, og WJs far, WN, er ikke blevet opkrævet nogen penge. Det er ren forfølgelse fra SKATs side af ham, når man vil beskatte ham af maskeret udlodning vedrørende pantebrevene. Han fik ingen økonomisk fordel ud af det passerede. SKAT forfølger ham, og han har fået medhold i flere af sagerne mod SKAT.

 WJ har forklaret bl.a., at han er uddannet i Privatbanken, som nu hedder Nordea. Han har arbejdet i både banksektoren og hos Realkredit Danmark. I 2001 etablerede han G3 sammen med A. Deres plan var, at de ville opkøbe og ombygge ejendomme i Danmark. Det gik godt, og ved indgangen til 2005 havde de en samlet egenkapital på nok 100 mio. kr.

Primo 2005 stiftede de G1 GmbH, fordi priserne på det danske ejendomsmarked var blevet for høje. De ville opdyrke og investere deres penge på det tyske marked. I de følgende år opsøgte og undersøgte de markedet i Tyskland. Man kan ikke nødvendigvis overføre sin viden fra det danske marked til det tyske. De startede fra nul.

Primo 2005 købte G1 GmbH to Aston Martin, som blev stillet til rådighed for hans og As erhvervsmæssige kørsel. Der var to biler, fordi de var to personer. De var ikke altid ude til møder sammen. I Tyskland er en Aston Martin en standard bil, og den gav et godt grundlag for at tale med folk. En Kia eller Fiat sparker ikke døre ind på det tyske marked. Der var et reelt erhvervsmæssigt behov for bilerne i Tyskland.

I Danmark har han på forskellige tidspunkter bl.a. haft en Audi A8, en Mercedes CLS og en Bentley Continental. Hans kone havde en Audi. Han kan godt lide biler.

Det er korrekt, G1 GmbH solgte hans Aston Martin i november 2007. Det er også korrekt, at G1 GmbH købte en Audi og to Ferrarier. Det var ham, der stod bag disse transaktioner.

Foreholdt mail af 25. januar 2006 fra KA til ham, har han forklaret, at KA var deres tyske revisor. Baggrunden for KAs mail var, at Finanzamt impulsivt gjorde udlæg i deres indestående i banken. Det var pression for at få dem til at gå med til at betale 1 % omsætningsafgift. Han talte med KA om, at det ikke gav mening, fordi de ikke brugte bilerne privat. KA sagde, at de skulle føre kørebog, men det gjorde de allerede. De anvendte ikke bilerne privat, og betalingen af 1 % er ikke en anerkendelse eller accept af, at de kørte privat.

De kørte i deres almindelige biler ned til Tyskland, og så skiftede de bil. Han ved ikke, hvad A havde af biler. Han vil tro, at SKAT i Danmark havde dem under observation, for de stak jo snuden frem i Y5. De kørte aldrig i de tyske biler i Danmark. Han erindrer ikke, om SKAT i Danmark har beskattet ham af værdien af fri bil vedrørende nogen af bilerne i Tyskland. Han opgav for 7-8 år siden alle sine skattesager.

Vedrørende pantebrevene i ejendommene beliggende Y1, Y2 og Y3, har han forklaret, at han og A etablerede G6 som datterselskab på omtrent samme tidspunkt, som G1 GmbH blev stiftet. Hensigten var at være passive investorer i ejendomsmarkedet. Det værste, der kunne ske ved investeringen i pantebrevene var, at de selv skulle overtage pantet, hvis pantebrevene blev nødlidende. Derfor skulle et pantebrev ligge inden for visse kreditmæssige rammer. Det afgørende var den forrentning, ejendommen kunne generere. Den offentlige ejendomsvurdering havde ingen betydning for deres vurdering. De lavede først deres egen kreditvurdering, og herefter sendte de dette til banken. Han havde ikke større indsigt i pantebrevarbejde end A havde, men det var ham, der lavede det praktiske arbejde. At lave pantebrevsarbejde svarer til at være på ejendomsmarkedet i øvrigt. Det er blot en passiv investering.

De afgav personlige kautioner, fordi dette hang ved fra 2001. De kunne være kommet ud af kautionerne i 2005/2006, men det indebar, at marginalen ville stige med 1 %, så det takkede de nej til.

Hans far, hans kone WA og han selv købte de af sagen omfattede pantebreve af G6. Efterfølgende købte G6 disse pantebrev tilbage til samme kurs. Det var ikke for høj en kursværdi på det tidspunkt, hvor G6 købte pantebrevene tilbage, for det lå stadig inden for de rammer, som banken fandt passende i forhold til ejendommenes forrentning. Foreholdt, at det efterfølgende viste sig, at der ikke var dækning for pantebrevene, har han forklaret, at da G6 købte pantebrevene tilbage, var det deres vurdering, at der var dækning. Der kan ikke lægges vægt på, hvad ejendommene efterfølgende blev solgt til på tvangsauktion. Hans familie er ikke blevet begunstiget ved G6s køb af pantebrevene, for hans familiemedlemmer havde en kaution at holde sig til. A fik ikke noget økonomisk udbytte ud af, at G6 købte pantebrevene tilbage. Hverken vidnets far eller vidnets kone er blevet mødt med krav fra SKAT, og han er 100 % sikker på, at han heller ikke selv er blevet udlodningsbeskattet.

At hans far, hans kone og han selv købte pantebreve af G6, var et standardkøb. G6 havde for 300 mio. kr. pantebreve liggende. Det var normalt, at de solgte til nærtstående. De solgte også til banker og til andre i Y5, og til kunder i København og Zürich. Det var en helt almindelig forretning. Adspurgt, hvorfor pantebrevene af hans far, hans kone og ham selv blev solgt tilbage til G6, har han forklaret, at når det var nærtstående, G6 solgte pantebreve til, afgav de en kaution. Da debitor blev nødlidende, var de nødt til at tage pantebrevene tilbage. Hans far, hans kone og han selv ville gerne af med pantebrevene igen.

Parternes synspunkter

Sagsøger har i påstandsdokument af 5. februar 2016 anført følgende:

"...

HOVEDANBRINGENDER

1. 1. Ej grundlag for beskatning af værdi af fri bil

Til støtte for den nedlagte påstand om, at As skatteansættelse for indkomståret 2007 skal nedsættes med kr. 617.400, samt at As skatteansættelse for indkomståret 2008 skal nedsættes med kr. 466.800, gøres det overordnet gældende, at der ikke er grundlag for den gennemførte beskatning af værdi af fri bil efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4 i forhold til den i sagen omhandlede Aston Martin DB 9 ejet af G1 GmbH, idet den omhandlede Aston Martin DB 9 i de omhandlede indkomstår ikke har stået til rådighed for privat benyttelse for A.

Det følger af bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, at hvis en arbejdsgiver stiller en bil til rådighed for en ansat for dennes private benyttelse, skal den ansatte beskattes af værdi af fri bil efter de gældende procentsatser i bestemmelsen.

Omvendt følger det af samme bestemmelse, at anvendes den pågældende bil kun til erhvervsmæssig kørsel, skal den ansatte ikke beskattes af værdi af fri bil. Sager omkring beskatning af værdi af fri bil opstår typisk i situationer, hvor den ansatte er hovedaktionær/hovedanpartshaver i den virksomhed, som stiller bilen til rådighed, og bilen står parkeret uden for den ansattes bopæl uden for normal arbejdstid.

I forlængelse heraf henledes opmærksomheden på, at det er SKAT, der som udgangspunkt har bevisbyrden for, at en bil står til fri rådighed i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4, hvilket har direkte støtte i Kammeradvokatens egen procedure i Højesterets dom af den 30. juni 2014 offentliggjort i SKM2014.504.HR, hvoraf der fremgår følgende:

"...

det anerkendes, at Skatteministeriet som udgangspunkt har bevisbyrden for den frie rådighed, da selskabsadresse og privatadresse ikke var sammenfaldende i den periode, selskabet ejede bilen

..."

Som det fremgår samme sted i Kammeradvokatens procedure, har der gennem årene udviklet sig en praksis, hvorefter der foreligger en formodning for, at en bil står til privat rådighed for privat benyttelse, såfremt den ansatte er hovedaktionær/hovedanpartshaver i den virksomhed, som stiller bilen til rådighed, og såfremt bilen står parkeret foran den ansattes bopæl uden for normal arbejdstid.

I nærværende sag har den i sagen omhandlede Aston Martin DB9 med tysk reg.nr. ...Q1 ikke været parkeret foran As bopæl uden for normal arbejdstid. Det er således særdeles væsentligt at bemærke, at A ikke er omfattet af den ovenfor omtalte formodningsregel, der gennem årene har udviklet sig i praksis.

Det gøres således gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte A af værdi af fri bil i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4, idet SKAT ikke har observeret A køre privat i den i sagen omhandlende Aston Martin DB9 med tysk reg.nr. ...Q1, hvilket er en forudsætning for at gennemføre en beskatning af værdi af fri bil, når A ikke er omfattet af formodningsreglen.

Såfremt det måtte lægges til grund, at bilen til trods for manglende observation har stået parkeret foran As bopæl uden for normal arbejdstid, er det særdeles væsentligt at holde sig for øje, at der som anført alene er tale om en formodningsregel, som efter en fast og righoldig praksis konkret kan afkræftes. Det følger således af fast praksis, at der i hver enkelt sag skal foretages en konkret vurdering af, om en bil de facto har stået til rådighed for privat anvendelse.

Formodningsreglen kan bl.a. afkræftes, såfremt det er muligt at fremlægge et løbende ført kørselsregnskab, der udelukkende udviser erhvervsmæssig kørsel samt ved fremlæggelse af en såkaldt fraskrivelseserklæring, hvor den ansatte har fraskrevet sig adgangen til at anvende bilen til private formål.

I forlængelse heraf er det imidlertid ganske væsentligt at være opmærksom på, at det følger af en righoldig praksis fra såvel Landsskatteretten som domstolene, at formodningsreglen kan afkræftes konkret også uden fremlæggelse af såvel ført kørselsregnskab eller udfærdiget fraskrivelseserklæring.

Udarbejdelse af kørselsregnskab eller udfærdigelse af en fraskrivelseserklæring er således alene en måde, hvorpå omtalte formodningsregel konkret kan afkræftes, men er ikke en betingelse for at afkræfte formodningsreglen, idet denne konkret kan afkræftes på anden vis.

Til støtte for det ovenfor anførte, henvises der i det følgende til en omfattende praksis fra Landsskatteretten og domstolene, hvoraf det fremgår, at skatteyder ikke i henhold til skatteforvaltningslovens § 16, skt. 4 skal beskattes af værdi af fri bil blot fordi der hverken foreligger et kørselsregnskab eller en fraskrivelseserklæring.

Til støtte for den ovenfor omtalte praksis henvises bl.a. til TfS 2002.950 Ø sammenholdt med TfS 2002.1095 DEP (SKM2002.612.DEP), TfS 2004.183 Ø (SKM2004.85.ØLR), TfS 2006.12 Ø, (SKM2005.503.ØLR) TfS 2006.380 V og TfS 2010.423 B. Derudover henvises til ganske righoldig praksis fra Landsskatteretten, jf. eksempelvis (Landsskatterettens j.nr. 2-11907-1241), (Landsskatterettens j.nr. 2-1-1907-1129), (Landsskatterettens j.nr. 09-02699), (Landsskatterettens j.nr. 12-0189410), (Landsskatterettens j.nr. 11-0297456) og (Landsskatterettens j. nr. 13-0020706).

Den i sagen omhandlede Aston Martin DB9 blev alene anskaffet med henblik på anvendelse til erhvervsmæssige aktiviteter inden for ejendomsbranchen i Tyskland.

Den omhandlede Aston Martin DB9 var således ganske velegnet til repræsentationsbrug. Som anført ovenfor er det i Tyskland af væsentlig betydning at kunne råde over en passende repræsentationsvogn i forretningssammenhænge.

Bilen blev derimod ikke anskaffet med henblik på at stå til rådighed for As private kørsel. I den forbindelse henvises til, at A i den omhandlede periode i forvejen rådede over en privatleaset Mercedes og en privatleaset Bentley, jf. bilag 3. Disse biler dækkede fuldt ud hans private kørselsbehov.

Der er intet i nærværende sag, der indikerer, at den omhandlede Aston Martin DB9 skulle være anskaffet med henblik på at stå til rådighed for As private kørsel.

At den omhandlede Aston Martin DB9 alene blev anskaffet med henblik på erhvervsmæssig anvendelse understøttes endvidere af det forhold, at A de facto aldrig har anvendt den omhandlede Aston Martin til privat kørsel.

I den forbindelse henvises til, at SKAT på intet tidspunkt har observeret den omhandlede Aston Martin DB 9 anvendt til privat kørsel.

Opmærksomheden henledes videre på, at den omhandlede Aston Martin DB9 holdt parkeret på G1 GmbH's adresse uden for arbejdstid, og at bilen således ikke har stået parkeret ved As private bopæl.

At den omhandlede Aston Martin DB9 ikke har stået til rådighed for As private rådighed understøttes endvidere af det forhold, at det alene var forretningspartneren WJ, der valgte at betale for privat anvendelse af hans Aston Martin DB 9 og Ferrari i henhold til interne tyske regler herom.

Af den ovenfor citerede praksis fremgår endvidere, at det ikke er en betingelse, at skatteyder kan fremlægge et kørselsregnskab, hvorfor det er uden betydning, at A som følge af SKATs beslaglæggelse ikke kan fremlægge det omhandlede kørselsregnskab.

2. Ej grundlag for beskatning af maskeret udlodning i relation til pantebrevshandlerne

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i første række gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte A af maskeret udlodning, idet pantebrevene blev overdraget fra henholdsvis WN, WJ og WA til G6 til markedskurs.

Såfremt retten mod forventning finder, at de omhandlede pantebreve blev overdraget til overkurs, gøres det til støtte for den nedlagte påstand i anden række gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte A af maskereret udlodning, idet de påståede overdragelser til overkurs på ingen måde kan kvalificeres som udlodninger fra G6 til A.

Det gøres gældende, at de G6 ikke købte de omhandlede pantebreve vedrørende ejendommene beliggende henholdsvis Y1, Y2 og Y3 til overkurs.

Således havde A og WJ i forbindelse med overdragelsen af pantebrevene til henholdsvis WN, WJ og WA afgivet personlig kaution, såfremt pantebrevenes debitorer blev nødlidende.

Der henvises til, at tilbagekøb i henhold til de afgivne kautioner skulle foregå til den samme pris som ved salget af pantebrevene. Der skal selvsagt tages hensyn til disse kautioner ved fastsættelsen af pantebrevenes kursværdier på tidspunkterne for de i sagen omhandlede overdragelser af pantebrevene til G6.

Det gøres i den forbindelse gældende, at selve det forhold, at pantebrevene blev overdraget til henholdsvis kurs 98, kurs 100 og kurs 98, netop dokumenterer, at der ikke er grundlag for en antagelse om, at pantebrevene er handlet til en for høj kurs.

Det bemærkes i den forbindelse, at SKAT heller ikke har fundet, at markedskursen var kurs 0, idet SKAT imidlertid fejlagtigt har skønnet, at markedskursen alene var kurs 10.

For det tilfælde at retten mod forventning måtte finde, at der er grundlag for at tilsidesætte de respektive overdragelsessummer for de omhandlede pantebreve, men at de omhandlede kautioner må tillægges vægt ved prisfastsættelsen, er der subsidiært nedlagt påstand om hjemvisning til fornyet behandling ved SKAT med henblik på, at SKAT kan foretage et nyt skøn over markedskursen under hensyntagen til afgivne kautioner fra A og WJ.

Såfremt retten mod forventning ikke finder, at der ved kursfastsættelsen skal tages hensyn til de afgivne kautioner fra A og WJ, og at overdragelserne af pantebrevene til G6 derfor er sket til overkurs, gøres det i anden række gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte A af maskeret udlodning, idet de påståede overdragelser til overkurs på ingen måde kan kvalificeres som udlodninger fra G6 til A.

Således har A på intet tidspunkt medvirket til overdragelserne af de omhandlede pantebreve til G6.

Tilsvarende har A, som indirekte ejede 50 % af G6, på ingen måde accepteret en udlodning af G6' midler til henholdsvis WN, WJ og WA.

Det bemærkes, at A ikke har fået nogen som helst økonomisk fordel ud af overdragelserne. Tværtimod.

Det bemærkes i den forbindelse, at Landsskatteretten da også har lagt til grund, at WJ egenhændigt forestod overdragelsen til G6.

Landsskatteretten har henvist til Østre Landsrets dom af den 24. juni 2008, der er offentliggjort i SKM2008.619.ØLR. Denne dom er båret af den betragtning, at aktionæren i sagen havde haft mulighed for også efter sagens opståen at reagere på medaktionærens egenhændige udlodning af midler. Aktionærens manglende reaktion fortolkedes derfor som en accept af medaktionærens udlodning af selskabets midler til medaktionæren selv.

Det gøres heroverfor gældende, at der i nærværende sag ikke er grundlag for at anse A for at have accepteret WJs udlodning af selskabets midler. Der henvises i den forbindelse til, at WJ gik konkurs i december 2009 - dvs. før SKATs afgørelse af den 15. oktober 2010 hvorfor det ikke har været muligt at inddrive beløbet hos WJ.

Dertil kommer, at det aldrig tidligere er set i dansk skatteret, at en aktionær er blevet beskattet af en maskeret udlodning som følge af, at det af aktionæren ejede selskab har købt et pantebrev til en for høj kurs af en medaktionærs forældre. Såfremt det lægges til grund, at selskabet de facto har købt et pantebrev til en for høj kurs af en aktionærs forældre, er der selvsagt grundlag for at foretage en korrektion af såvel selskabet, den pågældende aktionær og aktionærens forældre. Men der kan aldrig være tale om at gennemføre maskeret udlodning hos eventuelle medaktionærer.

Vedrørende den subsidiære påstand

Det bemærkes, at den subsidiære påstand om hjemvisning af As skatteansættelser for indkomstårene 2007 og 2008 til fornyet behandling ved SKAT vedrører såvel spørgsmålet om beskatning af værdi af fri bil samt spørgsmålet om beskatning af maskeret udlodning.

For så vidt angår fri bil beskatningener den subsidiære påstand nedlagt for det tilfælde, at retten måtte finde, at A er skattepligtig af værdi af fri bil af den i sagen omhandlede Aston Martin DB9 i dele af men ikke i hele den i sagen omhandlede periode.

For så vidt angår beskatning af maskeret udlodninger den subsidiære påstand nedlagt for det tilfælde, at retten måtte finde, at en eller flere af de i sagen omhandlede pantebrevshandler skete til overkurs, men at den af SKAT påståede kurs omvendt ikke var udtryk for markedskursen.

..."

Sagsøgte har i påstandsdokument af 5. februar 2016 anført følgende:

"...

Anbringender

Fri bil

Det gøres overordnet gældende, at A har haft den i sagen omhandlede Aston Martin DB9 til rådighed for privat benyttelse, og at han derfor er skattepligtig af fri bil.

En hovedaktionær skal ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst medregne udbytte, som modtages fra selskabet i form af, at der stilles en bil til rådighed jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5, jf. § 16, stk. 4.

Det er således selve rådigheden over bilen til privat brug, som beskattes, og ikke værdien af den faktiske private benyttelse. Det skattepligtige beløb fastsættes derfor uafhængigt af privatkørslens omfang.

A har overfor danske og tyske myndigheder tilkendegivet, at bilen har stået til rådighed for privat benyttelse.

A har således for det førsteover for SKAT erkendt, at bilen har været til rådighed for hans private benyttelse og endvidere, at han er skattepligtig heraf, jf. e-mail af 1. februar 2010, bilag L. A har også i replikken, side 3, nederst og side 4 øverst erkendt at have haft mulighed for at anvende bilen privat.

For det andet er A indtrådt i en ordning med de tyske myndigheder, hvorefter der netop som følge af hans private rådighed over bilen løbende skulle bogføres et tilgodehavende i selskabet G1 GmbH, jf. bl.a. bilag G, bilag H og bilag J, side 1, 3 og 10. Dette tilgodehavende er ligeledes medtaget som en gældspost i As private regnskab, jf. bl.a. hans årsrapport for 2007, bilag K, side 11 og for 2008, bilag 3, side 12 og bilag O, side 4, nederst.

Der er således ikke blot en formodning for privat rådighed, men der foreligger derimod en egentlig skriftlig, økonomisk og regnskabsmæssig erkendelse af, at bilen har været til rådighed for privat benyttelse.

Det bestrides som usandsynligt og udokumenteret, at bogføringen, som skete i overensstemmelse med de klare retningslinjer i bilag G og H, blot var en fejl begået af flere revisorer gennem en årrække. Det er ligeledes udokumenteret, at bogføringen skulle have været ændret, hvilket dog under alle omstændigheder er uden betydning for rådigheden.

Det skal derfor uden videre lægges til grund, at bilen har været til As private rådighed, jf. herved også bl.a. SKM2007.209.HR.

Da A således har haft bilen til rådighed for privatbenyttelse, kan en eventuel dokumentation for bilens faktiske kørsel herunder eksempelvis et kørselsregnskab ikke fritage ham for beskatningen efter ligningslovens § 16A, jf. § 16.

Allerede derfor skal Skatteministeriet frifindes.

Ex tuto gøres det gældende, at A ikke har afkræftet den i øvrigt meget stærke formodning for, at han også har haft rådighed over den pågældende Aston Martin til privat benyttelse i indkomstårene 2007 og 2008, på samme måde som han havde det i 2005 og 2006.

A var hovedanpartshaver i selskabet G1 GmbH, jf. bilag A og B, og havde derfor rådighed over selskabets aktiver, hvorfor der en skærpet formodning for, at bilen ikke kun har stået til rådighed for erhvervsmæssig kørsel, jf. blot eksempelvis SKM2014.520.ØLR.

Det er en minimums betingelse for at kunne anse denne rådighed for afskåret, at der er indgået en skriftlig aftale om, at bilen ikke må anvendes til privat kørsel, jf. bl.a. Folketingstidende, tillæg B, sp. 2393.

Den som bilag I fremlagte ansættelsesaftale, som er dateret 1. februar 2007, er tidligst modtaget af A ultimo 2008, jf. bilag I, side 1, og den kan derfor ikke tillægges betydning for sagen. Det er således udokumenteret, at der var indgået en aftale om rådighedsfraskrivelse, jf. herved også det af A for Landsskatteretten anførte, bilag 1, "klagerens opfattelse", side 5, 3. afsnit.

Allerede derfor kan A heller ikke afkræfte formodningen for privat benyttelse.

Formodningen for den private rådighed underbygges derimod yderligere af, at selskabet anskaffede to Aston Martin af den pågældende dyre sportsvognstype, jf. bilag 1, side 2, at der ikke var nogen ansatte i selskabet udover WJ og A, jf. bilag 1, side 2, 4. afsnit, at det alene var A, der måtte føre bilen, jf. bilag F og at A har akkviesceret ved Landsskatterettens kendelser for så vidt angår beskatningen af fri bil i 2005 og 2006 og vedrørende en Audi A8 i 2008.

Derudover underbygges formodningen af, at det i brevet af 23. december 2008 fra selskabets tyske revisor er anført, at også A havde bilen til privatbenyttelse, jf. bilag H, ligesom ordningen om privatbenyttelse blev indgået på et tidspunkt, hvor virksomheden kun rådede over den Aston Martin, som A kunne bruge, jf. bilag D og E.

Endelig underbygges formodningen af de bogføringsmæssige oplysninger om selskabets begrænsede aktivitet sammenholdt med det forhold, at en væsentlig periodevist den væsentligste del af aktivmassen bestod af dyre luksusbiler og tilgodehavender fra hovedaktionærernes private brug heraf, jf. bilag C.

Heroverfor har A ikke fremlagt noget kørselsregnskab, som viser, at bilen faktisk ikke også har været anvendt privat.

A har derimod selv oplyst til SKAT, at et sådant kørselsregnskab ikke er udarbejdet, fordi han var skattepligtig af rådigheden over bilen, jf. bilag L. Denne oplysning er i øvrigt i overensstemmelse med det forhold, at ordningen med de tyske myndigheder kunne have været undgået ved at føre kørebog, jf. bilag G.

Under sagens behandling ved Landsskatteretten gav A ligeledes udtryk for, at der ikke var udarbejdet et kørselsregnskab, jf. bilag 1, side 4 og 5. Det var således først under retssagen, at A har anført, at han har ført kørebøger vedrørende 2007 og 2008, jf. stævningen, side 29, afsnit.

Skatteministeriet og SKAT er kun i besiddelse af de i øvrigt mangelfulde kørebøger vedrørende 2005 og 2006, jf. bilag P, og A har end ikke forsøgt at rette henvendelse til kuratorerne med henblik på at skaffe de hævdede kørebøger for 2007 og 2008.

Det skal derfor lægges til grund, at der ikke er udarbejdet kørebøger for 2007 og 2008.

Det af A i øvrigt hævdede om sit erhvervsmæssige kørselsbehov, oplysningerne om mødeaktiviteter mv. i Tyskland, oplysningerne om kilometerstand og hans øvrige biler mv. dokumenterer ikke omfanget af den private rådighed eller benyttelse af bilen, jf. blot eksempelvis SKM2009.239.HR.

Det bestrides i øvrigt som udokumenteret, at bilen stod parkeret på selskabets adresse i Tyskland, jf. bilag H, side 4.

A har således heller ikke fremlagt nogen dokumentation, som kan afkræfte formodningen for, at bilen også har stået til rådighed for hans private benyttelse i 2007 og 2008, således som den gjorde det i 2005 og 2006. A har end ikke godtgjort, at han på noget tidspunkt har anvendt bilen erhvervsmæssigt.

Pantebrevshandler

A var bestyrelsesmedlem og ultimativ ejer af 50 % af anparterne i G6, jf. bilag M. De resterende 50 % af selskabet var ultimativt ejet af WJ, jf. bilag 1, side 18.

Selskabet købte de i sagen omhandlede tre pantebreve Y1, Y2 og Y3 fra WJ, hans far og hans ægtefælle, jf. bilag 1, side 19 og 20. På købstidspunktet var pantebrevenes debitor taget under konkursbehandling, jf. bilag 1, side 19 og 20. Uanset debitors konkurs skete tilbage købene til kurs 98 og 100, jf. bilag 1, side 21.

Anbringender

Det gøres overordnet gældende, at selskabet købte de tre pantebreve til overpris, der udgør maskerede udlodninger til A og WJ, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Såfremt det lægges til grund, at A og WJ personligt havde kautioneret for tilbagekøb, således som det gøres gældende af A, jf. stævningen, side 30, sidste afsnit, har begge hovedaktionærer opnået, at deres risiko for personligt at lide tab herved er væltet over på selskabet, hvilket allerede derfor udgør en skattepligtig udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Hvis det derimod lægges til grund, at der ikke er kautioneret, er risikoen for tab under alle omstændigheder flyttet fra WJ og dennes nærtstående til selskabet i modstrid med selskabets interesse. Dette udgør ligeledes en skattepligtig udlodning fra selskabet, hvoraf halvdelen skal tilføres A, jf. SKM2008.619.ØLR.

Pantebrevenes værdi var uundgåeligt forringet som følge af debitorernes konkurs.

G6' køb af pantebrevene fra hhv.  WJ, hans far og hans ægtefælle skete imidlertid uden, at der blev taget hensyn til, at debitorerne i mellemtiden var taget under konkursbehandling, at alle pantebrevene havde ringe prioritet og at den foranstående gæld oversteg ejendomsværdien, jf. bilag 1, side 19.

Som følge af, at handlerne er sket til overkurs, har SKAT været berettiget til at fastsætte kursen skønsmæssigt. SKAT har skønsmæssigt ansat pantebrevenes kurs til 10. Dette skøn kan alene tilsidesættes, såfremt A godtgør, at skønnet er åbenbart urimeligt, eller at det hviler på et forkert grundlag, jf. bl.a. UfR 2009.476/2.H, UfR 2011.1458.H (SKM2011.209.HR) og UfR 2016.191 H (SKM2015.615.HR).

A har ikke løftet denne bevisbyrde. Skønnet er derimod lempeligt.

Det er udokumenteret, at selskabet ikke led noget tab som følge af handlerne. De som bilag 28 - 32 fremlagte opgørelser viser ikke noget om pantebrevenes værdi på overdragelsestidspunktet. I hvert fald Y2 og Y3 blev derimod efterfølgende solgt til priser, der lå under ejendomsvurderingen, jf. bilag 1, side 18 og 20.

..."

Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse med deres påstandsdokumenter.

Rettens begrundelse og afgørelse

Af bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, følger, at A skal beskattes af værdien af fri bil, hvis han i skatteårene 2007 og 2008 havde G1 GmbH's Aston Martin til rådighed for privat benyttelse.

A havde som hovedaktionær i G1 GmbH rådighed over Aston Martin bilen. I skatteårene 2006 og 2007 havde G1 GmbH over for de tyske skattemyndigheder tilkendegivet at ville benytte den tyske 1 % beskatningsordning vedrørende privat brug af Aston Martin bilen, og dette blev afspejlet i selskabets bogføring. Uanset As forklaring om, at der var tale om en teknisk bogføring, som det var hensigten senere at ændre, finder retten, at der ved de nævnte tilkendegivelser over for de tyske skattemyndigheder var skabt adgang for A til at råde privat over G1 GmbH's Aston Martin. Efter de oplysninger om mellemregning med G1 GmbH, der fremgår af As private regnskab for 2008, og idet det ikke er dokumenteret, at G1 GmbH var udtrådt af 1 %-ordningen i 2008, lægger retten til grund, at G1 GmbH også benyttede den tyske 1 %-ordning i 2008.

I kraft af As stilling som hovedaktionær og G1 GmbH anvendelse af den tyske 1 %-regel vedrørende privat kørsel, er der skabt en stærk formodning for, at G1 GmbH's Aston Martin stod til rådighed for As private benyttelse.

Bestemmelsen i ansættelsesaftale dateret den 21. februar 2007 om, at A ikke måtte benytte bilen privat, findes ikke at have indebåret en effektiv afskæring af As private rådighed over bilen. Ud over de usikkerheder, der er knyttet til, om ansættelsesaftalen faktisk blev underskrevet i februar 2007, eller om dette først fandt sted i september 2008, har retten herved lagt vægt på, at der ikke var andre end A og hans partner WJ til at føre kontrol med, om den nævnte bestemmelse i ansættelsesaftalen blev overholdt af A.

A har i sagen fremlagt håndskrevne kørebøger vedrørende erhvervsmæssig kørsel i 2005 og 2006, og han har forklaret, at kørebøgerne for 2007 og 2008 blev ført elektronisk på en server, der er beslaglagt af SKAT og kurator. Oplysningerne om kørte kilometer i de håndskrevne kørebøger for 2005 og 2006 stemmer ikke med de oplysninger fra syn af Aston Martin bilen, som er gengivet i landsskatterettens afgørelse. Endvidere er der ikke umiddelbart overensstemmelse mellem på den ene side kørebøgernes oplysning om fem kørte ture i 2005 og to kørte ture i 2006, og på den anden side As forklaring i retten om, at han i forbindelse med G1 GmbH's køb af ejendommen i Y4 i marts 2007 afholdt 20-30 møder med sine advokater samt møder med andre samarbejdspartnere. Retten lægger derfor til grund, at der hverken findes eller har eksisteret fyldestgørende kørebøger, som kan afkræfte, at G1 GmbH's Aston Martin stod til rådighed for As private benyttelse i 2007 og 2008.

A har således ikke efter bevisførelsen vedrørende fraskrivelseserklæringen og kørebøgerne afkræftet formodningen om, at G1 GmbH's Aston Martin stod til rådighed for hans private benyttelse. Hverken forklaringerne om den erhvervsmæssige begrundelse for kørsel i luksusbil til møder i Tyskland, eller oplysningerne om As rådighed over andre luksusbiler til privat benyttelse, kan føre til andet resultat.

Efter en samlet vurdering er det derfor bevist, at G1 GmbH's Aston Martin stod til rådighed for As private benyttelse i 2007 og 2008. Retten frifinder derfor Skatteministeriet for punkt 1 og 2 i As principale påstand.

Vedrørende pantebrevene i ejendommene Y1, Y2 og Y3 lægger retten til grund, at A og WJ afgav personlige kautioner, da WJ og dennes far og kone købte de tre pantebreve af G6. På grundlag af forklaringerne under sagen lægges det til grund, at disse kautioner blev aktualiserede, da debitorerne i henhold til pantebrevene gik konkurs, men at G6 i stedet købte pantebrevene af WJ og dennes far og kone. Retten finder, at den overvæltning af den økonomiske risiko fra A og WJ til G6, der herved fandt sted, udgjorde en skattepligtig udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1. Henset til den risiko, der knyttede sig til pantebrevene efter debitorernes konkurs, til at pantebrevene respekterede betydelig foranstående gæld og til den usikkerhed, der knyttede sig til værdien af det underliggende pant, finder retten, at G6' erhvervelse af pantebrevene skete til overkurs. A har ikke godtgjort, at den af SKAT skønnede kursværdi på 10 er åbenbart urimelig eller hviler på et forkert grundlag. Retten frifinder derfor Skatteministeriet for punkt 3 i As principale påstand.

Efter det ovenfor anførte er der heller ikke grundlag for at tage nogen del af As subsidiære påstand til følge.

Skatteministeriet frifindes derfor.

Vedrørende sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet retten kan oplyse, at der i passende beløb til Skatteministeriets dækning af udgift til advokatbistand er tilkendt 60.000 kr. Retten har ved fastsættelsen taget hensyn til sagens værdi, forløb og udfald.

T h i  k e n d e s  f o r r e t:

Skatteministeriet frifindes.

A skal betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 60.000 kr.

De idømte sagsomkostninger forrentes efter rentelovens § 8 a.