Det er enhver af de skattepligtige forbundne parter, der har pligt til at oplyse om koncernforhold mv., og om der har været kontrollerede transaktioner. I givet fald skal der oplyses om arten og omfanget af disse kontrollerede transaktioner.

Oplysningerne gives i blanket 05.021, som er et bilag til selvangivelsen. Der gælder samme frist for at indgive selvangivelse, som for oplysningerne på blanketten. Se SKL § 3 B, stk. 1.

Se også

  • Afsnit A.B.1.1.4 om fristen for at indgive selvangivelse m.v.
  • Afsnit C.D.11.12.2 om hvilke transaktioner, der er oplysningspligtige.
  • Afsnit C.D.11.12.4 om sanktioner for ikke at opfylde oplysningspligten.

Bemærk

Oplysningspligten gælder, uanset om den skattepligtige kun en del af året har været koncernforbundet med en fysisk eller juridisk person.