Indhold
Dette afsnit handler om tolkning og anvendelse af data til at fastlægge armslængdepriser og aflønning.
Afsnittet indeholder:
- Statistiske intervaller, median og gennemsnit
- Hvornår reguleres en kontrolleret transaktion eller aktivitet.
Ved tolkning og anvendelse af data fra en sammenlignelighedsgruppe skal der altid henses til de anvendte datas validitet og tilgængeligheden af oplysninger.
Resultatet af en sammenlignelighedsanalyse kan være en eller flere sammenlignelige transaktioner, hvor der er en vis usikkerhed omkring graden af sammenlignelighed. Det vil sige, i hvilken grad transaktioner er sammenlignelige i forhold til den anvendte metode og de fem sammenlignelighedsfaktorer.
Denne usikkerhed skyldes, at oplysningsniveauet omkring de uafhængige transaktioner, der anvendes som sammenlignelighedsgrundlag, ofte er mangelfuldt i forhold til den kontrollerede transaktion. Eksempelvis er kontraktvilkår for de uafhængige transaktioner sjældent tilgængelige ved sammenlignelighedsanalysen. Tilsvarende kan de tilgængelige oplysninger om funktioner, risici, immaterielle aktiver og markedsmæssige betingelser være begrænsede.
Resultatet af en sammenlignelighedsanalyse vil derfor ofte være et interval af priser eller avancer fra sammenlignelige transaktioner, hvor der mangler oplysninger om sammenlignelighedsgrundlaget i forhold til nogle af de fem sammenlignelighedsfaktorer.
Prisen eller det resultat der er opnået ved de sammenlignelige transaktioner eller aktiviteter, er som udgangspunkt ikke afgørende for graden af sammenlignelighed. Men er der store afvigelser eller udsving i de priser eller resultater, der er opnået ved de sammenlignelige transaktioner, så kan det skyldes, at sammenlignelighedskravet for nogle af disse transaktioner ikke er tilstrækkeligt opfyldt.
Årsagen til særligt afvigende priser og resultater skal i det omfang det er muligt afdækkes ved en nærmere undersøgelse. Og viser det sig, at afvigelsen skyldes manglende sammenlignelighed må den pågældende transaktion justeres eller helt udgå. Se herom også TPG 3.38, 3.40 - 3.46, 3.63 - 3.66 og 3.81.
Når sammenlignelighedsgrundlaget i forhold til de fem sammenlignelighedsfaktorer ikke er fuldt ud belyst eller ikke kan justeres for eventuelle konstaterede forskelle, kan det være relevant at anvende statistisk metode til behandling af de fundne af data, idet den statistiske metode kan være med til at eliminere indvirkningen af en sådan eventuel usikkerhed i datagrundlaget.
Statistiske intervaller, median og gennemsnit
Principielt set kan median og interquartile range (IQR) udregnes for både enkelte år eller gennemsnit af perioder. Perioderne kan også have forskellig længde, fx en periode på fra tre til fem år, opdelte perioder eller glidende gennemsnit. De forskellige tilgange indebærer forskellige fordele og ulemper.
Længere perioder har bl.a. den fordel, at de neutraliserer tilfældige udsving for de enkelte virksomheder. Tilfældige udsving kan eksempelvis skyldes, at nogle investeringer omkostningsføres, indregningstidspunktet for store ordrer, forskellig behandling af ekstraordinære poster mv. Men tilgangen har samtidig den ulempe, at længere perioder også kan neutralisere generelle tendenser - fx konkjunkturudsving eller en ændret konkurrencesituation.
Anvendelse af enkelte år eller kortere perioder kan i højere grad tage hensyn til generelle tendenser og forskelle mellem årene. En række praktiske forhold medfører dog, at samme generelle tendenser ikke nødvendigvis påvirker ellers sammenlignelige virksomheder i samme regnskabsår. For det første kan selv mindre realøkonomiske forskelle - fx forskellig tilpasningshastighed - medføre, at samme generelle tendenser får betydning i forskellige regnskabsår i forskellige virksomheder. For det andet kan forskellige regnskabsprincipper, forskellige regnskabsperioder mv. ligeledes medføre, at samme forhold får betydning i forskellige regnskabsår. For det tredje kan generelle udviklinger og konjunkturforløb være tidsmæssigt forskudt mellem forskellige geografiske områder.
Generelle udsving taler således isoleret set for at anvende enkelte år eller korte perioder. Mens tilfældige udsving taler for længere perioder. Anvendelse af kortere perioder og især anvendelse af enkelte år stiller dog strengere krav til sammenlignelighed. Anvendelse af opdelte perioder eller glidende gennemsnit kan i visse tilfælde være en måde at tage højde for de forskellige fordele og ulemper.
Ved anvendelse af databaseundersøgelser er sammenlignelighedsfaktorerne for de uafhængige transaktioner og forretningsmæssige aktiviteter sjældent fuldt ud belyst. Ved tolkningen af det resultatet, der er fremkommet ved databaseundersøgelsen, anvendes derfor statistisk metode til minimering af betydningen af uidentificerede forskelle mellem transaktionerne og de forretningsmæssige aktiviteter.
Ved databaseundersøgelser i forhold til de avancebaserede metoder er det således kun de observationer, som ligger i det midterste interval (interquartile range - IQR), der anvendes ved fastsættelsen af armslængdeindtjeningen hos den testede part.
Første kvartil i et interval udgør det punkt i intervallet, hvor 25 pct. af de samlede observationer er mindre end første kvartil, mens 75 pct. af observationerne er større end første kvartil.
Anden kvartil (der er identisk med medianen) udgør det punkt i intervallet, hvor 50 pct. af de samlede observationer er mindre end anden kvartil, mens 50 pct. af observationerne er større end første kvartil.
Tredje kvartil udgør det punkt i intervallet, hvor 75 pct. af de samlede observationer er mindre end tredje kvartil, mens 25 pct. af observationerne er større end tredje kvartil.
Intervallet mellem første og tredje kvartil udgør et interval, der ofte refereres til som værende "interquartile range" (IQR).
Ved anvendelse af interquartile range ses der således bort fra de 25 pct. laveste og 25 pct. højeste observationer, hvorved intervallet udgøres af de midterste 50 pct. af observationerne.
Medianen er den midterste observation i intervallet. Medianen er identisk med anden kvartil. Kvartiler kan beregnes efter forskellige statistiske metoder.
Det bemærkes at statistiske metoder ikke kan erstatte den kvalitative sammenlignelighedsanalyse.
Hvornår reguleres en kontrolleret transaktion eller aktivitet
Er indtjeningen ved den koncerninterne aktivitet uden for interquartile intervallet foretages en regulering af indtjeningen hos den testede part eller transaktion.
Generelt foretages reguleringen af armslængdeprisen, således at afregningsprisen svarer til det resultat indenfor intervallet, der bedst reflekterer de faktiske omstændigheder i relation til den konkrete transaktion, der skal værdiansættes.
Foreligger der ikke oplysninger til at vurdere, hvilket resultat der bedst er i overensstemmelse med armslængdeprincippet, reguleres til medianen.
Se også
TPG 3.55 - 3.62