Formål

En virksomhed, der skal toldangive ikke-EU-varer i EU's toldområde, kan frit vælge, hvilken toldprocedure varerne skal henføres under. Dette forudsætter, at klarereren (den person, der indgiver en toldangivelse i eget navn, eller den person, i hvis navn en sådan angivelse eller meddelelses foretages) opfylder de betingelser, der gælder for den valgte procedure. Se EUTK artikel 150.

Varer, der angives til en af de særlige procedurer, er under tilsyn af toldmyndigheden. Se EUTK artikel 134. Dette er dels begrundet i, at varerne i de fleste tilfælde fortsat anses som ikke-EU-varer, dels for at sikre at varerne ikke anvendes i modstrid med de formål, der er tilladt for den enkelte særlige procedure.

Det er en betingelse for at anvende proceduren for midlertidig import, særligt anvendelsesformål, aktiv forædling og passiv forædling, at toldmyndigheden har udstedt bevilling hertil.

Der kræves ikke bevilling for at henføre varer under en toldoplagsprocedure, men der kræves bevilling til at drive et toldoplag.

For at kunne opnå en bevilling skal en bevillingsansøger opfylde en række betingelser, herunder stille sikkerhed for den toldskyld, der vil kunne opstå for de varer, der henføres under bevillingen. Når en bevilling er udstedt, skal bevillingshaver ligeledes overholde en række forpligtelser i forbindelse med modtagelse, opbevaring og anvendelse af de varer, der henføres under den særlige procedure.

Lovgrundlag

Lovgrundlaget for de almindelige bestemmelser for de særlige procedurer findes i:

• EU-toldkodeksen (EUTK) artikel 210 - 225

• Kommissionens delegerede forordning (DF) artikel 161 - 183

• Kommissionens gennemførelsesforordning (GF) artikel 258 - 271.