Ikke-EU-varer, der skal bringes i omsætning enten i EU eller som er bestemt til privat forbrug eller fortæring inden for EU, henføres under overgang til fri omsætning. Se EUTK artikel 201, stk. 1.
Overgang til fri omsætning indebærer følgende elementer:
-
Opkrævning af eventuelle skyldige importafgifter
-
I givet fald, opkrævning af andre afgifter i medfør af relevante gældende bestemmelser om opkrævning af sådanne omkostninger
-
Anvendelse af handelspolitiske foranstaltninger samt forbud og restriktioner, hvis de ikke allerede er blevet anvendt på et tidligere stade, og
-
Opfyldelse af de øvrige formaliteter, der er fastlagt for import af varerne
Se EUTK artikel 201, stk. 2.