Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at de konsulentydelser, som X under spørger mod vederlag leverer til kommuner til brug for kommunernes foranstaltning og behandling af børn eller unge, er omfattet af momspligten og ikke momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, alene under henvisning til, at kommunen finder lovhjemmel i servicelovens regler (normalt § 11 og § 50)?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at X's ydelser vedrørende psykosocial behandling i form af psykologbistand eller tera­peutisk behandling er momspligtige, når kommunen finder lovhjemmel i servicelovens regler (normalt § 52)?
3. Kan Skatterådet bekræfte, at X's konsulent­ydelser i form af støtte/mentorydelser til flygtninge i forbin­delse med introduktion til det danske samfund mv. er momspligtige, når ydelserne leveres mod vederlag til kommuner?

Svar

1. Ja, se indstilling og begrundelse
2. Nej
3. Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Indledende betragtninger

Denne anmodning om bindende svar er en reformulering af en tidligere anmodning om et bindende svar, som spørger tilbagekaldte med henblik på at reformulere spørgsmålene og argumentationen for de ønskede svar.

Beskrivelse af X under spørger

Spørger har forskellige divisioner - herunder X, som mod betaling leverer konsulentydelser. Kunderne er hovedsagligt de danske kommuner, som efter bl.a. serviceloven har fået udlagt den lovmæssige forpligtelse til at hjælpe med integrationen af flygtninge og indvandrere til det danske samfund.

Kommunernes forpligtelser til disse leverancer findes som udgangspunkt i servicelo­vens § 11, § 50 og § 52.

§ 11 vedrører støtte til børn og unge i form af familieorienteret rådgivning til løsning af vanskeligheder i familien og består af konsulentbistand, netværks- og samtale­grupper og rådgivning af familieplanlægning. Foranstaltninger efter § 11 er mindre indgribende end foranstaltninger efter § 50 og § 52, der er de såkaldte børnefaglige undersøgelser.

Kommunens forpligtelser efter § 50 og § 52 er at anlægge en helhedsbetragtning, der skal omfatte barnets eller den unges: 

• Udvikling og adfærd
• Familieforhold
• Skoleforhold
• Sundhedsforhold
• Fritidsforhold og venskaber
• Andre relevante forhold.

X indgår aftale med kommunerne og bliver dermed underleverandør til kommunerne i forbindelse med deres opfyldelse af kommunens lovmæssige forplig­telser. X har dermed ingen lovmæssig forpligtigelse til at levere disse ydelser, men alene en aftageretlig forpligtelse over for kommunerne.

Generelt om de tre spørgsmål

Det er spørgers opfattelse, at de ydelser, som X mod betaling leverer un­der spørgsmål 1 og spørgsmål 3, er salg af konsulentydelser, der er omfattet af momspligten efter momslovens § 4.

Der er efter spørgers opfattelse tale om salg af momspligtige ydelser, idet der ikke er hjemmel til at koble kommunernes hjemmelsgrundlag efter serviceloven eller integra­tionsloven sammen med, hvorvidt X's leverancer er momsfritaget som social forsorg og bistand.

Der skal efter spørgers vurdering foretages en egentlig selvstændig vurdering og klassi­fikation af, om de ydelser, som X leverer, er momspligtige eller omfat­tet af en momsfritagelse.

Denne konkrete betragtning af de leverede ydelser medfører også, at de ydelser, som X leverer under spørgsmål 2, efter en konkret vurdering er omfat­tet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, som social forsorg og bistand.  

For at ydelserne kan betragtes som værende omfattet af momsfritagelsen i momslo­vens § 13, stk. 1, nr. 2, er der to betingelser, der skal være opfyldt: 

• Ydelsen skal være leveret af et offentligretligt organ eller andre organer, der er anerkendte som foretagender, der er af almennyttig karakter, og
• Selve ydelsen skal kunne karakteriseres som social forsorg og bistand eller i nær tilknytning hertil.

I udkastet til bindende svar vedrørende den oprindelige anmodning om bindende svar bemærkes det, at:

"Det er udgangspunktet, at når man leverer ydelser, der er reguleret i lov om social service, så må den/dem, der udfører ydelserne, anses for offentligretlige organer i momsfritagelsens forstand.

Mange af de ydelser, der er reguleret i lov om social forsorg og bistand, vil således kunne være omfattet af fritagelsen i momslovens § 13, stk. 2, nr. 2, såfremt ydelserne kan karakteriseres som enten behandling eller social forsorg og bistand, uanset hvem de præsteres af, jf. SKM2001.235.TSS."

Det samme fremgår også direkte af SKM2001.235.TSS, som udkastet henviser til. SKM2001.235.TSS er oprindeligt offentliggjort bl.a. på baggrund af EU-dommen C-216/97, Gregg and Gregg.

Denne dom (C-216/97) tager stilling til første betingelse for fritagelsen, nemlig spørgsmålet om, hvorvidt et partnerskab, der drev et plejehjem med fortjeneste for øje, kunne betragtes som værende omfattet af momsfritagelsen for social forsorg og bistand. Med andre ord, om de kan være et offentligretligt organ eller et organ, der er anerkendt som foretagende, der er af almennyttig karakter, hvilket domstolen kommer frem til. Dommen tager derimod ikke stilling til den anden betingelse for momsfritagelsen.

I SKM2001.235.TSS fastslås det endvidere, at den anden af de to betingelser også skal være opfyldt, og betingelserne skal fortolkes indskrænkende.

Dermed fastslås det i SKM2001.235.TSS, at udgangspunktet er, at: 

• En levering, der foretages af en afgiftspligtig person mod vederlag, er momsplig­tig, medmindre man ud fra en indskrænkende fortolkning kan betragte leveran­cen som momsfri.

Dette udgangspunkt gælder også i forbindelse med X's levering af ydel­ser.

Når man ser på praksis på området omkring momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, og på udkast til bindende svar vedrørende den oprindelige anmodning, synes udgangspunktet at være det stik modsatte, nemlig at hvis:

• Kommunens (eller andre direkte aktørers) hjemmelsgrundlag skal findes i servicelo­ven, så er man omfattet af momsfritagelsen, også selv om man som i X's tilfælde ikke er den visiterende enhed.

Det er på ingen måde en indskrænkende fortolkning, men en generel fravigelse af udgangspunktet om, at leverancer mod vederlag er momspligtige.

Endvidere siges det også i SKM2001.235.TSS klart, at "mange ydelser, der er regule­ret i lov om social service, vil således kunne være omfattet af fritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, såfremt ydelserne kan karakteriseres som behandling eller social forsorg og bistand, uanset hvem de præsteres af."

SKM2001.235.TSS fastslår også, at underleverandører ikke er omfattet af momsfri­tagelsen. Underleverandørydelser har karakter af driftsydelser til den, der reelt leve­rer den momsfri ydelse. Sådanne driftsydelser er efter fast praksis omfattet af momspligten.

Spørger er for så vidt enig med SKAT i, at ydelser, der leveres efter serviceloven, kan være momsfritaget som social forsorg og bistand, uanset hvem de præsteres af, og at de ydelser, som X leverer, derfor kan være omfattet af fritagelsen. Dette betyder dog ikke, at alle ydelser, der leveres af X, pr. definition er momsfritaget social forsorg og bistand, uanset at kommunen finder hjemlen i ser­vicelovens bestemmelser.

Det betyder derimod, at der skal foretages en selvstændig konkret momsretlig vurde­ring af, hvorvidt de ydelser, der leveres, i sig selv er social forsorg og bistand. Udkas­tet til svar vedrørende den oprindelige anmodning sætter pr. automatik lig­hedstegn mellem serviceloven og momsfritagelsen. Der er således ikke taget konkret stilling til karakteren af den enkelte leverance efter momsloven.

Udkastet fastslår, at "Servicelovens § 11, § 50 og § 52 har til formål at hjælpe børn og unge ved forebyggende arbejde og målrettet indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte. SKAT anser tiltag, der foretages efter servicelovens § 11, § 50 og § 52, som social forsorg og bistand".

Det er spørgers opfattelse, at der ikke er lovhjemmel til at sætte lighedstegn mellem kommunens hjemmelsgrundlag i servicelovens § 11, § 50 og § 52 og momsfritagel­sen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, hvilket klart fremgår af formuleringen SKM2001.235.TSS ("...Vil således kunne være omfattet...").

Spørger anerkender, at der kan være en sammenkobling mellem serviceloven og momsfri­tagelsen. Dette ses bl.a. i SKM2001.213. Denne afgørelse nævnes også i SKM2001.235.TSS, men det skal bemærkes, at Told- og Skattestyrelsen til trods her­for bruger formuleringen "vil således kunne være omfattet" i stedet for "vil være om­fattet".

At der ikke er hjemmel til denne direkte sammenkobling understøttes også af fortolk­ningen af de øvrige momsfritagelser i momslovens § 13 - herunder særligt den æn­drede praksis vedrørende undervisning, hvor Skatterådet i SKM2015.87.SR bl.a. har fastslået, at underleverandørydelser i form af undervisning kan momsfritages, når disse set under ét udgør en særskilt helhed, der opfylder de specifikke og væsentlige funktioner for undervisning som beskrevet i momsfritagelsen.

I SKM2015.569.SKAT fastslår SKAT endvidere, at fritagelsen for momsfri undervis­ning defineres på grundlag af arten af de leverede tjenesteydelser.

Dette understøttes også af praksis vedrørende afgrænsningen af kunstnerisk virk­somhed. SKAT fastholder i SKM 2015.555.SKAT, at der skal foretages en egentlig selvstændig momsretlig vurdering af, hvornår der er tale om en momsfritaget kunst­nerisk virksomhed for tatovører. Det er efter denne bestemmelse ikke tilstrækkeligt, at man tegner i frihånd. Det er en samlet konkret momsretlig vurdering, der er afgø­rende.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Ad spørgsmål 1

På baggrund af ovenstående er det spørgers opfattelse, at spørgsmål 1 skal besvares med et "ja".

De ydelser, som X leverer til kommunen mod vederlag, er i dette spørgsmål som udgangspunkt hjemlet i servicelovens §§ 11 og 50, men de ydelser, der leveres, kan ikke i sig selv defineres som social forsorg og bistand.

Arbejde efter § 11 består af konsulentbistand med lovhjemmel fra servicelovens § 11, stk. 3, hvor opgaven er af kortere varighed.

Indsatsen er rettet mod familier og børn og unge, hvor problemerne ikke er mere komplekse, end det er tilstrækkeligt med en forebyggende indsats. Indsatsen kan fo­rekomme, så længe der er behov, og der sker udvikling.

§ 11 indsatser er ikke en behandlings- eller kompenserende indsats, men er en ind­sats, der har til formål at give hjælp til selvhjælp, så familien, barnet eller den unge kan klare sig selv.

Der er tale om ydelser, hvor medarbejdere observerer eller via samtaler med borge­ren støtter kommunens sagsbehandler i en vurdering af, om borgeren skal under en eventuel foranstaltning. 

Indsatsen leveres i en kortere periode og kan være ydelser, før en egentlig behand­ling/foranstaltning igangsættes.

Det er derfor vores opfattelse, at der ikke er tale om social forsorg og bistand, men derimod en momspligtig konsulentopgave, hvor medarbejderen har kompetencer i form af kulturel eller pædagogisk forståelse for borgeren, og derved kan observatio­nerne danne grundlag for kommunens sagsbehandlers vurdering af en evt. behand­ling. En sådan forundersøgelse udført af X er således en driftsmæssig konsulentydelse og dermed momspligtig.

Ved ydelser, hvor kommunens hjemmel findes i servicelovens § 50, udfører X's konsulenter undersøgelser ved at udfylde et formelskema og analysere ud­faldet af dette skema. Ydelsen består derved af observationer og samtale med bor­geren, og formålet med ydelsen er alene at levere et vurderingsgrundlag til kommu­nen.

De oplysninger, som man indsamler, omhandler: 

• Personens udvikling og adfærd
• Skoleforhold
• Sundhedsforhold
• Familieforhold og familierelationer
• Fritidsforhold og venskaber
• Andre relevante forhold
• Opsummering og analyse
• Faglig vurdering og anbefalinger.

X's konsulenter leverer alene faglige input til kommunen - så kommu­nen som myndighed kan vurdere og beslutte, hvilken indsats eller foranstaltning der skal igangsættes (faglig konsulentbistand).

Den ydelse, som X leverer, er en observationsydelse eller forundersø­gelse, som ikke i sig selv kan karakteriseres som en ydelse i form af social forsorg og bistand.

Det er ikke X, der foretager en konklusion i forhold til at iværksætte en foranstaltning efter serviceloven. Det er kommunen selv, der forestår visiteringen.

Underleverandøren - her X - har således ikke et selvstændigt ansvar over for de pågældende personer, som observeres. Dette ansvar påhviler alene kommunen.

X's konsulent foretager ingen behandling eller anden form for psykoso­cial behandling.

Forskellen mellem en undersøgelse efter § 11 og § 50 er, hvor indgribende undersø­gelsen er. Ved en § 11 ydelse er der ikke notatpligt, og derfor arbejdes der som regel ikke efter skema som ved § 50, men der arbejdes derimod efter en handleplan.

Ses der bort fra kommunens hjemmel i serviceloven, er der ikke tale om en ydelse, som kar karakter af social forsorg og bistand.

I stedet er der tale om en form for underleverandørydelse eller hjælpeydelse, der gør kommunen i stand til at beslutte, hvorvidt der skal visiteres til en foranstaltning efter serviceloven.

Efter spørgers opfattelse skal spørgsmål 1 derfor besvares med et "ja".

Ad spørgsmål 2

Spørgsmål 2 er identisk med spørgsmål 1 i den oprindelige anmodning om bindende svar, hvor spørger er enig i udkastets svar, men spørger vil dog gerne anmode om et bindende svar herpå.

Det drejer sig om de ydelser, der leveres til kommunen, når kommunens aktivitet har lovhjemmel i servicelovens § 52.

Disse leverancer er social forsorg og bistand, idet selve arten af ydelsen kan betrag­tes som sådan.

X's konsulenter foretager psykosocial behandling i form af psykologisk eller terapeutisk behandling. Her anvender X medarbejdere med en relevant faglig uddannelse såsom psykologer eller sagsbehandlere. Formålet med konsulentopgaven er at foretage terapeutisk behandling af den unge og/eller fami­lien, og formålet er dermed social forsorg og bistand.

Ydelsen er derfor omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 2.

Spørgsmål 2 bør derfor besvares med et "nej".

Ad spørgsmål 3

Spørgsmål 3 vedrører samme forhold som spørgsmål 4 i den oprindelige anmodning om bindende svar og vedrører en helt konkret kontrakt med Y Kommune. Kontrakten er dog dækkende for andre tilsvarende opgaver og er således et eksempel. Spørger er klar over, at det bindende svar alene dækker den konkrete situation.

Af denne fremgår det, at X sælger konsulentydelser i form af en spe­cialiseret medarbejder, der yder støtte i form af kulturformidling.

I den konkrete sag omfatter det støtte til en ung flygtning, der blev ledsaget til Y Kommune efter midlertidigt ophold i Center Z i Jylland.

Efter ankomsten til Y leverer en medarbejder fra X ydelser i form af støtte i seks timer pr. uge med et ugentligt fast besøg over en to måneders perio­de.

Indsatsen sker som led i kommunens bestræbelser på at formidle viden om og in­troducere pågældende til det danske samfund. Lovhjemlen til kommunens aktivitet skal overordnet findes i integrationsloven, der er en paraplylov, der henviser til øv­rige relevante love - herunder serviceloven, beskæftigelsesloven mv.

Denne type opgave må anses for at være en momspligtig ydelse i henhold til moms­lovens § 4, idet der ikke er tale om momsfritaget social forsorg og bistand. Der er ikke tale om psykologisk behandling eller foranstaltning.

Formålet med ydelsen er at give støtte til, at borgeren selv kan klare sig i samfundet og derved være selvforsørgende, og består specifikt af bl.a. at:

• Hjælpe borgeren med at åbne og forstå post.
• Hjælpe borgeren med at etablere sig digitalt.
• Oplyse om rettigheder og forpligtelser i samfundet.
• Hjælpe med forståelse af, hvordan man bruger det offentlige transportsystem, be­stiller tid hos offentlige instanser, skaber netværk.
• Rådgive om uddannelsessystemet, herunder tilmelding til skoler - herunder nedsæt­telse af fravær og fastholdelse af skolegangen.

Det vedrører også støtte til at lære at forstå skatteregler og kontanthjælpsregler og anden økonomisk rådgivning.

Det er som nævnt spørgers opfattelse, at der ikke er hjemmel i momslovgivningen til at klassificere sådanne ydelser som social forsorg og bistand efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, alene ud fra hjemmelsgrundlaget i serviceloven. Det samme gælder na­turligvis efter andre love.

Det er arten og karakteren af ydelserne, der er afgørende for, om der er tale om en leverance, der er omfattet af momspligten eller af en fritagelse.

Som nævnt ovenfor er hovedreglen altid, at levering mod vederlag er momspligtig, og undtagelserne i § 13 skal fortolkes indskrænkende. Endvidere er der ikke hjemmel til at sætte lighedstegn mellem kommunens hjemmelsgrundlag i integrationsloven/ser­viceloven og momsfritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 2.

At ordningen benævnes en mentorordning, er heller ikke afgørende. Det afgørende er alene arten og karakteren af de ydelser, der leveres.

Ser man på arten af disse ydelser, så er der tale om rådgivning - herunder rådgivning af praktisk, økonomisk, juridisk og skattemæssig karakter, og af it-mæssig karakter. Disse ydelser svarer stort set til det, man som borger kan tilkøbe sig hos revisorer, advokater og it-firmaer, hvor det uden tvivl vil være momspligtigt. Hvis en ældre medborger vælger at gå til en it-virksomhed, i stedet for at gå i borgerservice for at få hjælp til "E-boksen", vil det uden tvivl være momspligtigt, ligesom en borgers til­køb af hjælp til at forstå skatteregler er momspligtigt.

Aktiviteten drives endvidere i konkurrence med andre virksomheder, idet mange af disse ydelser kan leveres af de nævnte virksomheder. En anvendelse af fritagelsen på disse ydelser vil kunne skabe en konkurrenceforvridende situation for disse moms­pligtige erhvervsvirksomheder, hvilket vil være i strid med momssystemdirektivets artikel 133, stk. l. litra d.

Det er derfor spørgers opfattelse, at der ikke er tale om en momsfri levering af ydelser omfattet af momsfritagelsen for social forsorg og bistand, da: 

• Kommunens hjemmelsgrundlag i integrationsloven/serviceloven ikke er tilstrække­lig til, at ydelsen er momsfritaget.
• Ydelsernes art ikke er social forsorg og bistand, men er rådgivningsydelser.
• Ydelserne leveres i konkurrence med andre momspligtige erhvervsvirksomheder.

Efter spørgers opfattelse skal spørgsmål 3 derfor besvares med et "ja".

Uddrag af skema "Indsamling af data og information til § 50-undersøgelse"

Følgende fremgår under punktet Arbejdsmetode:

"X's indsamling af data og information til børnefaglige undersøgelser, tager udgangspunkt i ICS´ tre hovedfokuspunkter: 

• Barnets udviklingsmæssige behov
• Forældrekompetencer
• Familieforhold - familie og omgivelser.

X indsamler viden om børnene og deres omgivelser med fokus på de faktorer, som har betydning for børnenes situation, herunder børnenes udvikling, skoleforhold, sundhedsforhold, familieforhold, venskaber og fritidsforhold. Der fokuseres her både på problemer, ressourcer og behov hos børnene og familien.

X's beskrivelser er baseret på samtaler med børnene, observationer af børnene, samtaler med forældrene, samt samtaler med fagpersoner og evt. andre relevante aktører, som har kontakt med børnene og børnenes familie.

Når der holdes samtaler med børn/unge tages der hensyn til barnets modenhed. Samtalerne kan holdes på forskellige måder, blandt andet kan man tegne og/eller lege med barnet.

Hvis der ikke er "udsagn" fra barnet i undersøgelsen, skyldes det, at det ikke har været muligt at få en sådan udtalelse.   

X præsenterer afslutningsvis data og information til de børnefaglige undersøgelser, som dels indebærer beskrivelser af ovenstående punkter, og dels saglige begrundede anbefalinger i forhold til, om der er behov for at iværksætte foranstaltninger ifm. barnets fortsatte udvikling."

Uddrag af kontrakt med Y Kommune

"(...)

2. Ydelsen

X leverer social pædagogisk støtte til: A.

Social pædagogisk støtte omfatter:

Pædagogisk støtte

• Kulturformidling.

(...)

4. Personale

Indsatsen forestås af X's personale, som består af pædagog, socialrådgiver, musikterapeuter, psykologer og interkulturelle medarbejder. (...).

5. Honorar

X's standardtarif for Social pædagogisk støtte er kr. B ekskl. moms pr. time. (...).

(...)."

Spørgers høringssvar

Spørgsmål 1 og 2. Ingen kommentarer.

Spørgsmål 3

SKAT har i den foreløbige indstilling til bindende svar ændret vores forslag til svar vedrørende spørgsmål 3 fra et "ja" til et "nej" og indstiller dermed til, at de leverede ydelser skal anses som værende momsfrie, idet ydelserne tilsigter at hjælpe en ny tilkommende borger til rette i det danske samfund, hvilket efter SKATs opfattelse kan karakteriseres som social forsorg og bistand, jf. sidste afsnit på side 18.

Indledningsvist skal vi oplyse, at konklusionen i dette konkrete afsnit synes at stride imod bemærkningerne i afsnit 11på samme side, der nævner, at det er "SKATs opfattelse, at ydelser af social pædagogisk støtte i form af kulturformidling mod vederlag er momspligtige efter momslovens § 4."

I den konkrete kontrakt, som ligger til grund for spørgsmålet (Kontrakt med Y Kommune), og som er fremlagt i forbindelse med anmodningen, er de ydelser, der leveres under spørgsmål 3, netop benævnt "social pædagogisk støtte".

Det er derfor ikke fuldstændig klart, om disse ydelser faktisk er momspligtige eller momsfritaget, når man sammenholder de to afsnit, hvorfor vi derfor skal anmode om, at svaret på dette område tydeliggøres, således at der ikke er tvivl om svaret på spørgsmålet.

Det er fortsat vores opfattelse, at svaret bør være "ja", idet det er vores klare opfattelse, at de leverede ydelser er momspligtige, jf. vores begrundelse herfor nedenfor.

Momsfritagelsen af social forsorg og bistand skal som alle andre momsfritagelser fortolkes indskrænkende, idet der er tale om en undtagelse fra hovedreglen om momspligt.

De ydelser, der er tale om i kontrakten med Y Kommune, er isoleret set utvivlsomt momspligtige. Ydelserne består af rådgivning vedrørende specifikke forhold, så som skatteregler, skoletilmelding, it mv. Hvis en ny tilkommende borger selv tager kontakt til en advokat med henblik på rådgivning om f.eks. skatterådgivning og øvrige danske forhold, vil det uden tvivl være momspligtigt, i samme omfang som hvis skatterådgivningen bliver givet til økonomidirektøren i en given virksomhed. Det samme gælder, hvis en ældre person indkøber praktisk hjælp til it hos et konsulenthus.

Det må nødvendigvis være således, og vi har meget svært ved at finde lovhjemmel til, at private virksomheder kan levere sådanne ydelser momsfrit som social forsorg og bistand, sådan som SKAT anfører øverst på side 19.

I modsat fald skal enhver rådgiver, advokat og it-konsulent i hvert enkelt tilfælde vurdere, om kunden er en person, som er tilstrækkelig selvkørende socialt og samfundsmæssigt, eller om personen har personlige eller mentale forhold, der gør, at leverancen bliver social forsorg og bistand. En sådan individuel sondring vil være i strid med momslovens princip om, at det er ydelsens karakter, som afgør moms eller ikke moms og ikke aftagerens status.

Spørger leverer ydelser til Y Kommune i form af rådgivning, og Y Kommune er således aftager af ydelsen.

Y Kommune leverer social forsorg og bistand til flygtningene, men der er ikke tale om, at Y Kommune har outsourcet den sociale forsorg og bistand til spørger på samme måde som for eksempel, når Dansk Røde Kors eller andre overtager driften af asylcentrene, se SKM2006.7.SKAT , eller når privatpersoner eller et OPP driver et plejehjem, se C-216/97, Gregg & Gregg og SKM2013.60.SR.

Man bliver nødt til at holde tingene adskilt - hvad er det de facto, spørger leverer - og ikke blande kommunens og spørgers aktiviteter sammen, hvilket hænger godt sammen med svaret på spørgsmål 1- nemlig at man ikke kan sætte lighedstegn mellem kommunens hjemmelsgrundlag og en momsretlig vurdering.

Der er ikke uenighed om, at spørger kan levere social forsorg og bistand i momslovens forstand, idet spørger uden tvivler en organisation, som kan anses for at være et offentligretligt organ eller et andet organ, der er anerkendt som foretagender af almennyttig karakter, sådan som bestemmelsen i momsloven og EU-direktivet kræver det.

Spørger leverer bare ikke social forsorg og bistand under spørgsmål 3. Spørger leverer konsulentydelser, der anvendes af kommunen til opfyldelse af deres forpligtelser. Dette understøttes af, at spørger har en aftale, der er baseret på anvendte timer. Der er ingen af de leverede ydelser, der i sig selv kan anses for at være social forsorg og bistand.

At det er en tredje part, der de facto nyder godt af spørgers ydelser, er ikke afgørende.

Vi henviser endvidere til Landsskatterettens afgørelse i j.nr. 10-01317, hvor der ydes rådgivning til en særlig gruppe af personer. I det konkrete tilfælde var der tale om rådgivning til ledige med andre problemer end ledighed. Landsskatteretten fastslår meget klart, at bestemmelserne i § 13 skal fortolkes indskrænkende og lægger endvidere vægt på, at de leverede ydelser efter dens karakter ikke er omfattet af de relevante fritagelser. Landsskatteretten fandt, at det er karakteren af leverancen, der er afgørende, og ikke modtageren. Det gælder også vedrørende momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, selvom afgørelsen ikke vedrører denne konkrete del af § 13. Bestemmelsen om social forsorg og bistand kan ikke fortolkes anderledes end momslovens § 13, stk. 1, nr. 1og nr. 5. Karakteren af de ydelser, spørger leverer, har ikke karakter af social forsorg og bistand, men af konsulentydelser.

Det er derfor fortsat vores opfattelse, at de ydelser, der leveres under spørgsmål 3, er omfattet af momspligten i momslovens § 4.

SKATs bemærkninger til spørgers høringssvar

Spørger har anført, at begrundelsen for spørgsmål 3 er uklar vedrørende udtrykket "social pædagogisk støtte".

SKAT har tilføjet ordene "som udgangspunkt", således at afsnittet nu lyder:

"Det er SKATs opfattelse, at ydelsen af social pædagogisk støtte i form af kulturformidling mod vederlag som udgangspunkt er momspligtig efter momslovens § 4."

SKAT skal i øvrigt henvise til det efterfølgende afsnit, hvor det fremgår, at det beror på en konkret momsretlig vurdering, om en ydelse er fritaget for afgift efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 2.

Spørger anfører endvidere, at spørgers ydelser isoleret set utvivlsomt er momspligtige, og at der næppe er hjemmel til, at private virksomheder, som oplyst af SKAT, kan leverer sådanne ydelser momsfrit som social forsorg og bistand.

SKAT bemærker, at hvis der er tale om ydelser, som kan karakteriseres som social forsorg og bistand, og en virksomhed i øvrigt opfylder den anden betingelse i momslovens § 13, stk. 1, nr. 2 om, at ydelsen skal leveres af offentligretlige organer eller af andre organer, der er anerkendt som foretagender af almennyttig karakter, da vil sådanne ydelser efter en konkret vurdering også kunne være omfattet af momsfritagelsen momslovens § 13, stk. 1, nr. 2.

SKAT bemærker endvidere for god ordens skyld, at spørger i spørgsmål 3 har spurgt, om konsulent­ydelser i form af støtte/mentorydelser til flygtninge er momspligtige, og ikke om de enkelte delelementer i ydelsen isoleret set er momspligtige, når de enten leveres af spørger eller andre virksomheder.

Spørger har endelig anført, at de ydelser, som spørger leverer ikke har karakter af social forsorg og bistand, men af konsulentydelser. SKAT er ikke enig heri, og der henvises til begrundelsen for spørgsmål 3.

SKATs indstilling og begrundelse

Lovgrundlag 

• Momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 23. januar 2013 om merværdiafgift med senere ændringer
• Momssystemdirektivet, jf. Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem med senere ændringer
• Serviceloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 17. november 2015 om social service.

Momsloven

"§ 4. Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering. (...).

§ 13. Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

(...)

2) Social forsorg og bistand, herunder sådan, som præsteres af børne- og ungdomsinstitutioner og institutioner inden for ældreområdet, samt levering af varer og ydelser med nær tilknytning hertil. Fritagelsen omfatter ikke ydelser, der er

visiteret i henhold til § 83 i lov om social service, og som leveres af andre end kommuner efter reglerne for frit leverandørvalg i hjemmeplejen, hvor betalingen for ydelsen afregnes mellem leverandøren og kommunen.

(...)."

Momssystemdirektivet

"Artikel 132

1. Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner:

(...)

g) levering af ydelser og varer med nær tilknytning til social bistand og social sikring, herunder sådanne, som præsteres af alderdomshjem, af offentligretlige organer eller af andre organer, der er anerkendt af den pågældende medlemsstat som foretagender af almennyttig karakter

h) levering af ydelser og varer med nær tilknytning til beskyttelse af børn og unge, som præsteres af offentligretlige organer eller andre organer, der er anerkendt af den pågældende medlemsstat som foretagender af almennyttig karakter

(...)."

Serviceloven

"Børn, unge og forældre

§ 11. Kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge en indsats, der sikrer sammenhæng mellem kommunens generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal som led i det tidlige forebyggende arbejde sørge for, at forældre med børn og unge eller andre, der faktisk sørger for et barn eller en ung, kan få en gratis familieorienteret rådgivning til løsning af vanskeligheder i familien. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til ved opsøgende arbejde at tilbyde denne rådgivning til enhver, som på grund af særlige forhold må antages at have behov for det. Tilbuddet om rådgivning skal også omfatte vordende forældre. Såvel forældre som børn og unge, der alene søger rådgivning, skal kunne modtage denne anonymt og som et åbent tilbud.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde en forebyggende indsats til barnet, den unge eller familien, når det vurderes, at støtte efter nr. 1-4 kan imødekomme barnets eller den unges behov. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde følgende forebyggende indsatser:

1) Konsulentbistand, herunder familierettede indsatser.

2) Netværks- eller samtalegrupper.

3) Rådgivning om familieplanlægning.

4) Andre indsatser, der har til formål at forebygge et barns eller en ungs eller familiens vanskeligheder.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at yde økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren, når kommunalbestyrelsen vurderer, at støtte efter nr. 1 og 2 kan imødekomme barnets eller den unges behov for særlig støtte. Der kan ydes økonomisk støtte til:

1) Udgifter i forbindelse med konsulentbistand, jf. stk. 3, nr. 1.

2) Udgifter i forbindelse med prævention.

Stk. 5. Støtte efter stk. 4, nr. 1, er betinget af, at forældremyndighedsindehaveren ikke selv har tilstrækkelige midler til det.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan som led i det forebyggende arbejde beslutte at tilbyde økonomisk støtte til fritidsaktiviteter til børn og unge, der har behov for særlig støtte. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte kriterier for tildeling af støtte efter 1. pkt. Kommunalbestyrelsens afgørelse om tildeling af støtte til fritidsaktiviteter kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde gratis rådgivning, undersøgelse og behandling af børn og unge med adfærdsvanskeligheder eller nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt deres familier. Opgaverne kan varetages i samarbejde med andre kommuner.

Stk. 8. Kommunalbestyrelsen skal etablere en særlig familievejlederordning for familier med børn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Vejledningen skal tilbydes, inden for 3 måneder efter at kommunalbestyrelsen har fået kendskab til, at funktionsnedsættelsen er konstateret.

Stk. 9. Social- og indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om familievejlederordningen.

Børnefaglig undersøgelse

§ 50. Hvis det må antages, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte, herunder på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal kommunalbestyrelsen undersøge barnets eller den unges forhold. Undersøgelsen, der betegnes som en børnefaglig undersøgelse, gennemføres så vidt muligt i samarbejde med forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år. Undersøgelsen

skal gennemføres så skånsomt, som forholdene tillader, og må ikke være mere omfattende, end formålet tilsiger.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens undersøgelse, jf. stk. 1, skal anlægge en helhedsbetragtning, der, medmindre konkrete forhold betyder, at et eller flere af nedenstående numre ikke er relevante i forhold til det pågældende barn eller den unge, skal omfatte barnets eller den unges

1) udvikling og adfærd,

2) familieforhold,

3) skoleforhold,

4) sundhedsforhold,

5) fritidsforhold og venskaber og

6) andre relevante forhold.

Stk. 3. Som led i undersøgelsen skal der finde en samtale sted med barnet eller den unge. Samtalen kan undlades, i det omfang barnets eller den unges modenhed eller sagens karakter i afgørende grad taler imod samtalens gennemførelse. Kan samtalen ikke gennemføres, skal oplysninger om barnets eller den unges synspunkter søges tilvejebragt. Samtalen kan finde sted uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver og uden dennes tilstedeværelse, når hensynet til barnets eller den unges bedste taler herfor.

Stk. 4. I sin undersøgelse skal kommunalbestyrelsen afdække ressourcer og problemer hos barnet, familien og netværket. For unge, der er fyldt 15 år, skal undersøgelsen afdække de særlige forhold, der skal indgå ved valg af indsats for denne aldersgruppe, jf. §§ 52, 76 og 76 a.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal som led i undersøgelsen inddrage de fagfolk, som allerede har viden om barnets eller den unges og familiens forhold. Dette kan ske ved at inddrage sundhedsplejersker, pædagoger, psykologer, lærere eller andre. Hvis det er nødvendigt, skal kommunen lade barnet eller den unge undersøge af en læge eller en autoriseret psykolog.

Stk. 6. Undersøgelsen skal resultere i en begrundet stillingtagen til, om der er grundlag for at iværksætte foranstaltninger, og i bekræftende fald af hvilken art disse bør være. Hvis der er iværksat foranstaltninger sideløbende med, at undersøgelsen gennemføres, jf. § 52, stk. 2, skal der desuden tages stilling til, om disse foranstaltninger skal videreføres. Der skal være oplysninger om, hvordan forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge stiller sig til foranstaltningerne, og om de forhold i familien eller i dennes omgivelser, som kan bidrage til at klare vanskelighederne.

Stk. 7. Undersøgelsen skal afsluttes senest 4 måneder efter, at kommunalbestyrelsen bliver opmærksom på, at et barn eller en ung kan have behov for særlig støtte. Hvis undersøgelsen undtagelsesvis ikke kan afsluttes inden 4 måneder, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en foreløbig vurdering og snarest herefter afslutte undersøgelsen.

Stk. 8. I forbindelse med undersøgelsen skal kommunalbestyrelsen vurdere, om der skal foretages en undersøgelse af eventuelle andre børn i familien. En undersøgelse kan gennemføres som én samlet undersøgelse for flere børn i familien, dog således at der tages højde for børnenes individuelle forhold.

Stk. 9. Hvis det må antages, at der kan opstå et behov for særlig støtte til et barn umiddelbart efter fødslen, skal kommunen undersøge de vordende forældres forhold nærmere. Undersøgelsen gennemføres så vidt muligt i samarbejde med de vordende forældre.

Stk. 4-8 finder anvendelse ved afgørelsen.

Foranstaltninger

§ 52. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om foranstaltninger efter stk. 3, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte. Kommunalbestyrelsen skal vælge den eller de foranstaltninger, som bedst kan løse de problemer og behov, der er afdækket gennem den børnefaglige undersøgelse efter § 50. Afgørelsen træffes med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, jf. dog §§ 56, 57 a, 57 b og 58, § 68, stk. 2 og 3, og § 68 a. En afgørelse efter stk. 3, nr. 7, kræver tillige samtykke fra den unge, der er fyldt 15 år.

Stk. 2. Støtte efter stk. 3 kan kun iværksættes efter gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse, jf. § 50. Hvis særlige forhold taler herfor, kan der dog iværksættes foreløbig eller akut støtte efter stk. 3 sideløbende med undersøgelsen.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan iværksætte hjælp inden for følgende typer af tilbud:

1) Ophold i dagtilbud, fritidshjem, ungdomsklub, uddannelsessted el.lign.

2) Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet.

3) Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer.

4) Døgnophold, jf. § 55, for både forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge og andre medlemmer af familien i en plejefamilie, i en kommunal plejefamilie, på et godkendt opholdssted eller på en døgninstitution, jf. § 66, stk. 1, nr. 1, 2, 5 og 6, eller i et botilbud, jf. § 107.

5) Aflastningsordning, jf. § 55, i en plejefamilie, kommunal plejefamilie eller netværksplejefamilie eller på et opholdssted eller en døgninstitution, jf. § 66, stk. 1, nr. 1-3, 5 og 6.

6) Udpegning af en fast kontaktperson for barnet eller den unge eller for hele familien.

7) Anbringelse af barnet eller den unge uden for hjemmet på et anbringelsessted, jf. § 66.

8) Formidling af praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver for den unge og i den forbindelse udbetaling af godtgørelse til den unge.

9) Anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal under en graviditet træffe afgørelse om foranstaltninger efter stk. 3, nr. 2, 3, 4, 6 eller 9, og § 52 a, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til barnets særlige behov for støtte efter fødslen. Afgørelsen træffes med samtykke fra forældrene. Stk. 2 finder anvendelse ved afgørelsen."

Praksis

C-216/97, Gregg & Gregg

Momsfritagelsen skal fortolkes således, at udtrykkene "andre lignende behørigt anerkendte institutioner" og "andre organer, der er anerkendt af den pågældende medlemsstat som foretagender af almennyttig karakter", ikke udelukker fysiske personer, der driver en virksomhed, fra momsfritagelsen.

SKM2001.213.LSR

En virksomhed, der ydede rådgivningsvirksomhed mv. til unge i henhold til lov om social service, og som var udpeget hertil af kommunen, blev anset berettiget til momsfritagelse. Virksomheden modtog betaling fra de kommunale forvaltninger med 205 kr. pr. rådgivningstime.

Landsskatteretten fandt, at i det omfang virksomheden er udpeget og betalt af kommunen til at levere ydelser i form af rådgivning/kontakt i henhold til lov om social service (...), må disse ydelser anses for omfattet af bestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, om social forsorg og bistand. Det er således kommunen, der har besluttet, at virksomheden skal varetage og modtage betaling for en opgave, der må karakteriseres som social forsorg og bistand.

SKM2008.489.SR

Skatterådet har truffet afgørelse om, at de ydelser en virksomhed leverer i forbindelse med mentorordninger overfor unge, der har særlige behov for støtte, og som udføres for kommuner i form af tilbud efter lov om social service, må anses for momsfritaget social forsorg og bistand.

Opgaverne udliciteres til virksomheden via en kontrakt med de enkelte kommuner, hvor kontrakterne indgås for den enkelte unge og med baggrund i dennes behov. Virksomheden modtager betalingen for sine ydelser af kommunerne.

SKM2008.1031.SR

Skatterådet har taget stilling til, hvorvidt en række sociale- og personalemæssige ydelser, leveret af en selvstændig socialrådgiver og coach, kan anses for at være momsfritagne som social forsorg og bistand jf. momslovens § 13, stk. 1 nr. 2.

SKM2013.60.SR

OPP-leverandør leverer hele driften af et plejehjem til en kommune over en periode på 20 år. OPP-leverandøren leverer samtlige visiterede ydelser direkte til borgerne, og er dermed den, der leverer de momsfritagne ydelser.

SKM2015.87.SR

Skatterådet kan bekræfte, at spørgers leverancer af lærerkræfter til andre uddannelsesinstitutioner er momspligtige, mens spørgers leverancer af undervisningsydelser til andre uddannelsesinstitutioner derimod ikke kan bekræftes at være momspligtige, idet de er omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 3. Rådet bekræfter ligeledes, at spørgers leverancer til andre uddannelsesinstitutioner af censorydelser er momsfrie, mens spørgers udlejning til andre uddannelsesinstitutioner af udstyr, der er særligt rettet mod undervisning, derimod ikke kan bekræftes at være momsfri.

Landsskatterettens kendelse af 9. august 2011, j. nr. 10-01317

Kendelsen vedrører momsfritagelse for undervisning. Kendelsen er ikke offentliggjort.

SKM2001.235.TSS

"(...)

De mange ydelser, som er reguleret i lov om social service, vil således kunne være omfattet af fritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, såfremt ydelserne kan karakteriseres enten som behandling eller som social forsorg og bistand, uanset hvem de præsteres af. Dette skal ses på baggrund af, at så længe ydelserne er reguleret i lov om social service, er den/dem som udfører ydelserne offentligretlige organer i henhold til artikel 13, punkt A, stk. 1, litra b, g og h.

Styrelsen skal dog bemærke, at det kun er den/dem, der leverer ydelserne, d.v.s. behandlingen eller den sociale forsorg og bistand, der kan være omfattet af fritagelserne. Det er vigtigt at skelne mellem, om det er virksomheden, der leverer den momsfrie ydelse, eller om virksomheden blot leverer en momspligtig driftsydelse til den/dem, som reelt leverer den momsfrie ydelse."

SKM2006.7.SKAT

Indkvarteringsoperatørers drift af asylcentre anses for levering af social forsorg og bistand og er dermed momsfritaget i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 2. Indkvarteringsoperatører, der hidtil har været momsregistrerede kan anmode om genoptagelse af afgiftstilsvaret. 

Den juridiske vejledning 2016 - 1

D.A.5.2.2.1 Overblik over betingelser for momsfritagelse

"Regel

For at en ydelse er omfattet af momsfritagelsen af social forsorg og bistand i ML § 13, stk. 1, nr. 2 skal følgende betingelser være opfyldt: 

• ydelsen skal leveres af offentligretlige organer eller af andre organer, der er anerkendt som foretagender af almennyttig karakter (...)

  og

• selve ydelsen skal kunne karakteriseres som social forsorg og bistand (...) eller med nær tilknytning hertil (...)."

D.A.5.2.2.2 Offentligretlige organer og organer af almennyttig karakter

(...)

"Lov om social service

Det er udgangspunktet, at når man leverer ydelser, der er reguleret i lov om social service, så må den/dem, der udfører ydelserne anses for offentligretlige organer i momsfritagelsens forstand.

De mange ydelser, som er reguleret i lov om social service, vil således kunne være omfattet af fritagelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, såfremt ydelserne kan karakteriseres enten som behandling eller som social forsorg og bistand, uanset hvem de præsteres af. Se SKM2001.235.TSS.

Det skal dog bemærkes, at det kun er den/dem, der leverer ydelserne, dvs. behandlingen eller den sociale forsorg og bistand, der kan være omfattet af fritagelserne. Det er vigtigt at skelne mellem, om det er virksomheden, der leverer den momsfrie ydelse, eller om virksomheden blot leverer en momspligtig driftsydelse til den/dem, som reelt leverer den momsfrie ydelse. (...)."

Afsnit D.A.5.2.2.3 Ydelser i form af social forsorg og bistand

"(...)

Definition: Ydelser i form af social forsorg og bistand

Hverken EU-domstolen eller de danske domstole har defineret ydelser i form af social forsorg og bistand.

En nærmere definition må derfor tage udgangspunkt i de konkrete sager, som er blevet behandlet i retspraksis, samt udmeldinger fra SKAT.

Eksempler på ydelser i form af social forsorg og bistand

Følgende ydelser kan under visse forudsætninger anses som social forsorg og bistand:

1. Rådgivning primært rettet mod unge og familier med særlige behov

2. Mentorordning rettet mod unge med særlige problemer

3. Ydelser i form af privat indkvartering i henhold til aftale om drift af asylcentre

4. Ydelser leveret af socialpædagogiske opholdssteder

5. Ydelser leveret af behandlingshjem for misbrugere

6. Ergoterapeutiske ydelser

7. Ydelser i form døvetolkning

8. Arbejdsløshedskasser, herberger m.v.

9. Beskyttet beskæftigelse

10. Ydelser rettet mod for tidligt fødte børn og deres familier

11. Værgemålsydelser

Ad a) Rådgivning primært rettet mod unge og familier med særlige behov

Sagen omhandlede en enkeltmandsvirksomhed, der ydede rådgivning efter lov om social service. Rådgivningen rettede sig primært mod unge og familier med særlige behov, og rådgivningen skulle ske i tæt kontakt med den unge og fungere som forvaltningens forlængede arm. Ydelserne blev anset for at være omfattet af momsfritagelsen.

Landsskatteretten lagde i sagen vægt på, at det var kommunen, der havde besluttet, at klageren skulle varetage og modtage betaling for en opgave, der måtte karakteriseres som social forsorg og bistand. Se SKM2001.213.LSR.

Skatterådet har i et bindende svar anset en selvstændig socialrådgivers forskellige ydelser i henhold til lov om social service, afsnit IV, kap. 11 (særlig støtte til børn og unge) som værende social forsorg og bistand. Se SKM2008.1031.SR. Der var tale om ydelser i form af sagsbehandling i forhold til børn, unge og familier, udarbejdelse af undersøgelser efter lovens § 50, kontaktpersonordningen for unge efter lovens § 52, stk. 3 nr. 7, samt funktionen som støtteperson efter lovens § 54 og relationsarbejde. Der blev lagt vægt på, at ydelserne blev udliciteret til spørger og betalt af en kommune på baggrund af lov om social service og, at ydelserne vedrørte foranstaltninger, der var af væsentlig betydning for den unges og eventuelt dennes families særlige behov for støtte.

Ad b) Mentorordning rettet mod unge med særlige problemer

Skatterådet har truffet afgørelse om, at en mentorordning, der var rettet mod unge med særlige problemer, er omfattet af momsfritagelsen. Se SKM2008.489.SR. I henhold til mentorordningen skulle den unge have en tæt kontakt til en voksen med en pædagogisk eller anden relevant uddannelsesmæssig baggrund. Der blev sammensat et individuelt behandlingsforløb, der skulle give den unge mulighed for at kunne omsætte fremtidsplaner til handling samt hjælp til at tackle praktiske og følelsesmæssige problemer. I nogle mentorordninger indgik der også udlejning af værelser til unge.

Da ydelserne i forbindelse med mentorordningen var udliciteret fra kommunerne via kontrakter, der blev indgået for hver enkelt ung i henhold til lov om social service, anså Skatterådet ydelserne momsfritagne som social forsorg og bistand.

(...)."

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at de konsulentydelser, som X under spørger mod vederlag leverer til kommuner til brug for kommunernes foranstaltning og behandling af børn eller unge, er omfattet af momspligten og ikke momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, alene under henvisning til, at kommunen finder lovhjemmel i servicelovens regler (normalt § 11 og § 50).

Begrundelse

Det følger af momslovens § 4, at der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Når spørger foretager sådanne leverancer, vil de dermed være momspligtige.

Spørger har oplyst, at spørger leverer ydelser til kommuner mod vederlag. Spørger har endvidere bl.a. oplyst, at der vedrørende servicelovens § 11 er tale om ydelser, hvor medarbejdere observerer eller via samtaler med borge­ren støtter kommunens sagsbehandler i en vurdering af, om borgeren skal under en eventuel foranstaltning. Indsatsen leveres i en kortere periode og kan være ydelser, før en egentlig behand­ling/foranstaltning igangsættes. Spørger har derudover vedrørende servicelovens § 50 bl.a. oplyst, at X's konsulenter udfører undersøgelser ved at udfylde et formelskema og analysere ud­faldet af dette skema. Ydelsen består derved af observationer og samtale med bor­geren, og formålet med ydelsen er alene at levere et vurderingsgrundlag til kommu­nen.

Det er SKATs opfattelse, at disse ydelser er momspligtige efter momslovens § 4.

Hvis ydelserne er social forsorg og bistand, kan de fritages for afgift efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 2.

Det beror imidlertid på en konkret momsretlig vurdering, om ydelserne er omfattet af fritagelsen, og vurderingen skal foretages ud fra momsloven, momssystemdirektivet, praksis på momsområdet og andre relevante fortolkningsbidrag, fx serviceloven.

Selvom en kommune bestiller ydelser hos spørger på baggrund af servicelovens § 11 og/eller § 50, vil dette forhold ikke alene være tilstrækkeligt til, at ydelserne automatisk kan anses for fritaget for afgift efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 2.

SKAT er således enig i, at anvendelsen af servicelovens regler ikke indebærer, at ydelsen dermed automatisk bliver omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, som social forsorg og bistand, men at dette kræver en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.

Der kan således ikke sættes lighedstegn mellem servicelovens regler og fritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 2.

Der er ikke herved taget konkret stilling til, om de ydelser, som spørger beskriver i spørgsmål 1, rent faktisk er omfattet af fritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 2.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "ja, se indstilling og begrundelse".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at X's ydelser vedrørende psykosocial behandling i form af psykologbistand eller tera­peutisk behandling er momspligtige, når kommunen finder lovhjemmel i servicelovens regler (normalt § 52).

Begrundelse

Som det fremgår af svaret på spørgsmål 1, beror det på en konkret momsretlig vurdering, om en ydelse er fritaget for afgift efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 2.

Spørger har oplyst, at leverancerne er social forsorg og bistand, idet selve arten af ydelsen kan betrag­tes som sådan.

Endvidere at X's konsulenter foretager psykosocial behandling i form af psykologisk eller terapeutisk behandling. Her anvender X medarbejdere med en relevant faglig uddannelse såsom psykologer eller sagsbehandlere. Formålet med konsulentopgaven er at foretage terapeutisk behandling af den unge og/eller fami­lien, og formålet er dermed social forsorg og bistand.

SKAT er enig i, at ydelserne kan karakteriseres som social forsorg og bistand og dermed er omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 2.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "nej".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at X's konsulent­ydelser i form af støtte/mentorydelser til flygtninge i forbin­delse med introduktion til det danske samfund mv. er momspligtige, når ydelserne leveres mod vederlag til kommuner.

Begrundelse

Spørger har bl.a. oplyst, at X mod vederlag yder social pædagogisk støtte i form af kulturformidling, og at der er indgået en aftale mellem Y Kommune og spørger vedrørende en konkret borger.

Indsatsen sker som led i kommunens bestræbelser på at formidle viden om og in­troducere pågældende til det danske samfund.

Formålet med ydelsen er at give støtte til, at borgeren selv kan klare sig i samfundet og derved være selvforsørgende, og består specifikt af bl.a. at:

• Hjælpe borgeren med at åbne og forstå post.
• Hjælpe borgeren med at etablere sig digitalt.
• Oplyse om rettigheder og forpligtelser i samfundet.
• Hjælpe med forståelse af, hvordan man bruger det offentlige transportsystem, be­stiller tid hos offentlige instanser, skaber netværk.
• Rådgive om uddannelsessystemet, herunder tilmelding til skoler - herunder nedsæt­telse af fravær og fastholdelse af skolegangen. 

Det vedrører også støtte til at lære at forstå skatteregler og kontanthjælpsregler og anden økonomisk rådgivning.

Spørger har oplyst, at ydelserne leveres i konkurrence med andre momspligtige erhvervsvirksomheder, og bl.a. som følge heraf ikke kan være omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 2.

Det er SKATs opfattelse, at ydelsen af social pædagogisk støtte i form af kulturformidling mod vederlag som udgangspunkt er momspligtig efter momslovens § 4.

Som det fremgår af svaret på spørgsmål 1, beror det på en konkret momsretlig vurdering, om en ydelse er fritaget for afgift efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 2.

SKAT er enig med spørger i, at det er afgørende for fritagelsen, at en ydelse kan karakteriseres som social forsorg og bistand.

Det er SKATs opfattelse, at ydelsen, som tilsigter at hjælpe en ny tilkommen borger til rette i det danske samfund, kan karakteriseres som social forsorg og bistand, og dermed er omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 2.

Det forhold, at levering af ydelsen hviler på en kontrakt med Y Kommune om levering af social pædagogisk støtte til en navngiven person mod kommunens betaling herfor, kan ikke fratage ydelsen dens karakter af social forsorg og bistand.

Det fremgår også af SKM2001.235.TSS og Den juridiske vejledning, at det kun er den/dem, der leverer ydelserne, dvs. behandlingen eller den sociale forsorg og bistand, der kan være omfattet af fritagelserne. Endvidere at det er vigtigt at skelne mellem, om det er virksomheden, der leverer den momsfrie ydelse, eller om virksomheden blot leverer en momspligtig driftsydelse til den/dem, som reelt leverer den momsfrie ydelse.

I dette tilfælde leverer spørger foranlediget af kommunen ydelsen i form af social pædagogisk støtte direkte til en navngiven person, og ydelsen vil derfor være omfattet af momsfritagelsen.

Der kan i øvrigt henvises til SKM2001.213.LSR. Landsskatteretten fandt, at i det omfang en virksomhed er udpeget og betalt af kommunen til at levere ydelser i form af rådgivning/kontakt i henhold til lov om social service (...), må disse ydelser anses for omfattet af bestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, om social forsorg og bistand. Det er således kommunen, der har besluttet, at virksomheden skal varetage og modtage betaling for en opgave, der må karakteriseres som social forsorg og bistand.

Der kan endvidere henvises til SKM2008.489.SR  vedrørende en mentorordning for unge, der blev anset for momsfritaget som social forsorg og bistand. Opgaverne blev udliciteret til virksomheden via en kontrakt med de enkelte kommuner, hvor kontrakterne indgås for den enkelte unge og med baggrund i dennes behov.

Det bemærkes endelig, at hvis andre erhvervsvirksomheder leverer tilsvarende ydelser i konkurrence med spørger, vil sådanne ydelser efter en konkret vurdering også kunne være omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 2.

Det forudsætter dog, at der er tale om ydelser, som kan karakteriseres som social forsorg og bistand, og at en sådan anden virksomhed i øvrigt opfylder den anden betingelse i momslovens § 13, stk. 1, nr. 2 om, at ydelsen skal leveres af offentligretlige organer eller af andre organer, der er anerkendt som foretagender af almennyttig karakter.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse for så vidt angår spørgsmål 1 og 2.

For så vidt angår spørgsmål 3 finder Skatterådet efter en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder, at ydelserne efter deres art ikke er social forsorg og bistand, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 2. Spørgsmål 3 skal derfor besvares med "ja".