Parter
Direktør A
(advokat K. L. Németh)
mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Jakob Krogsøe)
Afsagt af landsdommerne
Talevski, Frosell og Gyrithe Ulrich (kst.)
Under denne sag, der er anlagt den 17. februar 2004, har sagsøgeren, A, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at A ikke for skatteårene 1999, 2000 og 2001 i sin personlige indkomst skal indregne værdi af fri bil til rådighed.
Skatteministeriet har påstået frifindelse.
Sagens omstændigheder
Den 19. maj 2003 afsagde Skatteankenævnet kendelse vedrørende As skatteansættelser for 1999, 2000 og 2001. Af kendelsen fremgår blandt andet:
"...
Deres klage har været behandlet i Skatteankenævnet, der har truffet følgende afgørelse:
Skatteankenævnet stadfæster den trufne afgørelse, hvorefter værdi af fri bil til rådighed i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4, er ansat til 38.400 kr. i 1999, 62.433 kr. i 2000 og 73.650 kr. i 2001.
Begrundelse
Efter vedtagelsen ligningslovens § 16, stk. 4, jf. lov nr. 483 af 30. juni 1993, der har virkning fra og med indkomståret i 1994, bliver beskatning af firmabil foretaget alene på grundlag af rådighed over firmabil til privat kørsel, og beskatningen er uafhængig af privatkørslens omfang, og om den pågældende har råderet over en anden bil til privat kørsel.
Over for de faktiske forhold,
har De efter Skatteankenævnets opfattelse ikke godtgjort, at De var afskåret fra at anvende bilen til privat kørsel, jf. herved Højesterets dom af 11. november 1999, TfS 1999.919.
Skatteankenævnet finder derfor, at værdien af fri bil til rådighed beregnet efter ligningslovens § 16, stk. 4, skal medregnes ved opgørelse af Deres skattepligtige indkomst.
..."
I skatteankenævnets sagsfremstilling er der blandt andet refereret følgende oplysninger fra As revisor:
I brev af 13.08.2002 . . . oplyser revisor yderligere:
"Der foreligger ikke en frasigelsesaftale mellem A og ham selv som tegningsberettiget for selskabet. Dette har været anset for unødvendigt, ligesom der ikke foreligger kørebog, idet selskabets bil kun anvendes til erhvervsmæssige formål.
Det kan oplyses, at A aldrig har været ansat med bil til rådighed, og A har løbende været fuldt orienteret om skattevæsenets krav ved fuldstændig adskillelse af erhvervsmæssig og privat kørsel.
A har overfor os bekræftet, at firmaets bil ikke har været anvendt til privat kørsel. A har til gengæld tidligere oplyst, at den private bil har været anvendt til erhvervsmæssig kørsel i begrænset omfang.
..."
Af skatteankenævnets sagsfremstilling fremgår videre bl.a.:
"...
4. Sagens faktiske forhold
A ejede i 1999, 2000 og 2001 50% af den samlede aktiekapital på nom. 500.000 kr. i H1 A/S. Selskabet er registreret under hovedbranchen "engroshandel med elektroniske komponenter" på adressen ..., hvor A bor sammen med sin ægtefælle, B.
Såvel A som B var i 1999, 2000 og 2001 ansat i selskabet. Ifølge det oplyste de eneste ansatte. As lønindtægt udgjorde henholdsvis 246.105 kr., 190.105 kr. og 251.529 kr., mens Bs lønindtægt udgjorde henholdsvis 83.701 kr., 143.701 kr. og 83.701 kr.
A var i perioden 26. september 1996 til 29. maj 2001 ejer af en Nissan Sunny, personbil, årgang 1988. Fra den 20. april 2001 har han været ejer af en VW Golf, personbil, årgang 1994.
H1 A/S var i perioden 17. maj 1992 til 5. maj 2000 ejer af en Opel Omega, personbil, årgang 1988. Bilen var anskaffet for 140.025 kr. Den 28. april 2000 købte selskabet en fabriksny VW Passat Variant, personbil, for 294.600 kr.
Der er ikke ført kørselsregnskab for selskabets biler. Når A ikke anvendte bilerne i sit arbejde, var de parkeret ved privatboligen.
Skatteforvaltningen har beregnet værdi af fri bil således:
..."
A indbragte ved skrivelse af 30. juni 2003 skatteankenævnets afgørelse for Landsskatteretten. Da Landsskatteretten ikke havde truffet afgørelse i sagen inden 6 måneder, indbragte A sagen for landsretten i medfør af skattestyrelseslovens § 31, stk. 2.
Der foreligger en opgørelse af 17. maj 2004 udfærdiget af statsautoriseret revisor SR, hvoraf det fremgår, at H1 A/S har haft udgifter vedrørende As kørsel i selskabets bil i 1999 på i alt 35.884 kr., i 2000 på i alt 32.510 kr. og i 2001 på i alt 29.918 kr. Beløbene er dokumenteret ved kontoudskrifter fra selskabets bogholderi. Det fremgår heraf blandt andet, at der flere gange er bogført udgifter til benzin i weekender.
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af A og B.
A har forklaret blandt andet, at han har været ansat som direktør i selskabet H1 A/S siden stiftelsen i 1984. Han stiftede selv selskabet sammen med sin bror, C og BN. BN udtrådte af bestyrelsen i 1987. Han og broderen ejer nu hver 50 % af aktiekapitalen. Han har en skriftlig ansættelseskontrakt. Der er intet anført i kontrakten om hans brug af selskabets bil. Broderen arbejder som administrerende direktør i G1 Institutterne. Broderen deltager aktivt i ledelsen af selskabet og ønsker, at alting foregår helt efter reglerne.
Statsautoriseret revisor SR har været revisor for selskabet siden stiftelsen og er samtidig As private revisor.
Hans hustru, B, er nu ligeledes ansat i selskabet. Hun passer telefon og serviceren kunder m.v.
Ved stiftelsen havde selskabet adresse i ..., men i 1987 flyttede selskabet adresse til sagsøgerens og hustruens privatadresse. Selskabets aktivitet er foregået fra deres private hjem.
I perioden fra 1999 til 2001 udgjorde sagsøgeren og hustruen hele husstanden. De har haft privat bil siden 1960.
Selskabets første bil var en Opel Omega, som i april 2000 blev udskiftet med en VW Passat stationcar. Han benyttede selskabets bil til kørsel med demonstrationsmateriale til kunder, messer og udstillinger i Danmark og i hele Europa. Selskabets bil blev udskiftet, dels fordi bestyrelsen ønskede en mere præsentabel bil og dels for at lette arbejdet for ham, som på grund af en hjerteoperation i marts 2000 ikke kunne løfte demonstrationsmaterialet op i den gamle bil. Han har altid rejst meget for selskabet, og han anslår, at han nogle år har haft omkring 200 rejsedage.
Han har aldrig brugt selskabets bil til privat kørsel. Han har nogle gange tanket benzin på bilen om søndagen for at være klar til at tage af sted mandag morgen. Det er også hændt, at en rejse for selskabet har strakt sig ud over en weekend eller en helligdag. Når han havde været på en rejse, samlede han sine udgiftsbilag sammen og overlod dem til selskabets eksterne bogholder, der senere overdrog bilagene til revisoren.
Revisoren har altid fortalt ham, at det ikke var nødvendigt at føre kørebog eller i øvrigt at dokumentere brugen af firmabilen, så længe han udelukkende benyttede bilen til kørsel for selskabet.
Selskabet har ikke længere nogen bil. Den blev solgt efter skatteankenævnets kendelse.
B har forklaret blandt andet, at hun har været tilknyttet selskabet siden stiftelsen, men først i de senere år som lønnet ansat. Hun har været beskæftiget med at passe telefon m.v.
Hun har benyttet selskabets bil til at hente kunder i lufthavnen m.v., ligesom hun var chauffør for sin mand i perioden efter hans operation i foråret 2000. Hun har aldrig benyttet selskabets bil til privat kørsel. Hun har ikke noget stort privat kørselsbehov ud over kørsel til tennis og badminton. Hun har ikke benyttet selskabets bil privat, heller ikke hvis den holdt parkeret, således at den spærrede for deres private bil. I sådanne tilfælde har hun eller hendes mand flyttet selskabets bil, således at hun kunne komme ud med den private bil.
Driften i selskabet er næsten gået helt i stå efter skatteankenævnets afgørelse, der helt har slået ægtefællen ud. Han kører nu ikke så meget som tidligere, og al kørsel for selskabet foretages i deres private bil, en VW Golf.
Procedure
Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med deres påstandsdokumenter.
A har i sit påstandsdokument af 12. november 2004 blandt andet anført følgende:
"...
H1 A/S driver virksomhed fra adressen .... Denne adresse har været selskabets adresse igennem en lang årrække.
Såvel virksomheden som sagsøger ejer en bil. Sagsøger har alene anvendt bilen tilhørende virksomheden til aktiviteter der udelukkende vedrører virksomheden og har på intet tidspunkt anvendt virksomhedens bil til privat kørsel.
Til privat kørsel blev alene anvendt den af sagsøgeren og sagsøgerens ægtefælle tilhørende bil.
Ej heller sagsøgers ægtefælle, der er den eneste der hører til sagsøgers husstand, har anvendt selskabets bil til privat kørsel.
Selskabet har således ikke stillet fri bil til sagsøgers eller sagsøgers ægtefælles rådighed.
Selskabets udgifter til driften af selskabets bil har, som det fremgår af de fremlagte bilag, været stærkt begrænset.
Der gøres gældende, at det i den foreliggende situation, ville have været meningsløst at udarbejde en frasigelsesaftale, ligesom det ville være meningsløst at føre kilometerregnskab for firmakørsel, idet bilen som nævnt alene blev anvendt til firmakørsel.
Skattemyndighederne har gennem årene været bekendt med, at selskabet havde hjemsted på sagsøgers adresse, og har på intet tidspunkt tidligere, før nærværende sags opståen, krævet kørselsregnskab eller frasigelsesaftale.
Nærværende sag er alene opstået som følge af et besøg af kommunes skatteforvaltning, aflagt på virksomhedens adresse for at kontrollere virksomhedens udgifter til ombygning.
Sagsøgers bevisbyrde for ikke at have anvendt selskabets bil til privat kørsel i den foreliggende situation løftes ved afgivelse af forklaring af sagsøger, sagsøgers ægtefælle ... under straffeansvar.
Bevisbyrden for at sagsøger har anvendt bilen til privat kørsel, påhviler skattemyndighederne.
Skatteministeriet har i påstandsdokument af 24. november 2004 blandt andet anført følgende:
"...
Frifindelsespåstanden støttes på, at sagsøgeren som hovedaktionær har haft rådighed over selskabets biler i de omhandlede indkomstår, jf. herved bl.a. U 1995.40 H og U 1996.1139 H. Da der er sammenfald mellem sagsøgerens bopæl og selskabets adresse, og da bilerne ubestridt har holdt parkeret ved denne adresse også uden for arbejdstid, gælder der en formodning for, at bilerne har været til rådighed for sagsøgerens private benyttelse og rent faktisk er benyttet privat.
Det påhviler under disse omstændigheder sagsøgeren at føre et sikkert bevis til afkræftelse af denne formodning, og et sådant bevis har sagsøgeren ikke ført.
Sagsøgeren har hverken ved førelse af kørebog eller på andet objektivt grundlag ført bevis for, at han ikke har rådet over bilerne til privat brug, ligesom det bemærkes, at sagsøgeren heller ikke overfor selskabet har fraskrevet sig rådigheden over bilerne. Sagsøgeren er derfor med rette anset for skattepligtig af værdien af rådigheden over selskabets biler i de omhandlede indkomstår som opgjort af skatteankenævnet, if. ligningslovens § 16, stk. 4.
Den omstændighed, at sagsøgeren privat ejede en bil, kan ikke tillægges nogen bevismæssig betydning ved bedømmelsen af rådigheden over selskabets biler, ligesom den skattemæssige behandling af sagsøgeren i andre indkomstår end de i sagen foreliggende er uden betydning for denne sags bedømmelse.
Sagsøgerens anbringender og indsigelser bestrides i øvrigt i sin helhed.
..."
Landsrettens begrundelse og resultat
A fik bilen stillet til rådighed af det selskab, som han er direktør i, og hvor han sammen med sin bror ejer aktiekapitalen. Bilen stod, når den ikke blev benyttet, på hans private adresse. Under disse omstændigheder må det efter ligningslovens § 16, stk. 4, og forarbejderne hertil påhvile A at sandsynliggøre, at bilen ikke var til hans rådighed for privat kørsel og heller ikke blev benyttet til privat kørsel. Dette må efter landsrettens opfattelse også gælde, selv om selskabets virksomhed blev drevet fra den private adresse.
A har ikke indgået en skriftlig aftale med selskabet om, at bilen kun måtte benyttes til kørsel for selskabet. A har heller ikke ført kørselsregnskab, og det er ikke oplyst, at selskabet har foretaget kontrolforanstaltninger i øvrigt, der kan understøtte As og hustruens forklaringer om, at bilen ikke blev benyttet til privat kørsel.
Herefter og efter de i øvrigt tilvejebragte oplysninger finder landsretten, at A ikke har sandsynliggjort, at bilen ikke var til hans rådighed for privat kørsel og heller ikke blev benyttet til privat kørsel. Den omstændighed, at A og hustruen ejede en privat bil, og de foreliggende oplysninger om driftsudgifterne til selskabets bil kan således ikke føre til et andet resultat.
Landsretten tager derfor Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.
T h i k e n d e s f o r r e t
Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.
Sagsøgeren, A, skal inden 14 betale 15.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.