Afsnittet beskriver reglerne om godtgørelse af afgiften for biogas mv.
Afsnittet indeholder:
- Godtgørelse af afgiften på biogas mv. til proces.
- Indberetning til EU's statsstøtteregister ved brug af biogas mv. til proces
- Overskudsvarme.
- Beregning og betaling af overskudsvarmeafgift for overskudsvarme fremstillet af biogas mv.
Godtgørelse af afgiften på biogas mv. til proces
Momsregistrerede virksomheder kan som hovedregel opnå hel eller delvis godtgørelse af afgift af biogas mv., som er forbrugt i virksomheden til procesformål.
Se også
For biogas mv., som anvendes til procesformål, godtgøres afgiften bortset fra 4,9 øre/Nm3 gas med en nedre brændværdi på 39,6 MJ/Nm3.
For biogas mv., som anvendes i landbrug, gartnerier, skovbrug mv. og i væksthuse godtgøreres afgiften også, bortset fra 4,9 øre/Nm3 for gas med en nedre brændværdi på 39,6 MJ/Nm3.
Satserne indekseres ikke.
For biogas mv., som anvendes:
- til kemisk reduktion,
- i elektrolyse,
- direkte til opvarmning i metallurgiske processer, eller
- direkte til opvarmning i mineralogiske processer
skal der ikke ske en reduktion i godtgørelsen.
Se GASAL § 10, stk. 15.
Se også
Bemærk
Bemærk at biogas mv., der anvendes til motorbrændstof, bortset fra biogas mv. til el- og varmefremstilling på stationære motorer, er afgiftspligtigt efter mineralolieafgiftsloven, og eventuel godtgørelse følger bestemmelserne i mineralolieafgiftsloven.
Indberetning til EU's statsstøtteregister ved brug af biogas mv. til proces
Momsregistrerede virksomheder godtgørelse af afgiften på biogas mv. anvendt til proces er en ordning, som kan være omfattet af krav om indberetning til EU's statsstøtteregister.
Støttemodtagere er virksomheder, der får godtgørelse af afgiften på biogas mv., når biogassen er anvendt til proces i virksomheden.
Støttebeløbet for ordningen beregnes som forskellen mellem processatsen på 4,5 kr./GJ og satsen og 4,9 øre/Nm3 ved en nedre brændværdi på 39,6 MJ/Nm3, svarende til ca. 3,3 kr./GJ, for den biogas mv., som er forbrugt af virksomheden. Processatsen på 4,5 kr. pr. GJ gælder generelt for øvrige processer, hvor der anvendes fossile brændsler.
Støttebeløbet svarer dermed ikke til den godtgørelse, virksomheden opnår via deres momsangivelse eller modregner i deres angivelse.
Eksempelvis vil en virksomhed, der i perioden fra 1. juli 2016 til 31. december 2016 har forbrugt 10.000 GJ biogas til proces med en nedre brændværdi på 39,6 MJ/Nm3, efter satsen for de øvrige brændsler (4,5 kr./GJ) skulle betale 45.000 kr. i afgift. Efter tilbagebetalingen for biogas, der anvendes til proces, skal der alene betales 12.374 kr. Støtten udgør altså i dette tilfælde 32.626 kr.
Berørte virksomheder skal opgøre, hvor meget virksomhederne har modtaget i støtte, før det kan afgøres, hvorvidt de enkelte virksomheder er omfattet af kravet om indberetning. Virksomheder skal indberette til EU's statsstøtteregister, når støtten årligt udgør mere end 500.000 euro. Virksomheder, som er omfattet af kravet om indberetning, skal indberette relevante beløb og andre oplysninger til Skatteforvaltningen.
Se også afsnit E.A.4.3.9.6 om indberetning til EU's statsstøtteregister.
Overskudsvarme
Hvis varme eller varmt vand fra procesformål udnyttes med særlige installationer, der er indrettet til indvinding af varme, skal der som hovedregel betales afgift af den nyttiggjorte overskudsvarme, der anvendes til rumvarme eller til varmt brugsvand. Der skal også betales afgift af varm luft fra procesformål, der direkte eller gennem direkte opvarmning af anden luft nyttiggøres ved særlige installationer til opvarmning af andre rum, end hvor den varme luft er nyttiggjort fra.
Afgiften på biogas mv. er pålagt EU's minimumsafgifter, som er lavere end afgifterne for andre brændsler. For at sikre en afgiftsmæssig balance er overskudsvarme, som kan henføres til biogas mv., derfor pålagt en lavere afgift end anden overskudsvarme.
I nedenstående gennemgås reglerne for overskudsvarme og biogas mv.
Afgiftssatserne for overskudsvarme fremstillet af biogas mv. indekseres ikke.
Se GASAL § 10 e.
Se også
Beregning og betaling af overskudsvarmeafgift for overskudsvarme fremstillet af biogas mv.
Overskudsvarme fra proces
Virksomheden skal beregne den nedsatte godtgørelse. Beløbet skal modregnes i den afgift, som virksomheden ellers kan få godtgjort til procesformål i den samme periode.
Virksomheden skal ikke betale afgift af nyttiggjort overskudsvarme til eget forbrug af rumvarme i virksomheden i perioden 1. april - 30. september. Det samme gælder for internt forbrug af varmt brugsvand, der er fremstillet af overskudsvarme. Dette gælder også for overskudsvarme fremstillet ved brug af andre energikilder.
Der skal heller ikke betales afgift af eget forbrug til opvarmning af rum i perioden 1. oktober-31. marts, såfremt der indbetales en afgift på 10 kr. pr. m² pr. måned i denne periode.
For varme, der afsættes, skal der betales afgift af overskudsvarmen hele året. Satsen for nedsættelse af godtgørelsen for varme fremstillet af biogas mv., der afsættes, udgør 1,3 kr./GJ. Nedsættelsen kan dog højst udgøre 33,0 pct. af det samlede vederlag for varmeleverancen.
Hvis der er tale om overskudsvarme fra eget kraftvarmeværk kan nedsættelsen af godtgørelsen deles med 1,2, svarende til en nedsættelse på ca. 1,08 kr./GJ.
Ovennævnte satser gælder ligeledes for overskudsvarme fra proces, landbrug mv., væksthuse og anvendelse af biogas mv. til fremstilling af biogas mv.
Overskudsvarme fra mineralogiske processer mv.
For nyttiggjort overskudsvarme fra mineralogiske processer mv. nedsættes den samlede godtgørelse af afgift med 2,5 kr./GJ. Hvis der er tale om overskudsvarme fra eget kraftvarmeværk kan nedsættelsen af godtgørelsen deles med 1,2 svarende til en nedsættelse på ca. 2,08 kr./GJ. Nedsættelsen kan dog højst udgøre 33,0 pct. af det samlede vederlag for varmeleverancen.
Overskudsvarme fra biogas mv. og andre afgiftspligtige energikilder
Hvis afgiftspligtig overskudsvarme fra en proces stammer fra både biogas mv. og andre energiafgiftspligtige brændsler og eller elektricitet, kan der foretages en forholdsmæssig opgørelse af den delmængde af overskudsvarmen, som stammer fra biogas mv. Dette gøres ved at gange overskudskudsvarmen med forholdet mellem energiindholdet i den brugte biogas mv. og den totale energimængde fra de anvendte energiafgiftspligtige brændsler og elektricitet.