Indhold

Dette afsnit handler om den særlige kompetenceregel i SFL § 27, stk. 3, der i bestemte tilfælde giver Skatteforvaltningen adgang til at gennemføre en ekstraordinær ansættelsesændring, selv om et skatteankenævn, Skatteankestyrelsen, Skatterådet eller Landsskatteretten tidligere har truffet afgørelse om samme spørgsmål i samme indkomstår.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Reglens anvendelse i praksis.

Regel

Kompetencereglen i SFL § 27, stk. 3, skal ses i lyset af SFL § 14, stk. 1, nr. 2, hvorefter Skatteforvaltningen er afskåret fra at træffe afgørelse om et spørgsmål, hvis Skatterådet, Landsskatteretten, Skatteankestyrelsen eller et skatteankenævn tidligere har truffet afgørelse om spørgsmålet i samme indkomstår. Se A.A.1.11.2.

Reglen i SFL § 27, stk. 3, indebærer en undtagelse fra denne kompetencebegrænsning, således at Skatteforvaltningen uanset indholdet af SFL § 14, stk. 1, nr. 2, kan træffe afgørelse om en ekstraordinær ansættelse, hvis den skattepligtige ikke udtaler sig imod ansættelsen.

Vedrørende afgifter moms og afgifter se SFL § 32, stk. 3, A.A.8.3.2.1.7. og A.A.8.3.2.2.7.

Reglens anvendelse i praksis

Anvendelsesområdet for reglen i SFL § 27, stk. 3, er ekstraordinære ansættelsessændringer, hvor der er en formodning for, at borgeren er enig i ændringen. Reglen er relevant, når borgeren selv beder om genoptagelse vedrørende et spørgsmål, hvor Skatterådet, Landsskatteretten, Skatteankestyrelsen eller et skatteankenævn tidligere har truffet afgørelse. I praksis har bestemmelsen navnlig været anvendt, når andre med tilsvarende sager anmoder om genoptagelse efter underkendelse af praksis. Se SFL § 27, stk. 1, nr. 7.

Skatteforvaltningen bør derimod ikke anvende SFL § 27, stk. 3, når det drejer sig at iværksætte en bebyrdende ændring, dels fordi det vil være i strid med udgangspunktet i SFL § 14, stk. 1, nr. 2, og dels fordi der vil være en stærk formodning for, at borgeren vil udtale sig imod, at der sker en skærpelse af en afgørelse, der er truffet af en højere myndighed.