Parter
A
(advokat Simon Bernard Clark)
mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat David Auken)
Afsagt af landsdommerne
Arne Brandt, Birgitte Grønborg Juul og Sonja Hedegaard (kst.)
Sagens baggrund og parternes påstande
Byrettens dom af 6. november 2013 (BS 45C-3664/2011) er anket af A med påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at der ikke efteropkræves registreringsafgift hos A for det i sagen omhandlende køretøj.
Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.
Supplerende sagsfremstilling
Landsskatteretten afsagde den 1. april 2011 en korrigeret kendelse, der erstattede kendelse af 29. marts 2011. Ved kendelse af 1. april 2011 blev det beløb, der kan efteropkræves, opgjort til 1.007.886 kr.
Forklaringer
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af A samt forklaring af SC.
A har forklaret blandt andet, at han ikke for byretten har forklaret, at det var hans indtryk, at OF købte bilen for omkring 1 mio. euro, men derimod 100.000 euro. Bilen i ...1 var udbudt til salg for 2,9 mio. kr., men han havde fået den forhandlet ned til 2,6 mio. kr.
Han handlede ofte i G4, hvor han købte bilreservedele. En medarbejder oplyste, at han kendte et firma, der kunne skaffe biler fra Tyskland til gode priser. OF havde en troværdig fremtoning og virkede meget overbevisende. Han var forretningsmand.
Han tjekkede G1 ApS i CVR-registeret, da han blev henvist til selskabet. Han tjekker ofte CVR-registeret, hvis han skal handle eller samarbejde med et selskab. Derudover var der tale om en stor investering. Han tjekkede ikke, om G1 ApS var registeret for moms eller selskabsskat.
Forventningen til samarbejdet med G1 ApS var, at bilen kunne skaffes billigere i Tyskland, end det tilbud han havde fået fra forhandleren i ...1. Undervejs i forløbet fik han indtrykket af, at OF kunne skaffe en rabat på omkring 25 %. OF forklarede, at han havde nogle gode forbindelser i Tyskland, og at der var tale om "lagerbiler", som producenten gerne ville af med. Han fik forklaret, at det var indkøbsprisen i Tyskland, der blev lagt til grund for registreringsafgiften.
Tilbuddet fra G3, hvor listeprisen netto på en Mercedes-Benz, model ... med håndskrift er anført til 117.505 euro, og hvor der ved siden af er angivet en håndskrevet pris på 112.200 euro uden moms, er ikke den bil, som han endte med at købe. Han ønskede ikke en bil med glastag, men det viste sig vanskeligt at skaffe en uden.
De priser, han fik tilsendt vedhæftet OFs mails, var uden de rabatter, som OF kunne skaffe. Han fik oplyst, at det var biler, der havde stået på lager noget tid. Det var hans opfattelse, at G1 ApS købte bilerne hos en forhandler, der havde opkøbt lagerbiler.
Han mener, at det er bilen, beskrevet i "Angebot für einen Mercedes-Benz PKW" dateret den 7. maj 2007, og hvor listeprisen med ekstraudstyr er angivet til 118.365 euro uden moms, som han endte med at købe, men han er ikke helt sikker, da OF i den tilhørende mail af s.d. omtaler en ændret pris. Udskriften fra biltorvet.dk blev medsendt for at vise, hvad bilen ville koste i Danmark. Prisen på ca. 2,7 mio. kr. var ikke overraskende. Han fik indtrykket af, at rabatten skyldtes, at den var produceret ca. et halvt år tidligere.
Den 14. maj 2007 sendte OF endnu en prisoversigt, hvor listeprisen med ekstraudstyr var angivet til 118.230 euro uden moms. Der var med håndskrift anført en pris på 114.300 euro uden moms. Han fik bilagene, som de ser ud nu med håndskrevne påtegninger. Da han fik denne prisoversigt, kendte han allerede prisen på den købte bil. Han regnede derfor ikke nærmere på prisen. Han bad ikke om at se indkøbsfakturaen, da OFs avance ikke vedkom ham. Han ville nok have undret sig, hvis han havde set fakturaen på 100.000 euro.
Han havde selv nogle ønsker til ekstraudstyr, blandt andet Night Vision System. Han fik en del mere ekstraudstyr, herunder DVD-skærme og køleskab, som han egentlig ikke var interesseret i, men det var det muliges kunst.
Han vidste godt, at der skulle betales moms, men da denne skulle betales af G1 ApS, undrede han sig ikke over, at momsen stod anført med 0 kr. i slutsedlen. Han ville ikke betale et acontobeløb, da han ikke ville risikere at tabe pengene. Han ville ikke have problemer med betalingen af registreringsafgiften. Som han husker det, ville OF have 5-600.000 kr. udbetalt a conto, men det fik han ikke.
En autoforhandler er for ham en, der handler med biler. Han havde ikke behov for at se OFs forretning. Det havde hele tiden ligget i kortene, at OF skaffede biler efter kundens ønske. Han var ikke bekendt med registreringsafgiftslovens § 14 om registrerede forhandlere.
SC har forklaret blandt andet, at han har været ansat hos FDM siden 1999. Han er advokat og rådgiver om biler, færdsel og trafik. For mange bilejere er FDM et naturligt sted at søge rådgivning. Da SKAT begyndte at efteropkræve registreringsafgift hos bilejerne i det aktuelle sagskompleks, var der 5-6 bilejere, der rettede henvendelse til FDM.
FDM var forundret over sagens omfang, idet der tidligere alene havde været enkeltstående tilfælde. På foranledning af FDM blev der den 24. januar 2008 afholdt et møde med SKAT. FDM ønskede at drøfte den administrative praksis, hvorefter SKAT i visse tilfælde undlod at efteropkræve registreringsafgift på trods af den objektive hæftelse. Eksistensen af en sådan administrativ praksis havde FDM erfaret i kraft af de tidligere enkeltstående sager, hvor FDM havde været involveret. Der fandtes dog intet skriftligt herom. FDM ønskede endvidere at drøfte SKATs rolle som kontrolinstans og SKATs sondring mellem registreret og ikke-registreret forhandler.
SKAT anerkendte på mødet, at der var en sådan administrativ praksis, hvilket man senere fik en skriftlig bekræftelse på i brev af 16. april 2008. Det blev oplyst, at vurderingen af købers gode tro var baseret på SKATs samlede konkrete vurdering i hvert enkelt tilfælde. Der kom ikke en konklusion på sondringen mellem registreret og ikke-registreret forhandler på mødet, men det var dog ikke SKATs opfattelse, at det kun var registrerede forhandlere, der var omfattet af den administrative praksis. Forhandlerbegrebet blev ikke drøftet nærmere på mødet, da FDM ikke var opmærksom på, at dette kunne være en problemstilling.
Da prisen efter SKATs opfattelse havde betydning for vurderingen af god eller ond tro, og da FDM ikke havde tilstrækkelig viden om bilpriser og rabatter i Tyskland, blev der rettet henvendelse til søsterorganisationen i Tyskland, ADAC. Henvendelsen skete mundtligt og uden fremsendelse af bilagsmateriale fra de verserende sager. FDM ønskede et officielt svar fra ADAC som en form for responsum omkring mulighederne for at få rabat ved køb af bil i Tyskland. ADAC oplyste ved en telefax af 19. februar 2008, at selskaber, der jævnligt køber et vist antal nye biler fra samme producent, sædvanligvis får en såkaldt "flåde rabat" op til 20% af den normale detailpris. Privatpersoner, der er gode og faste kunder, eller som køber flere biler på én gang, vil også få en rabat, hvis størrelse er individuel og ikke kan fradrages. Begrebet flåderabat er også kendt i Danmark. Han var ikke overrasket over en mulighed for 20 % rabat.
FDM førte sagerne ved Landsskatteretten, men efterfølgende ydede FDM alene konsulentbistand. Han har selv været sagsbehandler på enkelte af sagerne, hvor han søgte aktindsigt i de underliggende bilag hos SKAT. Han har ikke været sagsbehandler på As sag.
Procedure
Parterne har for landsretten i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.
Landsrettens begrundelse og resultat
Efter den tidligere registreringsafgiftslovs § 19, stk. 2 (nu § 20), jf. § 1, hæfter A for, at der er betalt korrekt registreringsafgift. Parterne er enige om, at den af Landskatteretten i kendelse af 1. april 2011 foretagne talmæssige beregning af manglende registreringsafgift kan lægges til grund.
Den lovmæssige ordning om objektiv hæftelse er til gunst for borgerne fraveget ved SKATs administrative praksis, hvorefter SKAT, i tilfælde hvor et motorkøretøj er erhvervet hos en bilforhandler af en køber, der er i god tro, med hensyn til at der er betalt korrekt registreringsafgift, ikke stiller krav om efterbetaling.
Sagen for landsretten omhandler alene, hvorvidt A er omfattet af SKATs administrative praksis.
Hovedbetingelsen for at være omfattet af denne praksis er, at køber var i god tro ved erhvervelsen af bilen, jf. herved SKM2013.447.HR.
A købte bilen, en Mercedes Benz, model ..., med nærmere anført ekstraudstyr for 1.935.000 kr. Ifølge slutsedlen og synsrapporten blev bilen leveret fabriksny. Det er oplyst, at bilen er produceret i november 2006. Det er endvidere oplyst, at den pågældende bil med ekstraudstyr havde en vejledende udsalgspris i Danmark på 2.845.109 kr.
A har forklaret, at han var klar over, at den vejledende udsalgspris i Danmark for bilen med ekstraudstyr var ca. 2,8 mio. kr.
Efter den fremlagte mailkorrespondance lægger landsretten videre til grund, at A var gjort bekendt med, at prislejet i Tyskland for den pågældende model med næsten tilsvarende ekstraudstyr lå mellem 112.200 og 118.365 euro (svarende til mellem 835.890 og 881.819 danske kroner) uden tysk moms.
A har ikke anført omstændigheder, som kunne give ham grundlag for at tro, at G1 ApS kunne opnå så stor rabat ved køb af bilen i Tyskland i foråret 2007, at det ville været muligt at afholde dansk registreringsafgift og moms inden for den pris, som han selv betalte, ligesom der heller ikke ville være plads til en eventuel avance til G1 ApS.
Hertil kommer, at omstændighederne ved aftaleindgåelsen som fastslået af byretten ikke kan anses for sædvanlige.
Landsretten finder herefter, at A ved erhvervelsen af bilen ikke kan anses for at have været i god tro, med hensyn til at der var betalt fuld registreringsafgift, og han er således ikke omfattet af SKATs administrative praksis for ikke at efteropkræve manglende registreringsafgift.
Med denne begrundelse stadfæstes byrettens dom.
A skal efter sagens værdi, omfang og udfald betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 75.000 kr. til dækning af udgiften til advokatbistand. Beløbet er inkl. moms.
T h i k e n d e s f o r r e t
Byrettens dom stadfæstes.
I sagsomkostninger for landsretten skal A betale 75.000 kr. til Skatteministeriet.
Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.