Indhold

Dette afsnit handler om forrentning af skattekontoen.

En debetsaldo forrentes med den rente, der er fastsat i OPKL § 7, stk. 1, jf. stk. 2. Rentesatsen er omtalt i afsnit A.B.4.6.2. Renten beregnes dagligt og tilskrives månedligt. Renten er ikke fradragsberettiget. En debetsaldo på 200 kr. eller derunder forrentes ikke efter registreringen af virksomhedens ophør. Se OPKL § 16 c, stk. 1.

Toldskyld forrentes uanset dette med renten fastsat i EU-toldkodeksens artikel 114. Se OPKL § 16 c, stk. 2

En kreditsaldo forrentes ikke. Se OPKL § 16 c, stk. 3