Indhold
Afsnittet beskriver reglerne for regulering af momsgrundlaget (salgsmomsen) i forbindelse med rabatter og prisafslag for leverancer.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.
Regel
Det kan forekomme, at et konkursbo har tilgodehavender, hvor skyldneren ikke vil betale det skyldige beløb, fordi der er mangler ved den leverede vare/ydelse eller andre tvister vedrørende leverancen. Der kan ikke foretages fradrag for momsen af disse fordringer efter bestemmelsen om tab på uerholdelige fordringer. Se afsnit D.A.20.5.1.3.
Hvis konkursboet i disse tilfælde yder et prisafslag, eller konkursboets krav nedsættes via forlig eller dom, kan der ske regulering af momsen efter bestemmelsen om prisafslag i momslovens § 27, stk. 4. Reguleringen skal i disse tilfælde ske i den konkursramte virksomheds momstilsvar for perioden forud for konkursen, jf. U.1994.308V.
Det er en betingelse for regulering af momstilsvaret, at der udstedes kreditnota over prisafslaget med angivelse af momsen.
Se også
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
Landsretsdomme
|
U.1994.308V |
Skattekravet var opstået før fristdagen, og det negative momstilsvar var fremkommet ved, at kurator som følge af mangler ved arbejder udført og faktureret af fallenten før betalingsstandsningen havde udstedt kreditnotaer til nogle debitorer. Værdien af arbejderne havde således ikke svaret til de fakturerede beløb, og det negative momstilsvar skulle derfor henføres til perioden før fristdagen. Da momslovens § 13, stk. 6 (nu gældende momslov § 27, stk. 6), ikke kunne anvendes analogt, var modregningen herefter berettiget. |
|