Parter

H1 v/A
(advokat Jacob Rix)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokat Matthias Albertsen Brorson)

Afsagt af byretsdommer

Anette Burkø

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 26. april 2011, vedrører spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren skal betale dansk registreringsafgift vedrørende sin polsk indregistrerede bil.

Sagsøger, H1 v/A, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at A og virksomheden H1 v/A ikke er registreringspligtig af Mitsubishi, stelnr. xxx.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Oplysningerne i sagen

A er polsk statsborger og driver selvstændig virksomhed inden for byggebranchen. Virksomheden blev momsregistreret i Danmark den 25. juni 2007 og afmeldt i 2010.

A´s ægtefælle, BA, og deres to børn tilflyttede ifølge Folkeregistret adressen: ...1, den 16. oktober 2007. De er alle tre fraflyttet adressen den 28. maj 2010 og registreret som udrejst.

SKAT traf den 16. august 2010 afgørelse, hvorefter A blev afkrævet 256.430 kr. i registreringsafgift af ovennævnte bil. Af den tilhørende sagsfremstilling fremgår blandt andet følgende:

"...

Sagens faktiske forhold

SKAT har i samarbejde med politiet d. 6. maj 2010 standset ovenstående bil på ...2.

Fører af bilen var BA. I bilen var desuden hendes datter.

Der var under kontrollen telefonisk kontakt med en polsk/dansk-talende kontaktperson.

BA forklarede, at de netop havde solgt deres danske bil i april 2010. Hun havde boet i Danmark siden 2007, og hun og ægtefællen boede sammen med deres 2 børn. BA's ægtefælle, A drev en polsk virksomhed, bestående af byggearbejde i Danmark. Han var i Danmark det meste af tiden.

SKAT vurderede under kontrollen, at BA var registreringspligtig til Danmark, og beslaglagde herefter bilen. Hun ønskede ikke at underskrive kvittering på beslaglæggelsen.

A mødte hos SKAT d. 7. maj 2010. Han underskrev kvittering på beslaglæggelsen.

Han forklarede, at han er blevet momsregistreret i Danmark i 2007. Han har en dansk kontaktperson, der hjælper ham med at skaffe sig arbejde i Danmark, primært bestående af diverse byggeriarbejde / reparationer.

Han har ingen ansatte i Danmark, men udfører alt arbejdet selv.

D. 17. maj 2010 modtog SKAT en skrivelse fra A, hvor han beder SKAT om at sælge bilen på auktion til dækning af registreringsafgift, samt udgifter i forbindelse med beslaglæggelsen.

D. 19. maj 2010 sender SKAT en efterangivelse til A, som han anmodes at underskrive, før bilen kan sælges på auktion.

D. 14. juni 2010 modtager SKAT en underskreven efterangivelse på registreringsafgiften. Sammen med efterangivelsen, vedlægger A en skrivelse, hvori han forklarer, at han og hans familie stadig er registreret i Polen - og han ønsker en forklaring på, hvorfor SKAT i starten har foretaget sagsbehandlingen på hans ægtefælle, når bilen er registreret som hans.

D. 17. juni 2010 kontakter SKAT A pr. telefon, idet der er tvivl om, hvorvidt han ved hvad han har skrevet under på - og idet han samtidig med efterangivelsen har rejst yderligere spørgsmål.

Samme dag ringer en tolk fra Polen. Hun fortæller, at de selv vil prøve at sælge bilen, idet de mener de kan få mere for bilen på den måde.

SKAT har d. 21. juni 2010 modtaget kopi af samtlige fakturaer vedrørende arbejde udført i Danmark. Fra og med d. 1. januar 2008 og til d. 7. maj 2010 udgør de samlede indtægter inklusiv moms:

2008	1.208.590 kr.
2009	949.240 kr.
2010	401.100 kr.

A har endvidere forklaret, at han også driver en virksomhed i Polen, hvor han har én ansat. Når han ikke har noget at lave i Danmark, tager han ofte til Polen for at hjælpe. Medarbejderen i Polen er dog selvkørende, idet han selv udarbejder tilbud, og udfører arbejdet.

A forklarede desuden under mødet, at han sandsynligvis flytter tilbage til Polen i løbet af 2010, idet parrets søn skal starte i polsk skole.

SKAT har d. 15. juli 2010 modtaget følgende skrivelse fra A. Det fremgår heraf, at han ønsker en skriftlig redegørelse på, hvorfor han er registreringspligtig til Danmark. Han ønsker desuden, at samtlige skrivelser vedrørende sagen bliver sendt i hans navn, idet han som ejer af bilen også hæfter for betalinger vedrørende bilen.

SKAT har d. 16. juli 2010 modtaget kontoudtog fra A's pengeinstitut i Danmark. Det fremgår heraf, at huslejen på den danske lejlighed bliver betalt via denne konto. Det kan desuden konstateres, at A har en del hævninger hver uge i danske hæveautomater.

Under behandlingen af sagen, er der konstateret følgende forhold, der har relevans for sagen og som, ud over ovenstående, indgår i den samlede vurdering:

-	A er blevet momsregistreret d. 25. juni 2007.
-	A's ægtefælle og deres 2 børn er indrejst til Danmark d. 26. juni 2007.
-	A's ægtefælle og deres 2 børn har ifølge Folkeregistret været tilmeldt dansk adresse siden d. 16. oktober 2007.
-	A opholder sig på samme adresse i Danmark, som sin familie.
-	A og ægtefællen har ejet dansk bil i perioden 6. maj 2009 -19. april 2010
-	A og ægtefællen har ingen tilladelse til at benytte det udenlandske køretøj i Danmark.
-	A ejer ifølge registreringsattesten køretøjet.

...

SKATs endelige afgørelse

SKAT vurderer, at A´s centrum for livsinteresser er i Danmark. Det er konstateret, at han er blevet momsregistreret i Danmark d. 25. juni 2007, hvilket er samme tidspunkt han har taget fast ophold i Danmark sammen med sin ægtefælle og deres 2 børn. Hans ægtefælle har deres 2 børn, har på samme tidspunkt tilmeldt sig dansk folkeregisteradresse.

Det er konstateret ud fra A´s fakturering af arbejde, udført i Danmark, at han opholder sig det meste af tiden i Danmark.

Dette bekræftes desuden af hans egen forklaring om, at han som udgangspunkt kun tager til Polen, når der ikke er arbejde i Danmark.

Der er i vurderingen ikke taget hensyn til, at virksomheden er registreret som en udenlandsk virksomhed, og at A ikke er tilmeldt dansk adresse.

Det er desuden ud fra kontoudtogene konstateret, at A opholder sig det meste af tiden i Danmark, og at han betaler huslejen i Danmark.

SKAT anser A's ophold i Danmark til at have karakter af fast bopæl, hvorfor han ikke må anvende et køretøj på udenlandske nummerplader i Danmark.

Køretøjet er herefter omfattet af registreringspligten i Danmark, og skulle have været indregistreret på danske nummerplader. Der skulle endvidere have været betalt registreringsafgift af køretøjet inden kørslen på de danske veje.

SKAT opkræver herefter 256.430 kr. i registreringsafgift. Beløbet er foreløbigt fastsat af SKAT - Motorcentret. Deres afgørelse er vedlagt som bilag.

Der henvises til skrivelse af 16. august 2010 "afgørelse til afkrævning af registreringsafgift", hvori tidsfristen for, hvornår SKAT kan sælge bilen på auktion fremgår.

..."

Landsskatteretten stadfæstede den 15. februar 2011 SKATs afgørelse med følgende begrundelse:

"...

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 1, at der skal svares registreringsafgift af køretøjer, som skal registreres efter færdselsloven.

Det fremgår af § 7 i den dagældende registreringsbekendtgørelse, jf. bekendtgørelse nr. 673 af 26. juni 2008, at et køretøj, der skal registreres efter kapitel 2, alene registreres i Centralregisteret for Motorkøretøjer, hvis køretøjet har en ejer med bopæl eller hjemsted her i landet. Hvis en ejer eller bruger af køretøjet samtidig har bopæl i flere stater, anses den pågældende for at have bopæl i den stat, hvor den pågældende må anses for hjemmehørende, jf. stk. 4

Selvom klageren ikke har været tilmeldt Folkeregisteret i Danmark i den omhandlede periode, må han på baggrund af de foreliggende oplysninger anses for have haft bopæl såvel i Polen som i Danmark. Da klagerens familie endvidere i den omhandlede periode tillige har boet i Danmark, og da det må lægges til grund, at han primært har drevet sin virksomhed her fra landet, er det med rette, at SKAT har anset klageren for at have haft bopæl i Danmark i registreringsafgiftslovens forstand.

Da det herefter må lægges til grund, at klageren i den omhandlede periode har været herboende, og at han under sin ophold har benyttet den omhandlede Mitsubishi, skal der svares registreringsafgift heraf. Da den talmæssige opgørelse af afgiften i øvrigt ikke er bestridt stadfæstes SKATs afgørelse herefter i sin helhed.

Det bemærkes, at TEU artikel 49 vedrørende tjenesteydelser ikke omhandler personer med bopæl i det pågældende land. For så vidt angår personer, der etablerer sig med selvstændig virksomhed i en anden medlemsstat finder TEU artikel 43 vedrørende etableringsretten i stedet anvendelse. Eftersom det må lægges til grund, at klagerens ophold og benyttelse af bilen i Danmark har haft en vis varighed, ses derfor ikke at være grundlag for at statuere, at afgørelsen er i strid med EU-retten, jf. C-151/04 og C-152/04 Nadin og Durré.

Der ses endvidere ikke at være grundlag for at statuere, at afgørelsen skulle være ugyldig på grund af sagsbehandlingsfejl. Begrundelsen i SKATs afgørelse kan ikke anses for mangelfuld, jf. forvaltningslovens § 22-24, ligesom der ikke er sket magtfordrejning eller tilsidesættelse af forvaltningsretlige grundsætninger i øvrigt.

SKATs afgørelse stadfæstes derfor.

..."

A og hans kone er begge ifølge "Certificate of fiscal residence" udstedt af en polsk myndighed henholdsvis den 23. marts 2011 og den 4. april 2011 skattepligtige i Polen.

Ved byrettens kendelse af 20. juni 2012, som blev stadfæstet af Vestre Landsret den 14. november 2012, blev den den 6. maj 2010 foretagne beslaglæggelse af bilen godkendt og opretholdt.

I kendelsen er det om de faktiske forhold blandt andet anført, at A er angivet som lejer på den lejekontrakt, der blev indgået vedrørende lejemålet ...1, og hans adresse på tidspunktet for indgåelsen af lejekontrakten var angivet som ...3. Det fremgår endvidere blandt andet, at A og hans ægtefælle efter det oplyste havde ejet en dansk indregistreret bil i perioden fra den 6. maj 2009 til den 19. april 2010.

Den 10. juli 2012 traf SKAT afgørelse om ændring af grundlaget for As skat for 2008-2010. Af afgørelsen fremgår blandt andet, at SKAT havde modtaget materiale fra A og indhentet kontrolbilag fra hans kunder, og at SKAT på den baggrund havde konstateret, at hans virksomhed havde udført følgende arbejde for danske virksomheder:

"...

Indkomståret 2007:

Du har indberettet salgsmoms på i alt 46.859 kr., hvilket svarer til en omsætning eksklusiv moms på 187.436 kr.

Indkomståret 2008:

Der er indgået kontrakt d. 28. juli 2008 med "G1" for perioden 7. august 2008 - 20. december 2008. Der er udskrevet i alt 26 stk. fakturaer i perioden 1. april- 20. december 2008, med en omsætning på i alt 720.894 kr. eksklusiv moms.

Der er indgået kontrakt d. 20. august 2007 med "G2", for perioden 20. august 2007 - 20. august 2008. Der er udskrevet i alt 6 stk. fakturaer med faktureringsdatoer 7. januar - 14. marts 2008, med en omsætning på i alt 176.703 kr. eksklusiv moms.

Der er herudover udskrevet 2 stk. fakturaer d. 10. marts og d. 18. juli 2008 - til virksomheden "G3" med en omsætning på i alt 69.275 kr. eksklusiv moms.

Omsætning for indkomståret 2008 udgør i alt 966.872 kr. eksklusiv moms jævnfør følgende fakturaer:

...

SKAT bemærker, at fakturaerne kun indeholder fakturering af arbejdsløn.

SKAT bemærker endvidere, at du ifølge dine momsindberetninger i indkomståret 2008 har haft salgsmoms på 249.739 kr., hvilket svarer til en omsætning på 998.956 kr. eksklusiv moms.

Indkomståret 2009:

Der er indgået kontrakt med "G1" d. 17. december 2008 for perioden 5. januar - 30. juni 2009 & d. 18. juni 2009 for perioden 18. juni - 18. december 2009.

Der er udskrevet i alt 23 stk. fakturaer med faktureringsdato i perioden 23. januar - 14. december 2009. Omsætningen udgør i alt 949.240 kr. jævnfør følgende fakturaer:

...

SKAT bemærker, at fakturaerne kun indeholder fakturering af arbejdsløn.

Indkomståret 2010:

Der er indgået kontrakt med "G1" d. 28. december 2009 for perioden 4. januar - 30. juni 2010 & d. 30. juni 2010 for perioden 16. august - 26. november 2010.

Der er udskrevet i alt 15 stk. fakturaer med faktureringsdato i perioden 15. januar - 1. september 2010 med en omsætning på ialt 575.800 kr. jævnfør følgende fakturaer:

...

SKAT bemærker, at fakturaerne kun indeholder fakturering af arbejdsløn.

..."

Den pågældende Mitsubishi havde blandt andet en GPS, som den 30. maj 2013 blev aflæst. Der er på baggrund af aflæsningen udarbejdet følgende notat:

"...

Aflæsning af GPS - mitsubishi, stelnr. xxx

GPS'en

Model 2007. Det er ikke muligt at hente data ud via PC. Formentligt muligt at hente flere data ud vedrørende tid og sted for kørsel med nyere modeller.

Aflæsning fandt sted den 30. maj 2013 kl. 11:00 hos G4 A/S i ...12. Ved aflæsningen deltog mekaniker IC, G4 A/S, advokat Jacob Rix (sagsøger) og advokat Mads Pedersen (sagsøgte).

Lagt ind på/gemt i GPS

18.12.2009 ...4 Polen

08.04.2009 ...5 Polen

10.01.2009 ...1 Danmark

20.12.2008 ...6 Holland

De sidste 9 fundne steder, som er tastet ind i GPS'en (seneste angivet først - dato fremgår ikke):

...1 Danmark

...7 Danmark *)

Aral tankstation ...8 Tyskland

...4 Polen

...5 Polen

...4 Polen

...6 Holland - 3 gange *).

*) Der var kun længde- og breddegrader på disse 2 indtastninger

I "Go home" funktionen er gemt følgende adresse:

...1 Danmark

..."

Skatteankenævnet ændrede ved afgørelse af 19. juni 2013 grundlaget for opkrævning af skat hos A, idet Ankenævnet nedsatte de af SKAT skønnede beløb vedrørende dennes indkomst i Polen. Af den tilhørende sagsfremstilling fremgår blandt andet følgende:

"...

A indgik en ny lejeaftale vedrørende en anden 3-værelses lejlighed på 80 m² i ...9 med virkning fra 1. oktober 2010, hvor han tilmeldte sig den 2. november 2010. Den 6. maj 2011 udrejste han igen til Polen.

...

A har fremlagt en liste over polske medarbejdere som har været ansat i forskellige perioder i de tre år sagen omhandler.

2 medarbejdere har været ansat fra 2. januar 2008 til 1. oktober 2008 (9 måneder)

1 medarbejder har været ansat fra 25. marts 2008 til 1. april 2008 (1 uge)

1 medarbejder har været ansat fra 13. oktober 2008 til 1. december 2009 (13½ måned)

1 medarbejder har været ansat fra 1. marts 2009 til 1. juni 2009 (3 måneder)

1 medarbejder har været ansat fra 4. januar 20l0 til 1. februar2011 (13 måneder)

1 medarbejder har været ansat fra 1. oktober 2010 til 1. november 2010 (1 måned)

Det fremgår af RUT-indberetningerne hvem af de pågældende, der har arbejdet i Danmark og hvilke perioder. Det vides ikke, hvad der er udbetalt i løn, da der ikke er fremlagt dokumentation for lønudbetalingerne.

...

A har i forbindelse med klagen udarbejdet en opgørelse med fordeling af indkomsterne mellem udlandet (Danmark) og landet (Polen), og en opgørelse af driftsomkostninger, således:

Omsætning	I alt	Heraf i DK	Heraf i Polen
Indkomståret 2008	485.647 zl.	466.640 zl.	19.007 zl.
Indkomståret 2009	629.009 zl.	559.309 zl.	69.700 zl.
Indkomståret 2010	472.024 zl.	460.536 zl.	11.489 zl.
Omkostninger*	I alt	Heraf i DK	Heraf i Polen
Indkomståret 2008	379.847 zl.	364.987 zl.	14.860 zl.
Indkomståret 2009	487.172 zl.	433.194 zl.	53.979 zl.
Indkomståret 2010	351.384 zl.	342.845 zl.	8.539 zl.
Overskud	I alt	Heraf i DK	Heraf i Polen
Indkomståret 2008	105.800 zl.	101.653 zl.	4.147 zl.
Indkomståret 2009	141.836 zl.	126.115 zl.	15.721 zl.
Indkomståret 20l0	120.640 zl.	117.690 zl.	2.950 zl.

*) Der er indberettet købsmoms i 2008 svarende til 143.284 kr. som driftsomkostninger.

..."

Af bilens servicebog og fremlagte fakturaer fremgår, at bilen den 29. maj 2009, den 9.-10. juli 2009 og den 25. september 2009 har været på værksted i Polen og den 14. januar 2010 har været på værksted i Danmark.

A har indhentet følgende udtalelse fra sin bogholder:

"...

OR
...10
Personbevisnr. ...

...10, 10.01.2014

Jeg har arbejdet og arbejder fortsat som bogholder i et firma, der personligt drives af hr. A. Jeg kan således bekræfte, at hr. A har disponeret over en lejlighed i Polen og at han i indkomstårene 2008, 2009 og 2010 har boet fast i denne lejlighed. Hr. A har i årene 2008, 2009 og 2010 kun i korte perioder på et par dages varighed ophold sig i Danmark.

Jeg skal oplyse, at hr. A driver en erhvervsvirksomheden "Firma H1 v/A, ...10".

Firmaet har udelukkede domicil i Polen og drives i overensstemmelse med den polske og Den Europæiske Unionens lovgivning.

Hr. As firma er skattepligtig i Polen og betaler både skat og bidrag til socialforsikring. Hr. A er fuld skattepligtig i Polen.

I sin virksomhed har hr. A brugt en bil af mærket Mitsubishi, reg.nr. xxx, som benyttes som repræsentationsbil, til transport til kunderne, til skattemyndigheder og til kommunale myndigheder i forbindelse med forhandlinger og underskrivelse af kontrakter.

As firma ansætter desuden medarbejdere, der afhængig af opgavens art uddelegeres til arbejde udenfor Polens grænser.

I år 2007 påbegyndte hr. A at opføre et hus. Dette har været forbundet med udarbejdelse af en række dokumenter til brug for Kommunen og Amtet, El-selskaber, Vandforsynings Selskab og Vejdirektoratet. Alt dette krævede hr. As personlige fremmøde hos de nævnte myndigheder og selskaber.

Hr. As Firma er et totalentreprisefirma og firmaets ejer har i årene fra 2007 til 2010 personligt deltaget ved opførelse af sit hus.

Alle de nævnte omstændigheder bevidner, at hr. A i perioden 2007 - 2010 har ophold sig i Polen, hvor han har ydet serviceydelse for sine kunder ved at bygge og føre tilsyn med byggearbejde og hvor han samtidig har opført sit eget hus. Hans rejser og ophold i Danmark har været af kortvarig karakter og varede få dage.

Med agtelse

..."

A har endvidere indhentet følgende udtalelse fra en samarbejdspartner:

"...

KP
...11

...11, d. 20.01.2014

Jeg skal herved oplyse, at jeg i årene 2008, 2009 og 2010 samarbejdet med hr. A ved opførelse af et enfamiliehus.

Jeg førte tilsyn i det firma, der have entreprise på opførelse af dette enfamiliehus i Polen. Hr. A gav os personligt ordre på enkelte delopgaver, som han derefter førte tilsyn med, ligesom han selv udførte en del af arbejdet.

Han godkendte de udførte opgaver og udbetalte også personligt á conto betalinger og afregnede alle udførte ordrer.

Når han førte tilsyn, udstedte sine ordrer og afregnede det udførte arbejde var han personligt tilstede på byggepladsen. I begyndelsen kom han i en bil af mærket Ford og ved slutningen af år 2008 i en sort Mitsubishi.

På samme måde samarbejdede han med andre firmaer, for eksempel med det firma, der udførte tilslutningen af huset til den offentlige infrastruktur samt det firma, der byggede indkørslen fra vejen til huset og lagde hård belægning på vejen.

Jeg kan således bekræfte, at hr. A meget ofte var tilstede på byggepladsen i Polen.

Stempel:

"..."

KM

...11

NIP ..., Reg.....

Med agtelse

..."

Forklaringer

A har under behandlingen af beslaglæggelsessagen i Vestre Landsret den 7. november 2012 afgivet følgende forklaring:

"...

A forklarede, at han driver et byggefirma. I årene 2007-2010 var der ansat 7 personer i virksomheden. Han er eneejer, og han forhandlede kontrakter på virksomhedens vegne. De ansatte arbejdede med byggearbejder i Polen og Danmark. I perioden, hvor han havde firmabilen til rådighed, havde han adresse i Polen. Han indhentede et "certificate of fiscal residence" hos skattemyndighederne i Polen. Skattemyndighederne bekræftede i erklæringen, at han havde fuld skattepligt i Polen. Han betaler skat og forsikringer i Polen. Da han havde rådighed over bilen, var han det meste af tiden i Polen, hvor han drev virksomheden. Han tog til Danmark engang imellem for at forhandle og underskrive kontrakter. I årene 2007-2010 opholdt han sig i Polen i gennemsnit ca. 200 dage om året. Hans virksomhed har hjemsted og er registreret i Polen. Virksomheden var også forsikret i Polen og var fuld skattepligtig i Polen, hvor den således betalte skat. Han brugte bilen til at køre i Polen, herunder til at køre til kontraktparter og til at køre til byggepladser. Han benyttede alene bilen i Danmark i forbindelse med kørsel til kontraktparter, herunder til at underskrive kontrakter. I Danmark blev den ikke brugt til at køre mellem forskellige adresser. Medarbejderne, der arbejdede i Danmark, kørte i en bil af mærket Ford. Den er større end den beslaglagte bil, og den var mere egnet til at køre de ansatte i. Denne bil var også registreret som firmabil. Han kørte i årene 2007-2010 i gennemsnit 8 gang om året til Danmark for at forhandle og underskrive kontrakter. Hver gang var han alene i landet et par dage. Fra hans virksomhed i Polen til den danske grænse er der ca. 650 km, og derfra er der ca. 150 km til kunderne, der havde adresser i ...9 og ...13. Han besøgte også kunder i ...14, ...15 og ...16, men det var mest for at kontrollere nogle af sine ansattes arbejder. Når han var i Danmark, overnattede han hos sin kone i ...1. Der var flere byggepladser i Polen og Danmark, og han benyttede Mitsubishien til at køre til byggepladserne i Polen, og afstanden til en af byggepladserne var 140 km. Det skete: omkring 5-6 gange om måneden i årene 2007-2010 Han kørte også nogle gange med i Forden med de andre ansatte, når der blev kørt til byggepladser i Danmark. Normalt overnattede medarbejderne og han på hotel, når de arbejdede i Danmark, og udgifterne blev betalt af den danske kontraktpart. Han har registreret, når hans ansatte arbejdede i Danmark. Der var tale om tidsbegrænsede kontrakter med danske kunder. Han var på værksted med Mitsubishien fordi der var noget galt med en føler. Han samlede regningerne, fordi der stadig var garanti på bilen. I gennemsnit var bilen hver gang på værksted 1-2 dage i Polen. Han etablerede en konto i en dansk bank, for at de danske kunder kunne betale til ham. Det er banken selv, der på kontoen har betalt beløb til lejemålet i ...1. Han trak også beløb på kontoen fra udlandet. Hans kone opholdt sig midlertidigt i Danmark, Hun besøgte ham i Polen med børnene, når børnene havde ferie fra skolen. Børnene og hans kone boede i den lejlighed, som han havde lejet i ...1, og børnene gik i en dansk skole i ...15. Om lørdagen gik børnene i en polsk skole i ...18. De har været gift i 18 år, og han ejer en ejendom i Polen. Hans kone rejste til Danmark for at arbejde, og hun kom til Polen igen i maj 2010. De har nu fået tvillinger, og de ældste børn er 17 og 19 år. Han og konen kom til Danmark i to biler, da bilen blev beslaglagt. Uden aftale med ham, kørte konen i Mitsubishien, da bilen blev beslaglagt. Hendes egen bil var på det tidspunkt blevet solgt 2-3 uger før. Konen fortalte ham efterfølgende om forløbet af beslaglæggelsen. Hun fortalte, at der ikke deltog en tolk, da hun blev standset med bilen, og der var heller ikke tolk med ved det efterfølgende møde med SKAT. Han deltog selv i mødet med SKAT. Han fik ikke under mødet lejlighed til at forklare, hvorledes bilen var blevet anvendt i Danmark og Polen. SKAT spurgte ikke ind til bilens kørselsmønster. Skattemedarbejderne fik udleveret en kopi af en kontrakt fra en af kunderne, hvoraf fremgik, at kontrakten var tidsbegrænset. Han fik ikke under mødet mulighed for at forklare om sin egen og konens tilknytning til Danmark i samme omfang, som han har forklaret i dag. Der deltog som anført ikke tolk, og han forstod ikke alt det, der blev sagt. Han blev ikke vejledt om muligheden for at få en advokat eller om klageadgang. Han fik heller ikke tilbudt, at, han kunne stille sikkerhed, herunder i form af en bankgaranti eller lignende mod at få bilen udleveret.

Han var ved en tidligere lejlighed blevet standset ved grænsen i forbindelse med en almindelig toldkontrol. I den forbindelse kom myndighederne ikke med bemærkninger til, at han skulle have bilen registreret i Danmark. Han er ikke orienteret om, hvorvidt de danske myndigheder har orienteret de polske myndigheder om sagen. Han har selv henvendt sig til de polske myndigheder med henblik på at klage over dobbeltbeskatningen. Han har klaget over afgørelserne fra de danske skattemyndigheder, og en polsk revisor og polsk advokat hjælper ham med sagen. Det er korrekt, at SKATs afgørelse af 10. juli 2012 er påklaget til skatteankenævnet.

..."

Der er under hovedforhandlingen afgivet forklaring af A.

A har forklaret blandt andet, at han i Danmark brugte bilen til at køre mellem ...1 og de kunder, som han skulle besøge med henblik på at indgå kontrakter. Han kørte fra ...1 til en kunde og derfra tilbage til ...1 og derfra hjem til Polen. Han vedstod i øvrigt sin forklaring gengivet i Vestre Landsrets retsbog.

A forklarede supplerende blandt andet, at han i 2007- 2010 havde private og erhvervsmæssige interesser i Polen i form af, at han havde et hus, et firma og skulle ordne alle mulige administrative sager, og han havde også en bogholderske samt familie og bekendte i Polen. De havde i Polen boet i en lejlighed, men havde samtidig opført et hus til dem selv. Derfor kørte han tit til det sted, hvor han byggede familiens hus i ...4. Han mente, at de havde boet i lejligheden i ca. 10 år, men han huskede ikke den nøjagtige periode. Han havde selv boet der indtil januar 2014, hvor han flyttede til deres hus. Ægtefællen var flyttet ind i huset i 2010. Han begyndte at have aktivitet i Danmark i 2007. I Danmark havde han i perioden 2007-2010 aktivitet i form af kortvarige kontrakter, og privat opholdt hans kone og børn sig i Danmark. Børnene gik i skole i Danmark, og når han havde tid, besøgte han konen og børnene. Han har fået udstedt en attest af kommunekontoret, hvoraf fremgår, at han fra 28. december 2006 til attestens udstedelse den 11. april 2011 var tilmeldt en bestemt adresse, husnummer 18, lejlighed 1. Han har ved personlig henvendelse indhentet en skatte-attest fra de polske skattemyndigheder i den by, hvor han boede. Attesten bekræfter, at han har fast bopæl i Polen, og den indeholder en angivelse af hans præcise adresse. Hans kone og børn flyttede til Danmark, fordi hans kone havde fået arbejde i Danmark. Hun har også lært dansk. Børnene gik i dansk skole, men også i en polsk skole. Hans kone mente, at det var på mode i Polen at lære dansk. Hun ville gerne tjene lidt mere, fordi de som følge af deres husbyggeri havde brug for flere penge. Børnene gik også i polsk skole, fordi de havde planer om at flytte tilbage til Polen. De havde aldrig talt om, at konen eller de begge skulle flytte fast til Danmark. Hun flyttede til Danmark for at hjælpe ham med at tjene penge, så de hurtigere kunne afslutte byggeriet af deres nye hus. Det var ham, der betalte for lejligheden i ...1 og for børnene. Banken krævede, at det var hans navn, der skulle stå på kontrakten. Det var også ham, der betalte regningerne.

Foreholdt, at han i Vestre Landsret havde forklaret, at han foretog visse hævninger i udlandet, og forevist kontoudtog, forklarede han, at huslejen blev overført automatisk uden at han var involveret. G5 angik regninger for el, hvor hans kone afleverede regningerne i banken, som betalte dem. Hans kone havde kort til hans konto, så hun kunne betale udgifter til børnene. Derfor blev der ofte hævet på kontoen. Konen hævede penge fra kontoen, når hun var i Polen. Ofte overførte banken også penge til hans polske konto, og når han eller de alle sammen var i Polen, brugte de disse penge. Forevist ekstrakten side 220 forklarede han, at det var hans kones konto. De brugte denne konto efter de samme principper. Konen og børnene havde så vidt han vidste aldrig fået permanent opholdstilladelse i Danmark. De havde midlertidigt ophold. Baggrunden for, at han tog til Danmark og havde aktivitet her, var, at nogle bekendte under besøg i Polen havde fortalt ham om muligheden for at udvikle virksomhed i Danmark. Midt i 2008 indførte man i Danmark RUT-systemet, hvorefter man var forpligtet til at registrere sine medarbejdere i Danmark, hvis de arbejdede i mere end 8 dage. Hans kontrakter var for det meste kortvarige på 5-6 dage, og derfor har han ikke meddelt registreringer til RUT. Indtil 2008 var det danske arbejdsgivere, der var forpligtet til at registrere udenlandske arbejdere. Han har foretaget registrering af nogle af sine medarbejdere i RUT, fordi han havde fået at vide af sine partnere, at de ikke opfyldte kravene. Derfor havde han foretaget nogle indregistreringer, men han holdt op med det igen, da han fik kendskab til, at det ikke gjaldt de kortvarige kontrakter. Forevist GPS-aflæsning af 30. maj 2013, forklarede han, at ...4, Polen er adressen på deres nybyggede hus. ...5, Polen er en by, som lå på vejen til et sted, han skulle hen. Han var på adressen ...6 Holland for at tale med kunder.

Han er også kørt til Tyskland for at tale med kunder, men det har han ikke skrevet ind i GPS, idet han kendte vejen. ...7 er der, hvor børnenes skole lå. G7 var et sted, hvor han købte materialer. Det er ikke ham, der har indtastet "Go Home". Det er formentlig hans søn, der da var 13 år, der har tastet det ind i GPS. Hans søn savnede meget Polen, så derfor havde han indtastet "Go Home". Forevist erklæring af 10. januar 2013 fra OR forklarede han, at hun er hans bogholderske. Hun har arbejdet hos ham fra begyndelsen af. Hun hjælper ham også med hans private anliggender og hjælper ham med selvangivelse. Hun kender til hans sag i Danmark, og hun foreslog, at hun kunne skrive denne slags papir. Hun har bistået den polske advokat til brug for sagsøgers skattesag. Advokaten henvendte sig til bogholdersken med spørgsmål. De har derudover også spurgt revisor om hjælp. Vedrørende erklæringen af 20. januar 2014 forklarede han, at bogholdersken havde spurgt KP, om han ville skrive en erklæring om deres samarbejde.

Adspurgt hvorfor sagsøger blev dansk lønmodtager i slutningen af 2010, forklarede han, at det danske skattevæsen kontrollerede hans firma, og de kontrollerede også hans danske kunder. På det tidspunkt var han ikke helt klar over, om det var ham eller hans kunder, der var forpligtet til at betale skat, og han aftalte med kunderne, at han skulle han arbejde som lønmodtager hos sine danske kunder, indtil sagen var opklaret. Det danske skattevæsen kom med nogle kæmpestore beløb, og derfor tog de den beslutning. Han har anket Skatteankenævnets afgørelse til retten. Hverken han eller hans kone har fået tilbudt at stille sikkerhed, så han kunne få bilen udleveret. Han bekræftede, at han efter et retsmøde i ...17 ret fik tilbudt at stille en garanti på det fulde beløb. Det tilbud fik han først efter, at advokat Jacob Rix kom ind i sagen ca. 11/2-2 år efter, bilen var blevet beslaglagt. Han fik et dansk momsnummer fordi polske firmaer i 2007 efter dansk lov skulle have momsnr. i Danmark.

Når han var i Danmark, boede han ikke altid hos sin familie. Når han kom for at tale med kunder, overnattede han hos sin kone, men hvis han skulle arbejde i Danmark, overnattede han og hans medarbejdere forskellige steder, som kunden skaffede dem. SKAT har fået nogle dokumenter, der er nogle fakturaer for overnatning for ham og hans medarbejdere. Det fremgår af hans fakturaer som omkostninger. Overnatningsudgifterne i forbindelse med overnatninger blev betalt af hans kunder. På fakturaen er anført det sted, hvor de har udført opgaven. Men det er ikke anført, hvor meget det kostede at overnatte, for det betalte kunden direkte til hotellet. Han flyttede ikke med sin kone til Danmark, fordi deres vigtigste interesser lå i Polen, og deres fremtid var forbundet med Polen. Han skulle drive sit firma, bygge sit hus og foretage investeringer i Polen. Foreholdt den i sagen foreliggende opgørelse over hans indtægter i Danmark og Polen, og foreholdt at hovedparten af omsætningen lå i Danmark, forklarede han, at det var korrekt, men prisniveauet er væsentlig højere i Danmark end i Polen for den samme opgave. Hans kone brugte hans konto, selv om hun havde sin egen konto, fordi konen sørgede for børnene på det tidspunkt og havde alle udgifter i forbindelse med børnene, og han havde ikke sat nogen grænser for hende. Hun brugte ikke sin egen konto, fordi begge forældre havde forsørgelsespligt. Hun fik hævekort til hans konto og måtte betale regningerne derfra. Af og til kom hun til Polen, og når hun skulle til Polen, hævede hun penge fra hans konto og tog med til Polen, og de vekslede dem der, idet det var billigere end en overførsel. Han havde en konto i Polen. Når han kørte ud til adresser fra ...1, kunne han køre til ...9 eller ...13 til kunder. Han kørte aldrig privat i bilen fra ...1, så vidt han kunne huske.

De indtægter, der gik ind på hans konto i Sydbank, var kundernes betaling for det af ham udførte arbejde. Han skrev fakturaerne i Polen. Da det danske skattekontor havde bebrejdet ham, at han ikke havde brugt danske bogstaver, gik han over til at skrive fakturaer med danske bogstaver. Hans kone havde kun indtægt fra fabriksarbejde i ...1. Hun var ansat i et firma, der hed G8. Hun var lønmodtager. Foreholdt at nogle af posteringsoversigterne er angivet at vedrøre "G6" forklarede han, at det også var en firmakonto. Konen havde haft et firma, som ikke eksisterer mere. Hun havde et firma samtidig med, at hun arbejdede på fabrik.

G6 var et polsk firma, som hans kone en gang tidligere havde haft. Han kunne ikke huske, hvornår hun startede, men hun lukkede i 2010. Firmaet beskæftigede sig med formidling af polsk arbejdskraft til Danmark. Han kunne ikke forklare nærmere herom, men henviste til at spørge hans kone. Adspurgt vedrørende indbetalingen den 8. april 2008 på 57.156,25 kr. forklarede han, at det var en kunde, som de begge havde.

Parternes synspunkter

Sagsøgers advokat har i påstandsdokument af 15. januar 2014 anført følgende:

"...

Formalitetsindsigelse (SKAT og politiets sagsbehandling, herunder foretagne og undladte handlinger, indeholder væsentlige mangler, der medfører, at SKATs afgørelse om registreringsafgiftspligt i Danmark er ugyldig):

At    Konfiskation af sagsøgers firmabil er et meget indgribende retsskridt. Der er således tale om sagsøgers vigtigste aktiv, hvilket aktiv er en forudsætning, for at sagsøger kan drive virksomhed.

Det fremgår af C-156/04 Kommissionen v Grækenland, at konfiskationen er i strid med EU-retten, som har forrang for national ret, idet konfiskationen er uproportional/uforholdsmæssig.

EF-domstolen udtaler i præmis 82 og 83, at:

"...

82. For det sjette vedrører Kommissionens klagepunkter artikel 18, C, stk. 1, i lov 2682/1999, der bestemmer, at der foruden pålæggelse af bøder sker midlertidig tilbageholdelse af køretøjerne, som først frigives efter betaling af de skyldige bøder og eventuelle andre afgifter.

83. Denne foranstaltning kan afskære den berettigede fra at anvende sit køretøj under en periode, der kan være lang, når de pålagte bøder anfægtes ad rettens vej. Domstolen har allerede fastslået den betydning, som retten til at føre et motorkøretøj har i henseende til den faktiske adgang til at udøve de rettigheder, som følger af den frie bevægelighed for personer (dom af 29.2.1996, sag C-193/04, Skanavi og Chryssanthakopoulos, Sml. I, s. 929, præmis 36). Denne foranstaltning er således uforholdsmæssig i forhold til det forfulgte formål, som består i opkrævning af bøder, og som kan opnås gennem foranstaltninger, som i højere grad er i overensstemmelse med fællesskabsretten, som f. eks. sikkerhedsstillelse. Disse klagepunkter er derfor begrundede.

..."

EF-domstolens dom lyder som følger (sagsøgers uddrag):

"...

1) Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 83/182/EØF af 28. marts 1983 om afgiftsfritagelse inden for Fællesskabet ved midlertidig indførsel af visse transportmidler, idet den:

- i artikel 18, A, stk. 1, i lov nr. 2682/1999 har fastsat...

- i samme lovs artikel 18, C, stk. 1, har fastsat, at der ved pålæggelse af bøder desuden sker midlertidig tilbageholdelse af køretøjerne, som først frigives efter betaling af de skyldige bøder og eventuelle andre afgifter.

..."

EU Kommissionen har i en anden sag om beslaglæggelse af en EU firmabil i Danmark oplyst, at Danmark i sommeren 2010 meddelte EU Kommissionen, at man ville foretage de nødvendige ændringer i lovgivningen for at overholde C-156/04 Kommissionen v Grækenland (Bilag 11).

Den foretagne konfiskation må bedømmes som et uhjemlet indgreb, der er erstatningspligtigt.

Det gøres gældende at firmabilen straks skal frigives til dens ejer.

At    Det forhold at konfiskation af en virksomheds aktiv er et meget indgribende retsskridt, herunder særligt såfremt aktivet er grundfundamentet for virksomhedens drift, betyder, at alle relevante formalia-krav skal overholdes for at kunne træffe og opretholde en afgørelse om konfiskation og afgiftskrav. En lang række formalia-krav er ikke overholdt i denne sag. En række af de formalia-krav, der er overtrådt vil blive angivet i det følgende.

At    SKAT og det danske politi har, når der henses til SKAT og politiets handlinger fra konfiskationstidspunktet og fremefter, ikke vejledt sagsøger korrekt. SKAT og politiet har således flere gange standset og kontrolleret firmabilen, uden at gøre indsigelser mod den konkret samme brug, som nu danner baggrunden for nærværende sag. Såfremt sagsøger var blevet vejledt korrekt, ville sagsøgers dispositioner have været de forretningsmæssigt gunstigste for ham på tidspunktet. Det følger af almindelige forvaltningsretlige principper, at manglende eller mangelfuld vejledning i en situation som denne skal tillægges den retlige virkning, at den pågældende stilles på den måde, som behørig vejledning ville have medført. Der henvises herved til FOB1990. 240.

At    Der er, i strid med Retsplejelovens § 731 stk. 1, litra c, ikke beskikket sagsøger en advokat ved beslaglæggelsen, og der er ikke sørget for en tolk i processen, hvilket er i strid med F0B1990.240 og EMRK Art 6(3). Dette har bevirket, at sagen hverken er blevet oplyst tilstrækkeligt eller korrekt.

Det påhviler sagsøgte at oplyse sagen korrekt, uanset der er tale om en forvaltningsafgørelse eller en straffesag jævnfør Retsplejelovens § 96 stk. 2. Sagsøgte kan ikke blot rejse en hvilken som helst ubegrundet formodning og derved overvælte bevisbyrden på sagsøger. Dette må særligt gælde i en situation som denne, hvor der er tale om et så indgribende retsskridt, som konfiskation af en virksomheds væsentligste driftsaktiv, og hvor der tillige kan blive tale om en strafferetlig sanktion.

Sagsøgte har i flere tilfælde lagt et forkert faktum til grund og har ikke i tilstrækkelig grad oplyst sagen. Dette på trods af sagsøgers afgivne oplysninger og sagsøgtes nemme adgang til at oplyse sagen.

Til eksempel kan det nævnes, at sagsøgte uden at påse de forvaltningsretlige principper og officialmaksimen blandt andet (uden at have foretaget de nødvendige undersøgelser) har lagt til grund, at firmabilen enten er bestemt til fortrinsvis varig anvendelse i Danmark eller faktisk anvendes på denne måde. Sagsøgte burde have anmodet sagsøger om at dokumentere anvendelsen jævnfør lovbemærkningerne til L225 i 2006. Sagsøger havde således mulighed for at dokumentere den regelmæssige tilbagevenden allerede ved forevisning af Service Bog, der befandt sig i firmabilen.

Denne fremgangsmåde strider i mod EF-domstolens praksis. EF-dom-stolen fastslog i C-464/02 ("firmabildommen") i præmis 81:

"...

for så vidt som den danske regering finder, at ordningen med afgift på midlertidig registrering er begrundet i hensynet til at undgå skatteunddragelse gennem anvendelse af en firmabil indregistreret i en anden medlemsstat, må det fastslås, at en almindelig formodning for skatteunddragelse eller skattesvig ikke kan baseres på den omstændighed, at en arbejdsgiver med hjemsted i en anden medlemsstat stiller en firmabil til rådighed for en arbejdstager med bopæl i Danmark med henblik på erhvervsmæssige eller erhvervsmæssig og privat anvendelse. En sådan formodning kan således ikke begrunde en skatteforanstaltning, der griber ind i udøvelsen af en grundlæggende frihed, som traktaten sikrer.

..."

I præmis 83 anførte EF-Domstolen, at:

"...

denne konstatering gælder ikke alene for en erhvervsmæssig anvendelse af firmabilen, men også for en privat anvendelse, der er accessorisk i forhold til den erhvervsmæssige anvendelse (jf. i denne retning Ledoux-dommen, præmis 18)

..."

Et andet eksempel på, at der er lagt et forkert faktum til grund, og at sagens faktiske omstændigheder ikke i tilstrækkelig grad er oplyst, er, at sagsøgte i den civile skattesag i svarskriftet har anført, at A skulle have udtalt, at han hovedsagligt var i Danmark og alene kørte til Polen, når der ikke var arbejde i Danmark.

Det fremgår af ovenstående sagsfremstilling, at dette ikke er korrekt. Der skete således afhøring på dansk af A mindreårige datter, som ifølge politiets udsagn skulle have udtalt, at hendes far primært opholdt sig i Danmark. Der medvirkede som nævnt ikke tolk ved denne afhøring. Det kan ikke bekræftes, at datteren skulle have udtalt som angivet af politiet, ligesom A ikke kan bekræfte at have udtalt således.

Et tredje eksempel på, at der er lagt et forkert faktum til grund, og at sagens faktiske omstændigheder ikke i tilstrækkelig grad er oplyst, fremgår af, at Landsskatteretten angiver, at:

"...

Efter det oplyste fremgår det, at fakturaerne vedrørende arbejde udført i Danmark er udstedt fra dansk adresse

..."

Dette er ikke korrekt. Alle fakturaer er udstedt fra sagsøgers polske virksomhedsadresse.

At    A under mødet den 7. maj 2010 i SKAT ikke fik mulighed for at forklare, hvorledes bilen var blevet anvendt i Danmark og Polen. SKAT spurgte ikke ind til bilens kørselsmønster, ligesom A ikke fik tilstrækkelig mulighed for at forklare om sin egen og hustruens tilknytning til Danmark.

SKAT fik på mødet med A udleveret kopi af sagsøgers tidsbegrænsede kontrakter med danske kunder. Desuden havde sagsøger på tidspunktet for beslaglæggelsen mulighed for at dokumentere den regelmæssige tilbagevenden ved forevisning af korrekt udfyldt servicebog, der befandt sig i bilen, men hverken SKAT eller politiet spurgte ind til nogen form for dokumentation.

At    Domstolene skal foretage en prøvelse af mistankegrundlaget jævnfør Højesterets kendelse af 30. marts 2011 sag nr. 319/2010 (vedrørende cykel) (Bilag 32) og Højesterets kendelse 12. januar 2010 sag 109/ 2009 FDM v Kbh. Parkering (Bilag 31), og en sådan prøvelse vil munde ud i, at konfiskationen underkendes.

At    CPR ikke rummer facilitet til midlertidig registrering af A's ægtefælles ophold i Danmark (sagsøgtes bilag A) er et problem, der må lægges ved sagsøgtes fødder og må bevirke en skadesvirkning for sagsøgte. Sagsøgte bør etablere en forbindelse til EU-registret i Statsforvaltningen/Udlændingeservice jævnfør Direktiv 38/2004, f.eks. en særlig rubrik på blanketten for folkeregistrering og sagsøgte må foranledige de nødvendige system ændringer og eventuel ændringer i hjemmelsgrundlag, så denne facilitet er tilgængelig for EU borgerne, der får bevilliget midlertidigt ophold.

Ifølge dansk skattepraksis anses en person med dansk bopæl med midlertidig ophold i udlandet forsat for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark. Dvs. personen anses for, på trods af at denne bor i udlandet, at have centrum for dets livsinteresser i Danmark. A's ægtefælle må på den baggrund stadig anses for, at have centrum for sine livsinteresser i Polen.

At    Afgørelsen om beslaglæggelse i henhold til toldloven af 7. maj 2010 (sagsøgtes Bilag B) er rettet til A's ægtefælle og er dermed fejlbehæftet. I henhold til Bekendtgørelse om registrering af køretøjer mv. er ægtefællen berettiget til at føre firmabilen.

At    Det følger af EU-retten, at SKAT ikke er berettiget til at pålægge afgift på den polsk indregistrerede firmabil, idet den polske ægtefælle uanset at denne havde midlertidig ophold var berettiget til at føre firmabilen.

Generaladvokatens forslag til afgørelse i sagerne C-578/10, C-579/10 og C-580/10, lyder som følger:

"...

58. Jeg foreslår derfor Domstolen at besvare det præjudicielle spørgsmål således:

En afgift, som en medlemsstat opkræver, når en person, der er bosat på denne medlemsstats område, på den nævnte medlemsstats vejnet anvender en bil til privatkørsel, som er indregistreret i en anden medlemsstat, og som er udlånt af en person, der er bosat i denne anden medlemsstat, begrænser de frie kapitalbevægelser som omhandlet i artikel 63 TEUF.

..."

Det fremgår tillige af Bekendtgørelse om registrering af køretøjer mv. § 18, stk. 2, at den polske ægtefælle som til stadighed havde permanent bopæl i Polen og som derfor var en del af As husholdning, var berettiget til at føre firmabilen.

At    Politiet og SKAT har kontrol over beviset og har en handlepligt til straks at efterprøve om konfiskationen er berettiget. Dette gælder særligt når der, som tilfældet er i denne sag, bliver gjort indsigelse mod berettigelsen af konfiskationen.

Sagsøger har ved to skrivelser til Syd- og Sønderjyllands Politi med henvisning til Syd- og Sønderjyllands rapport af mandag den 6. juni 2011 anmodet politiet om hurtigst muligt på ny at besigtige firmabilen. Ved disse skrivelser er der anmodet om en fuldstændig GPS udskrift af den i firmabilen indbyggede GPS.

Det fremgår af Bilag 52a (servicebog) og GPS aflæsning (Bilag 52b), at firmabilen regelmæssigt har været i Polen.

Dette underbygges i øvrigt af det af sagsøgte fremlagte bilag D.

Henset til at konfiskationen er et meget indgribende retsskridt, samt de voldsomme følgevirkninger dette har for sagsøger, herunder opkrævning af afgift og eventuel strafferetlig sanktion, findes det i relation til den foretagne GPS aflæsning yderst kritisabelt, at denne er sket på en så skødesløs og mangelfuld måde. Dertil virker det uforståeligt, at der, sagens karakter taget i betragtning, ikke er foretaget større bestræbelser på at foretage en udskrift fra GPS'en.

Begrundelsen om at der er tale om en gammel bilmodel virker ikke troværdig, når der henses til bilens alder, og det må under alle omstændigheder været politiets pligt at sikre en korrekt aflæsning. Dertil vækker følgende sætning i politiets rapport megen undren:

"Det var dog muligt for IC at se de ønskede data...."

Det må bero på en absolut misforståelse af sagen, at de få noter, der i håndskrift er nedfældet på en 1-side håndskrevet A-4 papir udgør et tilstrækkeligt grundlag for en konfiskation, herunder en opretholdelse af konfiskation, af den i sagen omhandlede firma bil.

Fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt er det fokus man har haft ved beskrivelsen af aflæsningen tillige kritisabelt. Der er således overvejende brugt tid på at se på og beskrive, hvilken adresse der er indtastet som en destination i GPS'en, mens der bemærkelsesværdigt nok ikke er brugt tid på at registrere de adskillige polske adresser, GPS'en havde registreret. At As har indtastet adressen i ...1 som destination fortæller ikke andet end, at han har kørt forbi denne adresse for at besøge sin ægtefælle og børn.

SKAT og politiets håndtering af dette forhold, herunder den tid der er hengået hermed efter konfiskationen, må tillægges skadesvirkning for sagsøgte. Dette bestyrkes yderligere af, at konfiskationen ifølge EU-retten er et uproportionalt/uforholdsmæssigt retsskridt.

At    Sagen er en straffesag og derfor omfattet af EMRK Art 6.

Det kan ikke føre til andet resultat, at den danske procesorden for specialstrafferetten på området for skatte- og afgiftskrav mod sagsøger er indrettet med beslaglæggelse i retsplejens former, administrativ straffesag med afgørelse, administrativ straffesag med bødeberegning samt vurderinger af afgiftsgrundlaget i MotorCenter (Motorankenævnet).

At    Den eneste årsag til, at sagsøger anlægger denne sag, er, at Landsskatteretten foreskriver dette, og sagsøger er forpligtet til at udtømme nationale retsmidler for at kunne indgive klage til EMD ligesom dette kræves af EU Kommissionen i forbindelse med sagsøgers indgivelse af klage dertil, med begæring om traktat krænkelses procedure mod Danmark.

Sagsøger gør gældende, at det er helt forkert og i strid med EU retten, at han skal anlægge et civilt søgsmål for egen finansiering for at befri sig fra sigtelse i en straffesag, og hvor sagsøgte endvidere har vendt bevisbyrden fra at være sagsøgtes opgave at bevise udenfor enhver rimelig tvivl, EMRK Art 6(2), fremfor som i denne sag til sagsøgtes fordel en lav civil bevishøjde af "sandsynligvis". Denne procesordning gør det umuligt at håndhæve EU retten i praksis.

At    EMD har allerede afvist muligheden for at landene kan definere sig ud af området for EMRK Art 6's beskyttelse ved at påstå at bøder for mindre forseelser ikke skulle være omfattet af området for strafferetten, jævnfør blandt andet Özturk v Germany dom af 21. februar 1984 (Jacobs & White, The European Convention on Human Rights, 4th ed., pp 161-162). Det følger heraf, at større bøder heller ikke kan defineres ud af stafferetsplejen. EMRK er både dansk lov og er en del af EU borgerens grundrettigheder, som EF-domstolen beskytter med henvisning til medlemslandenes fælles forfatningsmæssige traditioner. Hertil kommer atter Højesterets kendelse 12. Januar 2010 sag 109/2009 FDM v Kbh Parkering (Bilag 31) at afgiftskravet i afgiftssager (selv små parkeringsafgifter som denne sag omfattede) skal opfylde EMRK Art 6 krav til bevis, da disse rummer et pønalt element.

At    Selve efterforskningsskridtet beslaglæggelse (en del af den administrative straffesag), der er indbragt for byretten af SKAT, efter at sagsøger har tilbagekaldt den under mangelfuld information og vejledning opnåede fraskrivning af grundrettigheder (sagsøgtes formular 29.058 benævnt "kvittering"), ikke har overholdt det udtrykkelige krav i Toldlovens § 83 om iagttagelse af Retsplejelovens regler om beslaglæggelse, herunder reglerne om at et indgreb skal opnås ved mindre indgribende foranstaltninger, herunder sikkerhedsstillelse, og at der skal tages hensyn til sagens betydning og det tab og ulempe, som indgrebet kan antages at medføre. Proportionalitetsprincippet fremgår således direkte af Retsplejelovens § 805.

At    Der foregår tilsyneladende ikke nogen reel bevisvurdering, idet SKAT kan træffe afgørelser, som har betydning for en efterfølgende administrativ) straffesag, på baggrund af formodninger og "konstateringer" foretaget af SKAT uden beskikkelse af advokat.

Dette er en klar krænkelse af EMRK Art 6(2) om uskyldsformodning.

At    Anvendelsen af Toldlovens § 83 på beslaglæggelse af EU borgeres køretøjer ligger langt udenfor den påtænkte anvendelse af denne bestemmelse. Bestemmelsens historiske sigte er rejsende, der medbragte lidt for meget spiritus og lidt for mange cigaretter etc. under den dagældende nationale toldregulering, før Danmark blev medlem af EU.

Det var imidlertid aldrig hensigten, at bestemmelsen skulle bruges til konfiskation af flere hundrede EU borgeres biler hvert år.

At    Der reelt er tale om ekspropriation i strid med Grundlovens § 73, idet der ikke er anført hensyn til almenvellet, der berettiger til ekspropriation.

At    Sagsøgte indkaldte det Polske regnskabsmateriale til Danmark (Bilag 39) i strid med den Dansk-Polske skatteforvaltningsaftale (Bilag 40). Sagsøgers danske forretningsforbindelser har oplyst, at de er blevet udsat for sanktioner fra sagsøgtes side, angiveligt fordi de har handlet med sagsøgte, og fordi sagsøger ikke straks og uden videre accepterede sagsøgtes krav mod ham.

At    Sagsøgte endvidere angiveligt har undladt at informere de Polske myndigheder om beslaglæggelsen, hvilket ellers er et krav jævnfør Direktiv 83/182 Art 9(3).

SKAT og Landsskatterettens afgørelse om registreringsafgiftspligt er ikke forenelig med EU-retten, national ret og EMRK:

At    Der er tale om en EU virksomhed, der har udnyttet dets ret til fri bevægelighed efter EU traktaten og har krav på beskyttelse efter traktaten, de sekundære retsinstrumenter og EF-domstolens praksis inklusive beskyttelsen af grundrettigheder, herunder jævnfør EMRK.

SKATs trufne afgørelse om afgift strider mod den frie bevægelighed, ligesom konfiskationen strider herimod og en eventuel strafferetlig sanktion strider herimod.

At    Sagsøgte nægter at følge EU-Domstolens dom C-262/99 Louloudakis herunder proceduren for fastlæggelse af sædvanligt ophold, der forskriver, det skal være muligt at modbevise sagsøgtes formodning for dansk bopæl, konkret i dette tilfælde med dokumentation for permanent ophold i Polen (Bilag 3, 4). Desuden C-144/08 Kommissionen v Finland, derved, at ved udførelse af opgaver på fast kontrakt skal der ikke under kontrakten dokumenteres regelmæssig tilbagevenden til hjemlandet (registreringslandet Polen). Det gøres gældende, at sagsøger, der er hjemmehørende i Polen, tillige har sædvanligt ophold i Polen.

At    Afgørelsen om registreringsafgift (sagsøgtes Bilag C), der henviser til Registreringsafgiftslovens § 27, stk. 1 jævnfør stk. 3, jævnfør Straffelovens § 289, giver ikke den fornødne hjemmel til dobbelt beskatning af et EU firmas køretøj, da loven striden imod Dir 83/182 Art 9(3) og da registreringsbekendtgørelsen, der implementerer direktivet, implementerer direktivet ukorrekt, herunder med en 14-dages frist i strid med Art 4 i Dir 83/182 med adgang til anvendelse i seks måneder af enhver 12 måneders periode (der kan være konsekutive jævnfør ordlyden), idet klientens ægtefælle er registreret i Danmark med midlertidigt ophold i fem år jfr Dir 38/2004.

At    "Afgørelse" om afgift sker på grundlag af en "vurdering" hos sagsøgtes "Motorcenter". Såfremt sagsøgers bil i stedet var blevet solgt på offentlig auktion, ville den kun indbringe en brøkdel af SKATs vurdering.

En sådan lav vurdering ved offentlig auktion ville være den korrekte markedspris, idet vurderingen afspejler, at køretøjet ikke er typegodkendt i Danmark og derfor ikke har den af sagsøgte påståede værdi. Ved salg på offentlig auktion sker der tilsyneladende ikke nedsættelse af afgiftskravet til den korrekte markedsværdi.

"Afgørelsen" (sagsøgtes Bilag B) lægger i øvrigt en alt for høj vurdering til grund, idet der en nyvognspris lægges til grund. Dette på trods af at bilen ikke konfiskeres på eller umiddelbart efter den er indkøbt i Polen. For at nyvognsprisen er aktuel, skal køretøjet være typegodkendt i Danmark og konfiskation skal ske på eller i umiddelbar forlængelse af købstidspunktet. Sagsøgte har ikke godtgjort, at køretøjet er typegodkendt i Danmark og derfor skulle være den vurdering værd, der er lagt til grund.

Såfremt køretøjet ikke er typegodkendt, kan det kun indbringe skrotprisen ("prisen som reservedele") ved salg på offentlig auktion. Det gøres gældende, at prisen på offentlig auktion er den rigtige markedspris. Det er her, professionelle købere kan tage varen i øjesyn og afgive et kvalificeret bud. Sagsøgtes vurderingssystem er unøjagtigt og tjener sit eget branchemæssige økonomiske formål i at beskytte det indenlandske salg af nye biler mod konkurrence fra brugte biler.

At    Sagsøgte anfører artikel 4, stk. 2 i OECD's modeloverenskomst som fortolkningsbidrag til sagen.

Denne modeloverenskomst må afvises som retskilde.

Forholdet er reguleret i EU retten og i praksis fra EF-domstolen.

At    Der må lægges samme vurderingsprincip til grund for den faste og varige tilknytning til Polen, som sagsøgte skatteministeriet gør gældende ved vurderingen af PBS træk til betaling af ægtefællens midlertidige bolig, dvs. destinationen af betalingerne er Polen og dermed fast og varig tilknytning til Polen. Da antallet af betalinger udenfor Danmark og til Polen langt overstiger betalinger til danske modtagere, er der hermed fast og varig tilknytning til Polen efter den af sagsøgte skatteministeriet anvendte metode.

At    Registreringsafgiftslovens krav om forudgående tilladelse til at køre i udenlandsk firmabil er i strid med EU-retten.

Rettigheden om fri bevægelighed er afledt direkte af traktaten og er ikke betinget af nogen form for administrativ handling fra EU Borgerens side, og der er ikke hjemmel i EU-retten til at opstille et tilladelsessystem, ligesom der ikke er hjemmel til at straffe for ikke at have en tilladelse.

Dette fremgår endvidere af EF-domstolens praksis, herunder af C-464/ 02, hvor Danmark havde bedt generaladvokaten medtage en passus om et tilladelsessystem, men hvor dommen ikke medtog dette. Dertil skal der henvises til EF-domstols afgørelserne DeCoster, C-69/91, og Taillandier, C-92/91).

At    Sagsøger indkøber den pågældende Polske firmavogn den 5. december 2008. Det følger heraf, at firmabilen ikke kan have været i Danmark før dette tidspunkt.

De konsekutive 12 måneders perioder, for hvilken km- og dags-kriteriet skal bedømmes (jævnfør forarbejderne til L255 i 2006 og Art 4 i Dir 83/182) er da tidligst fra den 5. december 2008, og der kan da være én 12 måneders periode maksimalt fra den 5. december 2008 til den 4. december 2009, og en kortere periode fra den 5. december 2009 til beslaglæggelsen den 6. Maj 2010 (fem måneder). Sagsøger har iflg Dir 83/182 Art 4 ret til midlertidigt at importere køretøjet i seks eller syv måneder i hver 12 måneders periode og jævnfør Punktafgiftsvejledningen endog i længere tid, blot der er udkørt flere kilometer mellem Danmark og Polen og udenfor Danmark (tilsammen) end der er kørt i Danmark i hver 12 måneders periode.

Sagsøger har i en periode været på opgave i Frankrig, hvilket også skal fremgå af GPS log.

At    SKAT ikke har oplyst sagen tilstrækkeligt. Således fik A under mødet den 7. maj 2010 i SKAT ikke mulighed for at forklare, hvorledes bilen var blevet anvendt i Danmark og Polen. SKAT spurgte ikke ind til bilens kørselsmønster, ligesom A ikke fik tilstrækkelig mulighed for at forklare om sin egen og hustruens tilknytning til Danmark.

SKAT fik på mødet med A udleveret kopi af sagsøgers tidsbegrænsede kontrakter med danske kunder. Desuden havde sagsøger på tidspunktet for beslaglæggelsen mulighed for at dokumentere den regelmæssige tilbagevenden ved forevisning af korrekt udfyldt servicebog, der befandt sig i bilen, men hverken SKAT eller politiet spurgte ind til nogen form for dokumentation.

At    Der efter bekendtgørelse BEK nr. 651 af 16/6/2011 om registrering af køretøjer mv. jævnfør § 7 og 8 kun skal ske registrering af køretøjet, såfremt ejeren eller brugeren af køretøjet er registreret i det danske Centrale Personregister, eller opholder sig i Danmark i 185 dage eller mere eller opholder sig i Danmark i afbrudte perioder på tilsammen 185 dage eller mere inden for 12 måneder.

A var på beslaglæggelsestidspunktet ikke registreret i det danske cpr-register. Således fik han først i oktober 2010 et cpr-nummer, ligesom han i hele perioden havde bopæl i Polen og ligeledes var skattepligtig til Polen. Bekendtgørelsens § 7 og 8 finder således ikke anvendelse, hvorfor der ikke skal ske registrering af køretøjet.

EU-retten har forrang for dansk ret, og dansk ret skal som en følge heraf fortolkes i overensstemmelse med EU-retten.

Det følger af EU-traktaten og EU-domstolens praksis, at medlemsstaterne ikke må udøve diskrimination mod andre landes statsborgere ved at hindre den frie bevægelighed af personer, tjenesteydelser, kapital mv.

EU-domstolen har dog i helt særlige tilfælde tilladt en sådan hindring af den frie bevægelighed, såfremt der er saglige hensyn, der taler herfor, og hindringen ikke er uproportional/uforholdsmæssig i forhold til det der søges opnået ved diskriminationen.

Rådets direktiv 83/182/EØF af 28. marts 1983 - afgiftsfritagelse indenfor Fællesskabet ved midlertidig indførsel af visse transportmidler bestemmer som følger:

-	Artikel 4: køretøjet er afgiftsfritaget, såfremt personen der indfører køretøjet har sædvanligt ophold i en anden medlemsstat end den i hvilken, den midlertidige indførsel finder sted.
-	Artikel 7 (1): sædvanligt ophold er det sted, hvor en person sædvanligvis opholder sig, dvs. mindst 185 dage per kalenderår på grund af privat og erhvervsmæssigt tilhørsforhold.
-	Artikel 7 (2): privatpersoner fører bevis for sædvanligt opholdssted ved identitetskort etc.
-	Artikel 7 (3): Såfremt myndighederne nærer tvivl om hvor, det sædvanlige opholdssted er, kan de kræve yderligere oplysninger og beviser.
-	Artikel 8: I undtagelsestilfælde kan der, hvor der i henhold til Artikel 7 er modtaget supplerende oplysninger, og desuagtet hersker alvorlig tvivl, stilles krav om, at køretøjet alene må anvendes, såfremt der stilles en "sikkerhedsstillelse"
-	Artikel 9 (1): fastslår, at medlemsstaterne kan opretholde mere lempelige ordninger end fastsat i direktivet.
-	Artikel 9 (3): det følge af denne bestemmelse, at Danmark i en overgangsperiode kan bevare gældende regler om "sædvanlig opholdssted". Det fremgår af direktivet, at:

"...

Kongeriget Danmark kan opretholde de i Danmark gældende regler for sædvanligt opholdssted, i henhold til hvilke alle, herunder studerende i det i artikel 5, stk. 1, litra b), i dette direktiv anførte tilfælde, anses for at have sædvanlig opholdssted i Danmark, hvis den pågældende opholder sig der et år eller 365 dage inden for en periode på 24 måneder

..."

Det fremgår af nærværende sags faktiske omstændigheder, at A ikke har haft sædvanligt opholdssted i Danmark (ej heller under den danske undtagelsesregel), ligesom de danske myndigheder ikke har betinget kørsel i firmabilen af en sikkerhedsstillelse, men i stedet blot uden videre har beslaglagt bilen.

Følgende kan udledes af den danske bekendtgørelse om registrering af Køretøjer mv. (BEK nr. 651 af 16/6/2011) sammenholdt med nærværende sags faktiske omstændigheder:

-	§7: der skal ske registrering af køretøjet, såfremt ejeren eller bruger af køretøjet har bopæl i Danmark,
-	§8: Ved bopæl i henhold til bekendtgørelsen forstås, at personen er registreret i det danske Centrale personregister, eller en person, der opholder sig i Danmark i 185 dage eller mere, eller personen opholder sig i Danmark i afbrudte perioder på tilsammen 185 dage eller mere indenfor 12 måneder,
-	§9: med hjemsted for en virksomhed sidestilles et fast driftssted jf. artikel 5 i OECD's modelkonvention for beskatning af indkomst og formue.

Det fremgår af nærværende sags faktiske omstændigheder, at A ikke havde bopæl i Danmark, ligesom den polske virksomhed Firma H1 ikke havde fast driftssted i Danmark.

At    Hjemsted for en virksomhed jævnfør § 9 i den danske bekendtgørelse om registrering af køretøjer mv. sidestilles med fast driftssted jf. artikel 5 i OECD's modeloverenskomst for beskatning af indkomst og formue.

Sagsøger havde i hele den i sagen omhandlede periode hjemsted i og udøvede sin virksomhed fra Polen, hvor den også var skattemæssigt hjemmehørende og betalte polsk skat.

Bekendtgørelsens § 9 finder således ikke anvendelse, idet virksomheden ikke havde fast driftssted her i landet.

At    Følgende kan udledes af den danske lovbekendtgørelse om registreringsafgift af motorkøretøjer mv. (Lovbekendtgørelse 2011-07-01 nr. 836) sammenholdt med nærværende sags faktiske omstændigheder:

-	§ 1, stk. 1.: hovedreglen er, at der skal svares afgift af motorkøretøjer, som skal registreres efter lov om registrering af køretøjer.
-	§ 1, stk. 4.: undtagelsen består i, at der kun skal svares afgift, såfremt et køretøj stilles til rådighed for en "herboende arbejdstager af en virksomhed med hjemsted eller fast forretningssted i et andet EU/EØS-land" OG begge de to følgende betingelser er opfyldt: a) køretøjet skal indenfor en 12-måneders periode anvendes mindst 185 dage i Danmark, OG b) køretøjet skal indenfor en 12-måneders periode i erhvervsmæssig henseende i udlandet anvendes mindre end den samlede kilometermæssige private og erhvervsmæssige kørsel i Danmark.
-	§ 1, stk. 6: i relation til § 1, stk. 4 skal erhvervsmæssig kørsel i udlandet anses for at omfatte kørsel til og fra bopælen i Danmark og arbejdspladsen i udlandet inklusive den del af kørslen, der foregår i Danmark.
-	§ 3a, stk. 1: Told- og skatteforvaltningen afgør efter ansøgning, om et køretøj omfattet af § 1, stk. 4, skal afgiftsberigtiges efter denne lov.

Det følger allerede af, at lov om registrering af køretøjer mv. ikke finder anvendelse i nærværende sag, at der ikke skal svares afgift af den i sagen omhandlede bil. At lov om registrering af køretøjer mv. ikke finder anvendelse følger således af, at A ikke havde bopæl i Danmark, ligesom den polske virksomhed Firma H1 ikke havde fast driftssted i Danmark.

Hvis det på trods af sagens faktiske omstændigheder skulle blive lagt til grund, at Lovbekendtgørelse om registreringsafgift af motorkøretøjer mv. finder anvendelse vil lovens § 1, stk. 4, medføre, at der ikke skal betales registreringsafgift af firmabilen. Det følger således af sagens faktiske omstændigheder, at ingen af betingelserne i § 1, stk. 4 jfr. § 1, stk. 6, er opfyldt i nærværende sag, idet firmabilen ikke i en 12 måneders periode er anvendt 185 dage i Danmark, og den erhvervsmæssig kørsel i udlandet langt overstiger de kørsler, der er foretaget lokalt i Danmark.

Bilen var i den omhandlede periode (december 2008 - maj 2010) i forbindelse med udøvelse af erhvervsmæssig virksomhed i gennemsnit i Danmark 8 gange om året af ca. 2 dages varighed, dvs, i alt ca. 16 dage om året.

Desuden kørte bilen i perioden fra december 2008 - maj 2010 ca. 16.000 km erhvervsmæssigt mellem Polen og Danmark og ca. 22.400 km erhvervsmæssigt alene i Polen, således i alt ca. 38.400 km erhvervsmæssigt. Det fremgår af SKAT's afgørelse om beslaglæggelse af 7. maj 2010 (sagsøgtes bilag B), at kilometerstanden på tidspunktet for beslaglæggelsen var 48.141 km. Således er ca. 79 % af kørslen i bilen foretaget i erhvervsmæssig henseende, hvorfor kilometerkriteriet i Lov om registreringsafgift af motorkøretøjer mv. § 1, stk. 5, ikke opfyldt.

Selv hvis det lægges til grund, at A i den omhandlede periode havde bopæl i Danmark, skal samtlige de i perioden tilbagelagte Ca. 38.400 km henregnes som erhvervsmæssig kørsel i udlandet jf. lov om registreringsafgift af motorkøretøjer mv. § 1, stk. 6. Heraf følger det, at kørsel til og fra bopælen i Danmark og arbejdspladsen i udlandet inklusiv den del af kørslen, som foregår i Danmark, er omfattet af erhvervsmæssig kørsel i udlandet.

Køretøjet er således ikke afgiftspligtigt efter lov om registreringsafgift af motorkøretøjer mv. og kan derfor ikke pålægges registreringsafgift.

..."

Sagsøgtes advokat har i påstandsdokument af 13. januar 2014 anført følgende:

"...

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det gældende, at sagsøgeren har bopæl og er hjemmehørende i Danmark, og at sagsøgeren er ejer af bilen, hvorfor køretøjet er registreringspligtigt i Danmark, jf. § 7, stk. 1, i den dagældende registreringsbekendtgørelse nr. 673 af 26. juni 2008, jf. færdselslovens § 72, stk. 1.

Det fremgår af registreringsbekendtgørelsens § 7, stk. 4, at skulle det forekomme, at en ejer eller bruger af køretøjet samtidig har bopæl i flere stater, anses den pågældende for, i relation til registreringsbekendtgørelsen, at have bopæl i den stat, hvor den pågældende må anses for hjemmehørende.

Sagsøgeren har bevisbyrden for, at han ikke har bopæl i Danmark, jf. SKM2001.388.HR og SKM2001.483.HR, og denne bevisbyrde er ikke løftet, særligt ikke når sagsøgeren har rådighed over en bolig i Danmark, jf. Jan Pedersen m.fl., 2009, Skatteretten 1, s. 758.

Sagsøgeren har således bopæl i Danmark. Det er derimod ikke dokumenteret, at sagsøgeren har en bolig til rådighed i Polen.

Hvis retten måtte finde, at sagsøgeren kan dokumentere, at han har bopæl i Polen, gøres det gældende, at sagsøgeren er hjemmehørende i Danmark, jf. registreringsbekendtgørelsens § 7, stk. 4.

Der skal ved denne vurdering lægges vægt på det tilsvarende begreb i artikel 4, stk. 2, i OECD's modeloverenskomst, som har følgende ordlyd:

"...

Stk 2. Hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stk. 1 anses for hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal følgende regler gælde:

a)	han skal anses for kun at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har en fast bolig til sin rådighed. Såfremt han har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);
b)	kan det ikke afgøres, i hvilken af de to stater han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller han har ikke en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han sædvanligvis opholder sig;
c)	opholder han sig sædvanligvis i begge stater, eller har han ikke sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han er statsborger;
d)	er han statsborger i begge stater, eller er han ikke statsborger i nogen af dem, vil de kompetente myndigheder i de to kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

..."

Hvis sagsøgeren kan godtgøre, at han (også) har bopæl i Polen og fast bolig til rådighed der, gøres det gældende, at midtpunktet for sagsøgerens livsinteresser er i Danmark.

Til støtte herfor gøres det gældende, at sagsøgeren arbejdede fast i Danmark og tillige havde en stærk familiemæssig tilknytning her til Danmark, idet sagsøgerens ægtefælle og børn boede her i landet.

Det har ingen betydning for vurderingen, hvor sagsøgeren måtte have registreret sig som boende, idet der skal lægges vægt på de faktiske forhold, jf. punkt 15 i OECD's kommentar til artikel 4.

Det svækker i øvrigt afgørende sagsøgerens forklaring om, at bilen alene var til firmabrug, at det var sagsøgerens ægtefælle, der kørte i bilen, da den blev beslaglagt, jf. bilag B.

Sagsøgeren har som bilag 56 a fremlagt den forklaring vedrørende bilens kørselsmønster, som han afgav for Vestre Landsret 7. november 2012.

De af sagsøgeren fremlagte dokumenter fra bilens servicebog samt sagsøgerens forklaring for Vestre Landsret dokumenterer ikke det beskrevne kørselsmønster.

Det af sagsøgeren anførte om, at han, når han var i Danmark, overnattede enkelte gange hos sin hustru i ...1 og ellers boede på hotel, som blev betalt af de danske kontraktparter, bestrides ligeledes som udokumenteret. Sagsøgeren har således ikke efterkommet sagsøgtes opfordring til at fremlægge dokumentation for disse hotelovernatninger, jf. opfordring 1, i processkriftet af 13. august 2013. Der henvises i denne forbindelse endvidere til det anførte om sagsøgerens kunders beliggenhed i forhold til sagsøgerens hustrus adresse, samt aflæsningen af sagsøgerens GPS.

Sagsøgeren har ubestridt ikke søgt om en sådan tilladelse til fritagelse for afgift, som er nævnt i registreringsbekendtgørelsens § 18, stk. 2. Forudsætningen for at opnå fritagelse efter bekendtgørelsens § 18 og 19 er derfor allerede af denne grund ikke opfyldt.

Det var sagsøgerens hustru, der førte bilen, da denne blev standset i forbindelse kontrollen den 6. maj 2010, jf. bilag B. Det er ubestridt, at hustruen på dette tidspunkt havde bopæl i Danmark.

Det gøres herefter subsidiært gældende, at registreringspligten er indtrådt ved hustruens brug af bilen i Danmark, hvorefter sagsøgeren hæfter for afgiftens betaling, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 2, jf. registreringsbekendtgørelsens § 7 og § 36, stk. 1, samt SKM2011.658.ØLR og SKM2012.705.ØLR.

Vedrørende sagsøgerens formelle indsigelser gøres det overordnet gældende, at SKATs og Landsskatterettens afgørelser ikke er mangelfulde. Hvis retten måtte finde, at en eller flere af sagsøgerens indsigelser må anses for at udgøre en formel mangel ved den trufne afgørelse, gøres det gældende, at manglerne ikke er konkret væsentlige.

Sagsøgeren har i øvrigt ikke inden for klagefristen påklaget værdiansættelsen af bilen til det lokale motorankenævn, hvorfor sagsøgeren ikke kan få prøvet dette spørgsmål under sagen, jf. skatteforvaltningslovens § 48 samt SKM2012.387.BR.

Om tilsidesættelsen af et skatteskøn bemærkes endvidere, at det følger af fast retspraksis, at hvis et skøn skal tilsidesættes, kræves det, at sagsøgeren beviser, at skønnet er åbenbart urimeligt eller hviler på et forkert grundlag, jf. f.eks. SKM2009.37.HR. Uanset at sagsøgeren, som nævnt, ikke kan gøre spørgsmålet gældende under sagen, har sagsøgeren ikke godtgjort, at SKATs skøn er hverken åbenbart urimeligt eller baseret på et forkert grundlag.

Vedrørende de EU retlige anbringender, som sagsøgeren har fremsat i skriftvekslingen, gøres det gældende, at den danske registreringsafgift er forenelig med TEF art. 90 (nu TEUF art. i 10), jf. sag C-47/88.

Registreringsafgiften er endvidere forenelig med EU-rettens bestemmelser om fri bevægelighed, jf. sag C-383/01 og sag C-302/12.

EU-Domstolens afgørelse i de forenede sager C- 151 og C- 152/04, Nadin og Nadin-Lux, har ingen betydning for nærværende sag, jf. det i svarskriftet på side 4 anførte.

Ligeledes er Domstolens dom i de forenede sager C-578/10, C-579/10 og C- 580/10 uden betydning for nærværende sag, fordi det i de pågældende sager ikke kunne lægges til grund, at bilerne skulle anvendes varigt i Holland, som havde opkrævet registreringsafgiften.

Artikel 9, stk. 3, i direktiv 82/183 er ikke relevant i en situation, som den i sagen omhandlede, hvor sagsøgeren må anses at have bopæl og sædvanligt opholdssted i Danmark i perioden. Bestemmelsen er således alene et supplement til den almindelige bestemmelse om sædvanligt opholdssted, jf. direktivets artikel 4.

Det bemærkes afslutningsvist, at det, som ovenfor anført, er Landsskatterettens kendelse af 15. februar 2011, som ved sagsøgerens stævning er indbragt for domstolene. Det er derfor spørgsmålet om registreringspligt, som skal prøves, jf. skatteforvaltningslovens § 48. Sagsøgerens bemærkninger i skriftvekslingen om bl.a. straffeproces, EMRK art. 6, bilens beslaglæggelse og dennes forenelighed med EU-retten, EMRK og grundloven mv. er derfor uden betydning for nærværende sag.

..."

Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed.

Rettens begrundelse og afgørelse

Ved byrettens kendelse af 20. juni 2012, som stadfæstet af Vestre Landsret den 14. november 2012, har retten godkendt og opretholdt beslaglæggelsen af sagsøgers bil. Der foreligger således en endelig retsafgørelse vedrørende dette spørgsmål, og det er ikke genstand for prøvelse under nærværende sag.

Det bemærkes endvidere, at SKATs afgørelse om registreringsafgiftens størrelse efter det oplyste ikke er påklaget, og dette spørgsmål indgår ligeledes ikke i denne sag.

Retten lægger til grund, at sagsøger i sit navn i 2007 lejede en 3-værelses lejlighed på 115 m² i ...1, og at hans kone og to børn fra den 16. oktober 2007 i Folkeregisteret har været tilmeldt denne adresse indtil den 28. maj 2010. Retten lægger efter sagsøgers forklaring til grund, at hans børn gik i en dansk folkeskole og om lørdagen tillige i en polsk skole. På baggrund af de af sagsøger meddelte oplysninger til SKAT, lægger retten til grund, at sagsøger i årene 2008, 2009 og i første halvdel af 2010 optjente langt størsteparten af sine indtægter i Danmark. Retten lægger endelig til grund, at parterne på det tidspunkt, hvor sagsøgers kone blev standset som fører af bilen, ikke længere ejede en dansk indregistreret bil.

På baggrund af disse forhold finder retten, at det som udgangspunkt må antages, at sagsøger i hvert fald i perioden fra 2007 til maj 2010 havde bopæl i og var hjemmehørende i Danmark.

Sagsøgte har under retssagen for så vidt angår sine bopælsforhold i den pågældende periode oplyst, at han kun under besøg opholdt sig i familiens lejlighed i ...1, og at han, når han arbejdede i Danmark, sammen med sine ansatte boede på hoteller m.v., som de kunder, han arbejdede for, betalte. Sagsøger har ikke fremlagt dokumentation herfor.

Ifølge SKATS gengivelse af sagens faktiske forhold i sagsfremstillingen til brug for afgørelsen om afkrævning af registreringsafgift, havde sagsøger under mødet den 7. maj 2010 dagen efter bilens beslaglæggelse, oplyst, at han havde en dansk kontaktperson, der hjalp ham med at skaffe arbejde i Danmark, at der primært var tale om diverse byggeriarbejder eller reparationer, og at han ikke havde nogen ansatte, men udførte alt arbejdet selv. Ifølge samme sagsfremstilling har sagsøger den 21. juni 2010 forklaret SKAT:

"...

at han også driver en virksomhed i Polen, hvor han har én ansat. Når han ikke har noget at lave i Danmark, tager han ofte til Polen for at hjælpe. Medarbejderen i Polen er dog selvkørende, idet han selv udarbejder tilbud, og udfører arbejdet.

..."

 

Ifølge samme sagsfremstilling har sagsøger senere den 23. juli 2010 indsendt en indsigelse til SKAT, hvor han forklarede, at

"...

han ikke har haft centrum for sine livsinteresser i Danmark, idet han har haft sit hus og sin familie i Polen. Hans ophold i Danmark har været begrænset til de perioder, hvor han har haft arbejde i Danmark. Den resterende tid har han opholdt sig i Polen - også grundet hans ægteskabelige problemer på daværende tidspunkt.

..."

Sagsøger har under sagens behandling i Vestre Landsret den 7. november 2012 forklaret, at der i årene 2007-2010 var ansat 7 personer i hans byggefirma, og at de ansatte arbejdede med byggearbejder i Polen og Danmark. I Danmark benyttede han alene bilen til at køre til kontraktparter og til at køre til byggepladser. Medarbejderne kørte i en anden bil, der var større end den beslaglagte bil og mere egnet til at køre de ansatte i. Han kørte i perioden 2007-2010 i gennemsnit 8 gange om året til Danmark for at forhandle kontrakter. Skatteankenævnet har i afgørelse af 19. juni 2013 vedrørende størrelsen af sagsøgers indkomst i årene 2008, 2009 og 2010 anført, at sagsøger over for SKAT havde fremlagt en liste over polske medarbejdere, som havde været ansat i forskellige perioder i de tre år. Det fremgår videre, at

"...

2 medarbejdere har været ansat fra 2. januar 2008 til 1. oktober 2008 (9 måneder), 1 medarbejder har været ansat fra 25. marts 2008 til 1. april 2008 (1 uge), 1 medarbejder har været ansat fra 13. oktober 2008 til 1.december 2009 (13½ måned), 1 medarbejder har været ansat fra 1. marts 2009 til 1. juni 2009 (3 måneder), 1 medarbejder har været ansat fra 4. januar 2010 til 1. februar 2011 (13 måneder) og 1 medarbejder har været ansat fra 1. oktober 2010 til 1. november 2010.

..."

Retten finder, at sagsøgers forklaring om hans virksomhed og antallet af medarbejdere er præget af betydelig usikkerhed. På den baggrund, og idet sagsøger ikke har dokumenteret at have haft lønudgifter, lægger retten til grund, at sagsøgers indtægter i Danmark i væsentlig grad hidrører fra eget arbejde. Det fremgår af sagen, at sagsøger selv har oplyst til SKAT, at hans indkomst i 2008, 2009 og 2010 var på henholdsvis 466.640 zl., 559.309 zl. og 460.536 zl., mens hans indkomst i Polen de samme år var 19.007 zl., 69.700 zl. og 11. 489 zl.. Det fremgår endvidere, at Skatteankenævnet i sin afgørelse af 19. juni 2013 har lagt til grund, at hans indkomst i form af ikke selvangivet overskud af virksomhed i Danmark i 2008, 2009 og 2010 var på henholdsvis 899.061 kr., 854.316 kr. og 518.220 kr.

Retten finder sagsøgers forklaring om, at han kun har været i Danmark ca. 8 gange på et år for at forhandle kontrakter, og at han ikke altid boede hos sin kone og børn, når han var i Danmark, udokumenteret og utroværdig blandt andet i lyset af de indtægter, som sagsøger har oppebåret i Danmark, i lyset af, at adressen i ...1 var registreret i hans GPS under "go home" og i lyset af, at han i oktober 2010 indgik aftale om et nyt lejemål i ...9, efter at hans kone og børn var flyttet tilbage til Polen.

Det forhold, at sagsøger egenhændigt har indhentet en erklæring fra sin bogholder den 10. januar 2014 og fra en samarbejdspartner i Polen, hvor bogholderen blandt andet udtaler sig om, at han i årene 2008, 2009 og 2010 kun i korte perioder af et par dages varighed havde opholdt sig i Danmark, og hvor samarbejdspartneren blandt andet udtaler sig om, at han ofte var til stede på byggepladsen for sagsøgers nyopførte hus i årene 2008, 2009 og 2010 findes ikke at kunne føre til et andet resultat. Retten har således ikke fundet sådanne erklæringer egnede til at bevise, at sagsøger har opholdt sig langt mindre i Danmark, end det, der fremgår af oplysningerne om hans nærmeste families bopæl og af oplysningerne om hans indtjeningsforhold i Danmark.

Efter en samlet vurdering finder retten det derfor godtgjort, at sagsøger i 2008 til maj 2010 har haft været hjemmehørende i Danmark og haft bopæl i Danmark, og han findes derfor pligtig at betale registreringsafgift af sin bil af mærket Mitsubishi, stelnr. ....

Vedrørende sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet retten kan oplyse, at der er tilkendt passende beløb til dækning af udgift til advokatbistand 60.000 kr. Retten har ved fastsættelsen taget hensyn til sagens værdi, og udfald, men tillige sagens forløb, der har været præget af et betydeligt arbejde i forbindelse med sagens forberedelse.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøger, H1 v/A, skal inden 14 dage betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 60.000 kr.

De idømte sagsomkostninger forrentes efter rentelovens § 8a.