Spørgsmål

1. Er køling i et adskilt rum til bearbejdning af dej i forbindelse med fremstilling af linsedej omfattet af § 11, stk. 3, i elafgiftsloven?

Svar

1. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger påtænker, at fremstille nye produkttyper af linsedej - bl.a. til hindbærsnitter.

Dej til hindbærsnitter hedder i fagsproget linsedej. En linsedej består hovedsageligt af margarine, sukker og lidt mel til at binde dejen sammen med. Når man fremstiller bagværk af linsedej, er det vigtigt, at dejen er kold - og holdes kold under hele processen, idet dejen ellers vil "smelte" under bearbejdningsprocessen. En linsedej over 17 grader vil klistre i alle maskindele og derved umuliggøre processen. Produktionsafsnittet, hvor dejen fremstilles og bearbejdes, skal derfor kunne nedkøles.

Produktionsafsnittet starter, der hvor dejen æltes maskinelt i en dejælter, og slutter når de færdige hindbærsnitter er forarbejdede og placeret på bageplader i stikvogne, klar til at blive bagt. Vognene køres ud af det nedkølede produktionsafsnit til bagning i et andet bygningsafsnit.

Der vil være 2 - 3 medarbejdere beskæftiget i produktionsafsnittet i de timer, produktionen pågår. Medarbejderne udfører i den tid arbejdsopgaver, der er relateret til produktionen af linsedejen og de efterfølgende kager, og

• tilfører ingredienser til æltning af dejen
• overvåger og indstiller/justerer løbende produktionsanlægget under processen, samt
• tager fyldte bageplader fra ved enden af produktionsanlægget, og sætter i stikvogne.

Når medarbejderne opholder sig i produktionsafsnittet, mens produktionen af linsedejen foregår, er de iklædt bagertøj, som består af bukser og T-shirt, evt. en sweatshirt (sidstnævnte efter individuelle behov). I det øvrige bageri anvendes ikke sweatshirt.

Medarbejderne vil være forskellige fra dag til dag, og oftest vil produktionen af linsedej under køl foregå i mindre end et skift pr. dag. I den resterende tid vil medarbejderne arbejde under nuværende temperaturforhold (ca. 23° - i sommersæsonen maj - september op til 30°) i tilstødende lokaler eller i samme lokale, blot uden køl.

Spørger fremstiller mange forskellige produkter i større eller mindre serier. Fremstillingen af linsedej sker ikke i alle døgnets timer, hvorfor der kan åbnes ind til lokalet, således at lokalet sammen med de tilgrænsende lokaler kan anvendes til fremstilling af andre dejtyper, hvor der ikke skal ske nedkøling.

Der installeres et nyt køleanlæg, som kun har til formål at nedkøle produktionsafsnittet. Produktionsafsnittet vil blive fysisk adskilt fra det øvrige bageri. Adskillelse sker ved etablering af skillevægge mellem produktionsafsnittetog det øvrige bageri. Hvor gennemgang er nødvendig etableres "lammeldøre". Køleanlægget vil kun være i drift, når der skal produceres produkter i det pågældende lokale, hvor nedkøling er påkrævet.

Køleinstallationen vil endvidere blive udført således det sikres, at nedkøling af lokalet kun kan finde sted, når lokalet er lukket af i forhold til den øvrige produktion. Sikringen vil blive indbygget i styringen til driften af køleanlægget, således køleanlægget ikke kan startes ved en fejl. Lammeldørene skal være i lukket position-, for at kunne aktivere køleanlægget.

Øvrige aktiviteter i omkringliggende lokaler foregår ved højere temperaturer, minimum 23 grader. I de omkringliggende arbejdslokaler er der ikke installeret køleanlæg.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det stillede spørgsmål skal besvares med et NEJ.

Jævnfør § 11, stk. 3, i Lovbekendtgørelse om afgift af elektricitet (LBK nr. 310 af 01/04/2011), er det kun "hvor kølingen sker af komfortmæssige hensyn" at tilbagebetaling ikke kan ske.

Hos spørger skal der nedkøles til en temperatur på 16 - 17 grader, alene med baggrund i at linsedejen ellers ikke kan håndteres. Der er således tale om en proces betinget nedkøling.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at køling hos spørger i et adskilt rum til bearbejning af dej i forbindelse med fremstilling af linsedej ikke er omfattet af § 11, stk. 3, i elafgiftsloven.

Lovgrundlag

Elafgiftslovens § 11, stk. 1

"Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, kan bortset fra de nævnte tilfælde i stk. 2 få tilbagebetalt afgiften efter denne lov med undtagelse af 1 øre pr. kWh (...)

3) af den afgiftspligtige elektricitet, der er medgået til fremstilling af kulde, der er forbrugt i virksomheden og leveret til virksomheden fra en kuldeproducent, der er registreret efter merværdiafgiftsloven.

Elafgiftslovens § 11, stk. 3

(...) Endvidere ydes der ikke tilbagebetaling af afgiften af elektricitet og varme, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af kulde, som leveres fra virksomheden. Tilbagebetaling kan heller ikke finde sted for elektricitet og varme, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af kulde, eller af kulde leveret til virksomheden til køling af rum, hvor kølingen sker af komfortmæssige hensyn. (...)"

Forarbejder

Af bemærkningerne til lovforslaget til lov nr. 527 af 12. juni 2009, 2008/1 LF 207, fremgår bl.a.

"2.7. Komfortkøling

(...)

2.7.2. Forslagets indhold

Med forslaget om at ophæve adgangen til tilbagebetaling af energiafgiften af energiforbruget til køling af hensyn til personers komfort i indendørs lokaler sker der en ligestilling med reglerne om energiforbrug til rumvarme, hvor opvarmningen sker af hensyn til personer. Ved at afgiftsbelægge den pågældende form for energianvendelse antages det, at virksomhederne vil få et incitament til at fokusere og spare på energiforbruget til den form for indendørs køling af lokaler, der finder sted af hensyn til personers komfort.

Det synes naturligt at ligestille alle former for energi til komfortformål af hensyn til personer - uanset om energien anvendes til opvarmning af lokaler (rumvarme) eller komfortkøling af lokaler. Det forslås derfor at ophæve adgangen til tilbagebetaling af energiafgiften af energiforbruget til den nedkøling af lokaler, der sker under hensyn til de ansattes eller kundernes komfort. Forslaget omfatter ikke energiforbrug til den nødvendige nedkøling af varer eller køling af lokaler, der f.eks. er betinget af produktionsprocesser. Forslaget omfatter ej heller energiforbrug til drift af ventilatorer, der skal føre kølingen/kulden frem til de pågældende lokaler. Energiforbruget hertil anses fortsat for procesforbrug, således at energiafgiften dermed er tilbagebetalingsberettiget efter de almindelige procesregler.

Som det er tilfældet i forhold til ikke-godtgørelsesberettiget varme, skal der som udgangspunkt ske måling af energiforbruget for at opnå godtgørelse.

Forbrug af el anses som udgangspunkt for proces, medmindre der er tale om forbrug af el til rumvarme mv. Virksomhederne kan opgøre den ikke-godtgørelsesberettigede energiafgift enten ved måling eller ved hjælp af fastsatte beregningsregler i loven og modregne denne mængde i den samlede mængde energi.

Tilsvarende foreslås at gælde for el til komfortkøling. Anvendes et anlæg således både til køling af lokaler af hensyn til personers komfort og til køling af lokaler, hvor kølingen af alene sker af hensyn til eksempelvis maskiner, og der ikke kan ske eller sker en fordeling af energiforbruget efter konkret måling, men alene måling af det samlede forbrug, kan der opnås godtgørelse for det samlede forbrug fratrukket en beregnet, efter i loven fastsatte beregningsregler, mængde elektricitet anvendt til komfortkøling.

Anvendes et anlæg eller flere anlæg på samme tid til køling af ét og samme lokale af komfortmæssige hensyn for personer og af hensyn til en eller flere maskiner, f.eks. en server i samme lokale, foretages der ikke en fordeling af den anvendte energi til køling. Den anvendte energi anses i disse tilfælde alene anvendt til komfortformål.(...)"

Praksis

SKM2013.297.LSR

Energi anvendt til køling af laboratorier blev ikke anset for komfortkøling. Kølingen foregik alene af hensyn til det i disse lokaler udførte arbejde, herunder laboratorieundersøgelser, lægemidler og udstyr.

For så vidt angik serverrum og fryserum blev kølingen udelukkende foretaget af hensyn til det i disse lokaler placerede udstyr, idet der alene blev foretaget kortvarigt ophold i disse lokaler. Den anvendte energi blev derfor ikke anvendt til komfortformål.

SKM2013.674.LSR

Et selskab med grafisk produktion var berettiget til godtgørelse af elafgift vedrørende energi anvendt til køling over printområdet i produktionshallen.

Begrundelse

På baggrund af det i sagen oplyste om forholdene ved fremstilling af linsedej hos spørger, lægges det til grund, at den køling, der foretages i lokalet, når der produceres og bearbejdes linsedej, udelukkende sker af procesbetingede hensyn, idet dejens konsistens/temperatur er afgørende for, at den kan videreforarbejdes til kager. Det forhold at der opholder sig 2-3 medarbejdere i lokalet kan ikke ændre herpå, idet medarbejderne under nedkølingen af lokalet alene udfører arbejdsopgaver, der er direkte forbundet med produktionen og bearbejdningen af linsedejen. Den foretagne nedkøling af lokalet sker derfor ikke af hensyn til medarbejdernes komfort, men kun af hensyn til de i lokalet udførte processer med linsedejen.

Da den anvendte køling i produktionsafsnittet foregår af hensyn til de i produktionsafsnittet udførte processer, og da kølingen ikke foregår af hensyn til personer, er den i produktionsafsnittet foretagne køling ikke omfattet af elafgiftslovens § 11, stk. 3.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmålet besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.