Indhold
Dette afsnit handler om angivelse punktafgifter af visse leverancer fra udlandet.
OPKL, bilag 1, liste A, indeholder en række afgiftslove. Det er denne liste, som der henvises til i indholdsfortegnelsen.
Afsnittet indeholder:
- Liste A, nr. 1-4, 7 og 8
- Liste A, nr. 5-6, 9-17 og 30
- Betalingsfrist
Liste A, nr. 1-4, 7 og 8
Den, der ikke er autoriseret eller registreret efter de afgiftslove, som er nævnt i OPKL, bilag 1, liste A, nr. 1-4, 7 og 8, og som har modtaget varer, der er omfattet af disse afgiftslove, fra andre EU-lande, skal angive den afgiftspligtige mængde af varerne til SKAT. Se OPKL § 9, stk. 1.
Dette skal ske ved modtagelsen af varerne. Se OPKL § 9, stk. 1.
Angivelsen skal være underskrevet af den, der har modtaget varerne, eller af sælgerens fiskale repræsentant her i landet. Se OPKL § 9, stk. 1.
Liste A, nr. 5-6, 9-17 og 30
Varemodtagere, der ikke er erhvervsdrivende, og som modtager varer m.v., der er afgiftspligtige efter de afgiftslove, der er nævnt i OPKL bilag 1, liste A, nr. 5, 6, 9-17 og 30, fra andre EU-lande, skal angive den mængde varer, hvoraf der skal betales afgift til SKAT. Se OPKL § 9, stk. 2.
Dette skal også ske ved modtagelsen af varerne. Se OPKL § 9, stk. 2.
Angivelsen skal være underskrevet af varemodtageren. Se OPKL § 9, stk. 2.
Betalingsfrist
Varemodtagerne skal indbetale afgiften til SKAT senest samtidig med indsendelsen af de nævnte angivelser. Se OPKL § 9, stk. 3.
Betalingen sker via skattekontoen. Reglerne om skattekontoen er beskrevet i afsnit A.B.4.5.