Virksomheden skal føre et regnskab over præmieindtægterne for de afgiftspligtige forsikringer, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af afgiftsbeløbet. Det skal i den forbindelse fremgå af regnskabet, hvilke præmiebeløb, der er tilbagebetalt til forsikringstagerne eller afskrevet som tabt i den enkelte afgiftsperiode (måned).
Der skal desuden føres et regnskab over udbetalte erstatninger, der skal danne grundlag for opgørelse og beregning af minimumsafgift og dermed evt. betaling og opgørelse af forskelsbeløb, evt. overskydende forskelsbeløb mv.
Se ANSAL § 4.
Da der er pligt til at indsende årsopgørelse senest 1. april og indbetale evt. forskelsbeløb senest den 15. april i året efter det kalenderår, afgiften vedrører, skal virksomheden inden da have foretaget opgørelsen af minimumsafgiften og evt. forskelsbeløb. Se ANSAL § 4, stk. 2, og § 5 a.
Opgørelsen skal opbevares i virksomheden som en del af regnskabsmaterialet.
Se også
Se også afsnit A.B.3.5 om de generelle regler for førelse af regnskab.