Indhold

Dette afsnit beskriver de forskellige afgiftssatser for ansvarsforsikringer for motorkøretøjer, afgiftsgrundlaget (forsikringspræmien), og hvordan afgiften bliver beregnet, herunder reglerne om minimumsafgift.

Afsnittet indeholder:

• Afgiftssatser
• Afgiftsgrundlaget - forsikringspræmien
• Beregning af præmieafgiften
• Minimumsafgift
• Beregning af minimumsafgiften.

Afgiftssatser

Afgiften er som hovedregel en afgift, der skal betales som en procentsats af præmien (præmieafgift). Afgiften for knallerter mv. er dog et fast årligt beløb, uanset præmiens størrelse.

Der skal betales følgende afgift af motoransvarsforsikringer:

Se ANSAL §  3, stk. 1.

Afgiftsgrundlaget - forsikringspræmien

Afgiftsgrundlaget for præmieafgiften er forsikringspræmien, dvs. forsikringsselskabets betaling for at påtage sig forsikringen. Med præmien forstås hele ansvarsforsikringspræmien. Det gælder også, selv om forsikringens dækning er større end krævet efter færdselsloven.

Tillægspræmier til lovpligtige ansvarsforsikringer, fx for forhøjet tingsskadedækning og/eller kørsel i udlandet, anses som en del af ansvarsforsikringen og er derfor omfattet af afgiftspligten.

Beregning af præmieafgiften

Ved beregning af procent-afgiften af forsikringspræmier (præmieafgiften) beregnes afgiften ved at gange præmien med den angivne procentsats. Afgiften beregnes altså af præmiebeløbet excl. afgift.

Minimumsafgift

Ud over præmieafgiften gælder der for hovedparten af ansvarsforsikringerne yderligere en regel om minimumsafgift. Reglerne kan betyde, at forsikringsselskaberne skal indbetale en yderligere afgift (forskelsbeløb), som skal beregnes og indbetales efter årets afslutning.

Regel

Der skal indbetales forskelsbeløb, hvis præmieafgiften for et forsikringsselskab i et kalenderår udgør mindre end

• 37,8 pct. af erstatningerne for busser, hvor afgiften er 34,4 pct. (turistbusser) eller
• 47,2 pct. af erstatningerne for biler, hvor afgiften er 42,9 pct. (andre køretøjer)

Se ANSAL §  3, stk. 2, 1. pkt. Med erstatningerne menes udbetalte skadeserstatninger.

Minimumsafgiften medfører, at den endelige afgift hvert år kommer til at stå i forhold til de faktiske erstatninger, der udbetales vedrørende skader, som er forvoldt af motorkøretøjer.

Beregning af minimumsafgiften

Minimumsafgiften kan først beregnes efter udgangen af kalenderåret. Herefter skal evt. forskelsbeløb indbetales til ►Skatteforvaltningen◄. Se afsnit E.A.6.3.6 om dette.

Særlige regler for opgørelse af afgiftsgrundlaget for minimumsafgiften

Ved opgørelsen af de udbetalte erstatninger i kalenderåret til brug for beregning af minimumsafgiften, gælder der en række særlige regler. Dels er der fastsat grænser for, hvor meget en enkelt erstatning må tælle med ved opgørelsen. Dels er der mulighed for at vælge mellem flere forskellige metoder for, i hvilket år en given skade skal tælles med. Endelig er der visse reguleringsmuligheder for efterfølgende år.

Se også

Se også afsnit E.A.6.3.6, som indeholder beregningseksempler for minimumsafgiften og forskelsbeløb.