Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan stedet for toldskyldens opståen fastslås.

Afsnittet indeholder:

  • Toldskylden opstår
  • Hovedregel
  • Undtagelse
  • Hvem skal bogføre toldskylden?

Toldskylden opstår

Det er væsentligt at få fastslået stedet, hvor toldskylden er opstået, fordi dette er afgørende for, hvilken medlemsstat der skal opkræve toldskylden.

Reglerne, om hvordan stedet for toldskyldens opståen, findes i artikel 215 i TK.

Hovedregel

Toldskylden opstår det sted, hvor de omstændigheder, der er årsag til toldskylden, indtræffer jf. artikel 215, stk.1 i TK.

Undtagelse

Hvis stedet ikke kan bestemmes, anses toldskylden for at være opstået der, hvor toldmyndighederne konstaterer, at varerne befinder sig i den situation, der har forårsaget en toldskyld.

Hvis en sådan konstatering heller ikke er mulig, og forpligtigelserne efter en toldprocedure ikke er opfyldt for en vare, anses toldskylden for at være opstået

  • på det sted, hvor varen er henført under proceduren, eller
  • på det sted, hvor varen kommer ind i EU under den pågældende procedure.

Hvis toldmyndighederne kan fastslå, at toldskylden allerede var opstået, da varen befandt sig på et andet sted, anses toldskylden som opstået på det første sted, hvor det er muligt at fastslå dens eksistens, jf. artikel 215, stk. 2 i TK.

Højesteret fandt i sagen offentliggjort ved SKM2014.585.HR, at toldskylden måtte anses for at være opstået på det tidspunkt og det sted, hvor den første uregelmæssighed, der kan betegnes som unddragelse af toldtilsyn, blev begået. Se endvidere afsnit D.A.4.9.3.

Hvem skal bogføre toldskylden?

Det er toldmyndighederne i den medlemsstat, hvor toldskylden er opstået eller anses for at være opstået, der har ansvaret for at bogføre toldskylden. Se artikel 217 i TK og artikel 215, stk. 3 i TK

Hvis toldmyndighederne konstaterer, at en toldskyld er opstået, fordi varerne føres ind i EU på en ikke forskriftsmæssig måde fra et land udenfor EU, og beløbet er mindre end 5000 EURO, vil toldskylden blive anset for at være opstået i den medlemsstat, hvor den er konstateret. Se artikel 215, stk. 4 i TK.