Indhold

Dette afsnit handler om målere og måling af forskellige energityper.

Afsnittet indeholder:

  • Målere og bimålere
  • Energityper
  • Måling af energi.

Målere og bimålere

Det er virksomhedens ansvar, at

  • installerede bimålere og målere til fordeling af energiforbrug i virksomheden virker og måler rigtigt
  • defekte målere straks repareres eller udskiftes.

Virksomheden skal kunne vise, at målerne er placeret korrekt, fx ved byggetekniske tegninger eller på anden måde.

Generelt skal alle målere, der overfor ►Skattestyrelsen ◄anvendes som forbrugs- eller fordelingsmålere i forbindelse med afregning af afgifter, opfylde krav til nøjagtighed, egnethed og korrekt anvendelse. Se BEK nr. 544 af 28/05-2018 om "Bekendtgørelse om tilgængeliggørelse på markedet af måleinstrumenter".

Energityper

Energi kan tilføres et anlæg på to principielt forskellige måder:

  • I form af direkte energikilder/energiprodukt

eller

  • I form af energibærende medier.

Energikilderne er elektricitet, og de forskellige typer brændsler er energiprodukter. Som energibærende medier omtales kun vand og damp i dette afsnit.

Måling af energi

Elektricitet måles med en elmåler, der direkte angiver energien i kWh (MWh).

Energiindholdet i brændsler findes ved at måle den tilførte mængde i liter, m3, kg eller ton og derefter gange med brændslets brændværdi.

Energiindholdet i et varmebærende medie bestemmes ved, at måle energiindholdet i mediet, når det tilføres anlægget og derfra trække energiindholdet i mediet fra, når det forlader anlægget.

I særlige tilfælde kan det tillades, at energimængden bestemmes ved en indirekte måling og beregning.

I de enkelte afsnit er omtalt nogle typer af indirekte måling som fx anvendelse af timetællere til registrering af forbrugt elektricitet til varmepaneler.