Indhold

Afsnittet handler om Skatteforvaltningens mulighed for at inddrage en virksomheds registrering efter punktafgiftslovene.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Udvidet mulighed for at inddrage registreringen.

Regel

Der er i de forskellige punktafgiftslove en bestemmelse om, at Skatteforvaltningen kan tage registreringen fra virksomheder, der undlader at stille sikkerhed, som Skatteforvaltningen har pålagt efter OPKL § 11, stk. 1.

Der er også mulighed for at inddrage registreringen efter OPKL § 11, stk. 9, 1. pkt.

Hjemmelen findes i følgende lovbestemmelser:

Der findes en tilsvarende hjemmel for tinglysningsafgift. Se TAL § 17, stk. 3. Tinglysningsafgift er ikke en punktafgift.

Skatteforvaltningen skal genregistrere virksomheden, når den har efterkommet det fremsatte krav.

I de samme love er der strafbestemmelser for at fortsætte den registreringspligtige virksomhed, efter registreringen er inddraget.

Udvidet mulighed for at inddrage registreringen

Der er udvidet mulighed for at inddrage registreringen efter nogle få punktafgiftslove:

  • Skatteforvaltningen kan inddrage registreringen, hvis en virksomhed ikke betaler forfaldne told- og afgiftsbeløb senest 14 dage efter, at betalingsfristen er udløbet. Se SPRITAL § 23, stk. 2.
  • Skatteforvaltningen kan inddrage registreringen, hvis en virksomhed ikke stiller fuld sikkerhed for afgiftsrestancen, når Skattestyrelsen har krævet det efter SPRITAL § 23, stk. 1. Se SPRITAL § 23, stk. 3.
  • Skatteforvaltningen kan inddrage registreringen indtil virksomheden har betalt forfalden registreringsafgift. Se REGAL § 18, stk. 2.

Inddragelse af registrering efter registreringsafgiftsloven

I praksis indebærer inddragelse af registrering efter registreringsafgiftsloven, at Skatteforvaltningen henter virksomhedens tolddataplade og registreringsbevis. Det betyder, at virksomheden ikke kan få indregistreret køretøjer hos Skatteforvaltningen, medmindre registreringsafgiften er betalt.

Når de forfaldne afgifter er betalt, kan virksomheden genregistreres, og tolddataplade og registreringsbevis genudleveres.

Herudover kan en virksomhed få inddraget sin registrering, hvis virksomheden undlader at stille fuld sikkerhed for afgiftsgælden, når Skatteforvaltningen har krævet det. Se REGAL § 18, stk. 1.