Indhold
Dette afsnit beskriver de særlige forhold for danske og udenlandske kollektive investeringsinstrumenter.
Afsnittet indeholder:
- Generelt om kollektive investeringsinstrumenter
- Danske kollektive investeringsinstrumenter
- Udenlandske kollektive investeringsinstrumenter
- Påberåbelse af overenskomstens bestemmelser
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.
Generelt om kollektive investeringsinstrumenter
De fleste lande har intern lovgivning om, hvordan man skattemæssigt behandler grupper af små investorer, som slutter sig sammen og investerer i fællesskab gennem et "kollektivt investeringsinstrument". Målet er sædvanligvis at opnå "skattemæssig neutralitet". Det vil sige, at beskatningen skal være den samme, som den ville have været, hvis investorerne selv havde investeret direkte.
Kollektive investeringsinstrumenter er opbygget på mange måder i de forskellige lande. Nogle kollektive investeringsinstrumenter er selvstændige skattesubjekter; andre er ikke.
Se også punkt 22-48 i kommentaren til artikel 1.
Danske kollektive investeringsinstrumenter
Intern dansk ret anvender ikke modeloverenskomstens begreb kollektiv investeringsinstrumenter.
Disse betegnes i dansk ret som investeringsselskaber og investeringsforeninger. Investeringsforeninger findes som udloddende investeringsforeninger, akkumulerende investeringsforeninger og kontoførende investeringsforeninger. Se afsnit C.D.1.1.10 om investeringsforeninger og investeringsselskaber.
Særligt om udloddende investeringsforeninger
I Danmark anses en udloddende investeringsforening for en person og derfor omfattet af overenskomsten. En dansk registreret udloddende investeringsforening er desuden som udgangspunkt hjemmehørende i Danmark efter overenskomstens artikel 4.
Hvis en dansk udloddende investeringsforening har medlemmer, der er hjemmehørende i et andet land, afgør det andet land, om investeringsforeningen som sådan anses for omfattet af overenskomsten.
►Skattestyrelsen ◄kan udstede attest om, at en dansk udloddende investeringsforening er en person og hjemmehørende i Danmark i relation til en bestemt DBO - en såkaldt bopælsattest.
Før attesten udstedes, skal den, der udsteder attesten, dog sikre sig, at den pågældende investeringsforening opfylder betingelserne i LL § 16 C.
Se også
- C.D.1.1.10. om investeringsforeninger og investeringsselskaber
- C.F.8.2.2.3.1.3 (artikel 3) om definitionen af personer og selskaber
- C.F.8.2.2.4 (artikel 4) om skattemæssigt hjemsted/hjemmehørende for juridiske personer.
Udenlandske kollektive investeringsinstrumenter
Det er danske regler der afgør, om et udenlandsk kollektivt investeringsinstrument er omfattet af overenskomsten.
I første række skal der lægges vægt på, om det udenlandske kollektive investeringsinstrument er et selvstændigt skattesubjekt i det land, hvor det er hjemmehørende. Hvis det er et selvstændigt skattesubjekt og rent faktisk betaler skat, opfylder det definitionen af et "selskab" i overenskomstens artikel 3. Dermed anses det også for en person i overenskomstens forstand.
Hvis det udenlandske kollektive investeringsinstrument er skattemæssigt transparent, således at det er deltagerne og ikke det kollektive investeringsinstrument der beskattes, kan det godt være en person i overenskomstens forstand, men det opfylder ikke kravene til at være hjemmehørende ifølge overenskomsten artikel 4.
Se også
Påberåbelse af overenskomstens bestemmelser
Når et kollektivt investeringsinstrument har deltagere i et andet land end det, hvor det selv er hjemmehørende, opstår spørgsmålet, om deltagerne kan påberåbe sig overenskomstens bestemmelser.
Når et kollektivt investeringsinstrument har indtægter fra et andet land end det, hvor det er hjemmehørende, er det spørgsmålet, om investeringsinstrumentet selv kan påberåbe sig overenskomstens bestemmelser, eller om det er deltagerne der kan påberåbe sig overenskomstens bestemmelser.
Se også
Se også afsnit C.F.8.1.1. om begrebsdefinitioner.
Eksempel: Udenlandsk kollektiv investeringsinstrument, der ikke er selvstændigt skattesubjekt i sit hjemland
De enkelte danske deltagere i det kollektive investeringsinstrument kan påberåbe sig overenskomstens bestemmelser, selv om sammenslutningen som sådan ikke er skattepligtig i det land, hvor den er hjemmehørende (kildelandet i forhold til deltagerne).
Se også
Se også afsnit C.F.8.1.1. om begrebsdefinitioner af kildeland og bopælsland.
Eksempel: Dansk investeringsforening (selvstændigt skattesubjekt i Danmark)
De enkelte udenlandske deltagere i en dansk udloddende investeringsforening, kan påberåbe sig overenskomstens bestemmelser.
Hvis deltagerens bopælsland beskatter deltageren af hans andel af investeringsforeningens indkomst, skal bopælslandet give lempelse for den skat, som Danmark har opkrævet hos investeringsforeningen. Dette har betydning for danske akkumulerende investeringsforeninger.
For udloddende investeringsforeninger har det ikke betydning, hvis foreningen opfylder betingelserne i LL § 16 C.
Bemærk
Danmark er i princippet forpligtet til at give en dansk udloddende investeringsforening lempelse for skat, der er betalt i udlandet. En udloddende investeringsforening, der opfylder betingelserne i LL § 16 C, kan imidlertid ikke udnytte en sådan lempelse, fordi den ikke selv betaler skat. Der er ikke hjemmel til at lade retten til lempelse gå videre til de danske deltagere i investeringsforeningen.
Se også
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
|
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
|
Skatterådet
|
|
|
|
►SKM2017.723.SR◄
|
►Skatterådet bekræftede, at en irsk Common Cantractuel Fund (CCF) og dens subfunde efter dansk skatteret ansås for en transparent enhed. Skatterådet bekræftede desuden, at indkomst, som indtjenes i CCF’en, beskattes hos danske investorer uden hensyn til om indkomsten udloddes eller ej. Skatterådet bekræftede tillige, at udenlandske investor i CCF’en ansås for direkte at have modtaget indkomst fra danske kilder, og at det som følge heraf var den enkelte udenlandske investor, der ansås som udbyttemodtager. Skatterådet bekræftede afslutningsvist, at indkomst, der indtjenes i CCF’en i forhold til danske og udenlandske investorer, bevarede samme karakter og kilde, fx at CCF’ens udbytteindtægter også ansås for udbytteindtægter hos investorerne. ◄
|
|
|
►SKM2017.628.SR◄
|
►Skatterådet bekræftede, at ACS etableret i UK, ansås for skattemæssigt transparent efter danske skatteregler. Skatterådet bekræftede ligeledes, at danske investorer, som havde investeret i ACS, ansås for at have investeret direkte i de underliggende aktiver, således at udlodning af udbytte fra udenlandske aktier ville være omfattet af Danmarks netværk af dobbeltbeskatningsoverenskomster med kildelandene, forudsat at betingelserne for beskyttelse i øvrigt var opfyldt. Skatterådet bekræftede desuden, at aktier, som ACS ejede i et dansk selskab, skulle anses for ejet direkte af en udenlandsk investor, således at udbytte på de danske aktier ville være omfattet af Danmarks netværk af dobbeltbeskatningsoverenskomster med de lande, hvor investorerne var hjemmehørende, forudsat at betingelserne for beskyttelse under de pågældende overenskomster i øvrigt var opfyldt.◄
|
|
|
►SKM2017.604.SR◄
|
►Skatterådet fandt, at et Authorised Contractual Scheme (ACS) etableret i UK skulle anses for skattemæssigt transparent efter danske skatteregler, således at investorerne skulle anses for at investere direkte i de underliggende aktiver, og således at investorerne i udgangspunktet kunne påberåbe sig overenskomstbeskyttelse for så vidt angår udbytter af danske aktier til ACS, såfremt der er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med det pågældende land, og de relevante bestemmelser i øvrigt er opfyldt. ◄
|
|