Indhold

Afsnittet handler om, hvilke indtægts- og udgiftsposter der accepteres i forbindelse med en gældssanering.

Afsnittet indeholder:

• Lovgrundlaget
• Indtægtsposter
• Rådighedsbeløbet - hvilke udgiftsposter accepteres?
• Fastsættelsen af afdragsbeløbet
• Rådighedsbeløb - takster
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Lovgrundlaget

De nærmere regler om fastsættelsen af skyldnerens budget (og dermed fastsættelse af det beløb, som skyldneren i givet fald skal betale til sine kreditorer) og herunder om budgettets indtægts- og udgiftsposter findes i bekendtgørelse om gældssanering. Se bekendtgørelse nr. 1363 af 19/12 2008. Bekendtgørelsen bygger på anbefalingerne i gældssaneringsbetænkningen, betænkning nr. 1449/2004.

Se også

Se også afsnit G.A.3.1.7.10 for en nærmere beskrivelse med eksempler.

Indtægtsposter

Følgende poster tages normalt med i gældssaneringssagen:

• Erstatningssager og forsikringsydelser
• Mén- og invaliditetsgodtgørelser
• Pensionsordninger.

Ad a) Erstatningssummer og forsikringsydelser

Erstatningssummer, herunder renteindtægter fra udbetalte erstatninger og ydelser fra forsikringer, skal inddrages i gældssaneringssagen som en indtægt i forbindelse med opgørelsen af skyldnerens budget, hvis de pågældende beløb anses for kompensation for mistet fremtidig indtægt.

Beløbene skal derimod ikke medtages som en indtægt for skyldneren, hvis de må anses for at være af personlig karakter og som kompensation for en ikke-økonomisk skade. Se gældssaneringsbekendtgørelsen § 4.

Ad b) Mén- og invaliditetsgodtgørelser

Erstatninger for erhvervsevnetab mv., der skal kompensere for mistet fremtidig indtægt, skal inddrages i gældssaneringen, i det omfang erstatningen udgør kompensation for indtægt, der ville være modtaget i afdragsperioden. xSe gældssaneringsbekendtgørelsen § 4, stk. 3, nr. 2.x

Mén- og invaliditetsgodtgørelser og lignende, der er af personlig karakter, og som skal kompensere for en ikke-økonomisk skade, skal ikke inddrages i gældssaneringssagen. xSe gældssaneringsbekendtgørelsen § 4, stk. 2, nr. 1. x

Ad c) Pensionsordninger 

En udbetaling i afdragsperioden fra en såkaldt summaordning, dvs. en pensionsordning, der kommer til udbetaling med et engangsbeløb, skal normalt tages med i skyldnerens budget som en indtægt. Hermed ligestilles summaordninger og rateordninger, dvs. pensionsordninger, der kommer til udbetaling i årlige rater. Udbetalinger fra rateordninger i afdragsperioden skal indgå i gældssaneringssagen som enhver anden ordinær indtægt. xSe gældssaneringsbekendtgørelsen § 4, stk. 3, nr. 1.x

Pensionsordninger, der udbetales som engangssummer, og som skal indgå i gældssaneringssagen, udbetales til kreditorerne på én gang. Dette beløb bør normalt fordeles blandt fordringshaverne i umiddelbar forlængelse af udbetalingen af pensionsordningen til skyldneren.

Rådighedsbeløbet - hvilke udgiftsposter accepteres? 

For udgiftsposterne i gældssaneringsbudgettet indeholder gældssaneringsbekendtgørelsen i §§ 5-12 regler om størrelsen af rådighedsbeløbet, samt hvilke af skyldnerens forventede faste udgifter i afdragsperioden, der kan medtages som særskilte poster på budgettet. Se afsnit G.A.3.1.7.10 for en nærmere redegørelse og eksempler på, hvilke udgifter der indgår i betalingsevnevurderingen.

Opregningen i bekendtgørelsen af udgiftsposter, der kan medtages på budgettet, er som udgangspunkt udtømmende, så øvrige udgiftsposter må afholdes af skyldnerens rådighedsbeløb. Skifteretten vil dog have mulighed for helt undtagelsesvist at medtage andre faste udgifter på budgettet, hvis disse er påkrævede for at dække skyldnerens og dennes husstands helt særlige behov. Se gældssaneringsbekendtgørelsen § 3, stk. 1, nr. 6.

Udgifter, der er forbundet med at skyldneren fx har valgt at lade sine børn gå i privatskole eller tage ophold på en efterskole, skal derfor som udgangspunkt dækkes af rådighedsbeløbet.

Der vil dog undtagelsesvist være mulighed for at medtage en udgift særskilt i budgettet, hvis der er helt særlige hensyn at tage til skyldneren eller dennes husstand, herunder fx sygdom eller lignende. Følgende udgiftstyper kan accepteres som særlige udgiftsposter:

• Samvær med mindreårige børn
• Særlige behov (medicin og udstyr)
• Sociale ydelser vedrørende børn
• Efterlønsordninger
• Udgifter til trossamfund
• Biludgifter.

Ad a) Samvær med mindreårige børn

En skyldner, der har ret til samvær med et barn, der bor hos den anden af forældrene, bør sikres midler til at gennemføre dette samvær. Der vil derfor i budgettet kunne afsættes midler hertil, herunder primært til transportudgifter for barnet eller skyldneren. Se gældssaneringsbekendtgørelsen § 3, stk. 1, nr. 3.

I de tilfælde, hvor en skyldners barn bor en større del af tiden hos skyldneren, må det i det enkelte tilfælde vurderes, om udgifterne skal behandles efter reglerne om udgifter vedrørende hjemmeboende børn eller efter reglerne om samvær med børn. I denne vurdering indgår samværets omfang. Hvis skyldneren har sit barn boende halvdelen af tiden - fx hver anden uge - vil skyldneren i budgettet kunne medtage halvdelen af det beløb, der normalt afsættes som rådighedsbeløb for et barn af tilsvarende alder.

Ad b) Særlige behov (medicin- og udstyr) 

En skyldners udgifter til medicin og andet udstyr vedrørende kroniske lidelser eller handicap bør kunne medtages på budgettet. Se gældssaneringsbekendtgørelsen § 3, stk. 1, nr. 5.

Dette vil dog kun gælde i det omfang, udgiften ikke kan afholdes inden for en særlig ydelse mv., der er af personlig karakter og må antages at skulle kompensere skyldneren for en ikke-økonomisk skade. Det bør dog kun gælde i de tilfælde, hvor der er en åbenbar årsagssammenhæng mellem den indtrufne skade, der har udløst den særlige ydelse, erstatning eller lignende, og en udgift til medicin eller lignende i skyldnerens budget. I sådanne tilfælde må skyldneren primært afholde udgiften af en sådan ydelse mv., selvom denne i øvrigt kan holdes ude af gældssaneringssagen.

Det samme gælder, hvis skyldneren får et tilskud, der skal dække en nærmere konkretiseret udgift, fx tilskud til diverse hjælpemidler. I disse tilfælde vil udgiften også kun kunne medtages på budgettet, hvis tilskuddet ikke dækker udgiften fuldt ud.

Ad c) Sociale ydelser vedrørende børn

Børn skal ikke bidrage til at afvikle skyldnerens gæld med de ydelser, som skyldneren modtager for at sikre barnets underhold og velfærd. Det kan være ydelser som fx børne- og ungeydelse (børnefamilieydelse), børnetilskud, børnebidrag og børnepension. Sådanne ydelser skal ikke medregnes som indkomst. Se gældssaneringsbekendtgørelsen § 4, stk. 2, nr. 2.

De udgifter, der bør dækkes af disse ydelser, er udgifter vedrørende pasning af barnet, udgifter til barnets særlige behov og barnets rådighedsbeløb. Kan ydelserne ikke dække de angivne udgifter, kan et beløb til dækning af den resterende del af udgifterne medtages på gældssaneringsbudgettet som en særskilt post. Se gældssaneringsbekendtgørelsen § 6, stk. 1. Er der derimod efter dækning af de angivne udgifter fortsat en del af ydelserne tilbage til familiens disposition, skal disse ikke indgå i gældssaneringsbudgettet som en indtægt. De indtægter, som barnet fx har fra fritidsarbejde eller i form af renter fra indeståender på barnets bankkonti, skal ikke indgå i beregningen af nettoudgiften for barnet.

Reglerne i bekendtgørelsen om behandlingen af udgifter og indtægter vedrørende skyldnerens børn gælder kun for husstandens børn under 18 år. Reglerne vil derfor ikke gælde husstandens hjemmeboende børn over 18 år, der i stedet - ligesom det bør gælde for bedsteforældre m.fl., der bor hos skyldneren - må behandles som logerende i relation til gældssaneringssagen. Dette indebærer, at udgifterne vedrørende disse familiemedlemmer ikke kan medtages på budgettet, og at indtægter, herunder fx husleje, fra disse familiemedlemmer skal anføres som en særskilt indtægt på budgettet.

Ad d) Efterlønsordning

Skyldnerens eventuelle bidrag til efterlønsordningen medtages som en særskilt udgiftspost, fordi den fratrækkes i nettoindkomsten. Se gældssaneringsbekendtgørelsen § 4, stk. 4, nr. 5.

Ad e) Udgifter til trossamfund

En skyldner, der er medlem af et trossamfund, kan medtage en udgift svarende til den lokale kirkeskat som en særskilt udgiftspost, som fratrækkes i nettoindkomsten. Se gældssaneringsbekendtgørelsen § 4, stk. 4, nr. 6. Betaler skyldneren derimod ikke til trossamfundet, eller er skyldneren ikke medlem af folkekirken eller et trossamfund uden for folkekirken, er der ikke grundlag for at medtage en udgift svarende til kirkeskatten som en særskilt post på gældssaneringsbudgettet. Det er desuden kun bidrag til trossamfund, der er anerkendt ved kongelig resolution, eller som Kirkeministeriet har godkendt som trossamfund, der kan medtages som en særskilt post i et gældssaneringsbudget.

Ad f) Biludgifter

Endelig kan den skyldner, der med henblik på husstandens erhvervelse af indkomst får lov til at beholde et motorkøretøj under gældssaneringssagen, som en særskilt post på budgettet afsætte et beløb til bilens drift og løbende vedligeholdelsesomkostninger. Se gældssaneringsbekendtgørelsen § 4, stk. 4, nr. 3. Vedligeholdelsesudgiften skal kun dække de forventede og forudsete udgifter til bilens løbende vedligeholdelse i afdragsperioden. Budgettet skal derimod ikke tage højde for uforudsete reparationsomkostninger.

Fastsættelsen af afdragsbeløbet

Ved fastsættelsen af det beløb, som skyldneren skal betale sine kreditorer, er det som udgangspunkt husstandens samlede indtægter og udgifter, der skal lægges til grund. Se gældssaneringsbekendtgørelsen § 3, stk. 1, og UfR 1998, 45/2 H.

I de sager, hvor skyldnerens husstand består af en eller flere yderligere personer, skal skyldneren efter omstændighederne derfor betale hele sin nettoindkomst til kreditorerne. Skyldnerens egen nettoindkomst udgør dog fortsat maksimum for, hvad der skal betales til dennes kreditorer. Se gældssaneringsbekendtgørelsen § 3, stk. 2.

Husstandsprincippet fraviges dog i de situationer, hvor skyldnerens gæld i al væsentlighed stammer fra tiden før samlivets påbegyndelse. I disse sager skal skyldneren maksimalt betale kreditorerne sin nettoindkomst med fradrag af halvdelen af husstandens rimelige fællesudgifter. Se gældssaneringsbekendtgørelsen § 3, stk. 3.

Der kan dog i dette tilfælde ikke på budgettet medtages afdrag på den nye ægtefælles eller samlevers gæld.

Rådighedsbeløb - takster 

I overensstemmelse med Konkursrådets forslag for størrelsen af skyldnerens rådighedsbeløb, som bygger på Forbrugerinformationens husholdningsbudgetter og dermed en vurdering af de faktiske udgifter til de enkelte poster, som skal dækkes af rådighedsbeløbet, er der fastsat et rådighedsbeløb. Se gældssaneringsbekendtgørelsen §§ 6, stk. 3 og 11. Dette beløb reguleres løbende, og senest i xbekendtgørelse nr. 1265 af 22/11/2017x. Rådighedsbeløbet er efter den seneste bekendtgørelse:

• • xFor en enlig: 6.290 kr.
  • For en person, der lever i parforhold, forhøjes dette med 4.380 kr.
  • Barn indtil 2 år: 1.720 kr.
  • Barn fra og med 2 år og indtil 7 år: 2.200 kr.
  • Barn fra og med 7 år og indtil 18 år: 3.160 kr.x

Opsparingsordning

Der skal som hidtil allerede ved gældssaneringssagens indledning etableres en opsparingsordning for skyldneren. Har skyldneren opsparet et beløb i den periode, hvor gældssaneringssagen behandles ved skifteretten, skal dette beløb afkorte den periode, hvor skyldneren efter kendelsen om gældssanering skal afdrage på den bestående del af gælden. Se gældssaneringsbekendtgørelsen § 2, stk. 2. Har en skyldner fx i en periode på fem måneder opsparet 10.000 kr., og fastsættes skyldnerens månedlige afdrag til 2.500 kr., er udgangspunktet, at afdragsperioden efter kendelsen skal forkortes med fire måneder.

For opsparinger foretaget under behandlingen af en sag om gældssanering i forbindelse med konkurs, gælder det særlige forhold, at der kan forløbe en årrække, inden konkursboet afsluttes, og der træffes endelig afgørelse i gældssaneringssagen. I denne situation er det derfor særligt relevant at påbegynde en opsparingsordning under sagens behandling.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
UfR 1998, 45/2 H	Ved fastsættelsen af det beløb, som skyldneren skal betale sine kreditorer, er det som udgangspunkt husstandens samlede indtægter og udgifter, der skal lægges til grund.