Indhold
Dette afsnit handler om:
Når den faktiske transaktion gennem transfer pricing analysen er blevet fastlagt, skal transaktion, sådan som den er fastlagt, anerkendes. Men der findes også nogle helt særlige tilfælde, hvor den kontrollerede transaktion ikke skal anerkendes.
I forbindelse med transfer pricing analysen og fastlæggelsen af den faktiske transaktion kan kontrakten og de indeholdte vilkår mv. tilrettes, hvis analysen af de økonomiske omstændigheder, de faktiske forhold og parternes adfærd tilsiger det. Se gennemgangen under afsnit C.D.11.3.1.
Har parterne i en kontrakt givet transaktionen en "forkert overskrift" eller et forkert indhold, som ikke er i overensstemmelse med transaktionens substans, så er det transaktionens faktiske substans der skal anerkendes og ikke parternes benævnelse heraf.
Har parterne ikke selv identificeret en transaktion, men viser de foreliggende oplysninger, at en transaktion har fundet sted mellem parterne, så er det denne faktiske transaktion, som skal anerkendes.
Det er først, når den egentlige transaktion er identificeret, og når vilkårene for transaktionen ved analysen er fastlagt, at transaktionen skal anerkendes.
At kontrollerede transaktioner i forbindelse med transfer pricing analysen skal fastlægges indebærer imidlertid ikke, at kontrakter mellem forbundne parter rutinemæssigt skal ændres eller tilrettes.
Selvom kontrakter normalt ikke indeholder al den information, som er nødvendig til at foretage en transfer pricing analyse af transaktionerne, så vil resultatet af analysen i de fleste tilfælde vise, at parternes kontrakt og adfærd stemmer overens.
En skriftlig kontrakt viser parternes oprindelige hensigt i relation til fordeling af forpligtelser og rettigheder på tidspunktet for kontraktindgåelsen, hvor der stadig er usikkerhed om de fremtidige resultater ved transaktionen. Skriftlige kontrakter er derfor en vigtig del af de forbundne parters bevisgrundlag i forbindelse med en senere kontrol af de kontrollerede transaktioner. Se også TPG 1.78 om efterfølgende omfordelingen af risiko, når resultatet af risikoen er kendt.
Er der fuld overensstemmelse mellem kontraktens indhold og parternes adfærd, så vil kontrakten og transaktionen, sådan som den er beskrevet i kontrakten, danne grundlag for prisfastsættelsen. Se TPG 1.87.