Ved lov nr. 625 af 14. juni 2011 er der indsat en ny § 5 a i kulafgiftsloven, der indeholder en valgfri metode (røggasmetoden) for opgørelse af den afgiftspligtige mængde energi i forbindelse med opgørelsen af tillægsafgiften.

Bestemmelsen indebærer, at anlæggene kan opgøre virkningsgraden med udgangspunkt i målinger af røggasmængder fra produktionen. Forbrændingsanlæggets virkningsgrad efter røggasmetoden fremkommer ved, at den producerede varme og eventuelle elektricitet divideres med energiindholdet i brændslerne. Dette energiindhold beregnes ud fra, at der fremkommer 260 Nm3 tør iltfri røggas pr. gigajoule (GJ) nedre brændværdi i det afbrændte brændsel.

§ 5 a indsat ved lov nr. 625 af 14. juni 2011 omfatter imidlertid ikke de tilfælde, hvor anlægget producerer både elektricitet og varme, og hvor afgiften beregnes ved brug af den såkaldte V-formel i KULAL § 5, stk. 7 - 10. Formuleringen af § 5 a er som følge heraf ændret ved lov nr. 1353 af 21. december 2012.

Røggasmetoden kræver kendskab til følgende størrelser:

• Røggasmængden, korrigeret for tryk og temperatur (røggasflowet i målte m3 pr. time omregnet til normaltilstanden, 0 grader celsius og 1,013 bar absolut tryk),
• vandindholdet
• iltindholdet ved tør tilstand i røggassen.

Virksomheder, der ønsker at anvende røggasmetoden, skal anmelde dette overfor►Skattestyrelsen◄.

Virksomheden skal benytte metoden for resten eller hele det pågældende kalenderår.

Hvis røggasmetoden vælges til opgørelsen af tillægsafgiften, skal den også anvendes i forbindelse med opgørelse af CO2-afgift.

Der er udstedt en bekendtgørelse med regler for målere og måling mv. om opgørelsen af røggasmængden, se bekendtgørelse nr. 1412 af 21. december 2012 0m måling af røggasmængde og opgørelse af indfyret energi i affaldsforbrændingsanlæg med henblik på betaling af energiafgift og CO₂-afgift.

Ordningen om røggasmetoden er sat ikraft med virkning fra 1. januar 2013, se bekendtgørelse nr. 1403 af 21. december 2012.