Indhold
Afsnittet handler om reglerne for virksomheder med røggaskondensator, der ikke er omfattet af kvoteordningen, og som kun fyrer med affald.
Afsnittet indeholder:
- Afgiftsmæssig reduktion for ikke-kvoteomfattede virksomheder med røggaskondensator
- Afgiftsgrundlaget
- Eksempler.
Afgiftsmæssig reduktion for ikke-kvoteomfattede virksomheder med røggaskondensator
En røggaskondensator indvinder energien i røggassen fra anlægget.
Ikke-kvoteomfattede virksomheder kan opnå en afgiftsmæssig reduktion, hvis virksomheden har installeret en eller flere røggaskondensatorer. Se KULAL § 5, stk. 9. Det er en betingelse, at varmen fra en eller flere røggaskondensatorer udgør mindst syv pct. af anlæggets samlede produktion af varme og elektricitet i afgiftsperioden.
Lempelsen betyder bl.a., at de omfattede anlæg, som producerer varme - men ikke elektricitet - opgør den afgiftspligtige mængde som produceret varme delt med tallet 0,95 og ikke varmen delt med tallet 0,85, hvilket ellers er hovedreglen. Hensigten med lempelsen er at give incitament til bedre energiudnyttelse ved brug af røggaskondensatorer. Denne opgørelse af afgiftsgrundlaget vil dog i praksis ikke blive brugt ved opgørelse af afgiftsgrundlaget for tillægsafgiften, men kun ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget for CO2-afgiften.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at virksomheder som på baggrund af affald udelukkende producerer varme, også kan opgøre den afgiftspligtige mængde som den producerede varme delt med 1,2. Se KULAL § 5, stk. 13. At der skal deles med 1,2 sikrer, at tillægsafgiften ikke kan overstige 26,5 kr./GJ for affaldsvarmen.
Ved lov nr. 1353 er ordlyden af KULAL § 5, stk. 13 ændret, således at KULAL § 5, stk. 9 (beregning af afgiftsgrundlaget ved brug af røggaskondensatorer) også gælder for affaldsforbrændingsanlæg, der anvender KULAL § 5, stk. 13. Konkret er der tale om, at ovennævnte lempelse også gælder for anlæg, som alene fremstiller varme, og hvor varmen fra en eller flere røggaskondensatorer, som er installeret i anlægget, udgør mindst 7 pct. af anlæggets samlede produktion af energi i afgiftsperioden.
Lempelsen gælder alene det enkelte anlæg, hvor der er installeret røggaskondensator, og ikke virksomhedens øvrige anlæg.
Bemærk: Ændringen har virkning fra den 1. januar 2010.
Anlæg med røggaskondensatorer, og når varmen derfra udgør mindst 7 pct. af anlæggets samlede produktion af varme, kan anvende KULAL § 5, stk. 9, 3. pkt., hvis anlægget alene fyrer med afgiftspligtigt affald. Efter KULAL § 5, stk. 9, 3. pkt. opgøres den afgiftspligtige mængde som produktionen af varme fratrukket produktionen af varme og elektricitet gange med 0,1, hvorefter det hele divideres med 1,2. Produktionen af elektricitet sættes lig 0.
I praksis sker dette ved at sætte produktion af elektricitet lig 0, og anvende samme beregning som for anlæg, som producerer både elektricitet og varme.
Afgiftsgrundlaget
Afgiftsgrundlaget for anlæg med røggaskondensator, som producerer varme og elektricitet ved forbrænding af afgiftspligtigt affald er
Afgiftsgrundlag = varme - (varme og elektricitet) x 0,1
1,2
Varmen er varmen fra røggas og anden varme.
Hvis der produceres både varme og elektricitet, kan den afgiftspligtige mængde også opgøres som summen af energiindholdet i den producerede varme og elektricitet fra afgiftspligtigt affald divideret med 0,95 og fratrukket energiindholdet i den producerede elektricitet divideret med 0,67.
Afgiftsgrundlaget udgør ved sidstnævnte beregningsregel
Afgiftsgrundlag = varme + elektricitet elektricitet
0,95 0,67
Den af sidstnævnte to metoder, som virksomhederne vælger, skal benyttes i hele kalenderåret, og metoden skal være den samme, som eventuelt benyttes i kalenderåret ved tilsvarende opgørelser efter KULAL § 5, stk. 7, 8 og 10 samt § 7, stk. 1.
Den producerede varme fra røggaskondensatorer og den øvrige producerede varme skal måles hver for sig. Desuden skal al den producerede elektricitet måles.
Eksempler
Nedenfor vises eksempler på beregning af afgiftsgrundlaget for tillægsafgiften for ikke-kvoteomfattede virksomheder med røggaskondensator, som kun fyrer med affald.
Eksempel 1
|
|
|
Brændsel
|
:
|
Affald
|
Producerer
|
:
|
Varme
|
Afgiftsgrundlag
|
=
|
Det forudsættes, at virksomheden opgør tillægsafgiften efter reglerne i KULAL § 5, stk. 13. Afgiftsgrundlag for tillægsafgift: Afgiftsgrundlag for affaldsvarmeafgift tillagt bortkølet varme
|
Målinger
|
:
|
Leveret varme, inkl. varmeleverance fra røggaskondensator 400 GJ, bortkølet varme 100 GJ
|
Afgiftsgrundlag
|
=
|
500 GJ /1,2 = 417 GJ
|
Eksempel 2
|
|
|
Brændsel
|
:
|
Affald
|
Producerer
|
:
|
Elektricitet + Varme
|
Målinger
|
:
|
Produceret varme 500 GJ, Produceret varme i røggaskondensator 50 GJ, Produceret elektricitet 100 GJ
|
Kontrol (røggaskondensator)
|
=
|
Varmeproduktion fra røggaskondensator udgør mere end 7 pct. af den samlede varme- og elektricitetproduktion og KULAL § 5, stk. 9 kan dermed anvendes.
|
|
|
|
|
|
V-formel 1,20
|
Afgiftsgrundlag efter V-formel 1,20
|
=
|
(Produceret varme + Produceret varme i røggaskondensator - 0,1 * (Produceret varme + Produceret varme i røggaskondensator + Produceret elektricitet))/1,20
|
Afgiftsgrundlag efter V-formel 1,20
|
=
|
(500 GJ + 50 GJ - 0,1 * (500 GJ + 50 GJ + 100 GJ))/1,20 = 404 GJ
|
Eller
|
|
|
|
|
E-formel 0,67
|
Afgiftsgrundlag efter E-formel 0,67
|
=
|
(Produceret varme + Produceret varme i røggaskondensator + Produceret elektricitet)/0,95 - Produceret elektricitet/0,67
|
Afgiftsgrundlag efter E-formel 0,67
|
=
|
(500 GJ + 50 GJ + 100 GJ)/0,95 - 100 GJ/0,67 = 535 GJ
|
Eksempel 3
|
|
|
Brændsel
|
:
|
Affald
|
Producerer
|
:
|
Varme
|
Målinger
|
:
|
Produceret varme inkl. bortkøling 105, Produceret varme i røggaskondensator 15 GJ, Produceret elektricitet 0 GJ
|
Kontrol (røggaskondensator)
|
|
Varmeproduktion fra røggaskondensator udgør mere end 7 pct. af den samlede varme- og elektricitetproduktion og KULAL § 5, stk. 9 kan dermed anvendes.
|
Afgiftsgrundlag efter § 5, stk. 9
|
=
|
(Produceret varme i alt - (produceret varme i alt +el)x0,1)/1,2
|
Afgiftsgrundlag
|
|
(105 GJ +15 GJ -(105 GJ + 15 GJ + 0 Gj)x0,1)/1,2 = 90 GJ
|