I reglerne om opgørelse af den afgiftspligtige mængde for affaldsvarmeafgiften og tillægsafgiften i KULAL § 5 skelnes der mellem virksomheder, som
- har tilladelse til udledning af CO2 efter CO2-kvotelovens § 12
- ikke har tilladelse til udledning af CO2.
Lov nr. 1095 af 28. november 2012 om CO2-kvoter erstatter den hidtidige lov om CO2-kvoter (lovbekendtgørelse nr. 1222 af 15. oktober 2010). Ændringen tilpasser lovgivningen for tredje kvotehandelsperiode, der løber fra 2013 til 2020, og efterfølgende 8-års-handelsperioder. Ændringen gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/29/EF af 23. april 2009 om ændring af direktiv 2003/87/EF med henblik på at forbedre og udvide ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet (herefter ændringsdirektivet) i dansk ret. Eftersom ændringsdirektivet nødvendiggør omfattende ændringer i den gældende lov om CO2-kvoter, er ændringen gennemført ved en ny hovedlov, som er lov nr. 1095 af 28. november 2012 om CO2-kvoter.
CO2-kvotelovens anvendelsesområde fremgår af lovens kapitel 2, og hvilke produktionsenheder, som er omfattet, fremgår af §§ 8 - 10. En produktionsenhed skal have tilladelse til udledning af CO2 efter lovens § 12.
Fra 1. januar 2013 omfattes affaldsforbrændingsanlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mere end 20 MW af lov om CO2-kvoter. Dvs. at også affaldsforbrændingsanlæg herunder anlæg, hvor affaldsforbrændingsanlæg samt øvrige anlæg samlet har en nominel indfyret termisk effekt på mere end 20 MW, omfattes.
Dette indebærer, at hovedparten af affaldsforbrændingsanlæggene fra 1. januar 2013 er overgået til at blive CO2-kvoteomfattet. Anlæg til forbrænding af farligt affald og anlæg, som udelukkende har til formål at forbrænde kommunalt affald, omfattes ikke.