Indhold
Dette afsnit handler om, hvem der er afgiftspligtig og derfor skal beregne og indbetale afgiften.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Overblik
- Storkunder
- Solidarisk hæftelse.
Regel
Det påhviler den afgiftspligtige at beregne og indbetale afgiften. Se TAL § 18.
Overblik
Dette skema giver et overblik over, hvem der er den afgiftspligtige:
Afgift for tinglysning /registrering af
|
Skal betales af (de afgiftspligtige)
|
ejerskifte af fast ejendom og fly
|
køber og sælger. Se TAL § 18, stk. 1, nr.1.
|
pant i fast ejendom og fly
|
pantsætter og panthaver. Se TAL § 18, stk. 1 nr. 2
|
ejerforhold i fly uden at der sker ejerskifte
|
den registrerede ejer. Se TAL § 18, stk. 1, nr. 3
|
ejendomsforbehold i motorkøretøj
|
den der har ejendomsforbeholdet. Se TAL § 18, stk. 1, nr. 5 |
andet end ejerskifte eller pantsætning; herunder ægtepagt og bosondring
|
anmelderen. Se TAL § 18, stk. 1, nr. 4
|
skadesløsbreve, der udstedes til sikkerhed for lån efter
- § 4 i lov om lån til betaling af ►grundskyld m.v.◄
- § 36, stk. 2, i lov om individuel boligstøtte
- § 33, stk. 3, 2. pkt. i lov om forurenet jord, ►jf. § 4 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v.◄
|
långiveren. Se TAL § 18, stk. 1, nr. 6
|
STORKUNDER
Foretages tinglysningen eller registreringen af en storkunde, betales afgiften af storkunden. Dette gælder uanset hvilken af ovenstående tinglysninger eller registreringer, der er tale om.
|
storkunden |
Storkunder
Den virksomhed, der er registreret som storkunde, hæfter over for ►Skatteforvaltningen ◄for betaling af afgiften. Se TAL § 17. Hæftelsen gælder for både egne og for de tinglysninger og registreringer, som foretages på kunders vegne. Se TAL § 18 stk. 2.
Solidarisk hæftelse
Hvis der er mere end én afgiftspligtig for samme tinglysning/registrering - som ved tinglysning/registrering af ejerskifte og pantsætning af fast ejendom og fly - er hæftelsen mellem de afgiftspligtige solidarisk. Se TAL § 18.
Når der er solidarisk hæftelse mellem de afgiftspligtige, kan ►Skatteforvaltningen◄ vælge at rejse kravet mod den af de afgiftspligtige, som Skatteforvaltningen finder mest hensigtsmæssigt.
Eksempler
Her er to eksempler på solidarisk hæftelse:
- Advokatfirmaet A, der ikke er tilmeldt storkundeordningen, anmelder og tinglyser et ejerskifte, hvor S er sælger og K er køber. I forbindelse med ►Skatteforvaltningens ◄efterfølgende kontrol træffer Skatteforvaltningen afgørelse om yderligere afgiftsbetaling.
Både sælger S og køber K hæfter solidarisk for ►Skatteforvaltningens ◄krav på yderligere betaling af afgift. Se TAL § 18 stk. 1, nr.1.
- Advokatfirmaet B, der er tilmeldt storkundeordningen, anmelder og tinglyser et ejerskifte, hvor S er sælger og K er køber. I forbindelse med ►Skatteforvaltningens ◄efterfølgende kontrol træffer ►Skatteforvaltningen ◄afgørelse om yderligere afgiftsbetaling.
Der er ikke solidarisk hæftelse mellem storkunden B og sælger S og køber K, da kun storkunden hæfter for afgiften i henhold til TAL § 18 stk. 2.
Krav på betaling af yderligere afgift kan derfor kun rettes mod Advokatfirmaet B.