Indhold
Afsnittet handler om, hvilke transaktioner der er omfattet af afgiftspligten.
Hovedregel
Der skal betales afgift ved:
- Tinglysning af ejerrettigheder og panterettigheder mv. i fast ejendom. Se TAL § 4, § 5, § 6a og § 10.
- Tinglysning af panterettigheder og ejendomsforbehold i løsøre mv. Se TAL § 5, § 6 og § 10.
- Andre tinglysninger; herunder byrder/servitutter, ægtepagt, bosondring mv. Se TAL § 7.
- Registrering af ejerrettigheder og panterettigheder i luftfartøjer. Se TAL §§ 13 og 14.
Se TAL § 1.
Undtagelse: Retspant
Der betales hverken den faste afgift på 1.660 kr. eller procentafgift, når retspant tinglyses. Der betales heller ikke afgift af påtegninger på et udlægsdokument, fx af relaksations- eller respektpåtegninger. Se TAL § 1 stk. 1, nr. 2.
Definition: Retspant
Retspant er et pant, som ved et retsdekret stiftes i en skyldners ejendele. Udlæg og arrest er et typisk retspant.