Indhold
Dette afsnit handler om beskatning af renter af erstatning ved personskade.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Betingelser
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.
Regel
Erstatning for personskade er skattefri, men renter af erstatningen skal beskattes.
En person, som modtager erstatning for personskade med tillæg af renter fra skaden skete og indtil udbetalingen, kan dog fordele renterne over de indkomstår renterne vedrører. Se LL § 5, stk. 6.
Det er uden betydning, om der er tale om erstatningsbeløb, der udbetales fra en forsikring eller fra andre kilder. Se lov nr. 166 af 24. marts 1999, bemærkningerne til LL § 5, stk. 6.
Betingelser
Anmodning om periodisering af renterne skal indgives senest samtidig med selvangivelsen for det år, hvor erstatningen modtages. Se LL § 5, stk. 6. Er selvangivelsen blevet indsendt inden fristen, uden at der samtidigt er anmodet om periodisering af renterne, kan der dog anmodes om periodisering inden udløbet af selvangivelsesfristen.
Personer, som ikke tidligere har indsendt selvangivelse, skal indsende anmodningen om periodisering af renterne senest den 1. maj i det fjerde år efter det indkomstår, hvor erstatningen modtages, for at renterne kan tilbagefordeles. Se SFL § 26, stk. 2.
Efter den frist er det kun muligt at foretage tilbagefordeling af renter, hvis der gives tilladelse til ekstraordinær genoptagelse. Se SFL § 27, stk. 1, nr. 8.
Baggrund
En interesse i at periodisere renterne fra en erstatning kan fx. skyldes, at det medfører en bedre udnyttelse af personfradraget i ældre indkomstår eller bundgrænserne for mellemskat eller topskat.
I de tilfælde, hvor tilbageførslen medfører, at der bliver tale om restskat i tidligere indkomstår, er der ikke hjemmel til at undlade at beregne procent- og rentetillæg til restskat m.v. efter reglerne i KSL § 61 - 62 A. Disse tillæg skal altså tages med i betragtning ved overvejelse af, om periodiseringen kan betale sig.
Procent og rentetillæg fastsættes én gang årligt efter rentesatsen i opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg efter bestemmelserne i kildeskatteloven. Se KSL § 61, stk. 2 og 62 A, stk. 1.
Se også
- Afsnit A.A.8.2.1.2 om ordinær frist for genoptagelse
- Afsnit A.A.8.2.3.10 om genoptagelse grundet særlige omstændigheder efter SFL § 27, stk. 1, nr. 8
- SKATs vejledning "Beregning af personlige indkomstskatter m.v. " afsnit G.2 om beregning af procent og rentetillæg.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
|
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
|
Landsretsdomme
|
|
SKM2011.793.ØLR
|
A havde ved dom fået tilkendt et større erstatningsbeløb for en personskade, og han blev samtidig tilkendt renter, der er skattepligtige. A valgte med hjemmel i LL § 5, stk. 6, at fordele renterne af erstatningen over den relevante periode ved genoptagelse af skatteansættelserne for de berørte år.
Landsretten udtalte, at det følger af ordlyden af de dagældende bestemmelser i KSL § 61, stk. 2, og § 62 A, stk. 1, at der tillægges restskat procenttillæg og renter. Videre udtalte landsretten, at der ikke i bestemmelsernes ordlyd eller forarbejder er holdepunkter for, at procenttillæg og renter ikke skal betales i tilfælde, hvor det ikke kan bebrejdes skatteyderen, at han ikke løbende har betalt skat af de tilkendte renter, ej heller i tilfælde hvor betaling af restskat skyldes, at skatteyderen har anvendt sin mulighed for fordeling af renter i medfør af LL § 5, stk. 6. Skattemyndighederne havde derfor med rette opkrævet procenttillæg og renter hos sagsøgeren.
På baggrund af ordlyden af bestemmelsen i inddrivelseslovens § 13, stk. 6, og bestemmelsens forarbejder fandt landsretten endvidere ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn, hvorefter procenttillæg og renter ikke skulle eftergives sagsøgeren efter denne bestemmelse.
|
Erstatning - personskade
|
|
Landsskatteretskendelser
|
|
SKM2010.558.LSR
|
En person, der i 2008 af Arbejdsskadestyrelsen fik tilkendt erstatning for tab af erhvervsevne for hvert af årene 1999 til 2007, tilbagefordelte disse til indkomstårene 1999 - 2007. Klageren kunne ikke få eftergivet renter af for sent betalt skat i de pågældende indkomstår, uanset han ikke havde haft erstatningsbeløbet til rådighed. Restskat, indbetalt i 2008, kunne ikke tilbageføres til indkomstårene 1999 - 2007, da fristen for indbetaling af foreløbig skat for indkomståret 2007 og tidligere år var udløbet.
|
Erstatning
|
|
TfS 1997, 11 LSR
|
En erstatning for fejlbehandling i forbindelse med en fødsel i 1987 på et hospital kunne først endeligt gøres op i 1992. Påløbne renter ansås herefter for forfaldne på dette tidspunkt, som var tidspunktet for den endelige retserhvervelse for både erstatningen og rentekravet, og hele rentebeløbet blev efter forfaldsprincippet beskattet i 1992. Da der havde været tvist om eksistensen af erstatningskravet, var der ikke hjemme til at periodisere renteindtægten (nu LL § 5, stk. 6).
Renter skulle medregnes i det indkomstår, hvor de forfaldt til betaling.
|
Forfaldsprincippet
|