Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan tilskrivninger på driftslånskonti i andelsforening skal behandles.

Regel

For tilskrivninger på driftslånskonti, der er foreningens fremmedkapital, anvendes nedenstående retningslinjer, når det enkelte års tilskrivninger på kontoen skal henstå i foreningen i et nærmere angivet åremål, før de kommer til udbetaling til medlemmet:

  • De enkelte medlemmer skal ved indkomstopgørelsen medregne deres andel i det enkelte års tilskrivning på kontoen i det indkomstår, hvor tilskrivningen finder sted.
  • Ved denne beskatning gives der et kursnedslag, så tilskrivningen medregnes til kursværdien. Kursværdien fastsættes efter de almindelige værdiansættelsesregler under hensyn til forrentningen af kontoen og bindingsperiodens længde.
  • Renter, der tilskrives driftslånskontoen, skal medregnes ved indkomstopgørelsen med det fulde beløb.
  • Ved udbetaling fra kontoen medregnes en eventuel kursgevinst til den skattepligtige indkomst.

Medlemmerne er sidestillet med foreningens kreditorer i øvrigt for så vidt angår indeståendet på kontoen.