Parter

A
(Advokat Kirsten Bordinggaard)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved adv.fm. Camilla Kirk)

Afsagt af byretsdommer

Mette Bytofte

Sagens baggrund og parternes påstande

Under denne sag, der er modtaget den 27. januar 2010, har sagsøgeren, A, nedlagt påstand om at sagsøgte, Skatteministeriet, dømmes til at anerkende, at sagsøgers motorkøretøj ikke skal indregistreres og afgiftsberigtiges i Danmark.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Sagens omstændigheder

Landsskatteretten traf den 27. oktober 2010 følgende afgørelse i sagen:

"...

SKAT har truffet afgørelse om, at klagerens motorkøretøj er omfattet af registreringspligten i Danmark, og at køretøjet forinden benyttelsen skulle have været afgiftsberigtiget. Klageren er afkrævet 112.682 kr. i registreringsafgift.

Landsskatteretten stadfæster skattecentrets afgørelse.

Sagens oplysninger

SKAT har den 7. december 2009 konstateret, at klageren har indført en Jeep, registreringsnummer xxx xxx fra Sverige og har benyttet bilen til kørsel i Danmark. Bilen er standset af politiet den pågældende dato på ...3 kl. 16.05.

Klageren er registreret som ejer og bruger af bilen.

Bilen er observeret på en P-plads, ...3 i følgende perioder:

Fredag, den 21. august 2009	kl. 06.00 og kl. 17.15
Lørdag, den 22. august 2009	kl. 05.45 og kl. 17.45
Mandag, den 24. august 2009	bilen var borte kl. 06.00, men var der kl. 17.15
Tirsdag, den 25. august 2009	kl. 05.45, bilen var borte kl. 17.00, men var der kl. 17.40.
Onsdag, den 26. august 2009	Bilen var borte kl. 05.45, men var der kl. 16.35 og kl. 22.00.
Torsdag, den 27. august 2009	kl. 06.55. Bilen var borte kl. 11.00 og kl. 16.50, men var der kl. 22.10.
Fredag, den 28. august 2009	kl. 06.00.
Tirsdag, den 1. september 2009	kl. 05.40. Bilen var borte kl. 17.10.
Onsdag, den 2. september 2009	Bilen var borte kl. 05.40, men var der kl. 21.55.
Torsdag, den 3. september 2009	Bilen var borte kl. 06.10, men var der kl. 16.50 og kl. 21.55.
Onsdag, den 9. september 2009	kl. 05.30.
Fredag, den 11. september 2009	kl. 05.35 og kl. 16.30.
Søndag, den 13. september 2009	Bilen var borte kl. 06.35, men ankom kl. 16.45. En midaldrende mand med nordisk udseende sås gå bort fra bilen ad gangstien ved ...3 i retning mod ...6.
Torsdag, den 24. september 2009	kl. 06.00 og kl. 16.30
Fredag, den 25. september 2009	kl. 06.10
Lørdag, den 26. september 2009	kl. 07.15
Søndag, den 27. september 2009	kl. 07.00
Mandag, den 28. september 2009	Bilen var borte kl. 06.10, men var der kl. 16.50.
Tirsdag, den 29. september 2009	kl. 06.15.
Onsdag, den 30. september 2009	kl. 06.00 og kl. 18.30.
Fredag, den 9. oktober 2009	kl. 05.45, kl. 16.20 og kl. 18.00.
Lørdag, den 10. oktober 2009	kl. 06.20 og kl. 17.00.
Søndag, den 11. oktober 2009	kl. 08.15 - en midaldrende mand af nordisk udseende med "sixpence" var i færd med at starte bilen.
Søndag, den 18. oktober 2009	kl. 06.40. Bilen var borte kl. 15.30.
Mandag, den 19. oktober 2009	kl. 05.45. Bilen var borte kl. 06.30, men var der kl. 17.00.
Tirsdag, den 20. oktober 2009.	Bilen var borte kl. 06.00, men var der kl. 17.10.
Onsdag, den 21. oktober 2009	kl. 05.40.
Fredag, den 23. oktober 2009	Bilen var borte kl. 06.10, men var der kl. 17.00.
Mandag, den 26. oktober 2009	kl. 05.30.
Tirsdag, den 27. oktober 2009	kl. 06.10.
Torsdag, den 29. oktober 2009	Bilen var borte kl. 06.10, men holdt der kl. 14.20.
Søndag, den 1. november 2009	kl. 07.05.
Tirsdag, den 3. november 2009	Bilen var borte kl. 06.10, men holdt der kl. 17.30.
Onsdag, den 4. november 2009	kl. 05.50.
Torsdag, den 5. november 2009	kl. 05.45.
Lørdag, den 7. november 2009	kl. 06.30. Bilen var borte kl. 17.00.

Observationerne er foretaget af fhv. vicekriminalkommissær IN ved hundeluftning.

Klageren er far til barnet BA, der bor sammen med sin mor på ...4. Klageren er også far til døtrene CA og DA, som bor i Sverige sammen med deres mor, klagerens tidligere kone. Parret boede sammen i perioden 1987 til 1995 i Sverige. Klageren har samvær med pigerne. Han har yderligere en datter ved navn EA, der er bosiddende i ...7, som han også har samvær med.

Ved kontrollen forklarede klageren, at han skulle hente sønnen til et familiebesøg. Han har oplyst, at han altid parkerer bilen der og tager toget fra bopælen i Sverige til ...5 Metrostation, hvorefter han anvender bilen i Danmark. Ved togrejserne anvendes periodekort. Klageren beskattes i Sverige.

Klageren har fremlagt dokumentation for passage af Øresundsbroen følgende datoer:

11. november 2008	kl. 7.58 mod Sverige
11. november 2008	kl. 18.48 mod Danmark
17. januar 2009	kl. 10.54 mod Sverige
17. januar 2009	kl. 20.18 mod Danmark
1. februar 2009	kl. 11.12 mod Sverige
1. februar 2009	kl. 18.33 mod Danmark
21. februar 2009	kl. 13.25 mod Danmark
21. februar 2009	kl. 13.25 mod Sverige
6. marts 2009	kl. 08.52 mod Sverige
6. marts 2009	kl. 20.31 mod Danmark
12. marts 2009	kl. 08.40 mod Sverige
12. marts 2009	kl. 19.18 mod Danmark
22. marts 2009	kl. 11.34 mod Sverige
22. marts 2009	kl. 19.19 mod Danmark
15. april 2009	kl. 16.48 mod Sverige
15. april 2009	kl. 23.05 mod Danmark
24. april 2009	kl. 12.45 mod Sverige
24. april 2009	kl. 21.05 mod Danmark
5. maj 2009	kl. 09.19 mod Sverige
5. maj 2009	kl. 19.21 mod Danmark
26. maj 2009	kl. 08.32 mod Sverige
26. maj 2009	kl. 14.34 mod Danmark
9. juni 2009	kl. 15.38 mod Sverige
9. juni 2009	kl. 21.38 mod Danmark
12. juni 2009	kl. 08.50 mod Sverige
12. juni 2009	kl. 19.19 mod Danmark
26. juni 2009	kl. 08.45 mod Sverige
26. juni 2009	kl. 19.27 mod Danmark
28. juli 2009	kl. 11.11 mod Sverige
28. juli 2009	kl. 22.30 mod Danmark
1. august 2009	kl. 13.59 mod Sverige
1. august 2009	kl. 20.42 mod Danmark
13. august 2009	kl. 16.02 mod Sverige
13. august 2009	kl. 22.24 mod Danmark
22. september 2009	kl. 14.53 mod Sverige
22. september 2009	kl. 22.39 mod Danmark
5. oktober 2009	kl. 13.01 mod Sverige
5. oktober 2009	kl. 21.33 mod Danmark
2. november 2009	kl. 11.25 mod Sverige
2. november 2009	kl. 10.09 mod Danmark
23. november 2009	kl. 09.45 mod Sverige
23. november 2009	kl. 22.11 mod Danmark

Der har verseret en børnebidragssag samt tidligere faderskabssag vedrørende BA. Der er fremlagt tro- og love erklæring fra moderen til barnet, hvori det er oplyst, at klageren ikke bor, har boet eller haft fast ophold på adressen ...4.

Der er ikke udstedt køretilladelse til kørsel i bilen. Der er fremlagt kopi af afskedigelsesbrev fra G1 vedrørende opsigelsen med sidste arbejdsdag den 11. november 2009 pga. mangel på arbejde. Der er endvidere fremlagt kopi af folkbokföringsoplysninger vedr. klagerens børn, der bor i Sverige (personbevis), hvoraf også klagerens adresseoplysninger fremgår.

Klageren har endvidere fremlagt lejekontrakt vedrørende leje af et værelse på 30 m² beliggende på ...8, Sverige samt dokumentation for betaling af husleje.

Beslaglæggelsen af bilen er opretholdt ved dom fra Københavns Byret den 14. januar 2010.

SKATs afgørelse

Køretøjet er omfattet af registreringspligten i færdselslovens § 72, jfr. registreringsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, litra 1 og § 7, stk. 1 - 3. Køretøjet skulle derfor inden benyttelsen have været indregistreret og afgiftsberigtiget i Danmark, jfr. registreringsafgiftslovens § 1.

Under behandlingen af sagen er der konstateret disse forhold, der har relevans for sagen og som indgår i den samlede vurdering:

-	Klageren har efter SKATs opfattelse sit primære opholdssted på adressen ...4.
-	På denne adresse bor moderen til hans barn på 1½ år og barnet, og han har dermed centrum for sine livsinteresser i Danmark.
-	Klageren har indtil 11. november 2009 arbejdet i Danmark for G1.

Kørslen i det udenlandske køretøj er ikke omfattet af nogen af fritagelserne for registreringspligt, jfr. §§ 14 - 21 i registreringsbekendtgørelsen.

Klageren er afkrævet 112.682 kr. i registreringsafgift. Den afgiftspligtige værdi er fastsat af SKAT.

Ved sagens behandling i Landsskatteretten har SKAT bemærket, at parkeringen er foregået på en gratis P-plads på ...3 uden afmærkning af p-bås, skiltning eller lignende, en P-plads, som ligger tæt på BAs bopæl. Det er ikke forklaret, hvorfor der ikke er anvendt en gratis p-plads tættere ved en af de første togstationer på Metro strækningen fra Sverige.

Der er ikke fremsendt oplysninger, der kunne dokumentere klagerens faste ophold i Sverige, idet en faderskabssag efter SKATs opfattelse ikke siger noget om, hvor klageren fysisk opholder sig.

Klagerens påstand og argumenter

Det er klagerens opfattelse, at klageren er ejer af køretøjet, men at han har været bosat i Sverige siden 1987. Han beskattes i Sverige og har hverken bopæl eller hjemsted i Danmark.

SKAT er ikke fremkommet med nogen begrundelse for, at klageren skulle være bosiddende hos moderen til BA, bortset fra, at hun er moder til et af hans 4 børn, som han alle har samvær med. Henset til, at de aldrig har boet sammen, at der har verseret en faderskabssag, at der verserer en børnebidragssag, og i øvrigt de til SKAT fremsendte årsager, må det lægges til grund, at SKAT ikke har sandsynliggjort, at klageren er bosat i Danmark.

Klageren har til SKATs bemærkninger under sagen ved Landsskatteretten oplyst, at faderskabssagen med al tydelig klarhed viser, at klageren under ingen omstændigheder har bopæl hos moderen og aldrig har haft det. Man vil næppe køre sag om faderskab og størrelsen af børnebidrag mod en, man deler bopæl med.

I SKATs sagsfremstilling er det oplyst, at klageren har etableret bopæl hos moderen til barnet. Det er ikke nærmere oplyst, hvem der har haft viden om dette, idet hverken klageren eller moderen til barnet er bekendt med dette. Moderen til barnet har oplyst, at hun aldrig har fået henvendelser herom. Observationer af bilen på p-pladsen kan næppe føre til en konklusion af, at klageren skulle bo der.

Det bemærkes, at klageren er i tvivl om, hvorvidt den pensionerede vicekriminalkommissær overhovedet ved, hvordan klageren ser ud, idet det af observationerne fremgår, at han har set en midaldrende mand af nordisk udseende med "sixpence" i færd med at starte bilen. Klageren har aldrig ejet eller båret en "sixpence".

Henset til, at der i Landsskatteretten ikke er mulighed for at indkalde den tidligere kriminalkommissær som vidne, og at der i øvrigt ikke foreligger dokumentation for hans påstande, kan udtalelserne ikke lægges til grund.

Klageren er ikke bekendt med, hvilke gratis p-pladser der er tættere ved en af de første togstationer efter broen, hvilket han heller ikke er forpligtet til at vide eller have undersøgt.

Han har opnået fordel i transporttiden ved at vælge at parkere ved ...3 de dage, hvor han havde samvær med sin søn, der bor i nærheden.

Før klageren begyndte at bruge denne p-plads, parkerede han ved en plads ved ...9/ ...10, som G1 rådede over i forbindelse med arbejde for G2. Han gik til/fra pladsen til/fra ...11, hvorfra det er muligt at tage toget til Sverige. I forbindelse med afhentning af sin søn opdagede han den gratis parkeringsmulighed, og idet han i mellemtiden havde skiftet arbejdssted/plads, var det nemmere at køre fra denne p-plads i stedet for den i ...15.

Sammenfattende bygges SKATs sag på:

Observationer fra en pensioneret politimand, hyret af Københavns politi, der dels fremkommer med urigtige observationer, dels konkluderer omkring klagerens bopæl på baggrund af observationer af bilen og klagerens valg af parkeringsplads. Et valg, der i Danmark er frit og som under ingen omstændigheder kan medføre, at man bliver registreringspligtig af et køretøj i Danmark.

Heroverfor står:

-	Dokumentation fra de svenske myndigheder om, at klageren har været bosat i Sverige siden 1995.
-	Dokumentation for, at klageren har lejet en lejlighed i Sverige siden 1995 (lejekontrakt og dokumentation for betaling).
-	Erklæring fra klageren og moderen til barnet om, at de ikke har fælles bopæl.
-	En faderskabssag og strid om børnepenge, der har verseret fra før det fælles barn blev født. For så vidt angår sagen om børnepengene vil det være strafpålagt at anmode om børnepenge som enlig, såfremt der er fælles bopæl.
-	Der er ganske naturlige forklaringer på, hvorfor han ofte befinder sig i området, idet der var gratis parkering, han henter sin søn til samvær og parkering tæt på en togstation, da klageren tager toget til/fra Sverige, idet det er billigere end at køre over broen.
-	Klageren har aldrig hemmeligholdt at han bor i Sverige og arbejder i Danmark. Han har bl.a. taget kontakt til SKAT for at få et grænsegængerbevis, så der ikke ville opstå problemer i forhold til SKAT.

SKAT har ikke dokumenteret og ikke løftet bevisbyrden for, at klageren er pligtig til at registrere sin bil i Danmark.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det følger af lovbekendtgørelse nr. 1058 af 4. november 2008 § 72, stk. 1, 1. og 2. pkt. (færdselsloven), bl.a. følgende

Motorkøretøj, traktor og knallert skal, inden køretøjet tages i brug, registreres her i landet og forsynes med nummerplader, jf. dog §§ 74-76.

Det fremgår af § 76 i samme lov, at skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om benyttelse af udenlandske køretøjer her i landet, herunder om, hvornår der indtræder dansk registreringspligt.

Det følger af § 3, stk. 1, nr. 2 i bekendtgørelse nr. 633 af 26. juni 2009 om registrering af køretøjer, at motorkøretøjet skal registreres i Centralregistret for Motorkøretøjer og forsynes med nummerplader, før det tages i brug på færdselslovens område.

Det følger af § 7 i bekendtgørelse nr. 633 af 26. juni 2009 om registrering af køretøjer:

"...

Et køretøj af en type, der skal registreres efter kapitel 2, registreres kun i Centralregistret for Motorkøretøjer, hvis køretøjet har en ejer med bopæl eller hjemsted her i landet, jfr. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Selvom en ejer af køretøjet har bopæl eller hjemsted her i landet, skal der ikke ske registrering i Centralregistret for Motorkøretøjer, hvis der er en bruger af køretøjet, og brugeren ikke har bopæl eller hjemsted her i landet, jfr. § 13.

Stk. 3. Selvom ingen ejer af køretøjet har bopæl eller hjemsted her i landet, skal der ske registrering i Centralregistret for Motorkøretøjer, hvis der er en bruger af køretøjet, og denne har bopæl eller hjemsted her i landet.

..."

Det følger af § 8 i samme bekendtgørelse, at:

"...

Med bopæl for en fysisk person sidestilles, at den pågældende har opholdt sig her i landet i et år eller, hvis den pågældende har opholdt sig her i afbrudte perioder, at vedkommende indenfor de sidste 24 måneder har været her i landet i tilsammen 365 dage.

Stk. 2. med hjemsted for en virksomhed sidestilles et fast driftssted.

..."

Det følger endvidere af § 13 i samme bekendtgørelse, at en person med bopæl her i landet ikke må føre et udenlandsk motorkøretøj på færdselslovens område, medmindre kørslen sker som nævnt i §§ 14 - 21. §§ 14 - 21 vedrører visse former for godstransport, erhvervsmæssig personbefordring m.v.

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 631 af 25. juni 2008 om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. med senere ændringer) at:

"...

Der svares afgift til statskassen af motorkøretøjer, som skal registreres efter færdselsloven, og af påhængs- og sættevogne til sådanne motorkøretøjer. Afgiften svares i forbindelse med et køretøjs første registrering, medmindre andet følger af bestemmelserne i denne lov.

..."

Landsskatteretten er enig med skattecentret i, at køretøjet er omfattet af registreringspligten i færdselslovens § 72, jfr. Registreringsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, litra 1 og § 7, stk. 1 - 3. Køretøjet skulle inden benyttelsen have været indregistreret og afgiftsberigtiget i Danmark.

Landsskatteretten er af den opfattelse, at klageren trods fremlæggelse af lejekontrakt og huslejedokumentation ikke har sandsynliggjort, at han har fast bopæl med centrum for sine livsinteresser i Sverige.

Der er lagt vægt på, at klagerens bil er observeret parkeret i Danmark flere gange over en længere periode fra august til november, ofte tidligt om morgenen og sent om aftenen, ligesom der ikke foreligger dokumentation for, at klageren faktisk er taget hjem til sin lejlighed i Sverige med toget.

Der er alene fremlagt dokumentation for bropassage med bilen 20 dage i det omhandlede indkomstår. Stort set samtlige overfarter er ture, hvor bilen er kørt til Sverige og retur til Danmark samme dag med udfart formiddag og hjemkomst til Danmark samme aften.

Der er videre lagt vægt på, at den lejede lejlighed er en etværelseslejlighed på 30 m². Der er ikke fremlagt andet materiale, der indikerer, at klageren faktisk bor i det lejede værelse, herunder f.eks. bankkontoudskrifter vedrørende leveomkostninger m.v. i Sverige. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

..."

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af sagsøgeren.

Sagsøger, A, har under et møde på Landskatterettens kontor den 10. august 2010 afgivet følgende forklaring:

"...

Klageren oplyste indledningsvist, at han flyttede til Sverige i 1986 fra ...12. Han forklarede, at han havde boet sammen med sin daværende kæreste i Sverige indtil 1995. Parret fik 2 børn, men gik fra hinanden i 1995, hvor klageren flyttede til ...8. Klagerens centrum for livsinteresser har således siden 1986 været i Sverige, hvor også hans venner bor. Klageren har ikke meget familie i Danmark. Hans mor er lige afgået ved døden, ligesom hans far heller ikke lever længere. Klageren er efter de "gamle grænsegængerregler" skattepligtig til Sverige, og han har grænsegængerbevis, som er afleveret til SKAT. Klageren har således på intet tidspunkt lagt skjul på, at han bor og beskattes i Sverige.

Klageren er ved en faderskabssag anset som far til BA, som bor med sin mor i nærheden af det sted, klageren har valgt at parkere sin bil, men klageren har aldrig boet sammen med barnets mor på denne adresse (eller andre steder). Det er dog korrekt, at han har valgt at parkere bilen i området af hensyn til samværet med sønnen (hvilket også er grunden til, at der er autostol i bilen) OG fordi det var gratis at parkere på den pågældende grusparkering. Dette ændrer dog ikke på, at hans nærmeste tilknytning er til Sverige. Det bemærkes i denne sammenhæng, at barnets mor har fremlagt en erklæring herom, hvilket må veje tungt, idet hun får forhøjet børnebidrag fordi hun bor alene med barnet.

Klageren oplyste, at han p.t. tager toget til/fra arbejde, idet han ikke tør købe en ny bil af frygt for, at denne underkastes samme vurdering angående registreringspligt.

Da klageren arbejdede ved G1 var han tilknyttet 3 forskellige arbejdspladser, hvor han kørte kran. Det drejede sig om G3, ...10/...9 samt ...13. Han benyttede sin bil til kørsel mellem de 3 forskellige arbejdspladser og bilen var parkeret disse steder.

Klageren har oplyst, at han har haft og benyttet periodekort i hele den "observerede" periode, men at han mistede det den dag, bilen blev beslaglagt. Han fremviste sit nuværende periodekort og forklarede, at han var blevet bedt om at forlade bilen med det samme og at han havde pakket ca. 5-6 plasticposer med sine ting fra bilen, i hvilket virvar, han mistede kortet. Det ligger sandsynligvis på gulvet i bilen, som han ikke har adgang til.

Klageren har ikke dankort, blot et hævekort (Lån & Spar Bank), hvorfor han har anvendt Forex i Sverige til veksling, betaling af girokort, husleje m.v. Han oplyste endvidere, at sommerhuset er beliggende ved ...2. Han har primært benyttet bilen til at køre til sin mor og sin datter i ...7 sammen med BA.

..."

Sagsøger har under hovedforhandlingen vedstået forklaringen og supplerende forklaret, at han han fortsat er bosiddende i sin lejlighed på ...8 i Sverige. Det grænsegængerbevis, som han fik udstedt af de svenske skattemyndigheder, afleverede han til de danske skattemyndigheder, der herefter gav besked til hans arbejdsgiver om, at han ikke var skattepligtig i Danmark. Da han og hans daværende kæreste gik fra hinanden i 1995, flyttede han til lejligheden på ...8. Lejligheden er kun på 30 m², men den er billig, hvilket var en forudsætning for at han kunne beholde sit sommerhus i Danmark. Han tager hver dag toget fra Sverige kl. 04.56 for at møde på sit arbejde hos G1 kl. 06.30, hvilket han også gjorde inden hans bil blev beslaglagt. På daværende tidspunkt cyklede han til stationen i Sverige og tog toget til ...14, hvorefter han tog metroen til ...5, hvor hans bil holdt parkeret 3-400 meter fra stationen, og kørte videre til sin arbejdsplads i bilen. Han har intet kreditkort, men betaler alt kontant. Han hæver penge i Danmark og veksler til svenske kr. hos Forex. Han har både en dansk og en svensk mobiltelefon, og begge er med taletidskort. I 2009 var hans normale arbejdstid fra 06.30 til 15.00. Han har aldrig ejet en sixpence.

For så vidt angår den fremlagte passagepostoversigt har sagsøger forklaret, at han, da hans søn BA var yngre, ofte tog ham med til Sverige for at BA kunne være sammen med sine halvsøstre. Han tog herefter tilbage om aftenen og afleverede BA, hvorefter han selv rejste med toget tilbage til Sverige. De hverdage, hvor han har passeret broen, må være fridage. BA bor hos sin mor, og han besøger sin søn 2-3 gange ugentlig. Han har aldrig boet sammen med BAs mor. Han har foruden BA og de to døtre i Sverige, en datter i ...7, som han ser relativt ofte. De genstande, der ifølge bilag B blev fundet i bilen den 7. december 2009, var ting som han havde hentet i sit sommerhus og skulle have med tilbage til Sverige.

Han har hverken tv, internet, avisabonnement eller fastnettelefon i sin lejlighed. At der i perioder ikke er registreret noget forbrug af el skyldes formentlig, at han ofte kommer sent hjem om aftenen og tager meget tidligt af sted om morgenen. I 2009 kostede et månedskort til toget ca. 1.900 kr., mens prisen nu er steget til 2.600 kr. månedlig. I 2008/2009 anvendte han ofte sit sommerhus i ...2, men siden han mistede bilen, har han ikke været der meget.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har i et påstandsdokument gjort følgende anbringender gældende:

"...

at sagsøger siden 1987 har bosat i Sverige, beskattes i Sverige, har indkøbt motorkøretøjet i Sverige og fået dette registreret på svenske plader,

at sagsøger ikke har kreditkort, men betaler alting kontant, hvorfor sagsøger ikke har dokumentation for indkøb mv. i Sverige, ligesom sagsøger ikke - tidligere - har gemt kvitteringer for indkøb af togkort,

at sagsøger således hverken er bosat eller har hjemsted i Danmark,

at sagsøger således ikke er omfattet af § 7 i bekendtgørelse nr. 633 af 26. juni 2009 om registrering af køretøjer, og at køretøjet således hverken skal indregistreres eller afgiftsberigtiges i Danmark.

..."

Sagsøgte har i et påstandsdokument gjort følgende anbringender gældende:

"...

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at sagsøgerens køretøj er registreringspligtig i Danmark, idet sagsøgeren har bopæl her i landet i medfør af registreringsbekendtgørelsens § 7, stk. 1.

I medfør af registreringsafgiftslovens § 1 skal der svares afgift til statskassen af motorkøretøjer, som skal registreres i Centralregistret for Motorkøretøjer efter færdselsloven.

I henhold til færdselslovens § 72, stk. 1, skal motorkøretøjer, inden køretøjet tages i brug, registreres her i landet og forsynes med nummerplader.

Af registreringsbekendtgørelsens (bkg. nr. 633 af 26. juni 2009) § 3, stk. 1, 1. punktum, følger, at motorkøretøjer skal registreres i Centralregisteret for Køretøjer. Et motorkøretøj skal dog kun registreres i Centralregisteret for Motorkøretøjer, hvis køretøjet har en ejer med bopæl eller hjemsted her i landet, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 1. Hvis en person anses for at have bopæl i flere stater, skal det efter bekendtgørelsens § 7, stk. 4, vurderes, hvor den pågældende må anses for hjemmehørende.

Af bekendtgørelsens § 10 fremgår, at når ejeren af et udenlandsk køretøj etablerer bopæl her i landet skal køretøjet registreres i Centralregisteret for Motorkøretøjer inden 14 dage efter tilflytningen, hvis køretøjet bruges på færdselslovens område.

Endvidere fremgår det af registreringsbekendtgørelsens § 13, at en person med bopæl her i landet ikke må føre et udenlandsk motorkøretøj på færdselslovens område, med mindre kørslen sker som nævnt i bekendtgørelsens § 14-21. Det er så vidt ses ubestridt, at den af sagsøgeren foretagne kørsel ikke er omfattet af sidstnævnte bestemmelser.

Det gøres gældende, at sagsøgerens Jeep i 2008 var registreringspligtig, jf. registreringsbekendtgørelsen § 7, stk. 1, idet sagsøgeren havde bopæl eller hjemsted i Danmark. På den baggrund var køretøj et ligeledes registreringsafgiftspligtig i henhold til registreringsafgiftslovens § 1.

Til støtte for at sagsøgeren på tidspunktet for beslaglæggelsen havde bopæl eller hjemsted her i landet, gøres det navnlig gældende, at sagsøgeren er dansk statsborger og på daværende tidspunkt netop var blevet far til et barn, som boede i Danmark på ...4, at denne adresse ligger meget tæt på den parkeringsplads, hvor sagsøgerens køretøj over en længere periode var observeret, at sagsøgeren havde fuldtidsarbejde i Danmark, at sagsøgeren ejede et sommerhus i Danmark, at sagsøgeren havde en bankkonto i Danmark, samt at sagsøgeren var far til endnu et barn i Danmark, som han havde samvær med.

Sagsøgeren har under de foreliggende omstændigheder bevisbyrden for, at han ikke har bopæl i Danmark, jf. SKM2001.388.HR og SKM2001.483.HR, og denne bevisbyrde er ikke løftet.

Det bestrides, at sagsøgeren med det fremlagte har dokumenteret bopæl i Sverige.

Det har ingen afgørende betydning, at sagsøgeren har registreret sig som boende i Sverige, idet der som tidligere anført, skal lægges vægt på realiteten og ikke på en formel bopælsregistrering, jf. U1995.288/2H, hvor Højesteret i en straffesag fandt, at en persons anvendelse her i landet af en tysk indregistreret bil var i strid med registreringsafgiftsloven, idet den pågældende - uanset at han var registreret som bosiddende i Tyskland - reelt måtte anses for sædvanligvis at opholde sig i Danmark.

Sagsøgeren har som underbilag 5 til bilag 2 fremlagt oversigt over bropassage for den i sagen omhandlede bil for 20 dage i det omhandlede indkomstår. Hertil bemærkes, at langt de fleste passager er foregået på hverdage, hvor sagsøgeren er kørt til Sverige om morgenen/eftermiddag og returneret til Danmark om aftenen - et "kørselsmønster" der er svært foreneligt med det af sagsøgeren anførte, ligesom det synes svært foreneligt med sagsøgerens daværende fuldtidsarbejde i Danmark. Sagsøgeren har endvidere ikke opfyldt sagsøgtes opfordring (8 og 9), om at redegøre for, hvorfor han er kørt til Sverige om morgenen/eftermiddagen for at returnere til Danmark om aftenen, eller til at fremlægge dokumentation for, at have passeret broen andre gange end de, som fremgår af underbilag 5 til bilag 2, såfremt dette har været tilfældet.

Desuden bemærkes, at sagsøgeren ikke har dokumenteret, at sagsøgeren faktisk er taget hjem til sin lejlighed i Sverige med toget, ligesom sagsøgeren heller ikke har fremlagt andet materiale, der sandsynliggør, at sagsøgeren faktisk bor i det lejede værelse, eksempelvis bankkontoudskrifter vedrørende leveomkostninger m.v. i Sverige. Uagtet det forhold, at sagsøgeren hævder, at have fast bopæl i Sverige har sagsøger ikke desto mindre oplyst, at han hverken har TV, fastnettelefon eller avisabonnement på adressen.

Sagsøgeren har endvidere ikke opfyldt sagsøgtes opfordring (1) omkring fremlæggelse af elaflæsninger fra elværket for lejligheden i Sverige, opfordring (4) vedrørende fremlæggelse af periodekort til toget samt oversigt over foretagne køb/betalinger, opfordring (5) angående dokumentation for sagsøgerens aftaletype hos Øresundsbroen samt opfordring (6 og 7) vedrørende fremlæggelse af kontoudskrifter for sagsøgerens konto i Danmark samt at oplyse, hvorvidt sagsøgeren har en bankkonto i Sverige. Af R75 udskriften for sagsøgeren for indkomståret 2008 (bilag C) fremgår, at sagsøgeren har et indestående i et pengeinstitut i Danmark.

Sagsøgeren har således - trods adskillige opfordringer fra sagsøgte - undladt at fremlægge nogen form for dokumentation for bopæl i Sverige, herunder for leveomkostninger m.v.

Den manglende besvarelse af sagsøgtes opfordringer må derfor i denne situation tillægges processuel skadesvirkning. jf. RPL § 344, stk. 2, med den konsekvens, at det ved sagens pådømmelse ikke kan lægges til grund. at sagsøgeren har bopæl i Sverige, jf. også SKM2009.482.VLR.

Hvis retten mod forventning måtte finde, at sagsøgeren har dokumenteret, at han også har bopæl i Sverige, gøres det gældende, at sagsøgeren er registreringspligtig i henhold til registreringsbekendtgørelsens § 7, stk. 4, idet han må anses for hjemmehørende i Danmark.

Ved vurderingen af, hvor sagsøgeren må anses for hjemmehørende skal der i overensstemmelse med den EU-retlige regulering, der findes på området, jf. artikel 4, stk. 2 i OECD's modeloverenskomst samt bopælsbegrebet efter artikel 7 i Rådets direktiv 83/182 om afgiftsfritagelse inden for Fællesskabet ved midlertidig indførsel af visse transportmidler, lægges vægt på, hvor sagsøgeren har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser). Det afgørende i den forbindelse er de faktiske forhold, jf. punkt 15 i OECD's kommentar til artikel 4 og U 1995.288/2.

At midtpunktet for sagsøgerens livsinteresser er i Danmark, viser sig navnlig ved, sagsøgeren efter det oplyste arbejder i Danmark, at det omhandlede køretøj gentagne gange er blevet observeret på ...4, og at sagsøgeren tillige fortsat har en stærk familiemæssig tilknytning til Danmark.

Endvidere bemærkes, at sagsøgeren ikke har dokumenteret, at have opholdt sig i Sverige i nævneværdigt omfang, jf. sagsfremstillingen i Landsskatterettens kendelse (bilag 1).

Det gøres herefter gældende, at sagsøgeren må anses for at have centrum for sine livsinteresser her i landet. Den i sagen omhandlede bil skulle derfor inden benyttelsen have været indregistreret og afgiftsberigtiget i Danmark, jf. § 7, stk. 4 i den dagældende registreringsbekendtgørelse (bkg. nr. 633 af 26. juni 2009) samt registreringsafgiftslovens § 1.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Det lægges til grund som ubestridt, at sagsøgers bil i perioden fra august til november 2009 i alt 36 dage er blevet observeret holdende på en parkeringsplads i umiddelbar nærhed af den lejlighed, hvor hans søn, der er født i august 2008, og barnets mor var bosiddende. Det lægges endvidere efter sagsøgerens forklaring, sammenholdt med oversigten over bropassage i 2009, til grund, at køretøjet primært befandt sig i Danmark og kun sjældent blev benyttet i Sverige. Under disse omstændigheder finder retten, at der er en sådan formodning for, at sagsøger på tidspunktet for beslaglæggelsen af køretøjet, havde bopæl eller hjemsted her i landet, at det påhviler sagsøger at godtgøre, at dette ikke var tilfældet.

Sagsøgeren har siden 1995 været lejer af en 1-værelses lejlighed, beliggende ...8 i Sverige. Det er oplyst, at lejligheden hverken har tv, internet eller fastnettelefon, og der er ikke under sagen fremlagt dokumentation for afholdelse af udgifter til befordring, forbrugsafgifter eller andet der godtgør, at sagsøgeren reelt har boet i Sverige. Tværtimod må det efter de fremlagte elregninger lægges til grund, at der i 2009 ikke er registreret noget forbrug af el i lejligheden. Retten finder det på denne baggrund ikke alene ved sagsøgerens forklaring godtgjort, at han reelt var bosiddende i Sverige. Det lægges herefter til grund, at sagsøger på daværende tidspunkt havde bopæl i Danmark, jf. registreringsbekendtgørelsens § 7, stk. 1, hvorfor køretøjet var registreringspligtigt i Danmark.

Herefter, og da det af sagsøger i øvrigt anførte ikke kan føre til andet resultat, tages sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.

Vedrørende sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet beløbet omfatter 399 kr. til dækning af udgifter til materialesamling, mens det i øvrigt modsvarer udgifterne til advokatbistand. Ved fastsættelse af beløbet til dækning af udgifterne til advokatbistand er der taget hensyn til sagens værdi, omfang og forløb for retten.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage skal sagsøger, A, i sagsomkostninger til sagsøgte betale 25.399 kr.

Beløbet forrentes efter rentelovens § 8a.