Indhold

Dette afsnit indeholder en beskrivelse af metoden for fastsættelse af øllets alkoholindhold.

Afsnittet indeholder:

• Regler for fastsættelse af alkoholindhold for bryggerier
• Regler for fastsættelse af alkoholindhold for andre registrerede virksomheder end bryggerier.

Regler for fastsættelse af alkoholindhold for bryggerier

Egenkontrolprogram

Bryggeriet er ansvarlig for at sikre, at afgiften bliver beregnet på et korrekt grundlag. Som grundlag for at sikre dette, skal bryggeriet have et program til verifikation af alkoholprocenten. Bryggeriet kan selv vælge, hvilken metode det vil benytte. Eksempelvis kan det være det egenkontrolprogram, som anvendes af fødevareregionen.

Bryggeriet skal konstatere øllets alkoholindhold for hver batch efter bryggeriets valgfrie egenkontrolprogram. Det er bryggeriets ansvar at fastsætte den nødvendige batchstørrelse, afhængig af bryggeriets størrelse og produktionsmetode.

Egenkontrolprogrammets indhold

I relation til ølafgiften skal egenkontrolprogrammet omfatte

• fastlæggelse af overvågningsprocedurer, dvs. at bryggeriet skal beskrive, hvordan det vil kontrollere, at det deklarerede alkoholindhold stemmer overens med det faktiske indhold, hvad enten der er tale om øl på flasker, dåse, fustage eller tankvogn
• dokumentation af, at bryggeriet foretager overvågningen, herunder registrering af fejl og dokumentation for fejlhåndtering.

Bryggeriets verifikationsprogram skal sendes til ►Skatteforvaltningen◄. Hvis bryggeriet ønsker at bruge fødevareregionens egenkontrolprogram, kan dette eventuelt sendes alene i form af en ekstrakt af den del af programmet, som vedrører kontrol af alkoholmærkning.

►Skatteforvaltningen◄ vil i fornødent omfang kontrollere verifikationsprogrammet, og vil kunne stille supplerende krav, der har betydning for at sikre, at der sker korrekt afgiftsbetaling.

Eventuelle ændringer af verifikationsprogrammet for alkoholbestemmelse skal sendes til►Skatteforvaltningen◄.

Variation i alkoholindhold

Alkoholindholdet i samme øltype kan variere fra batch til batch, men vil i almindelighed ligge indenfor 0,3-0,5 pct. vol. i forhold til det alkoholindhold, som bryggeriet har fastsat som norm for øltypen.

Se også

Se også afsnit E.A.3.3.5 om afgiftens størrelse og beregning.

Bestemmelser om egenkontrol findes i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (se artikel 4, stk. 3, og artikel 5). Desuden findes bestemmelser om egenkontrollaboratorier i Fødevarestyrelsens bekendtgørelse nr. 1428 af 5. december 2017 om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v. (se § 38).

►Bemærk◄

►EU-domstolen har i en dom, C-30/17, Kompania Piwowarska, truffet en afgørelse om fastsættelsen af afgiftsgrundlaget for aromatiseret øl ved hjælp af Plato-skalaen. EU-domstolen fastslår, at art. 3, stk. 1, i Rådets direktiv 92/83/EØF af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer skal fortolkes således, at der ved fastsættelsen af afgiftsgrundlaget for aromatiseret øl ved hjælp af Plato-skalaen skal ske medregning af tørstoffet i stamurten, uden at de aromastoffer og den sukkeropløsning, der tilsættes efter gæringens afslutning, skal medregnes. Dommen kan have betydning ved leverancer af øl til andre medlemslande, der anvender Plato-skalaen.◄

Regler for fastsættelse af alkoholindhold for andre registrerede virksomheder end bryggerier

Importører af øl skal fastsætte øllets alkoholindhold ud fra det, der er angivet på enten beholderens etiket, i fakturaen eller ledsagedokumentet. Er disse tre angivelser ikke enslydende, fastsættes alkoholindholdet ud fra den højeste angivelse.

Det er importørens ansvar, at øllet beskattes på et korrekt grundlag.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området: